Archive:Kriminalstatistikker

Data fra februar 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: juni 2020.

Highlights

Røverier er faldet med 30 % i EU mellem 2012 og 2017.

Der var 4 300 forsætlige drab og 589 000 overfald i EU i 2017.

Tyveri af et motorkøretøj, EU-27, 2008-2017

De statistikker, der præsenteres i denne artikel, bygger på officielle tal for lovovertrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet i Europa i perioden mellem 2008 og 2017. Resultaterne dækker Den Europæiske Union (EU), Det Forenede Kongerige samt delvist EFTA-landene, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Data for Det Forenede Kongerige angives særskilt for England og Wales, Nordirland og Skotland grundet forskellige jurisdiktioner.

Full article

Røverier faldt med 30 % mellem 2012 og 2017

Mellem 2012 og 2017 er antallet af røverier registreret af politiet i EU faldet med 30,3 % til ca. 317 000. Der var derimod en stigning på 8,8 % mellem 2008 og 2012, som var det højeste punkt i perioden 2008-2017 som vist i graf 1. Mellem 2016 og 2017 faldt det samlede antal for hele EU med 22 000; kun i Irland, Rumænien og Sverige skete der en vis stigning (i alt en stigning på 266 røverier).

Graf 1: Røverier (lovovertrædelser registreret af politiet), EU-27, 2008-2017
(antal lovovertrædelser)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Graf 2 viser røverier registreret af politiet i forhold til befolkningsstørrelse (antallet af lovovertrædelser pr. 100 000 indbyggere). I 2017 blev de højeste tal konstateret i Belgien (167), Frankrig (150), Spanien (144) og Portugal (115), mens de laveste tal blev registeret i Rumænien (16), Estland og Tjekkiet (begge 15), Cypern (14), Slovenien (12) samt Slovakiet og Ungarn (begge 9). I Det Forenede Kongerige var tallet højest i England og Wales (132). Blandt EFTA-landene havde Schweiz det største antal med 21 røverier registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere.

Graf 2: Røverier, 2017
(lovovertrædelser registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

4 300 forsætlige drab i EU i 2017

Der blev begået ca.4 300 forsætlige drab registreret af politiet i EU i 2017 (eksklusive data fra Nederlandene), hvilket svarer til et fald på 22 % siden 2008. Tabel1 viser de indberettede tal for hvert land.

Tabel 1: Forsætlige drab, 2008-2017
(antal lovovertrædelser registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Graf 3 viser antallet af forsætlige drab i forhold til befolkningsstørrelse (lovovertrædelser registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere). I 2017 blev de højeste tal konstateret i Letland (5,6), Litauen (4,0), Estland (2,2) og Malta (2,0) og de laveste i Tjekkiet og Italien (begge 0,6) samt Luxembourg (0,3).

Graf 3: Forsætlige drab, 2017
(lovovertrædelser registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

589 000 overfald i EU i 2017

I EU lå antallet af overfald registreret af politiet på omkring 589 000 i 2017. Som vist i graf 4 var tendensen generelt faldende i 2010-2017. Det skal bemærkes, at det samlede antal for hhv. 2016 og 2017 delvist bygger på tidligere tal. Frankrig indberettede ingen tal for 2017, og Ungarn indberettede ingen tal for 2016-2017. I Frankrig var der en stigende tendens fra 232 000 i 2010 til 243 000 i 2016. De indberettede tal for Ungarn viser et fald fra 14 600 i 2010 til 12 500 i 2015.

Antallet af overfald registreret af politiet varierer meget i hele EU, endda i forhold til befolkningsstørrelse. Forskellige love, forskellig indberetningsfrekvens og registreringspraksis har betydning for sammenligningerne. Foruden alvorlige overfald omfatter nogle nationale tal f.eks. trusler, mindre alvorlige overfald, vold med dødelig udgang (uagtsomt manddrab, forsætligt manddrab osv.) eller seksuelle overgreb (der som regel opgøres særskilt).

Graf 4: Overfald, EU-27, 2010-2017
(antal lovovertrædelser registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

573 000 stjålne biler i EU i 2017

I EU var der ca. 573 000 biltyverier registreret af politiet i 2017, hvilket er en nedgang på 35 % i forhold til 2008. Som vist i graf 5 har der været en nedadgående tendens i EU mellem 2008 og 2017. Derimod var der i Irland, Grækenland, Spanien, Letland, Malta og Rumænien en stigning i antallet af biltyverier registreret af politiet mellem 2016 og 2017. Der er endnu ikke indberettet tal for 2017 for Belgien, Frankrig, Luxembourg og Ungarn.

