Torsdag d. 23. maj 2019


Tophistorier



Ministre vender sig mod Mays plan om ny afstemning

<summary>Brexit fylder stadig meget i mediebilledet, hvor flere af dagens medier bringer forskellige vinkler på Brexit. Børsen skriver, at premierminister Theresa May onsdag forsøgte at få støtte til en ny afstemning om Brexit-aftalen, men flere Konservative kræver nu, at hun opgiver og trækker sig. Ifølge seneste nyt fra BBC, så sker der nye forsøg i premierminister Theresa Mays eget parti på at få hende afsat så hurtigt som muligt. Et af målene med at få hende afsat er, at hendes reviderede Brexit-aftale ikke skal til afstemning i parlamentet. Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank skriver: ”Ikke meget tyder på, at hun får opbakning til lovforslaget.” Favoritten til at afløse May, den tidligere udenrigsminister og London-borgmester Boris Johnson, fastslog tirsdag, at også han vil stemme imod aftalen. “Vi bliver nu bedt om at stemme om en toldunion og en ny folkeafstemning,” skrev han på Twitter og fortsatte: “Jeg vil ikke stemme for det. Vi kan og skal gøre det bedre - og levere det, folk stemte for. Vi kommer ikke til at gøre det, hvis vi ikke stemmer om de ting, der har splittet os mest". I Kristeligt Dagblad siger Heidi Allen, der er afhoppet konservativ parlamentariker og midlertidig partileder i Change UK, at hun håber på en ny Brexit- afstemning. ”Jeg er sikker på, at det bliver et helvede at gennemføre en ny folkeafstemning, men vi er nødt til at gøre det,” siger Heidi Allen. Change UK er et af to nye partier ved det britiske valg til Europa-Parlamentet. Et valg som er blevet en realitet, fordi Brexit fortsat ikke er ført ud i livet. “EU-parlamentsvalget er i bund og grund et meget nationalt valg, hvor man let kan komme til at overdrive de europæiske trends. For de foregår i en national kontekst og i de politiske forhold, der er i de enkelte lande,” siger professor Sara Hobolt fra London School of Economics til Politiken. Jyllands-Posten skriver, at der er udsigt til et elendigt Europa-Parlamentsvalg for May og hendes Konservative torsdag – og at hun muligvis går af fredag. Hun kan blive presset til at gå af fredag efter at den interne modstand mod hende onsdag nåede nye højder. Det forlød, at hun ville blive bedt om at gå af onsdag, men May afviste et møde med ministrene, der kunne overrække hende beskeden. I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør blandt andet: ”Der er ikke udsigt til en hurtig afklaring på Brexit, og britiske virksomheder lider i stadig højere grad under usikkerheden. Dertil kommer, at der er stigende risiko for en valgsejr til Labour, hvis det hele ender med nyvalg. Så er der nationaliseringer på menuen […] Theresa May er meget snart færdig som premierminister. Det har længe været skriften på væggen og en vigtig faktor i sammenbruddet i forhandlingerne med Labour om et nationalt kompromis om skilsmisseaftalen: Hvad end May ville tilbyde, kunne efterfølgeren trække af bordet igen. Det er nøjagtigt den samme situation, som EU har været igennem i hele processen […] Meget tyder nu på, at det bliver en hård Brexit-tilhænger, der kommer til at stå i spidsen for de Konservative. Hvorvidt en sådan person vil kunne finde opbakning i parlamentet, er et godt spørgsmål. Men en konservativ regering under ledelse af eksempelvis den tidligere udenrigsminister Boris Johnson eller tidligere Brexit- minister Dominic Raab øger risikoen for, at Storbritannien falder ud af EU ved udgangen af oktober uden en aftale. Johnson er blevet berømt for sine mange udbrud, herunder “fuck business” i overvejelserne om Storbritanniens forhold til EU. Både Johnson og Raab vil søge at genforhandle skilsmisseaftalen med EU, hvilket der ikke er udsigt til vil ske […] Almindelige briter oplever lige nu pæne stigninger i reallønnen i takt med, at et meget stramt arbejdsmarked har presset lønstigningerne op, mens inflationen er aftaget. Men skibsassociationen til Boris Johnsons løfte om at gøre Brexit til en “titanic success” bliver stadig mere relevant.”



