skip to main content
Newsroom

Overview    News

Mandag den 29. juni

Dato:  29/06/2020

PermalinkPrimær URL



Tophistorier



Outsider kan få stolen til at vakle under præsident Duda

Flere aviser skriver i weekendens aviser om søndagens første runde i det polske præsidentvalg.Information skriver lørdag, at Wojyzeck Przybylski, leder af den liberale tænketank Res Publica Foundation i Warszawa og chefredaktør på magasinet Visegrad Insight, mener, at der er rigtig rigtig meget på spil ved præsidentvalget. For både Polen og EU. Przybylski siger: ”Hvis Duda ikke vinder, bliver det svært for PiS. Det vil formentlig blive begyndelsen på enden for den vej, som partiet og Polen er gået ad siden 2015.” Andrzej Duda er den siddende præsident. I de seneste meningsmålinger op til valget ligger Duda således stadig i front med 42 procent mod Trzaskowskis 29 procent, mens de fire øvrige kandidater samler resterne. Men da ingen står til at få over 50 procent, vil Duda og Trzaskowski med al sandsynlighed støde på hinanden i anden valgrunde den 12. juli. Og her står meningsmålingerne og vipper lige omkring fifty-fifty. Hvor den siddende præsident Duda står helt og holdent bag PiS og sælger sig som den folkenære og antielitære katolik, der kæmper mod den ”ondsindede LGBT-ideologi”, virker Trzaskowski umiddelbart som Dudas perfekte modbillede: Han er en liberal og stærkt europæisk hovedstadsborgmester, der progressivt går ind for LGBT-rettigheder. Trzaskowskis valgkamp handler på bundlinjen om langt mere end at sætte en stopper for PiS. Den handler selvfølgelig også om hans personlige karriere, hvor han spiller højt spil som siddende overborgmester i hovedstaden og mulig taber i et præsidentvalg. Men den handler i høj grad også om Borgerplatformen (PO) som det største oppositionsparti, hvor der de seneste år har foregået et generationsskifte. I årevis har partiet været dybt afhængigt af deres tidligere leder og den senere EU-rådsformand Donald Tusk. Politologen Aleks Szczerbiak mener, at hvis Trzaskowski vinder valget, vil Borgerplatformen endelig have bevist, at de kan klare sig uden Tusk.



Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at det er langtfra givet, at Polens præsident, Andrzej Duda, som har tætte bånd til det nationalkonservative regeringsparti PiS, vil blive genvalgt ved morgendagens præsidentvalg. Det polske præsidentvalg afspejler en kulturkamp mellem fløjene, hvor LGBT-”ideologien” er blevet symbolet på den identitetspolitiske kamp, som de senere år er spidset stadig mere til mellem den polske højrefløj, repræsenteret ved PiS, der står for kirke, familie og nationalstat, og landets liberale og venstreorienterede fløj, repræsenteret ved oppositionspartiet Borgerplatformen, der står for demokrati og mere EU. Flere end 90 mindre byer i det østlige Polen har erklæret sig ”LGBT-frie zoner”, mens storbyer som Poznan byder LGBT-mennesker velkommen med bannere. Den britiske historiker Timothy Garton Ash skriver i den britiske avis The Guardian: ” Et nederlag for PiS-manden Duda kan forhindre Polen i at styrte hele vejen ned ad den ungarske vej, og det vil have positive konsekvenser for hele Europa.” Ifølge Milan Nic og Adam Traczyk fra den tyske tænketank DGAP's Robert Bosch Center for Central- og Østeuropa, Rusland og Centralasien, bør Polen vælge en ny præsident, hvis EU skal have en fremtid. I en kommentar på tænketankens nyhedsside skriver de: ”En ny polsk præsident vil forsøge at handle mere konstruktivt over for EU-partnere og forsøge at genopbygge Polens deltagelse i EU. En ny præsident kan endda varsle Polens tilbagevenden som en aktiv og konstruktiv partner på et tidspunkt, hvor den fremtidige kurs for EU's integration, midt i en pandemi og den værste recession i vores levetid, skal besluttes.” Regeringspartiet PiS beskyldes af flere vestlige politikere for at tage kvælertag på landets frie medier, og EU-Kommissionen har indledt flere sager mod Polen for at forsøge at undergrave de polske domstoles uafhængighed.



Politiken skriver lørdag, at det polske præsidentvalg afgør, om regeringen får let spil for sine stærkt kritiserede retsreformer, eller om den får modstand. Alfred Bujara, formand for Solidaritets afdeling for handel, banker og forsikring, siger: ”Takket være denne regering og denne præsident kan polske familier blive i landet og er ikke nødt til at rejse ud for at arbejde i udlandet. Det er ikke bare sociale ydelser som børnepengene, men det meget vigtige for os var, at de øgede mindstelønnen, og de besluttede at likvidere, hvad vi i Polen kalder junk-aftaler, som betyder, at mange mennesker arbejdede uden kontrakt baseret på arbejdslovgivningen, men på den civile lovgivning.” Alfred Bujara forsvarer helhjertet de reformer, der ellers af Polens egen højesteret er erklæret som værende i strid med Polens grundlov og ifølge EU-Kommissionen strider med EU-retten, som gælder i alle EU-lande. Det gælder for eksempel en ny regeringsudpeget disciplinærinstans, der kan straffe dommere for at kritisere regeringens reformer eller håndhæve EU-retten.



