Tophistorier



Biden advarer mod at pille ved fredsaftale

Flere af dagens aviser skriver om brexit-situationen efter det britiske lovforslag, der vil bryde international lov. Information og Jyllands-Posten skriver, at demokraternes præsidentkandidat i USA, Joe Biden, nu blander sig i situationen. Jyllands-Posten skriver, at Biden sender en utvetydig besked, der sætter den britiske regering i problemer. "Vi kan ikke tillade, at Langfredagsaftalen, som bragte fred til Nordirland, bliver ofret i forbindelse med brexit. Enhver handelsaftale mellem USA og Storbritannien må være baseret på respekt for aftalen og hindre tilbagekomsten af en hård grænse. Punktum," tweetede Joe Biden torsdag. Det efterlader Boris Johnson med et meget svært dilemma, da USA er Storbritanniens største handelspartner. Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, har under et besøg i Washington forsøgt at berolige amerikanske politikere om, at den britiske regering har kontrol over situationen, efter at forhandlinger mellem Storbritannien og EU er gået i hårdknude. Den republikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, har udtrykt tillid til Boris Johnsons konservative regering. Nancy Pelosi, Demokraternes flertalsleder i Repræsentanternes Hus, har dog sagt, at "der er ingen chance for, at en amerikansk-britisk handelsaftale kommer gennem Kongressen, hvis briterne bryder internationale aftaler som Langfredagsaftalen." Information bringer en analyse skrevet af journalist og korrespondent Jakob llleborg. Han skriver blandt andet: "Hele fem tidligere premierministre, heraf tre konservative, har fordømt det nye politiske tiltag; adskillige fra Boris Johnsons inderkreds har sagt op, og EU-Kommissionens formand har truet med, at medmindre briterne trækker lovforslaget tilbage senest ved udgangen af denne måned, kan forhandlingerne være ovre. Kommissionsformand Ursula von der Leyen brugte sågar onsdag et citat fra Margaret Thatcher - nærmest en profet i britiske konservative kredse - til at vise, hvor galt afmarcheret Johnson & Co. er. [...] Men nu blander ingen ringere end Joe Biden sig i balladen. Favoritten til at blive USA's kommende præsident var ualmindeligt klar i spyttet i et tweet torsdag: 'Vi kan ikke tillade at Langfredagsaftalen, der bragte fred til Nordirland, bliver et offer for Brexit. Enhver handelsaftale mellem USA og Storbritannien er afhængig af fortsat respekt for denne aftale og dermed at undgå tilbagekomsten af hårde grænser. Basta,' skrev Joe Biden. [...] En handelsaftale med storebror mod vest har hele tiden været en mærkesag for Boris Johnson. Han har ganske enkelt ikke råd til at sætte den over styr. [...] Udenrigsminister Dominic Raab var sendt til Washington for at gyde olie på vandene, og han blev filmet ved siden af udenrigsminister Mike Pompeo, der forsikrede, at USA og Storbritannien fortsat har et helt særligt forhold. Der var dog intet nyt om den handelsaftale, briterne har så desperat brug for. Medmindre Cummings har et es i ærmet, så har Johnson umiddelbart to muligheder. Han kan forsøge elegant at kravle ned fra det træ, han sidder i - og elegance er ikke hans stærke side. Eller han kan fortsætte sit forehavende og håbe på, at Donald Trump vinder valget i USA."



Kristeligt Dagblad bringer en artikel, hvori der svares på spørgsmål om brexit-situationen. Til spørgsmålet "Hvor megen tid er der at løbe på i forhandlingerne?" svares: "Formelt forlod briterne EU den 31. januar og er nu inde i overgangsfasen, som er aftalt i udtrædelsesaftalen. Det betyder, at intet er ændret i relationerne mellem EU og briterne indtil nytår. Men inden da skal en aftale om det fremtidige samarbejde på plads. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at aftalen skal være klar senest den 15. oktober, hvis den skal nå at blive ratificeret inden nytår. I Bruxelles er vurderingen, at aftalen skal være på plads senest midt i november." På spørgsmålet om, hvad de afgørende problemer i forhold til en aftale, er, skriver avisen: "Helt centralt er beskyttelsen af det indre marked i EU. Det betyder, at der skal være total klarhed om konkurrencereglerne. Særligt om statsstøtte, men også arbejdsmarkedsforhold og miljø. For EU er det afgørende, at briterne ikke får nogen fordele, som vil vække vrede i andre såkaldte tredjelande, som EU har frihandelsaftaler med. Alle lande har begrædt, at briterne ikke længere vil være en del af fællesskabet. På den anden side vil EU-landene ikke tilfredsstille briternes ego. Storpolitisk er der så mange andre ting på spil, som for EU er vigtigere. Det blev også understreget, da kommissionsformand Ursula von der Leyen i onsdags holdt sin store årlige tale om unionens tilstand. Der gik lang tid, før hun overhovedet berørte Brexit-spørgsmålet." Weekendavisen skriver, at lovforslaget, som den britiske regering erkender vil bryde international lov, har overlevet første afstemningsrunde i Underhuset. Dog ikke uden at skabe dyb uenighed i regeringspartiet. 30 konservative parlamentarikere undlod at stemme for loven, heriblandt tidligere premierminister Theresa May. Kritikerne frygter, at det vil skade Storbritannien og landets troværdighed, når premierminister Boris Johnson med loven bryder skilsmissetraktaten med EU, som han selv skrev under på for mindre end et år siden. Brexit-tilhænger og tidligere partileder Michael Howard forudser, at et flertal i Overhuset vil stemme imod loven og sende den tilbage til Underhuset i håb om en revision. Det samme håb nærer EU.

Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s 13 (18.09.2020)



Prioritede historier



Ny EU-plan skal redde klimaet og skabe vækst

Flere af dagens aviser skriver om, hvordan EU vil redde klimaet og skabe vækst. Politiken skriver, at Frans Timmermans, EU's klimakommissær, torsdag præsenterede EU's plan for at reducere udledningen af drivhusgas med mindst 55 procent frem mod 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne. "Det handler om at sikre en fremtid for menneskeheden. For blot to måneder siden holdt jeg min første sønnesøn i armene. Jeg var den lykkeligste bedstefar i hele verden, da jeg kiggede på denne lille baby. Men jeg bekymrede mig også. Hvilken slags verden vil han bo i, når han bliver 20 år? Som blot to måneder gammel kan han ikke selv gøre meget. Hele hans fremtid afhænger om, om vi får bragt det i orden. Nu," sagde han. Reduktionen de næste 10 år vil ifølge Frans Timmermans svare til EU's samlede reduktion de forgangne 25 år. Men selvom de 55 procent er 15 procentpoint højere end det nuværende mål, er det ikke nok, mener eksempelvis Europa-Parlamentets miljøudvalg, som vil have 60 procents reduktion. Omvendt er ambitionen muligvis for ambitiøs for dele af erhvervslivet og for en håndfuld mere skeptiske EU-lande med Polen i spidsen. Den grønne omstilling kommer til at kræve store investeringer. For at nå den nye 2030-målsætning kræver det ifølge EU-Kommissionen en årlig stigning i investeringer per år på 350 milliarder euro i EU sammenlignet med den årlige udgift i det forgangne årti. EU-Kommissionen estimerer, at investeringsboostet i den grønne omstilling sammen med indtægter fra klimaafgifter kan bidrage med en vækst i bnp på 0,5 procent. I Jyllands-Posten kan man læse, at 150 topchefer og investorer i et åbent brev til EU-Kommissionen skriver, at de bakker helhjertet op bag kravet om en reduktion af ”drivhusgasserne med mindst 55 procent inden 2030.” Blandt underskriverne på brevet er virksomheder som Microsoft, Ikea, Deutsche Bank, Unilever, H&M, Google, Apple og Carlsberg. "Vi tilskynder en ambitiøs klimaindsats som en del af EU's genopretningspakke. Jeg er sikker på, at hvis vi alle arbejder sammen i partnerskab, kan vi sikre overgangen til en robust verden med mindre CO2-udslip," siger Cees t' Hart, der er topchef for Carlsberg Group. Initiativet ledes af European Corporate Leaders Group (CLG Europe), en tværindustriel gruppe af europæiske virksomheder, der arbejder for at levere klimaneutralitet. Børsen bringer et debatindlæg skrevet af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, hvor hun blandt andet skriver: "Når Danmark skal nå sin ambitiøse klimamålsætning på 70 procent i 2030 og vores fælles EU-målsætning om at være CO2-neutrale i 2050, så er det helt afgørende, at virksomhederne spiller en stor rolle. Deres rolle er ikke bare at reducere udledning. Deres rolle er i høj grad at finde på nye og bæredygtige måder at gøre alting på og med dem omstille markedet. [...] Et velfungerende økosystem for kapital er altså godt for både klimaet, arbejdspladserne og den danske statskasse. Men herfra er der noget, som jeg grundlæggende ikke forstår ved, hvordan den socialdemokratiske regering opererer. For samtidig med, at de blandt andet går ud og præsenterer en stor statslig fond, som med statens penge skal hjælpe grønne iværksættere og virksomheder, så gør de det sværere for iværksættere og nystartede virksomheder at tiltrække privat kapital. Det gør regeringen ved at hæve aktieindkomstskatten, som allerede er den højeste i Europa. Når regeringen vil gøre det dyrere at investere i virksomheder for danskerne, så bliver det sværere for iværksætterne at finde den rette risikovillige kapital på det danske marked." På Altinget kan man læse, at Ursula von der Leyen onsdag annoncerede, at EU's klimamål skal have et nøk op ad. Torsdag kom Kommissionens omfattende konsekvensanalyse af at øge EU's klimamålsætning. Med den står det klart, at EU-Kommissionen forbereder en ny omfattende reform af CO2-kvotehandelssystemet. Selvom EU's CO2-kvotehandelssystem tidligere har været udskældt, har det fungeret og selv i en coronaepidemi, vist sig at være en succes. Sådan lød det fra klimakommissær Timmermans ved præsentationen i Bruxelles torsdag. "Vi er nødt til at udvide effekten af kvotehandelssystemet, inkludere nye sektorer og reducere antallet af gratis kvoter. Det kan kun gøres, hvis vi skaber ens spilleregler, også på globalt plan. Derfor har vi også brug for en CO2-grænseskat," sagde han. Hos Dansk Energi er der umiddelbar opbakning til EU-Kommissionens planer om på den ene side at opstramme kvotesektoren og på den anden udvide det med nye sektorer. "Der er ingen tvivl om, at det her et signal om, at bardunerne skal strammes i klimaindsatsen. Og det bliver de med det her, selvom der stadig er punkter, hvor det er uklart, hvad Kommissionen konkret vil komme med," siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi. I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "For ganske få år siden havde de færreste forestillet sig, at formanden for den teknokratiske Europa-Kommission kunne stille sig op på en talerstol i Bruxelles og lyde som en klimaaktivist. Men i flere passager var det netop, hvad kommissionsformand Ursula von der Leyen gjorde onsdag i sin store state of the union-tale. [...] I dag er EU's mål kun 40 procent, alt for lavt, hvis Europa skal leve op til Parisaftalen og være klimaneutral i 2050. Efter talen kunne grønne politikere og ngo'er ikke lade være med at rose von der Leyen - selv om de også bemærkede, at reduktionsmålet burde have været endnu højere. Planen er ikke urealistisk. Det nye 2030-mål er en del af EU's store klimalov, som skal sikre nuludledning i 2050. Den bliver lige nu forhandlet på plads mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's stats- og regeringschefer. Den skal godkendes alle tre steder. [...] Unionen kan give målrettet støtte til renovering af huse over hele Europa. Den kan fastsætte og håndhæve produktstandarder på elektriske apparater, så de mest energieffektive bliver standard. Og den kan ændre sine egne regler, så de enkelte lande kan forbyde salg af benzin- og dieselbiler. EU kan også udvide antallet af sektorer og virksomheder, som er omfattet af CO2-kvotesystemet, så alle i fremtiden skal betale for at udlede CO2 og ikke kun udvalgte sektorer. Og EU kunne reformere sin vanvittige landbrugspolitik, så den - modsat i dag - rent faktisk bidrager til den grønne omstilling. Utålmodige borgere og aktivister er forståeligt nok frustrerede over, hvor langsom politik - især EU-politik - kan være. Men onsdagens tale bør give fornyet håb.

Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 2; Altinget; Information, s. 16 (18.09.2020)



Union med et menneskeligt ansigt

Weekendavisen og Politiken skriver om EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens 78 minutter lange State of the European Union-tale onsdag. Weekendavisen skriver, at talen indeholdte følelser og værdier. Som da formanden for eksempel sagde: "I Unionen kan du være den, du er, og elske den, du ønsker, uden frygt for at blive anklaget for noget eller blive diskrimineret. For det at være sig selv er ingen ideologi. Det er din identitet." Klimapolitikken, the European Green Deal, bliver som ventet oprustet. Nu er målet ikke længere en 40 procents reduktion af CO₂-udledningen inden 2030, men en 55 procents reduktion - godt hjulpet på vej af forslaget om, at 37 procent af den økonomiske genopretningspakke på 750 milliarder euro, som EU's stats- og regeringschefer vedtog i juli, vil blive reserveret til grønne investeringer. På det digitale område, et andet stort indsatsfelt for Kommissionen, varslede von der Leyen ikke blot en udbredelse af teknologien - 40 procent af EU's borgere har stadig ikke adgang til hurtige bredbåndsforbindelser - men også skabelsen af en fælles europæisk "sky" og et fælles europæisk "Nem-ID". Ved sin tiltræden lovede von der Leyen et "geopolitisk EU", og det levede hun op til i talen med en meget klar opfordring til EU's stats- og regeringschefer om ikke gang på gang at stille sig på bagbenene og nedlægge veto over selv relativt begrænsede aktioner. "Vi bør altid kritisere menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor og hvornår de finder sted - hvad enten det er i Hongkong eller over for uighurerne. Hvad holder os tilbage? Hvorfor bliver selv simple erklæringer om EU's værdier udsat, udvandet eller holdt som gidsler for andre formål?" spurgte hun i talen. I Politikens leder, der omhandler von der Leyens tale, kan man blandt andet læse: "I forbindelse med invasionen af Irak blev den daværende amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, berømt og berygtet for at advare om de "ukendte" farer. De farer, man slet ikke ved, at man ikke kender. Den undskyldning har EU ikke. Det er til overmål tydeligt efter formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyens, tale om unionens tilstand onsdag. I talen ridsede von der Leyen på forbilledlig klar og enkel vis EU's velkendte udfordringer både internt og eksternt op. Hun pegede klart på faren for, at EU bliver mast mellem Kina og USA og knækket af indre stridigheder. Insisterede på, at Rusland er en trussel, og opfordrede til skrappere sanktioner for at forsvare EU. Hun satte fingeren på to af de allermest ømme punkter, migration og klima, og italesatte en vej frem. Et nyt asylsystem, nu hvor det gamle er brudt sammen, og et EU, som viser vejen globalt på klima. [...] Var Ursula von der Leyen statsleder, ville man kunne holde hende op på talen og dømme hende på, om hun leverer. Men når det gælder EU, peger pilen på Europa-Parlamentet og stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Det er i sidste instans dem, der skal have modet til at stå fast over for USA, Kina og Rusland og levere den ambitiøse grønne omstilling, som er påkrævet. [...] Der har været mange smukke, visionære taler fra kommissionsformænd før, og EU har alligevel svigtet mange gange tidligere. Det kan selvsagt ske igen. Men der er faktisk også grund til optimisme. Chokkene fra Brexit, Trump og nu coronakrisen har paradoksalt nok på hver deres måde styrket sammenholdet i de 27 EU-lande og fremmet integrationen."