I en analyse i Berlingske skriver Poul Høi, korrespondent i Storbritannien blandt andet: ”Theresa May er færdig. Hun er færdig, fordi hun ikke rummer den mest elementære kvalitet for enhver statsleder - at kunne skabe flertal. Og hendes sidste træk viser det. Hun har fremlagt fjerde version af sin EU-skilsmisseaftale og sat den til parlamentsafstemning om to uger. Men forslaget er politisk tonedøvt og uopfindsomt, og det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er flertal for det - men om forslaget overhovedet kommer til afstemning. Læg dertil, at briterne i dag går til europaparlamentsvalg, og De Konservative står til et massivt valgnederlag [...] Der er ingen tvivl om, hvem der er storfavorit til at blive ny partiformand og dermed premierminister: Boris Johnson. Men han skal først overvinde sine værste fjender, sine egne kolleger i parlamentsgruppen [...] Derfor er en YouGov-meningsmåling i Sunday Times i sidste weekend formentlig også ganske retningsvisende: I et opgør mellem Boris Johnson og Dominic Raab vil førstnævnte vinde 59 pct. mod 41 pct., viser målingen. I september vil Boris Johnson så i givet fald kunne skridte ind i Downing Street 10 og afslutte den rejse, som han for alvor begyndte med Brexit-kampagnen i 2016. Han vil være britisk premierminister og arve problemet med at finde en Brexit-løsning.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Jannick Nytoft, administrerende direktør, Ejendomdanmark blandt andet: ”Med et EP-valg på trapperne skal vi danskere igen tage stilling til, hvilket Europa, vi ønsker. Det er et vigtigt valg, fordi EU i høj grad påvirker os herhjemme. Men også særligt vigtigt, fordi vi alle har set, hvor galt det kan gå, hvis følelsen af en demokratisk udvikling i Europa svigter. Som det skete for briterne, da de for over to år siden stemte sig til et farvel til EU. Brexit - uanset hvilken form det ender i - bliver nok en realitet [...] Også i Danmark, hvor 45.000 job er relateret til eksport til Storbritannien, kan vi blive ramt af de ringe i vandet, som et hårdt Brexit vil medføre i hele den europæiske økonomi […] Når vi herhjemme om et par uger tager til de lokale skolers gymnastiksale og sætter et kryds ved en EP-kandidat, betyder det noget, fordi vi i Danmark bliver påvirket af det, der sker i Europa. Et nærliggende spørgsmål er, hvilken effekt Brexitog en tilbagegang i britisk økonomi vil have på den europæiske og danske økonomi. Desværre er svaret nok, at grundet faldet i samhandel mellem landene vil både briterne og europæerne tabe på Brexit - men det er særligt i Storbritannien, at den økonomiske aktivitet vil falde.”



Til torsdagens Europa-Parlamentsvalg i Storbritannien tegner det til at blive en katastrofe både for Labour og Det Konservative Parti skriver Børsen. Ifølge den seneste og sidste meningsmåling før valget, så står lederen af det nystiftede BrexitParty, Nigel Farage, til en storsejr med 37 procent af stemmerne. I en analyse i Information skriver Jakob Illeborg, journalist blandt andet: “Det nystiftede BrexitParty står til storsejr ved torsdagens europaparlamentsvalg i Storbritannien. Det kan blive begyndelsen på en politisk omvæltning uden sidestykke Når historien om Storbritannien i disse årtier skal skrives, vil én aledrikkende midaldrende mand i landlig tweedjakke utvivlsomt indtage en vigtig plads. Nigel Farage har i flere årtier formået at sætte dagsordenen ved at gøre alt det, andre britiske politikere ikke gør. [...] På kun seks uger har Nigel Farages nye Brexit Party slået alle rekorder og indtager en klar førsteplads i meningsmålingerne før torsdagens europaparlamentsvalg. 35 procent af vælgerne har indikeret, at de vil stemme på partiet, hvis eneste nedskrevne mål er at forlade EU uden en aftale [...] Han har gjort noget lignende før, om end slet ikke i samme tempo. Hans tidligere parti, UKIP, formåede at opbygge en landsdækkende politisk bevægelse under mantraet “Storbritannien ud af EU”. Da UKIP ved europaparlamentsvalget i 2014 fik 27 pct. af stemmerne, var det første gang siden 1906, at hverken Labour eller De Konservative blev det største parti ved et valg i Storbritannien [...] The Brexit Party drives ligesom Femstjernebevægelsen mere som et firma end et parti. På ganske kort tid er det lykkedes at skaffe mere end 100.000 medlemmer eller støtter, der alle har betalt 25 pund. Den formodede storsejr ved europaparlamentsvalget er kun første trin i en langsigtet plan, der handler om at overtage magten i Storbritannien og ændre det britiske politiske univers for altid. I en ny Opinium-meningsmåling ligger The Brexit Party nu på 24 pct. af stemmerne, hvis briterne skulle stemme ved et parlamentsvalg, én procent over De Konservative [...] Det er vigtigt at understrege, at torsdagens europaparlamentsvalg nok er det mest besynderlige i britisk historie. De valgte kommer muligvis aldrig til at sidde i Europa-Parlamentet, og det gør valget til den perfekte lejlighed til at protestere over de seneste tre års kaotiske Brexit-situation.”</summary>