Søndag skriver Jyllands-Posten, at de sædvanlige stærkt konservative mærkesager ikke længere ser ud til at være en opskrift på sikker succes ved det polske præsidentvalg. I et interview fortæller Adam Gusowski, at valgkampen før præsidentvalget på mange måder ikke har handlet om befolkningens bekymringer. I fokus har f.eks. stået en hård debat om seksuelle mindretal, og hvorvidt der er tale om en ideologi eller seksuel orientering. Emnet blev valgt af den siddende præsident, Andrzej Duda, som er tæt på den nationalkonservative regering og ses som en vindersag blandt egne vælgere, men ikke i andre vælgergrupper. Ryszard Luczyn, politisk analytiker ved tænketanken Polityka Insight i Warszawa, fortæller, at der de seneste par uger har været en trend i retning af at den Duda mister opbakning. Hvis det fortsætter, kan Rafal Trzaskowski blive præsident. Polens præsident er ikke særlig magtfuld, men han kan nedlægge veto inden for en række lovområder. Der er ingen tvivl om, at regeringens planer om at reformere justitsvæsenet, som af EU kritiseres for at knægte retsstaten, vil blive mødt af et veto, hvis Duda taber. Dog er Rafal Trzaskowski ikke en drømmekandidat for oppositionen grundet hans svage valgprogram. Kai-Olaf Lang , dr.sc.pol., peger på, at den liberale borgmester skal stå på mål på over for mindre liberale vælgere, for eksempel en EU- og Tysklandsvenlig indstilling og en liberal holdning til seksuelle mindretal.

Information, lørdag, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (29.06.2020)



Vi kan overvinde techgiganterne, hvis vi står sammen i Europa

I en kronik i Information mandag skriver Bengt Åke Bertil Lundvall, professor emeritus ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, blandt andet: ”Denne vækst i vores forbrug af digitale tjenester forstærker en global tendens, som startede i begyndelsen af dette århundrede. [...] Men udviklingen har mindre tiltalende sider. Hver gang vi gør brug af en digital tjeneste, leverer vi råmateriale til verdens største virksomheder med base i USA. De udnytter data fra vores brug af internettjenester til at skabe profit for superrige ejere og bidrager til den voksende ulighed i verden og i USA. De er eksperter i at undgå at betale skat. De monopoliserer udvikling og kontrol af den strategisk vigtige kunstige intelligens. Kunstig intelligens er både et vækstområde med en årlig vækst på cirka 30 procent og af militærstrategisk betydning. [...] En forudsætning for, at kinesiske virksomheder har kunnet udfordre, er, at Kina har mange indbyggere og et stort hjemmemarked. Virksomheder, som sigter til at konkurrere med datagiganterne, kan kun gøre det med adgang til data fra et stort hjemmemarked. Hver for sig kan de europæiske lande derfor ikke konkurrere. Europa som helhed kunne gøre det, hvis landene samlede sig om en fælles strategi. Men det ville forudsætte en radikal nytænkning og høj grad af samordning af industri-, handels-, teknologi- og datapolitik. [...] EU-Kommissionen er bevidst om Europas svaghed inden for digitale tjenester og kunstig intelligens. I februar præsenterede Kommissionen en hvidbog om kunstig intelligens og et oplæg til EU-Parlamentet om en europæisk datastrategi. I både hvidbog og oplæg fra kommissionen bliver der lagt stor vægt på at regulere anvendelsen af data og kunstig intelligens, så de bliver brugt i overensstemmelse med europæiske værdier. Hvidbogen har en enkelt reference til skærpet global konkurrence, men nævner slet ikke USA-giganternes dominerende rolle. Oplægget til parlamentet nævner, at ’big tech’-virksomheder indtager en dominerende rolle inden for datatjenester. Samtidig fremhæver oplægget imidlertid, at Kommissionen og Europa står for fri international udveksling af data - at man ikke gør forskel på virksomheder efter deres nationale hjemsted, hvad angår dataadgang. For at styrke Europas position inden for kunstig intelligens foreslår hvidbogen en række initiativer, der omfatter yderligere forskningsmidler, mere uddannelse, fremme af startups og fremme af brugen af kunstig intelligens i den private og offentlige sektor. Men den forholder sig ikke til det faktum, at de fem store ville stå forrest i køen til at drage fordel heraf. [...] Det primære element i EU's strategi ser ud til at være et opdragelses- og reguleringsprojekt, som går ud på at få disse kæmpestore amerikanske virksomheder til at indoptage og følge europæiske normer og værdier. Men det er vanskeligt at se, hvordan en sådan idealistisk strategi vil kunne ændre ved, at europæiske virksomheder er marginaliserede inden for digitale tjenester og kunstig intelligens. De europæiske lande og deres borgere vil komme til at betale prisen for denne marginalisering både økonomisk og politisk. [...] En anden mulig strategi ville være at sætte som målsætning at skabe europæiske konkurrenter til Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft. Men dette ville kræve, at EU-Kommissionens foreslåede initiativer blev kombineret med, at europæiske virksomheder fik privilegeret adgang til europæiske data. Det ville også kræve begrænsninger for de amerikanske giganters virksomhedsopkøb i Europa samt massive investeringer i digital infrastruktur.”



Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF), skriver i et debatindlæg i Information mandag blandt andet: ”’Jeg er villig til at gå hele vejen.’ Sådan sagde Mette Frederiksen om at indføre en techskat, da hun var på besøg hos Tysklands kansler, Angela Merkel, i januar 2019. Og ”hvis vi ikke får et europæisk spor, er jeg villig til at gå enegang med de øvrige lande i EU, der vil være med,” fortsatte hun for at understrege sin pointe. Men på trods af de store ord, og at techskatten er med i regeringens eget forståelsespapir, er der endnu ikke sket det mindste. [...] Det er jo dejligt, at nogen tjener penge på trods af krisen - ingen tvivl om det. Men når vi europæere køber abonnementer i vildskab og forærer vores data væk gratis, så techgiganterne kan tjene kassen på informationer om os, er det så ikke også fair, at de bidrager til danske børnehaver, tyske skoler og italienske hospitaler? [...] Der er bare det problem, at techgiganterne er storforbrugere af skattely og generelt betaler meget lidt eller slet ingen skat i europæiske lande. Helt præcist 9,5 procent i gennemsnit mod de 23,2 procent, som alle andre virksomheder gennemsnitligt betaler til statskasserne. I slutningen af maj præsenterede EU-Kommissionen et storstilet forslag til en ny EU-genopretningsplan efter coronakrisen. Et af kommissionens forslag til, hvordan den skal finansieres, er en EU-techskat. Desværre planlægger de først at se på det om nogle år, og kommissionen har også tidligere foreslået modeller for en techskat, som EU-landene ikke kunne blive enige om. Det tovtrækkeri kan vi ikke vente på, og derfor bør Danmark tage initiativ allerede nu.”

Information, mandag, s. 16-17, 18 (29.06.2020)



Prioritede historier



Unge grækere bliver krisens tabere – igen

Jyllands-Posten skriver mandag om den stigende arbejdsløshed blandt de unge i Sydeuropa. På grund af coronakrisen er Grækenland, for anden gang på mindre end ti år, på vej ind i en dyb økonomisk krise. Sidste gang endte to tredjedele af de unge som arbejdsløse. EU-Kommissionen advarer nu om, at det kan ske igen, og eksperter frygter, at det kan ødelægge de unges tro på det europæiske projekt. Under finanskrisen steg ungdomsarbejdsløsheden i hele EU i til 24 procent. I Grækenland, Spanien og Kroatien nåede den 60 procent. I nogle græske regioner tæt på 70 procent, så kun én af tre unge mellem 15 og 24 år var i job. EU forventer, at den samlede ledighed i år vil stige fra 17 til 20 procent. Pawel Zerka, forsker i European Council on Foreign Relations, mener, at man står med risikoen for at tabe en hel generation af unge. "Europa har nu en enorm udfordring med de unge i Sydeuropa. Ikke bare økonomisk, men også politisk. Det handler om at redde det indre marked. Men det handler også om at redde ungdommens tro på det europæiske projekt og samarbejde fra de populistiske fristelser, der kan blomstre, når der kommer en alvorlig økonomisk krise," siger han. I EU-Kommissionens forslag til en genopretningsfond på 750 milliarder euro er en særlig pulje, der har fået navnet ReactEU, på 55 milliarder, som blandt andet skal bruges på at begrænse ungdomsledigheden. "Vi kan ikke acceptere, at endnu en generation bliver ofret," sagde Nicolas Schmit, EU's kommissær for beskæftigelse, da fonden blev præsenteret.

Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 12-13 (29.06.2020)



”Hvis israelerne annekterer så meget som en centimeter, bliver der aldrig forhandlet fred”

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Israels planlagte annektering af store dele af Vestbredden. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at den mangeårige palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat vil forsøge at tvinge Israel tilbage til forhandlingsbordet med international støtte. Han mener, at en muligt forestående annektering af store dele af Vestbredden fra næste uge vil undergrave alt, hvad han har kæmpet for. ”Hvis Israel annekterer så meget som en centimeter, bliver der aldrig forhandlet fred. Har Netanyahu tænkt sig, at jeg skal se til, når han annekterer 94 procent af min Jordandal? Han kan rulle kampvogne ud og stikke mig en riffel i maven. Men magt er relativt, og annekterer han, bliver der aldrig igen forhandlinger,” fastslår Erekat. Han forklarer, at verdens lande er imod israelsk annektering, for hvis Israel slipper af sted med at annektere og bryde international lov, vil mange lande, der lever med geografiske og demografiske spændinger, kunne opleve en sneboldeffekt. Det samme argument om, at ”hvis Europa ikke reagerer over for israelsk annektering, kunne andre stater med territoriale krav føle sig tilskyndet til at tilsidesætte de basale principper i international lov,” står skrevet i et brev underskrevet af 1000 europæiske parlamentarikere heriblandt Bertel Haarder (V), formand for Folketingets Udenrigsudvalg, som i denne uge blev sendt til alle EU-landes regeringer. B.T. skriver lørdag, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, arbejder med en plan, der gør staten større og udløser vrede hos palæstinenserne. EU har rådet Netanyahu til at lade være, men det synes forgæves. Israels nye samlingsregering har i hvert fald aftalt, at processen kan indledes fra den 1. juli. Netanyahu vil udnytte, at USA's præsident, Donald Trump, i sit forslag til en fredsplan lader israelske bosættelser og dele af Vestbredden forblive under israelsk kontrol.