Weekendavisen, s. 12; Politiken, s. 1 (18.09.2020)



'Det er en krigserklæring'

B.T. og Altinget skriver om reaktionen på EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens forslag om mindsteløn i EU, som hun fremlagde i sin første State of the Union-tale onsdag. B.T. skriver, at der var flere bekymrede miner hos danske politikere og fagbevægelser. Forslaget kan nemlig i yderste konsekvens blive en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel. "Det her skal betragtes som en krigserklæring. Når først kommissionen kommer med sådan et forslag, så er det et tog, der nærmest ikke kan stoppes. Men det skal stoppes i Danmark," siger næstformand i Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt til B.T. Forslaget om mindsteløn i EU kommer, fordi Ursula von der Leyen mener, at der er for mange steder i EU, hvor ansatte går til så lav en løn, at de nærmest ikke kan leve af det. I forslaget ligger dog også umiddelbart en anerkendelse af, at nogle lande - som Danmark - har så gode kollektive overenskomster, at en lov om mindsteløn måske ikke er nødvendig. Derfor arbejder kommissionen med et forslag, hvor lande kan fritages fra lovgivningen, hvis mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af en overenskomst. "Vi er stadig modstandere af den her idé, og det er selvfølgelig også noget, vi kommer til at rejse i de diskussioner, der kommer til at være med de andre europæiske lande," sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i onsdags. Og selv om EU-Kommissionen har forsøgt at komme med forsikringer for at skabe tryghed i Danmark, er der fortsat bekymring - blandt andet for, at en borger en dag bringer en sag for EU-Domstolen, som så dømmer, at den lovbestemte mindsteløn skal indføres i Danmark. På Altinget kan man læse et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor hun blandt andet skriver: "Da jeg lyttede til kommissionsformand Ursula von der Leyens State of the Union-tale, blev jeg glad for de fine ord om grøn omstilling, digitalisering og demokratiske værdier. Men jeg blev desværre også dybt bekymret over hendes udmelding om, at Kommissionen vil præsentere et forslag til lovgivning om mindsteløn i EU. "Mindsteløn virker", sagde Ursula von der Leyen. Det er jeg ikke enig i. De lande, hvor flest arbejdstagere ikke kan leve af deres løn, har allerede en lovbestemt mindsteløn. [...] I sin tale sagde Ursula von der Leyen dog også, at der vil være respekt for de nationale modeller. Og hun fremhævede sin forkærlighed for kollektive forhandlingsmodeller, som vi har i Danmark. Men der kom ikke ét ord om, hvordan det vil kunne lade sig gøre i praksis. [...] Dog har vi ikke mødt én eneste juridisk ekspert, der mener, at en sådan garanti vil holde ved en sag ved EU-domstolen. Og risikoen er derfor, at en EU-lovgivning om løn vil gøre meget stor skade på den model, som vi har været mere end 100 år om at bygge op. [...] Selvom jeg deler Ursula von der Leyens positive holdning til de kollektive forhandlinger, så er det vigtigt - også her - at huske, hvor grænserne for ikke bare EU, men også de nationale regeringers magt går. Det er ikke EU eller medlemsstaternes regeringer, der skal sikre overenskomstdækningen. Det gør stærke faglige organisationer, der rejser krav om overenskomst. Derfor har vi også peget på nødvendigheden af at opbygge kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter i de EU-lande, hvor der er behov for det."

B.T., s. 12; Altinget (18.09.2020)



Beskæftigelse, vækst og investeringer



"Kineserne har en interesse for Danmark helt ned på start up-niveau"

Jyllands-Posten har talt med Lone Fønss Schrøder, der sidder i toppen af den kinesiske kæmpe Geely, der blandt andet ejer Volvo Cars og har store aktieposter i Saxo Bank. Hun siger, at kinesiske investorer aktivt leder efter interessante opkøbsemner i Danmark. "Kineserne har en interesse for Danmark helt ned på start up-niveau. Blandt de nye virksomheder foregår der en aktiv scanning," siger hun. Hun mener, at ejerstrukturer med for eksempel fonde eller familier, der via forskellige aktieklasser sidder på kontrollen i de store selskaber, er en af forklaringerne på, at ingen af de store danske virksomheder er kommet på kinesiske hænder. "Danmark har generelt ikke så mange store virksomheder, som er tilgængelige, fordi mange har en ejerstruktur med værn, for eksempel A- og B-aktier. Det gør, at det ikke er nemt at få kontrol over dem. I Sverige er flere virksomheder tilgængelige, og der er langt flere aktive penge," siger hun. Både politikere, erhvervsfolk og eksperter udtrykker bekymring over kinesiske virksomhedsovertagelser, der frygtes at medføre ulige konkurrence og overførsel af teknisk indsigt. Og samtidig kritiseres det, at mens kineserne har fri adgang til opkøb i Europa, så skal europæiske selskaber acceptere en stribe krav, blandt andet om lokale partnerskaber, hvis de vil købe op i Kina. Jonas Parello-Plesner, direktør i tænketanken Alliance of Democracies og ekspert i sikkerhedspolitik, påpeger, at Kina har som målsætning at blive verdensleder inden for mange teknologier, som europæiske virksomheder også satser på - for eksempel kunstig intelligens og nanoteknologi. "Det er en vigtig EU-diskussion at sige ”Hov, hvis det også er alle de ting, vi satser på, og vi er hæmmede på det kinesiske marked, medmindre man går med på deres vilkår, og Kina samtidig har fuldstændig åbne rammer for at investere i europæiske lande, er der så ikke en asymmetri?" siger han.