Børsen, s. 24, 36; Berlingske, s. 5, 24; Altinget; Information, s. 11; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 18 (23.05.2019)



Prioritede historier



Plastindustrien: Producentansvar er en bunden opgave fra EU

<summary>Børsen skriver, at de danske plastproducenter investerer massivt i bæredygtig emballage, da der er stigende efterspørgsel fra fødevareindustrien. ”Efterspørgslen har ikke ramt for alvor endnu, men vi kan se, at det kommer. EU lovgiver om, at vi skal kunne genanvende mere og mere plast, og vi kan også se og mærke på mange af de større virksomheder herhjemme, at de er interesserede i det her, og de vil gerne aftage den plast, der er genanvendt,” siger Franz Cuculiza, administrerende direktør, Aage Vestergaard Larsen, der er en af Nordens største virksomheder indenfor genanvendelse af plast.</summary> Børsen skriver yderligere: ”De grønt tænkende plastproducenter kan sprøjte nok så mange genanvendelige emballager ud til fødevareindustrien, men hvis de danske virksomheder og husholdninger ikke formår at sende plastikken tilbage i kredsløbet, vil indsatsen være spildt, og miljøet står tilbage som den store taber”. EU har besluttet at indføre producentansvar for plastindsamlingen fra 2024. Det betyder at producenter og importører fremover vil stå med regningen for indsamlingen.



I en kronik i Børsen skriver Claus Tønnesen, koncerndirektør, Inter Primo blandt andet: “Danmark kan eliminere sin egen plastforurening, men det kræver en fuld udrulning af en række miljøtiltag [...] En af de lektier, vi har lært de seneste år, er, at plast ikke skal bruges til alt. Det er et materiale, der i lighed med alle andre materialer skal anvendes, hvor det er bedst, og hvor det måske endda kan være et mere miljømæssigt forsvarligt materiale [...] På den ene side stiger efterspørgslen efter stadig mere specialiserede plastprodukter, og her skal vi følge med udviklingen og levere miljøvenlige plastalternativer til CO2-belastende materialer som træ og metal. På den anden side kan vi ikke leve med, at en del af vores produkter - i særdeleshed i den tredje verden - ender i verdenshavene. Vi bakker også op om EU-kommissionensbeslutning om at udfase brugen af visse plastprodukter for at beskytte miljøet [...] En anden stor del af den danske og europæiske plast ender på forbrændingsanlæg, hvilket giver god mening, da man med de rette filtre kan skabe varme af plast med en minimal miljøbelastning. Jeg mener, at vi med en fuld udrulning af de miljøtiltag, der allerede er i gang i Danmark, kan eliminere vores egen plastforurening. Indsamling, reduktion af de miljøbelastendeplastformer, effektiv afbrænding og cirkulære produktionsformer virker rent faktisk.”



I et debatindlæg på Altinget skriver Christina Busk, miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien blandt andet: ”Den grønne omstilling er et helt afgørende pejlemærke for danske plastvirksomheder, og det gennemsyrer også programmet til vores årsdag - Plastdagen 2019 - der bliver afholdt i dag med 350 deltagere. Vores brancheforening og vores virksomheder har startet en lang række stærke initiativer, som har fokus på at øge plastgenanvendelsen, skabe nye cirkulære forretningsmodeller og forebygge plast i havet [...] Endelig skal det kommende Folketing og regeringen forholde sig til, at EU har vedtaget et producentansvar på emballage, der træder i kraft i år 2025. I Plastindustrien byder vi tiltaget velkommen, og vi håber, at de danske politikere vil skabe et system, hvor den værdifulde plast, der lander i husholdningsaffaldet, samles ind og genanvendes, så vi får kvalitetsplast ud igen [...] Vi ser frem til at fortsætte den konstruktive dialog med både politikere og myndigheder efter valget, da der mere end nogensinde før er brug for opbakning til at fremme den grønne plastomstilling.”