I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Mai Møller Nielsen, lektor i samfundsfag og religion på Syddansk Universitet. Hun skriver blandt andet: "I denne uge bliver 30 procent af det besatte Vestbredden annekteret af Israel. Med Trumps og Benjamin Netanyahus aftale presses palæstinenserne yderligere på levebrød og eksistens. Som de sorte amerikanerne kan de med rette anråbe verden og sige, at de også har ret til en plads i verden; en bedre plads end nu. [...] Planerne møder verbal modstand fra blandt andet FN, uafhængige menneskerettighedseksperter og EU, men spørgsmålet er, om verdenssamfundet reelt har tænkt sig at gribe ind over for en israelsk regering med fuld opbakning fra USA, der er permanent medlem af FN's sikkerhedsråd med vetoret til følge. [...] Annekteringsplanerne er ikke alene en hån mod palæstinenserne samt moderate og progressive israelere, men også verdens jøder i bred forstand, som enten ikke har noget med Israel at gøre, eller som blot ikke støtter de seneste årtiers nationalreligiøse zionisme, men hvis religion alligevel tages til indtægt. Det er utænkeligt, at israelerne ville sætte sig til forhandlingsbordet omkring en plan, der har de facto-udslettelse af Israel som baggrund, så hvorfor skulle det forholde sig anderledes for palæstinenserne?"

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; B.T., lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (29.06.2020)



EU ventes at holde døren lukket for rejsende fra USA

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om, hvilke EU landegrænser er åbne for turister, men også om, hvilke forbliver lukkede. I Jyllands-Posten og Ekstra Bladet søndag og Børsen mandag kan man læse, at EU forventes at holde grænserne lukkede for rejsende fra USA, når unionen åbner for indrejser den 1. juli. Spørgsmålet blev diskuteret fredag, da forhandlere fra EU's medlemslande mødtes. Det lykkedes ikke forhandlerne at blive enige om en færdig liste, men ifølge New York Times står det klart, at EU fortsat vil være lukket land for de fleste amerikanere fra den 1. juli. Ligesom USA optræder Rusland og Brasilien heller ikke på listen af lande, som EU forventer at kunne åbne grænserne for. USA valgte i marts at stoppe for indrejse fra de fleste EU-lande, da Europa var epicentret for coronaepidemien. De restriktioner er stadig gældende, selv om antallet af smittetilfælde og coronarelaterede dødsfald er faldet markant siden. Det skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet søndag. Børsen mandag skriver desuden, at USA fortsat er hårdt ramt af coronapandemien. Fredag så man over 45.000 nye tilfælde, og lørdag var der godt 44.600 nye tilfælde. Knap en halv million mennesker over hele verden er døde af og med corona, hvoraf de 125.000 dødsfald er i USA. Jyllands-Posten søndag skriver, at den nye rejsevejledning fra Udenrigsministeriet har vækket danskernes rejselyst, men på trods af det, regner man ikke med, at det bliver en specielt god sæson for turistbranchen. Lørdag forventer Kastrup Lufthavn, at 5.800 passagerer vil rejse til og fra lufthavnen. Til sammenligning var tallet på samme dag sidste år 103.400. Og ifølge Vejdirektoratet holder bilisterne heller ikke i kø for at komme ud af Danmark. I Politiken søndag kan man læse, at Udenrigsministeriet fra lørdag den 27. juni ikke længere fraråder rejser til de fleste EU-lande. Rejsevejledningerne baserer sig på en tabel, som Statens Serum Institut udarbejder for de enkelte lande. Ud fra en række objektive kriterier, blandt andet smittetryk samt landenes teststrategier, får hvert land ugentligt en score og bliver på den baggrund enten klassificeret som 'åbent' eller 'karantæneland'. Der arbejdes i øjeblikket på en model for åbning til visse lande uden for EU, som har et fornuftigt smittetryk, et tilstrækkeligt udbygget testregime, pålidelige indrapporteringer og i øvrigt en håndtering af pandemien, som er sammenlignelig med de europæiske landes.

Børsen, mandag, s. 17; Ekstra-Bladet, søndag, s. 9; Politiken, søndag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 16 (29.06.2020)



Arbejdsmarkedspolitik



Danmark kæmper for retten til at slide sig selv ned

Reiner Burgwald, sektorformand i FOA, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Det er uforståeligt, at Danmark er imod stærkere rettigheder til europæiske arbejdstagere. [...] Folketingets Europaudvalg har besluttet, at Danmark skal forfægte det synspunkt, at direktivets maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit over 4 måneder skal gælde det enkelte ansættelsesforhold og ikke være en beskyttelse af den enkelte lønmodtager og samfundet. [...] Europaudvalget argumenterer med, at gennemførelsen af lønmodtagerdirektivet vil kræve et statsligt kontrolsystem og ikke vil kunne klares gennem overenskomster og aftaler imellem arbejdsmarkedets parter. [...] Det er tankevækkende, at et velstående og velreguleret samfund som vores gør sig så ihærdige anstrengelser for at forhindre andre lønmodtagere i EU i at opnå nogle grundlæggende rettigheder, som i deres lande aldrig ville kunne aftales imellem arbejdsmarkedets parter."