Jyllands-Posten, s. 18 (18.09.2020)



Kommunernes foretrukne pengekasser i EU skrumper

Danmark fik forhøjet sin rabat på EU-bidraget, men med Brexit bliver 27 medlemslande til 26 og derfor skal alle betale mere. Derudover vil Danmark få færre penge retur fra de europæiske strukturfonde. "Det ligger som en del af aftalen, at nogle af de velhavende lande har fået en rabat på deres bidrag til EU. Men de vil så heller ikke i samme omfang modtage tilskud gennem blandt andet strukturfondene," siger Niels Christian Bøgegaard, der er specialkonsulent ved KL's kontor i Bruxelles. De såkaldte 'konkurrenceudsatte områder' har størst bevågenhed og selv om budgetterne på de centrale programmer er nogenlunde intakte eller endda forøget trods Brexit, så er der alligevel en smule skuffelse over, at det ikke blev til mere. "Vi havde håbet på, at man kunne have skruet lidt ned for landbrugsstøtte og strukturfondsmidlerne for så at give flere penge til, at vi kan arbejde sammen om udvikling af viden, innovation og konkurrenceevne. Det er så ikke sket," siger Lars Holte Nielsen, der er direktør for Midtjyllands EU-kontor, Central Denmark EU Office.

Altinget (18.09.2020)



Finansielle anliggender



ECB letter kapitalkrav til banker

Den Europæiske Centralbank (ECB) skriver i en meddelelse, at ECB har lettet kapitalkravene til banker med henvisning til ekstraordinære omstændigheder på grund af coronakrisen. Under ECB's tilsyn vil bankerne fremover kunne fraregne eksponeringer over for centralbanker - det vil sige mønter, pengesedler og indeståender - når de udregner deres såkaldte “leverage ratio”, der er bankens egentlige kernekapital sat i forhold til balancen.

Børsen, s. 32 (18.09.2020)



Handel



Eksport til Kina redder Danish Crown gennem svinepest-krise

Jyllands-Posten og Børsen skriver i dagens aviser om, hvordan den tyske svinepest kan øge danske slagteriers aktivitet. Jyllands-Posten skriver, at selvom udbruddet af svinepest i Tyskland har fået kødpriserne til at styrtdykke i Europa, så ser Danish Crown ud til at kunne ride stormen af på grund af selskabets store eksport til Kina. Danish Crown har de seneste år opbygget en enorm eksport til Kina, som nu er det største marked for dansk svinekød. Det er i høj grad denne lukrative eksport ud af Europa, som sikrer, at Danish Crown foreløbig kommer nogenlunde helskindet gennem den bølge af prisfald, som har ramt de nære markeder i Europa. "Vi har nu dannet os et overblik over de umiddelbare konsekvenser, som udbruddet af afrikansk svinepest i Tyskland får for Danish Crown på den korte bane. Situationen taget i betragtning er vi fortrøstningsfulde. Vi har en stærk efterspørgsel fra Asien, og vi har store og gode faste kunder i Europa. Derfor har vi foreløbig ingen problemer med at afsætte vores varer, men kan koncentrere os om at få den bedst mulige pris for dem," siger administrerende direktør for Danish Crown, Jais Valeur, til Jyllands-Posten. Børsen har også talt med Jais Valeur, som blandt andet udtaler: "Situationen taget i betragtning, er vi fortrøstningsfulde. Vi har en stærk efterspørgsel fra Asien, og vi har store og gode faste kunder i Europa. Så foreløbig har vi ingen problemer med at afsætte vores varer, men kan koncentrere os om at få den bedst mulige pris for dem."

Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 16 (18.09.2020)



Jeg tog til containerhavnen i Antwerpen for at forstå globaliseringen

Informations Europakorrespondent Christian Bennike skriver en reportage fra Antwerpen om globaliseringen og frihandelen, som EU er ved at ændre sit syn på. I reportagen kan man blandt andet læse: "Hvis man gerne vil forstå globaliseringen, hvis man måske ligefrem vil se den med sine egne øjne, så er havnen i Antwerpen et godt sted at starte. Her ankommer hvert år 14.000 skibe med 11 millioner containere, som bliver ført videre ud i verden på pram, tog, skib og lastbil via et blodbanenet af motorveje, jernbaner og olieledninger, der alle sammen mødes her i Europas næst-travleste havn efter Rotterdam. [...] USA og Kina har ligget i handelskrig siden marts 2018, da Donald Trump indførte told for milliarder på alt fra hovedtelefoner til te, kapers og tørret dild. Verdens håndtaske- og madrasproducenter er allerede ved at flytte til Vietnam, og Kina har gjort gengæld. [...] Nu er globaliseringen igen ved at omforme den politiske økonomi. [... ] De seneste måneder har Europa-Kommissionen udsendt en mindre strøm af analyser, som godt nok ikke er lovgivning, men som alligevel giver et indtryk af en ny retning for unionen. EU bør være hårdere i sin vurdering af, hvem der må investere i Europa, skrev Kommissionen i en analyse i sommer. Det går ikke, at kineserne køber gasledninger eller virksomheder, der laver droner. De skal heller ikke kunne "forvrænge det indre marked" ved at underbyde offentlige udbud."