Børsen, s. 4, 12; Altinget (23.05.2019)



Administration



De Radikale skal refundere EU-midler fra formandsvideo

Da De Radikales formand Morten Østergaard optog en video fra en flygtningelejr på Lesbos, blev EU kun nævnt en enkelt gang. Ifølge Berlingske skulle partiet have fået 33.475 kroner fra Europa-Nævnet skriver Jyllands-Posten. Nu vurderer Europa-Nævnet, at Eu mangler og har derfor krævet pengene tilbage. “Der blev ikke nævnt noget om EU's rolle eller politik. Hvis Morten Østergaard havde gjort det, ville det have været ok. EU blev nævnt i én eneste sætning, og der var ingen information i den sætning,” siger Inger Frydendahl, chefkonsulent hos Europa-Nævnet, til Jyllands-Posten. Lars Beer Nielsen, sekretariatschef hos De Radikale er helt enig i at videoen ikke skal have midler fra Europa-Nævnet og siger: “Det er en fejl fra min side. Vi har sagt, at vi vil betale, og så venter vi på, at de sender et girokort”. Den oprindelige plan med videoen var at rejse til Europas brændpunkter og vise problemerne i det europæiske fællesskab, når det kommer til flygtningeproblematikken. Projektet ændrede sig dog undervejs.

Jyllands-Posten, s. 10 (23.05.2019)



Arbejdsmarkedspolitik



Den frie bevægelighed har en utilsigtet slagside

Berlingske bringer en kommentar af Morten løkkegaard, Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Kronjuvelen i det europæiske samarbejde er det indre marked. Det indre marked understøtter hver femte arbejdsplads i Danmark og har om noget skabt vækst og beskæftigelse i Danmark. Vores adgang til det indre marked betyder faktisk, at en gennemsnitlig dansk familie hvert år får 65.000 danske kroner lige ned i lommen. [...] Skal trygheden sikres, skal vi revidere det europæiske opholdsdirektiv. Direktivet giver EU-borgere og deres familier ret til frit at rejse ind i og opholde sig i et andet EU-land i op til tre måneder uden anden dokumentation end gyldigt identitetskort. [...] Når vi ser særligt østeuropæere komme til Danmark og begå kriminelle handlinger og skabe utryghed i vores land - ja, så er det på tide at tage affære. Direktivet blev etableret i 2004. Det er 15 år gammelt og er derfor ikke længere tidssvarende.”

Berlingske, s. 32 (23.05.2019)



Det digitale indre marked



Sådan ruster EU sig mod russsik påvirkning i EP-valget

Ifølge EU's udenrigstjeneste har Rusland gennem de seneste år anvendt avancerede strategier med spredning af falske nyheder og hacking for at påvirke valg og folkeafstemninger i Europa og USA. Op til det europaparlamentsvalget, som gennemføres i EU-landene fra onsdag frem til søndag, har taskforcen ”East StratCom Task Force” kortlagt de metoder og budskaber, som spredes. Den russiske påvirkningskampagne begrænser sig dog ikke kun til valgperioder. ”Der findes ikke anledning til at tro, at aktiviteten er ophørt,” siger EU-kommissionens talsperson Johannes Bahrke til Altinget og fortsætter: "Andre tredjelande anvender også desinformationsstrategier og lærer hurtigt de russiske metoder," fortæller han.

Altinget (23.05.2019)



Handel



Den største krise i årtier har ramt bilindustrien

Den europæiske bilindustri befinder sig i en eksistentiel krise skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen ligger ikke skjul på, at bilindustrien er essentiel for Europa. I baggrundsmaterialet til forhandlingerne med USA fra Cecilia Malmström, handelskommissærstår der blandt andet at bilindustrien svarer for fire procent af EUs bruttonationalprodukt og at industrien i produktionen beskæftiger tre millioner ansatte, 4,2 millioner ansatte inden for salg og vedligeholdelsesamt 4,8 millioner ansatte inden for transport. “Produktionen i den tyske bilindustri faldt med 8 pct. i 3. kvt. 2018, hvilket kostede på Tysklands bnp. Medregner man effekten for følgeindustrier, ville Tysklands bnp i kvartalet have været 0,6 pct. højere, hvis produktionen havde været konstant, mens det drejer sig om 0,2 pct. for Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn samt 0,1 pct. for Slovenien, Østrig, Polen og Rumænien,” udtaler Björn Döhring, der leder EU-Kommissionens enhed for økonomiske prognoser samt erhvervs- og forbrugerforventninger.