Politiken, søndag, s. 5 (29.06.2020)



Tysk coronaudbrud viser globaliseringens skyggeside

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af slagteriarbejder Frank Vestergaard. Han skriver blandt andet: "Hvorfor har vi egentlig accepteret, at mennesker arbejder under slavelignende forhold i Tyskland? Det er skammeligt. [...] Femten hundrede. Så mange slagteriarbejdere er nu testet positive med coronavirus på Tysklands største slagteri, der er ejet af milliardæren Clemens Tönnies. Og alle de 7.000 ansatte på slagteriet er sat i karantæne. [...] Det nye er, at de pauvre vilkår ikke kun rammer de østeuropæiske kolonnearbejdere og går ud over slagteribranchen i nabolandene, der presses til at konkurrere på unfair vilkår. [...] Udbredelsen af systemet har taget til i årenes løb, og udvidelserne af EU i 2004 og 2007 åbnede for alvor for billig arbejdskraft fra Østeuropa. Det er ikke svært at regne ud, hvorfor det er attraktivt for slagterierne. De kan få billig arbejdskraft og slipper samtidig for det direkte ansvar for slagteriarbejdernes forhold. [... ] Vi skal også bruge vores stemmer til at støtte vores europæiske kolleger i deres kamp for bedre vilkår. Nu har corona sat et skarpt fokus på situationen i Tyskland, og tyske politikere har på stribe meldt ud, at der skal gøres noget ved problemerne. Der er med andre ord en mulighed for at skabe forandring."

Politiken, lørdag, s. 2 (29.06.2020)



Finansielle anliggender



Euro tabte pusten sidst på fredagen

Børsen skriver mandag, at Den Europæiske Centralbank, ECB, på sit pengepolitiske møde torsdag gentog sin støtte til den massive hjælpepakke og samtidig meddelte, at den planlægger en ny likviditetsfacilitet for centralbanker uden for eurozonen. Det har skabt en forhåbning i markedet om, at centralbankens støtteopkøb måske bliver forlænget ved udgangen af året. Chris Turner, chef for globale markeder hos ING, siger: ”Det, vi har set de sidste fire-seks uger, har været en stor omvending i holdningen til euroen, og det vil være meget støttende for valutaen, alt efter udviklingen i EU's hjælpepakke.”

Børsen, mandag, s. 26 (29.06.2020)



Grundlæggende rettigheder



EU sidder på hænderne, mens kristne slagtes i Nigeria. Det er i den grad påkrævet at protestere

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver René B. Ottesen, generalsekretær i Open Doors Danmark og Færøerne, blandt andet: ”Jeg har de seneste dage været i kontakt med flere præster fra Nigeria. Heraf bor den ene i den nordlige del af landet, hvor en voldsom forfølgelse af kristne lige nu finder sted. De bekræfter, at vi er på vej mod noget, der ligner et folkedrab i Nigeria. [...] Det, som foregår, får ordet nedslagtning til at virke mest rammende: afhugne lemmer, voldtægter, mord og brand. Hos Open Doors kan vi således fuldt ud genkende beskrivelserne fra den omtalte rapport fra det britiske parlaments tværpolitiske gruppe for religions- og trosfrihed. Samtidig afviser EU-Kommissionen fortsat - trods gentagne opfordringer fra mange sider - at forny mandatet til den særlige enhed til fremme af tros- og religionsfrihed uden for EU. Enheden har ellers bevist sit værd i de fire år, den fungerede. [... ] Og den nigerianske regering ser passivt til - selvom flere ministre offentligt har erkendt, at kristne hensynsløst forfølges, netop fordi de er kristne. Derfor er der brug for, at alle, som ønsker at forsvare tros- og religionsfrihed, råber op over for den nigerianske regering - dette gælder også EU. [...]Vi står med andre ord med en alarmerende situation, hvor det i den grad er påkrævet at protestere. Både direkte over for Nigeria, men også over for EU. Danmark bør lægge pres på Kommissionen for at få fornyet mandatet til den særlige enhed til fremme af tros- og religionsfrihed uden for EU.”

Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8 (29.06.2020)



Institutionelle anliggender



Briterne skal spille spillet

Information skriver lørdag, at forhandlinger med Tokyo skal sikre Boris Johnson de første vigtige aftaler efter Brexit. Sideløbende med de fastlåste frihandelsaftaler med EU forsøger de britiske forhandlere at sikre vigtige aftaler med andre handelspartnere. Japan har mulighed for at blive det første land, som indgår i en handelsaftale med Storbritannien. "For at undgå et hul til januar må det japanske parlament godkende en aftale I efteråret, og for at det skal kunne lade sig gøre skal vi have indgået en aftale med briterne inden udgangen af juli," siger Tokyos chefforhandler, Hiroshi Matsuura, til Financial Times.