Information, s. 10-11 (18.09.2020)



Protektionisme er gift for økonomien

Børsen bringer en kronik af Martin Merrild, formand, Landbrug og Fødevarer. Han skriver blandt andet: ”Protektionistiske tendenser er ikke produktive for verdenshandelen, og udviklingen stiller større krav til Danmark og EU. […] Med den ændrede internationale tilgang fra USA har vi således set tendenser til protektionisme i handelspolitikken for eksempel i forhold til mindre engagement i internationale organisationer og den skærpede linje i forhold til både Kina og EU. Lige nu kan vi ikke på samme måde regne med USA som frontkæmper i forhold til en fri handel. Man kan kun håbe, at landet igen tager sit lederskab på sig. I mellemtiden må EU spille en større rolle. I skrivende stund ser det ekstremt vanskeligt ud ift. at få en handelsaftale på plads mellem EU og Storbritannien. En dårligere adgang til det britiske marked vil være et meget stort problem for den danske fødevaresektor. […] Den bekymrende udvikling stiller øgede krav til Danmark og EU om at føre en aktiv og progressiv handelspolitik. En af betingelserne for det er, at EU har en stærk handelskommissær. Timingen for Phil Hogans afgang i utide kunne derfor dårligt være ringere; han var om nogen en garant for den positive og progressive handelslinje. Den nyudnævnte afløser som handelskommissær, Valdis Dombrovskis fra Letland, har således en stor opgave at løse. Han skal gerne udvise den samme pondus og forståelse for nødvendigheden af, at EU går forrest og værner om fair handel. Både mellem EU og andre regioner og i det indre marked, som også er under pres.”

Børsen, s. 4 (18.09.2020)



Institutionelle anliggender



Naser Khader: Den kinesiske virus har sat en stopper for hyperglobaliseringen

Altinget bringer et debatindlæg af udenrigsordfører Naser Khader (K). Han skriver blandt andet: ”Otte måneder, efter coronavirussen begyndte at sprede sig i Wuhan i Kina først til andre asiatiske lande og siden til Europa og det amerikanske kontinent, har vi fået øjnene op for de utilsigtede konsekvenser af globaliseringen. […] Institutionerne har aldrig været vigtigere. Det synes meget usandsynligt, at verden vender tilbage til hyperglobaliseringen, der definerede det tidlige 21. århundrede. Det vil derfor kræve enorm selvdisciplin for politiske ledere at opretholde internationalt samarbejde og ikke trække sig tilbage i åbenlys geopolitisk konkurrence. EU, Nato og WTO har derfor aldrig været vigtigere, især for en lille åben økonomi som Danmark. […] Jeg forudser, at samarbejdet i Europa bliver et nationernes EU, samarbejdet på tværs af atlanten om vores sikkerhed bliver et nationernes Nato, og jeg forudser, at den globale handel fortsat bliver reguleret i WTO, men uden at lande som Kina får lov til at se stort på WTO's regler. […] Vi kan ikke redde verden. Men vi kan redde os selv, og vi kan bidrage til de institutioner, der for Danmark er vigtige for at sikre og fremme danske interesser og værdier. Vi skal stå sammen med vores allierede, også selvom vi skal vænne os til, at vi står sammen hver for sig.”

Altinget (18.09.2020)



Transparency International: Glem alt om verdensmål, hvis vi ikke gør noget ved korruption

Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Olsen og Karina Bardenfleth, formand og næstformand i Transparency International Danmark. De skriver blandt andet: ”Hvis ikke vi får gjort noget ved korruption, vil de mange farvede pins i reverset på velmenende meningsdannere, der i disse dage er med til at markere femårsdagen dagen for FN's verdensmål, ikke blive andet og mere end et symbol på fine men uindfriede målsætninger. Det kan måske lyde lidt hårdt. Men sådan er virkeligheden nu engang. Verdensbanken antager, at korruption på globalt plan udgør fem procent af verdens BNP. […] Vi har mange og lange diskussioner om den såkaldte retsstatsmekanisme i EU. Det er en ideologisk kamp med Ungarn og Polen, der desværre ikke fører nogen vegne, fordi den politiske vilje ikke er til stede. Måske skulle vi hellere bruge nogle flere kræfter på at give EU redskaberne til få efterforsket og retsforfulgt den del, der handler om hardcore økonomisk kriminalitet. Måske vi rent faktisk ville ramme nogle af de samme personer? Globalt set er politik det mest korrupte erhverv.”

Altinget (18.09.2020)



Interne anliggender



Over en tredjedel af medlemmerne i Italiens parlament kan stemmes hjem

Ja- og nej-siden i det italienske senat kæmper om stemmerne før forfatningsafstemningen søndag, der skal afgøre, om parlamentet reduceres med en tredjedel. Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i partier og parlamentarisk repræsentation, er den italienske afstemning om at mindske parlamentet ret enestående i et demokrati. "Jeg har ikke kendskab til, at det er sket før. Det er usædvanligt," siger hun til Jyllands-Posten. Romano Prodi, tidligere formand for EU-Kommissionen, og tidligere EU-kommissær Emma Bonino advarer mod at stemme forfatningsændringen hjem. Prodi skriver i avisen Il Messaggero, at det er let at sælge et ja med gamle slogans og billeder af store sakse, som klipper i parlamentet, men at sagens kerne ikke er antallet af parlamentarikere, men måden, som de udøver deres hverv på. At begge Italiens regeringspartier står bag anbefalingen om at reducere antallet af parlamentarikere kan ifølge Karina Kosiara-Pedersen tolkes som et forsøg på at ville mindske parlamentets kontrol med regeringen.

Jyllands-Posten, s. 12 (18.09.2020)



Landbrug



Asger Christensen bliver koordinator i nyt udvalg for dyretransporter

Europa-parlamentariker Asger Christensen (V) får en central rolle i et nyt midlertidigt EU-udvalg, der skal undersøge, hvordan man kan forbedre dyrevelfærd under transport, og hvordan vi i EU sikrer, at alle medlemslande lever op til reglerne. "Dyrevelfærd er en meget vigtig sag, som betyder meget for mig. Derfor er jeg glad for min plads i udvalget og min nye rolle som koordinator. Som koordinator bliver jeg ansvarlig for at fordele arbejdet i udvalget i Venstres politiske gruppe," skriver Asger Christensen til Altinget.