Jyllands-Posten, s. 12-13 (23.05.2019)



Institutionelle anliggender



Danske EU- politikere har minimal indflydelse

Politiken fortæller, at den mest indflydelsesrige dansker i Europa-Parlamentet er Morten Helveg Petersen (R). Men man skal helt ned på plads 110 for at finde ham. Jeppe Kofod (S) står som nr. 163 og Morten Løkkegaard som nr. 170, fremgår det af en analyse fra tænketanken VoteWatch. Ingen andre danskere er blandt de 200 mest indflydelsesrige parlamentarikere, som VoteWatch har rangordnet. Den danske tænketank Europa har regnet videre på det pointsystem, VoteWatch har udviklet, for at rangere de afgående danske parlamentarikeres indflydelse. Den absolutte bundskraber er Rikke-Louise Karlsson, der blev valgt ind for Dansk Folkeparti. Hun forlod partiet og den politiske gruppe i protest mod Morten Messerschmidt og genopstiller ikke. Det gør Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU derimod. Ifølge analysen har hun imidlertid meget lidt indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet. Det gælder også Jens Rohde, der er nr. 11 af 13 danskere på indflydelsesbarometeret. Men de mener begge, at analysen lægger vægt på nogle helt forkerte ting. ”Opgørelsen lægger stor vægt på, om man er med i en af de store grupper, fordi de har mest magt. Men sådan hænger det ikke altid sammen,” siger Rina Ronja Kari. Jens Rohde (R), der sidder i parlamentets liberale gruppe, Alde, kalder pointsystemet tåbeligt og helt ubrugeligt til at måle indflydelse. Hvad værre er: Det får parlamentarikerne til at indrette deres arbejde efter at score point frem for at søge indflydelse på deres vælgeres vegne.

Politiken, side 7 (23.05.2019)



EU-skeptiske partier står til fremgang

Et gennemsnit af nationale meningsmålinger fra alle EU-landene foretaget af Politico viser, at når de første EU-lande torsdag går til europaparlamentsvalg, står de store alliancer i Europa-Parlamentet til tilbagegang, mens de indvandrer- og EU-kritiske partier vinder frem. Det skriver Altinget. "Den EU- og indvandringsskeptiske højrefløj står til at få vind i sejlene i en række tunge EU-lande som Frankrig, Italien, Polen, Holland og Tyskland," siger Altingets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, som også fremhæver det britiske The Brexit Party som en potentiel kæmpe stemmesluger. I alt står de ydre europæiske højrefløjsgrupper til at hente 179 mandater i Parlamentet, hvilket er en stigning på 61 mandater i forhold til valget i 2014.

Altinget (23.05.2019)



Euroskeptikerne får et nyt fælles svar på tiltale

I Holland og Storbritannien går EU-valget i gang i dag. Vælgerne kan flere steder for første gang stemme på tværnationale partier og polariseringen omkring de højrenationale partier har gjort valgkampen til den mest europæiske nogensinde. Det skriver Kristeligt Dagblad. Volt er et europæisk politisk parti, som er dannet af en italiener, en tysker og en franskmand. "Det er første gang, at europæere fra hele Europa har et parti, som taler en fælles europæisk solidaritet op. Slut med nationalt forankrede forbehold. Vi taler om, hvordan vi sammen kan bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i Sydeuropa og derved afhjælpe behovet for arbejdskraft i Nordeuropa," siger partiets danske kandidat, Kathrine Richter, der ikke selv er at finde på stemmesedlen i Danmark.

Kristeligt Dagblad, s. 5 (23.05.2019)



Ingen grund til panik - højrepopulismen kan inddæmmes

Berlingske bringer et debatindlæg af Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder. Hun skriver blandt andet: “Den europæiske højrepopulisme er stærkt fragmenteret og får derfor svært ved rigtigt at rokke ved samfundsstrukturerne. Godt nok har højrepopulisterne op til næste uges valg til Europa-Parlamentet samlet kræfterne, men der er stadig store interne uenigheder - blandt andet om noget så vigtigt som forholdet til Rusland. Samtidig viser en ny, stor undersøgelse af holdningerne hos 50.000 vælgere i de 14 største EU-lande, foretaget af YouGov på vegne af European Council on Foreign Relations, at de europæiske vælgere ikke er splittet mellem globalisering vs. anti-globalisering, åbne vs. lukkede grænser og EU vs. nationalisme. Vælgerbilledet er derimod langt mere kompliceret, skillelinjerne krydser ind over hinanden, og der er meget store forskelle mellem landene. Vælgerne flytter sig i alle retninger, mellem højre og venstre, mellem nye og gamle partier, mellem EU-skeptiske og EU-positive partier. Det mest bemærkelsesværdige er faktisk det meget høje antal tvivlere.”