Information, lørdag, s. 14 (29.06.2020)



EU's danske kriseknuser

Politiken bringer søndag et interview med Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som er generalsekretær i Det Europæiske Råd og dermed også højre hånd og rådgiver for Det Europæiske Råds formand, belgiske Charles Michel, der også omtales som EU-præsidenten. Han har oplevet EU's krisestyring indefra de seneste fem år. I interviewet kommer han blandt andet ind på EU's genopretningspakke og forhandlingerne herom. "Det er med henblik på at afstemme forventningerne mest muligt inden mødet. Vi forsøger altid at være forberedt, også på overraskelser, og har derfor også forsøgt at tænke de forskellige scenarier igennem, så der er en vej ud, hvis det ikke går, som vi forventer. Jeg er personligt overbevist om, at vi når en aftale, og at det vil være en aftale, der demonstrerer, at alle lande har forstået, at det kræver et ekstraordinært svar i denne ekstraordinære situation," siger han. Senere i interviewet udtaler han sig om EU i generelle vendinger: "EU er ikke nødvendigvis et projekt, du behøver holde af, men jeg tror, at det er vigtigt, at alle forstår, at EU er meget svært at undvære. Det er den form for legitimitet, EU har. Men det hviler selvfølgelig på, at vi leverer varen. I Rådet er vi i meget tæt kontakt med medlemslandene. Måske er vi tættere på deres virkelighed og mere realistiske, i relation til at vi skal levere varen. Vi kommer ikke langt på EU-flag og alt det andet," siger han.

Politiken, søndag, s. 8-11 (29.06.2020)



Hvor længe endnu vil du misbruge vores tålmodighed, EU?

I en klumme i Berlingske søndag skriver Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance, blandt andet: ”’Jeg kontakter dig, da CEDAR (Center for Dansk-Muslimske Relationer)s årlige rapport om islamofobi for 2019 er blevet lanceret 20/06/2020. Rapporten er en del af en større udredning, der undersøger islamofobi i 32 europæiske lande, hvor CEDAR har stået for den danske del af rapporten. Tænketanken SETA har stået for at samle og redigere den større rapport, som er finansieret af den Europæiske Union.” Sådan lød det i en mail fra hr. Muhammed Serbest, der i sidste uge ankom til samtlige folketingsmedlemmers indbakke. […] Hvad er i grunden SETA? Og hvorfor i alverden er hele herligheden sponseret af EU. Her vil man gerne sætte budgettet op. Men dersom kommissionen føler en mangel på midler, kunne den vel starte med at skære i bevillingerne til et åbenlyst useriøst projekt, der bag en saglig retorik søger at udskamme kritik af islam og på den måde lukke munden på kritikere. […] SETA er kort sagt en propagandasender fra Ankara, der bag en maske af videnskab og saglighed fremmer Erdogans islamistiske dagsorden både hjemme og i udlandet. […] Men hvorfor EU skal støtte den slags politisering - som blandt andet ender med at spilde hele Folketingets tid og måske finder vej til spalterne i et enkelt, forvirret dagblad - er mig en fuldkommen gåde. Tag ikke fejl: Jeg er en stor tilhænger af, at EU findes og løser de grundproblemer, EU er sat i verden for at løse. Alligevel må jeg sige som Cicero i talen mod Catilina: Quousque tandem abutere patientia nostra? Hvor længe endnu vil du misbruge vor tålmodighed, EU?”

Berlingske, søndag, s. 34 (29.06.2020)



Merkel: Briter må selv definere EU-afsked

I et interview offentliggjort lørdag i flere internationale aviser, blandt andet tyske Süddeutsche Zeitung, sætter Tysklands kansler, Angela Merkel, spørgsmålstegn ved Storbritanniens oprigtige interesse i en Brexit-aftale, der sikrer en ordentlig afsked. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten søndag. Merkel siger blandt andet, at hvis premierminister Boris Johnsons regering ønsker at definere sit eget forhold til EU, må ”den leve med konsekvenserne”. Hun mener, at de tilbageværende EU-medlemmer må give slip på den idé, at de kan definere, hvad Storbritannien burde ønske. ”Det ville selvfølgelig være i Storbritanniens og alle EU-medlemslandes interesse at nå frem til en afsked på ordentlig vis,” siger hun.

Berlingske, søndag, s. 21; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (29.06.2020)



Sidste nyt fra mosehullet

Morten Messerschmidt (DF), folketingsmedlem og EU-ordfører for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Lad mig slå fast, at Dansk Folkeparti aldrig har dukket sig for vanskelige opgaver. Det kan sagtens være, at det ikke bliver let at overbevise EU om, at Danmark skal have en god aftale efter dansk udmeldelse. Men det var heller ikke let at ændre den katastrofale udlændingekurs, som Danmark var slået ind på med udlændingeloven af 1983 - og det lykkedes, selv om den nuværende socialdemokratiske regering igen er i færd med at lempe. I øjeblikket forhandler EU-landene om et nyt langtidsbudget - et budget, der vil betyde, at de lande, der har orden i eget hus og en god økonomi, kommer til at bruge de penge, som vi har sparet sammen til i stedet at hjælpe lande, der ikke har lavet reformer og som er dybt ineffektive med at blive rigere, gennemføre skattelettelser og nedsætte pensionsalderen. [... ] Magten i EU forrykker sig mod sydøst i disse år fra lande, der betaler til lande, der vil have - og det duer ikke i længden. Per Nyholms EU-kærlighed strækker sig så langt, at han ligefrem mener, at danske unge nu fravælger engelsk, fordi briterne har meldt sig ud af EU og angiveligt i enormt omfang skulle være begyndt at læse tysk på universiteterne."