Altinget (18.09.2020)



Det store gps-tyveri

Weekendavisen skriver, at danske landmænd hjemsøges af kriminelle, som går målrettet efter dansk landbrugs success. "Da vi mødte ind om morgenen, var det hele væk. De har vidst, hvad de gik efter, og været hurtige. Vi kan se på overvågningen, at det har taget dem cirka fire-fem minutter at klippe ledningerne over og fjerne gps-antennerne og terminalerne. Det føles organiseret," siger Rasmus Bie, der er medejer af Niels Bie Maskinstation uden for Horsens, og som er en af de mange, der har fået stjålet udstyr. Mindst 100 gps-anlæg til cirka 100.000 kroner stykket er forsvundet på tre uger. Apparaterne udgør hjertet af Danmarks højteknologiske landbrug, og tyverierne vidner om, at der findes et sort marked for næsten hvad som helst. Også i det moderne landbrug. Noget tyder på, at EUs østudvidelse spiller en rolle. Da Polen og Rumænien blev indlemmet i EU, sendte det ikke kun en strøm af fattige arbejdere mod vest, men også højteknologiske landmænd den modsatte vej. Danskere, tyskere og hollændere opkøbte billig landbrugsjord og rykkede østpå bevæbnet med jordbundsanalyser og satellitopmåling af markerne. Danske gps'er er dukket op i både USA og Rusland, men mistanken retter sig hovedsageligt mod østeuropæiske tyvebander. Sidste år blev to rumænere dømt for tyveri af udstyret fra traktorer, ligesom en varevogn på rumænske plader blev stoppet på vej ud af landet med otte John Deere-gps'er, det mest stjålne mærke på det tidspunkt.

Weekendavisen, s. 7 (18.09.2020)



Vurdering fra Fødevarestyrelsen: Fortsat meget lav risiko for afrikansk svinepest i Danmark

Altinget skriver, at det vil få fatale konsekvenser for danske grise, dansk eksport og danske arbejdspladser inden for landbruget, hvis afrikansk svinepest kommer til Danmark. Desværre er afrikansk svinepest en reel trussel mod hele den danske produktion af grise," skriver Landbrug & Fødevarer på sin hjemmeside. På sin hjemmeside gør Landbrug & Fødevarer klart, at hele den danske eksport af grisekød til lande udenfor EU vil lukke øjeblikkeligt som en konsekvens af et udbrud. Eksporten af dansk grisekød til tredjelande udgør cirka 11 milliarder kroner årligt.

Altinget (18.09.2020)



Migration



EU-kommissær iskold over for dansk ønske om modtagecentre uden for EU: Vi kommer aldrig til at eksportere retten til asyl

På Altinget kan man i dag læse et interview med Ylva Johansson, EU's migrationskommissær, om EU's nye migrationspagt. I sidste uge udpegede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en ny migrationsambassadør med netop den mission, som med ministeriets egne ord skal "sparke døre ind for regeringens ideer over for både lande og organisationer i og uden for EU." Ylva Johansson køber ikke den danske regerings præmis om, at modtagecentre skulle være vejen til "et mere fair og humant asylsystem". "Det er vigtigt at samarbejde med tredjelande, og det er vigtigt at finde lovlige veje for flygtninge. Og den vigtigste måde at gøre det på er gennem genbosættelse, som vi bør arbejde mere med, fordi det er en sikker måde for flygtninge at komme til EU. Men det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl. Det er en grundlæggende rettighed, at man kan søge asyl, når man befinder sig på en medlemsstats territorium. Og den rettighed skal forsvares," siger hun blandt andet i interviewet.

Altinget (18.09.2020)



Nedbrændt lejr blotlægger EU's fejlslagne flygtningepolitik

Politiken bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Kjeld Hybel. Han skriver blandt andet: "Tidligt torsdag morgen rykkede græsk politi ud mod beboerne fra den berygtede Moria-lejr, som siden den tilintetgørende brand i lejren for godt en uge siden har boet under åben himmel i udkanten af Mytilini, den største by på Lesbos. [...] Branden har for en stund fået tv-kameraerne til at zoome ind på et hjørne af Europa, som de fleste europæere i fem år har foretrukket at ignorere. En flygtningelejr på europæisk jord, hvor beboerne levede blandt rotter og bunker af affald. [...] Branden kommer, samtidig med at EU's regeringschefer er ved at pakke kufferterne for at rejse til Bruxelles og - for gud ved hvilken gang - diskutere en fælles europæisk migrationspolitik. Hidtil er det altid strandet på spørgsmålet om, hvordan man på solidarisk vis fordeler asylansøgere imellem sig. EU-landene er kun enige om at opgradere bevogtningen af unionens ydre grænser og betale kolossale summer til lande som Tyrkiet, Libyen og Egypten for at holde de flygtende mennesker på sikker afstand af Europa. [...] Man kan godt få indtryk af, at Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, rent faktisk vil prøve at ændre kursen og få medlemslandene til at tage et ansvar for mennesker, der flygter fra krig, sult eller anden elendighed. Hun kalder billederne fra Moria-lejren "en smertelig påmindelse om behovet for, at Europa må finde sammen igen". Hun forventer, at alle EU-lande "tager sig selv i nakken og trækker i arbejdstøjet". En moralsk opsang med andre ord. Et helt nyt migrationssystem vil kommissionsformanden kæmpe for, hvilket kunne lyde som godt nyt for de flygtninge og migranter, EU nægter at redde fra druknedøden i Middelhavet, tæsker og ydmyger på grænsen til Kroatien eller lader rådne op i lejrene på de fem græske øer, der ligger tæt på den tyrkiske kyst. [...] Mens humanitære organisationer opfordrer til øjeblikkelig evakuering af Moriabeboerne, nøjes EU's regeringschefer med at trække på skuldrene og levere medfølende bemærkninger. Kun den tyske kansler, Angela Merkel - som under flygtningeboomet for fem år siden fik en kold politisk dukkert for at hæve den tyske grænsebom og sige: "Vi skal nok klare det" - har erklæret sig villig til at modtage 1.553 mennesker fra Moria."