Berlingske, s. 31 (23.05.2019)



Macrons liberalisme vil ikke redde Europa

Information bringer en kommentar af Åsa Linderborg, kulturchef på Aftonbladet. Hun skriver blandt andet: “De, som siger, at EP-valget er et valg mellem demokrati og fascisme, står ikke ved, at EU i sig selv er et antidemokratisk projekt. De liberales antifascistiske retorik er så opskruet, at de anser al EU-kritik for fascistoid. Det er en lige så historieforladt påstand som den, at demokrati forudsætter neoliberal markedsøkonomi. Demokrati er lige så lidt som antifascisme et spørgsmål om 'menneskesyn'. Demokrati er en metode til at træffe afgørelser om fordelingen af samfundets ressourcer. Hvem skal bestemme, medborgerne eller markedet? Hvis EP-valget handlede mere om det spørgsmål, ville køerne til valgurnerne slange sig langt over hele kontinentet. Og det ville stå klart, at fascismens antitese ikke er liberalismen, men socialismen. Sådan er det historisk, og sådan er det i dag.”

Information, s. 2 (23.05.2019)



Rina Ronja Kari lader sig ikke intimidere af virkeligheden

Pierre Collignon, debatredaktør, Berlingske, skriver i en kommentar blandt andet: ”Folkebevægelsen mod EU har ved valget til Europa-Parlamentet kopieret den britiske Vote Leave-kampagnes slogan fra 2016: ”Take back control”. Partiets spidskandidat, Rina Ronja Kari, siger det i hver anden sætning i Deadline på DR2: ”Vi skal tage magten tilbage”. Pyt med at Vote Leave førte en af de mest løgnagtige kampagner i europæisk politisk historie. Pyt med, at de tre år, der snart er gået siden Brexit-afstemningen, har vist, at briterne har fået alt andet end ”magten tilbage”. De har mistet indflydelse i EU og verden, og de har totalt mistet kontrol over deres lands skæbne. Men hey - det var et godt slogan!”

Berlingske, s. 35 (23.05.2019)



Interne anliggender



Jeg lægger bånd på mig selv

Ekstra Bladet bringer et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) søn, Bergur Løkke Rasmussen, der er EP-kandidat for Venstre. Han fortæller blandt andet, at han forsøger at holde sin sti ren og undgå drukfotos. Om EU siger han blandt andet: “Noget skal EU blande sig i; som for eksempel klima og miljø, migration og flygtninge, skattesnyd, frihandel og sikkerhed. Men jeg synes ikke, EU overhovedet skal blande sig i, hvordan det sociale sikkerhedsnet bygges op i de enkelte lande.”

Ekstra Bladet, s. 6-7 (23.05.2019)



Olsen Dyhr, Heunicke og 3F: Fair transport kræver stærke EU-alliancer

I et debatindlæg på Altinget, skriver Pia Olsen Dyhr (SF), fhv. transportminister, Magnus Heunicke (S), fhv. transportminister og Jan Villadsen, fhv. transportminister og formand for 3F Transport, blandt andet: ”EU's regler tillader, at udenlandske lastbiler kan køre tre ture med gods i Danmark, hver gang de har krydset en grænse. Derfor kan transportfirmaer fortsat misbruge chauffører fra Østeuropa og Filippinerne, fordi den billige kørsel kan sættes i system. Derfor skabte vi nye alliancer fra 2013 som transportministre, da vi dannede Road Alliance med andre EU-lande som Tyskland, Sverige, Østrig, Frankrig og Italien. Sammen stillede vi klare krav til EU-Kommissionen om nye skrappere EU-regler og opgør med social dumping i transportbranchen. Alliancen blev løbende udbygget, og i dag er 11 lande med. Og sideløbende dannede 3F Transport og chaufførerne alliancer med transportforbund i Europa og fornuftige organisationer for vognmænd. De stærke alliancer pressede EU-systemet hårdt. Og det var skarpt medvirkende til, at EU-Kommissionen i 2017 langt om længe spillede ud med løsninger i sin såkaldte vejpakke. […] Især i forhold til cabotagekørsel og mulighederne for digital kontrol med lastbilernes kørsel over grænser var EU-Kommissionen helt med på løsninger. Men i forhold til krav om fair konkurrence og lige løn, eksempelvis dansk løn, når man kører i, til og fra Danmark, var EU-Kommissionens bud på løsninger løse, meget komplicerede og svære at kontrollere. […] Nu mangler den sidste del af arbejdet med nye EU-regler. Forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Europas transportministre om de endelige tekster. Og naturligvis dansk lovgivningsarbejde, der kan sikre penge og ansatte til skarp kontrol, som sikrer fair konkurrence via danske lønninger for arbejde på danske veje. Her har Dansk Industri, 3F Transport, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation lavet et solidt forslag, der dækker udenlandske vognmænd med krav om, at de overholder dansk overenskomst.”