Jyllands-Posten, søndag, s. 31 (29.06.2020)



Interne anliggender



Det blev et blåt rædselsår

Helle Ib, politisk kommentator, skriver i en analyse bragt i Børsen lørdag, blandt andet: "Forløbet omkring krise- og hjælpepakkerne og udfasning af dem har imidlertid vist, at regeringen fortsat er i stand til at samle meget brede flertal - også selv om de seneste aftaler om stimuli ikke havde alle partier med. Og derudover - at blå blok absolut ikke står samlet. Splittelsen i blå blok er udtalt i EU-politikken, hvor både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil have Danmark helt ud af EU. Men i den økonomiske politik er forskellene heller ikke skrumpet siden valget. Det mest konkrete forslag fra Venstre-toppen har været forslaget om halvering af momsen resten af året - et forslag, De Konservative kun havde et mildt overbærende skuldertræk til overs for."

Børsen, lørdag, s. 12-15 (29.06.2020)



Venstreskibet er ladet med substansløst EU-fnidder

Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, alle tre medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Venstres nej til at give regeringen mandat til at forhandle på Danmarks vegne i EU fjerner fokus fra vigtige EU-beslutninger, som skal træffes i den nære fremtid. Venstres europaparlamentarikere anklager i JP 22/6 Socialdemokratiet for 'amartøroptræden' i forbindelse med de svære forhandlinger om EU's kommende budget. Det er pudsigt [...] I 30 år har Folketingets EU-positive partier samlet sig om Danmarks kurs i forhold til de største EU-spørgsmål - herunder særligt rammerne for EU's budget. Men i sidste uge gjorde Venstre op med denne borgfred i et pinligt forsøg på at skabe splid om forhandlingsmandatet for EU's syvårige budget, der ellers havde bred opbakning fra SF til Konservative. [...] Da Venstre stemte nej til forhandlingsmandatet, undskyldte man sig med, at der manglede klarhed om finansieringen af Danmarks EU-bidrag. Det er uhørt, da finansieringsspørgsmål altid løses i finanslovsforhandlingerne, der som bekendt først starter efter sommerferien. I disse dage tager vi stilling til Danmarks EU-politik. Venstre bør kunne adskille de to ting og forholde sig til, hvorvidt de er uenige i Danmarks europapolitiske linje, når de skal give et europapolitisk mandat. At EU-politik er blevet et populært emne i Danmark er et velkomment nybrud. Fra at være gemt væk blandt de bagerste sider i aviserne og i Folketingets Europaudvalg, er EU lige nu flyttet ind på avisforsiderne og i folketingssalen. Det er fuldstændigt på sin plads. For gennem EU træffer vi beslutninger, der har stor indflydelse på vor alles hverdag og fremtid. [...] I denne alvorlige sundheds- og økonomiske krise er det vigtigere end nogensinde at stå samlet. Derfor burde Venstre lægge Christiansborg-drillerierne på hylden, gemme krudtet til substansen og gå ind i den vigtige debat om, hvordan og hvad EU skal bruges til i fremtiden.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (29.06.2020)



’For gode venner’

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Radikales formand, Morten Østergaard har en fælles agenda og et samarbejde, som flere partier i blå blok er utilfredse med, skriver B.T søndag. Det seneste eksempel er forslaget om CO2-afgifter, hvor Venstre og De Radikale har fælles agenda. Derudover er de også gået til angreb på den måde, regeringen forvalter Danmarks interesser i EU på. Kristian Thulesen Dahl, som sidder mellem Østergaard og Ellemann i Folketingssalen, observerede for nylig, hvordan de begge to strakte benene ud og fremviste deres EU-sokker, og dette huer ikke DF-formanden, der gerne vil have Danmark ud af EU. ”Ellemann gør, hvad han kan for at dreje Venstre over mod De Radikale, både i praktisk politik og symbolsk. Hvert parti må passe sin egen kiosk. Men jo længere, han trækker Venstre mod De Radikale, jo mere trækker han sig væk fra DF. Det gør det sværere at finde de kompromiser, vi gerne vil finde,” siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til B.T. Fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, lyder det: ”Det er bemærkelsesværdigt. Jeg håber virkelig, Ellemann ved, hvad der tidligere er sket med partier, der har givet hånd til Margrethe Vestager. Det gik grueligt galt for Konservative. Jeg synes, Jakob Ellemann skal passe på med rullekravesweater, EU-sokker og fælles dagsordner. Han skal tænke over sit ry og rygte.”

Kilde. B.T, søndag, s. 6 (29.06.2020)



Klima



Bisoner skal bane vejen for lyse skove og større artsrigdom

Jyllands-Posten mandag skriver at Europas største landlevende pattedyr, visenten, er på vej i den jyske skovnatur. De op imod 800 kg tunge dyr skaber ekstra dynamik og flere levesteder til flora og fauna. Projektet med visenter i stor skala i Lille Vildmoses skovnatur bliver støttet af Mariagerfjord Kommune og Aalborg Kommune, der er plejemyndigheder for Lille Vildmose-fredningen. Projektet har i foråret fået EU's blå stempel som en del af det såkaldte EU-Life-projekt Open Woods, hvor lysåbne og våde skove med stor artsvariation er blandt målene.

Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (29.06.2020)



Byg Baltic Pipe for Danmarks skyld

I lederen i Jyllands-Posten mandag skrives der blandt andet: ”Baltic Pipe er en naturgasrørledning, der via Danmark skal koble Polen til rørledningen Europipe II i Nordsøen og dermed gøre det muligt for polakkerne at importere naturgas direkte fra Norge. Bag rørledningen står det polske gastransmissionsselskab Gaz-System S.A. og statsejede Energinet. [...] Ikke alle er begejstrede for Baltic Pipe, hvilket er fremgået af en helsidesannonce i avisen. Heri omtales rørledningen som ”det hemmelige gasprojekt”, og der bliver især slået på, at gasrørledningen skulle ødelægge naturen, samt ikke mindst at det skulle koste ’alle voksne danskere 2.000 kroner at bygge et kæmpe gasrør til Polen’. Annoncen har til formål at indsamle underskrifter nok til et borgerforslag, der vil tvinge Folketinget til at genbehandle godkendelsen af Baltic Pipe. Personerne bag har frem til den 1. november i år til at indsamle de krævede 50.000 underskrifter. [... ] Polens primære energiforsyning har i dag følgende fordeling: 48 procent kul, 29 procent olie, 15 procent naturgas samt 8 procent biobrændsel og affald. I kraftværksindustrien er andelen af kul 75 procent. Målet er at reducere andelen til 60 procent i 2030, men der er fremdeles tale om en kulintensitet på niveau med den, man finder i Kina. Savner man et synligt bevis, kan man rejse til Bełchatów, der er hjemsted for Europas største kul- og brunkulfyrede kraftværk og EU's største enkeltkilde til CO2-udledning. [...] Et andet og mindst lige så væsentligt aspekt af Baltic Pipe er sikkerhedspolitik, da rørledningen er nødvendig for at eliminere Polens afhængighed af naturgas fra Rusland. Etableringen af den omstridte rørledning Nord Stream 2, der fra Rusland skal eksportere naturgas direkte til Tyskland, efterlader Polen i en meget sårbar forsyningssituation.”

Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (29.06.2020)



Mogens Lykketoft appellerer til de Radikale: Bæredygtig udvikling handler ikke kun om klima

Berlingske bringer lørdag en kommentar fra Mogens Lykketoft, tidligere formand for Socialdemokratiet og tidligere udenrigsminister for Danmark. Han skriver blandt andet: "Regeringen ved udmærket, at en grøn skattereform er et helt afgørende instrument til at nå 70 procents reduktion af CO2-udslippet de næste ti år. Det er også økonomisk den billigste vej. [...] Det er imidlertid uhyre vigtigt, at alle parter holder sig det klart for øje, at bæredygtighed ikke kun handler om klima. Bæredygtighed, som defineret i FNs 17 verdensmål, handler både om klima og miljø, sundhed, beskæftigelse, social tryghed og retfærdig fordeling. Klimaskatter skal derfor ledsages af lettelser for folk med små indkomster. [...] Opgøret med denne sparepolitik, som vi led under efter finanskrisen, er heldigvis i fuld gang i EU i kølvandet på coronakrisen. Overraskende og opmuntrende anført af Tyskland. Der er da heller ikke empirisk belæg for, at uligheds- og sparepolitikken har bidraget til at gøre Danmark til en af de mest succesrige økonomier. Tværtimod er der grund til at tro, at vi klarer os bedre end de fleste andre lande, fordi vi trods alt ikke har skruet lige så meget op for denne kurs som andre."

Berlingske, lørdag, s. 10 (29.06.2020)



Konkurrence



Lufthansa-bossen har fået milliard-faldskærm af staten

Berlingske skriver mandag, at over 98 procent af de virtuelt fremmødte aktionærer i det tyske luftfartselskab Lufthansa stemte ja til en kæmpe tysk statsredning af det coronaplagede flyselskab. Dermed undgik Tyskland endnu en konkursmelding i en uge, hvor det dramatiske kollaps i fintechselskabet Wirecard i forvejen gav kraftige bølgeskvulp. Dramaet skyldtes, at Lufthansas nyeste storaktionær, milliardæren og bremsefabrikanten Heinz Hermann Thiele, først truede med at blokere for statsredningen og så alligevel i sidste øjeblik meldte ud, at han ville stemme ja. Dermed sendte Thiele et klart signal til Lufthansa-chefen: Carsten Spohr skal regne med lige så skarpt modspil fra ham som fra den anden nye storaktionær, den tyske stat, der nu får 20 procent af aktierne. Men har Carsten Spohr strittet imod, at der stilles betingelser for den statslige håndsrækning, så erkender han også, at de ni milliarder euro faktisk er mere, end Lufthansa har brug for. Det, der står på spil, er ikke bare overlevelse, men at ”bevare positionen som en tysk global gigant,” udtalte han i begyndelsen af juni. Det var som at vifte med en rød klud foran dem, der advarer mod, at statsstøtten giver Lufthansa en urimelig fordel - såsom EU-Kommissionens Margrethe Vestager og lavprisgiganten Ryanairs topchef, Michael O'Leary.

Berlingske, mandag, s. 12 (29.06.2020)



Sikkerhedspolitik