Graf 5: Tyveri af et motorkøretøj, EU-27, 2008-2017
(antal lovovertrædelser registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

I forhold til befolkningsstørrelsen var tallene højest i Luxembourg (328), Grækenland (269), Italien (257), Sverige (256), Frankrig (247) og Tjekkiet (238) for biltyverier registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere (gennemsnit for 2015-2017). De laveste tal i EU blev konstateret i Slovakiet og Estland (begge 31), Kroatien (20), Rumænien (15) og Danmark (4). Blandt EFTA-landene havde Island det højeste antal med 138 biltyverier pr. 100 000 indbyggere.

Generelt omfatter tallene tyveri af motorcykler, personbiler, busser, personvogne, lastvogne, bulldozere osv., men indberetnings- og registreringspraksis varierer og har indvirkning på sammenligning af lande og år.

Graf 6: Tyverier af motorkøretøjer, gennemsnit for 2015-2017
(lovovertrædelser registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Kildedata til tabeller og grafer

Kriminalstatistikker: tabeller og grafer (på engelsk)

Datakilder

Datakilder til statistikker vedrørende kriminalitet og strafferetlige systemer omfatter politiet og andre retshåndhævende myndigheder, offentlige anklagere, domstole, fængsler, relevante ministerier og statistiske kontorer. De nationale myndigheder har ansvar for officielle tal, der indsendes til Eurostat og FN's Survey on Crime Trends and Operations of Criminal Justice Systems.

Denne artikel beskriver resultaterne baseret på officielle tal for lovovertrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet mellem 2008 og 2017. For 1950-1992 foreligger der summariske kriminalstatistikker, som for 1993-2007 er opdelt efter kriminalitetstype.

Eurostat opdaterer den webbaserede database, når lande indsender nye tal, som kan være forskellige fra tal, der er angivet i ældre udgaver af webartikler såsom denne.

Et stort problem ved kriminalstatistikker på europæisk plan er, at visse nationale tal mangler. Flere af de samlede tal for EU i denne artikel blev tilpasset på grund af sporadisk manglende tal. Hvis der f.eks. manglede tal for 2017, blev tallet for 2016 anvendt fra det samme land og for den samme forbrydelse. I særlige tilfælde erstattes et manglende tal med et gennemsnit for det foregående og det efterfølgende år. En anden metode til at tackle manglende data er at sammenligne gennemsnit over tre år. For nogle forbrydelser mangler der simpelthen for mange data. Den webbaserede database indeholder tal, således som de blev indberettet (ingen tilpasning).

Med hensyn til forsætlig manddrab, voldtægt og seksuelle overgreb findes der yderligere data vedrørende victims, suspects, prosecutions, convictions og prisoners.

Et FN-websted indeholder globale statistikker over uagtsomt manddrab.

Kontekst

Kriminalstatistikker anvendes af EU-institutionerne, nationale myndigheder, medier, politikere, organisationer og den brede offentlighed. Internationale specifikationer for kriminalstatistikker dækker kun bestemte forbrydelser. Hver stat fastlægger sin strafferetlige lovgivning, definerer forbrydelser, retslig behandling og retlige sanktioner samt specifikationer for officielle kriminalstatistikker. Som følge heraf er nationale kriminalstatistikker ofte mindre sammenlignelige end statistikker med internationale specifikationer.

På trods af deres forskelligartede strafferetlige lovgivning, kan der også argumenteres for, at der er mange ligheder mellem de europæiske lande. Dette var sammen med offentlig og politisk interesse baggrunden for at udvikle kriminalstatistikker for hele EU. I løbet af det seneste årti har EU-institutioner, nationale myndigheder og FN samarbejdet om at forbedre europæiske kriminalstatistikker. Der er sket en stor kvalitetsforbedring med brugen af en fælles klassifikation af forbrydelser.

De officielle kriminalstatistikker afspejler, hvordan myndighederne registrerer og behandler sager. Tallene stilles til rådighed af nationale myndigheder, som f.eks. politi, anklagemyndigheder, domstole og fængsler. Af disse giver politiets tal det bredest mulige billede, da de omfatter registrerede lovovertrædelser, uanset om de har ført til retsforfølgning eller ej. Politiets registre måler dog stadig ikke den samlede forekomst af kriminalitet. Kort sagt ville den samlede forekomst være den indberettede plus den ikke-indberettede fratrukket den ukorrekt indberettede forekomst. Det kan med rimelighed antages, at indberetningsfrekvensen er høj, når der kræves en registrering hos politiet for at begrunde et forsikringskrav (f.eks. ved biltyveri og indbrud).