Altinget (23.05.2019)



Klima



EP-kandidater vil skærpe EU's mål for energieffektivitet

Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, mener ifølge Altinget, at europæerne skal spare mere på energien og bruge den mere effektivt. Han ønsker sammen med Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux, som er samlet i interesseorganisationen Synergi, ønsker han at hæve det nuværende EU-mål om energieffektivitet fra 32,5 til 40 procent i 2030 - og gøre det bindende. "Vi kan høste nogle lavthængende frugter, når det kommer til CO2-udslippet, ved at hæve målet. Og så vil det skabe 1,2 millioner nye, grønne jobs i Europa," siger han og påpeger, at det desuden vil mindske afhængigheden af russisk gas - eksempelvis fra den planlagte russiske gasrørledning Nord Stream 2. I 2018 blev EU-direktivet for energieffektivitet senest forhandlet i EU. Dengang endte det med, at målet blev hævet til 32 procent fra 27. I Europa-Parlamentet så man dog allerede dengang gerne, at målet var blevet 40 procent. "Fordi vi har teknologien til for eksempel at isolere vores huse og lave effektive fjernvarmesystemer. Vi har teknologien og virksomhederne til at levere det her. Og hvis vi laver et højere mål, sikrer vi, at landene effektivt understøtter energieffektiviseringen i deres politikker. Det vil skabe et endnu bedre marked og bedre arbejdspladser på området," understreger Jeppe Kofod.

Altinget (23.05.2019)



Nikolaj Villumsen: Danmark bør gå forrest i EU og bidrage mere til nærområder

I et interview med Kristeligt Dagblad, siger Nikolaj Villumsen, der er spidskandidat for Enhedslisten til EU-valget, at EU's milliardstøtte til fossile brændstoffer skal erstattes med støtte til vedvarende energi. ”EU's ambitioner for reduktion af CO2 er alt for ringe. Det er derfor nødvendigt med en fælles klimalov, så vi forpligter medlemslandene til at komme i mål med det, de har skrevet under på i Parisaftalen. Derudover er det nødvendigt med en målrettet indsats for bæredygtig omstilling, og konkret foreslår Enhedslisten: En europæisk togfond, så vi sikrer hurtige, billige og bæredygtige togforbindelser mellem Europas storbyer. Fonden skal blandt andet finansieres gennem EU's infrastrukturmidler, som i dag går til jernbaner, motorveje, havne og lufthavne. På den måde vil man årligt kunne finde omkring 30 milliarder kroner. EU's milliardstøtte til fossile brændstoffer erstattes med støtte til vedvarende energi,” siger han. Nikolaj Villumsen mener også, at EU skal gøre mere for at hjælpe flygtninge i deres nærområder.

Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget (23.05.2019)



Konkurrence



Real Madrid vinder appelsag

Den spanske storklub Real Madrid vandt i går en ankesag ved den europæiske domstol under EU. Dommen betyder, at Real Madrid slipper for at skulle betale 18,4 millioner euro, som klubben ellers blev dømt til at skulle betale i 2016. Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge B.T. Metro. EU-Domstolen vurderede tilbage i 2016, at Real Madrid havde modtaget ulovlig statsstøtte og EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) konkluderede, at Real Madrid i 2011 købte sig til et landområde på alt for favorable vilkår. Bystyret kompenserede Real Madrid med et beløb på 22,7 millioner euro, hvilket ifølge EU-Kommissionen var 18,4 millioner euro for meget. Real Madrid betalte penge tilbage, men ankede samtidig dommen.

B.T. Metro, s. 31 (23.05.2019)



Migration



Hvem skal stå sammen, Margrete Auken?