Politiken, s. 6 (18.09.2020)



Skjoldet slår revner

Grækenland er blevet kaldt Europas skjold, men på Lesbos har mange fået nok af at være frontlinje for en migrant og flygtningestrøm, som EU ikke formår at håndtere, skriver Weekendavisen. ”Situationen er ude af kontrol,” siger Faris Al-Jawad fra Læger uden Grænser, som har været på øen siden 2015. I marts takkede kommissionsformand Ursula von der Leyen Grækenland for at være Europas skjold, men skjoldet slår revner og efter Moria-branden sagde premierminister Kyriakos Mitsotakis, at EU bliver nødt til at påtage sig et større ansvar. ”Europa har ikke råd til endnu et nederlag i migrationsspørgsmålet,” bemærkede han søndag.Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak. Hun skriver blandt andet: ”Den 28. juli i år udsendte Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg en pressemeddelelse, som ikke vakte nogen synderlig opmærksomhed. Ikke desto mindre behøver man kun at læse dén for at forstå baggrunden for den stærkt følelsesladede diskussion om, hvad man skal stille op med asylansøgerne fra den nedbrændte lejr på Lesbos. Samt nok så vigtigt: forstå, hvorfor det stadig vil blive overordentligt svært at enes om det udspil til fælles asylpolitik, som EU-Kommissionen fremsætter i næste uge. I pressemeddelelsen stod nemlig at læse, at det stadig går rigtig dårligt med at få sendt afviste asylansøgere hjem. Faktisk så dårligt, at det i gennemsnit kun lykkes at få under tre ud af ti til at forlade Europa. […] I sin tale om Unionens tilstand sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, at ”Migration er et emne, som har været diskuteret længe nok”. Hun glemte at nævne, at diskussionen faktisk har resulteret i en slags tværeuropæisk konklusion: at antallet betyder noget. De færreste EU-borgere ønsker, at det går som i Sverige; det gør ikke engang svenskerne selv længere. De fleste vil have færre asylansøgere, ikke flere. De ønsker, at EU bremser tilstrømningen frem for at fremme den. Flere EU-hjemsendelsesaftaler, udlicitering af søredning og returnering af migranter til kyststater uden for EU, EU-registrering af afviste asylansøgere og EU-støtte til nærområderne vil derfor være populært. Til gengæld er der ikke stemning for obligatorisk omfordeling, hvor staterne afgiver den demokratiske kontrol med asylområdet til Bruxelles. Dilemmaet er uafviseligt. Asylansøgere har rigtig gode grunde til at ville til EU. Men europæerne har - belært af erfaringen - rigtig gode grunde til at være imod. Til syvende og sidst er spørgsmålet, hvis interesser EU skal forsvare: europæernes eller migranternes?”

Weekendavisen, s. 11 (18.09.2020)



Retlige anliggender



Lionel Messi vinder retten til sit eget varemærke i EU

Jyllands-Posten og B.T. skriver, at fodboldspilleren Lionel Messi har vundet en sag ved EU-domstolen om rettighederne til sit eget logo. Lionel Messi har siden 2011 forsøgt at få rettighederne til sit eget varemærke i form af et logo, der består af et stort M med navnet Messi skrevet neden under. Det fremgår ikke, hvilke planer Lionel Messi har med brugen af sit logo, efter at han har vundet rettens ord for, at det må anvendes i hele EU.

Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 5 (18.09.2020)



Sikkerhedspolitik



Kinesisk datalæk breder sig til "kritisk infrastruktur" på Grønland og Færøerne

Jyllands-Posten skriver, at kinesiske databaser viser, at politikere og erhvervsfolk med tilknytning til kritisk infrastruktur er blevet kortlagt med billeder, jobtitler og familierelationer. Flere end 60 grønlændere og 160 færinger er blevet kortlagt i databasen Overseas Key Information Database, som er indsamlet af den kinesiske virksomhed Zhenhua. "Kortlægningen af politikere og deres familier handler om at finde ud af, hvad de har af interesser, og hvem man skal snakke med for at få indflydelse og eventuelt påvirke dem. Det er problematisk, at de kortlægger lufthavne og it-firmaer, fordi det er det, vi ser som kritisk infrastruktur." siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Han ser det som en naturlig videreførelse af Kinas udenrigspolitik, at man kortlægger politikere og erhvervsfolk med tilknytning til Grønland og Færøerne "Arktis er interessant, for på den lange bane er der mulighed for at få snablen ned i nogle af de mange ressourcer deroppe. Derfor vil kineserne gerne ændre spillereglerne," siger han.

Jyllands-Posten, s. 8 (18.09.2020)



Sundhed