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, folketingskandidat og medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: “Når Margrete Auken taler om at stå sammen, handler det selvsagt ikke om at indføre DF's politik i Europa, men om, at EU år efter år skal fordele dem, der kommer hertil. De ressourcestærke, der med hjælp fra menneskesmuglere kæmper sig ind i det forjættede EU-land. Men er det virkelig dem, der har størst behov for hjælp? Hvad med de 65 millioner, som ikke har råd til en menneskesmugler? Fortjener de ikke Aukens, EU's eller de øvrige socialisters opmærksomhed? Dem er der måske ingen venligbostemmer i? Og så må de sejle deres egen sø, mens Aukens usammenhængende drøm om at ‘stå sammen’ går sejrsgang fra skåltale til skåltale. Det har hun nemlig set i Bruxelles.”

Kristeligt Dagblad, s. 10 (23.05.2019)



Slut med betingelsesløs støtte, men mere fart på handlen med Afrika

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget. Han skriver blandt andet: ” Vi er nødt til at lette presset på EU'sgrænser ved at forbedre livsvilkårene i Afrika. Støtte, investeringer, øget frihandel og et fokuseret hjemsendelsesprogram er løsningen. [...] Men støtte fra EU skal ikke gives betingelsesløst. Et særligt problem er de migranter uden opholdstilladelse, som opholder sig ulovligt i EU. De skal hjem, for de har intet at gøre i Europa. Derfor skal vi udvikle bedre og mere systematiske metoder til at sende de afviste asylsøgere retur. [...] Vi skal styrke den sociale og økonomiske udvikling i Afrika, sikre fremtidsperspektiverne for unge afrikanere og sende mennesker, som ikke har lovligt ophold i EU, retur til deres hjemlande - og selvfølgelig styrke EU's ydre grænser. Det er ikke nok med ord. Der skal også handling til. Og vi kan kun gøre det effektivt, hvis vi gør det sammen - i EU.

Jyllands-Posten, s. 12 (23.05.2019)



Udlændingepolitik topper hos unge europæere før EU-valg

Tyske TUI Stiftung har foretaget en undersøgelse blandt 8.220 unge mellem 16 og 26 år i 11 lande. Undersøgelsen viser, at i syv lande topper ”migration og asyl” som det emne, unge udpeger som det vigtigste politiske problem for deres land. ”Det er ikke overraskende, når man ser på, at der på europæisk plan ikke er gjort noget for at finde en bæredygtig løsning. Det skyldes ikke EU- politikerneeller EU-Kommissionen, men medlemslandene, som har blokeret i Ministerrådet. Når man falder tilbage på at styrke grænserne og lave studehandler med Tyrkiet, kan jeg godt forstå, at mange synes, at migration er vigtigt,” siger Andreas Poulsen, som er formand for Europæisk Ungdom i Danmark.

Jyllands-Posten, s. 15 (23.05.2019)



Sikkerhedspolitik



Kommer EU-hæren? Mellem franske visioner og tysk pragmatisme

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Kristian Søby Kristensen, seniorforsker, Center for Militære Studier, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “Holdningen til det danske forsvarsforbehold er ofte sort-hvid. Enten er forbeholdet en europapolitisk katastrofe eller en essentiel gardering af dansk suverænitet. Den forsvarspolitiske virkelighed i Europa er imidlertid en kende mindre entydig. Ikke mindst fordi der er forskellige politiske holdninger, selv blandt de, der ser positivt på et styrket forsvarspolitisk samarbejde i Europa. Her kan man lidt forenklet skelne mellem en radikal fransk visionær og en mere pragmatisk tysk position. […] Der er gode grunde til, at diskussionen om europæisk forsvarspolitik - og det danske forsvarsforbehold - bevæger sig væk fra flyvske franske visioner og nærmer sig en jordnær diskussion om, hvordan EU skal - eller ikke skal - styrke dansk og europæisk sikkerhed. Men EU-hæren kommer ikke.”

Jyllands-Posten, s. 29 (23.05.2019)



Økonomi



Italien vil afskaffe EU’s budgetregler

Børsen skriver, at Italiens indenrigsminister og vicepremierminister, Matteo Salvini, ønsker reglerne, om at et budgetunderskud ikke må være på over 3 procent af bruttonationalproduktet, afskaffet. Han mener, at reglerne skaber “modløshed” og “usikkerhed”. Sidste efterår præsenterede Italiens regering et ekspansivt budget, som blev afvist af EU-Kommissionen, hvilket ikke tidligere er sket for et medlemsland.

Børsen, s. 22 (23.05.2019)

• Arkiv over EU i dagens aviser