Archive:Kriminalstatistikker
Data fra oktober 2019.
Planlagt opdatering af artiklen: september 2020.
Highlights
Overfald, 2010-2017
De statistikker, der præsenteres i denne artikel, bygger på officielle tal for lovovertrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet i Europa mellem 2008 og 2017. Resultaterne dækker Den Europæiske Union (EU) og delvist EFTA-landene, kandidatlandene og potentielle kandidatlande.
Full article
Røverier faldt med 24 % mellem 2011 og 2017
Mellem 2011 og 2017 er antallet af røverier registreret af politiet i EU faldet med 24 % fra 522 000 til 396 000. I modsætning hertil var der en stigning på 4 % mellem 2008 og 2011. Graf 1 viser ændringen i antallet af røverier registreret af politiet i forhold til det foregående år. Dette fremhæver, at nationale tendenser inden for kriminalitet kan være ret forskellige fra tendensen i EU. Mellem 2011 og 2012 var der kun en lille ændring i antallet af røverier på EU-plan. Samtidig oplevede nogle lande imidlertid en stigning på ca. 18 000 røverier, hvoraf Frankrig, Italien og Spanien tilsammen tegnede sig for 16 000. Samtidig oplevede andre lande et fald på ca. 18 000, hvoraf Det Forende Kongerige, Portugal, Belgien og Polen til sammen tegnede sig for 14 000. Mellem 2016 og 2017 var den samlede ændring ligeledes relativt lille (4 000) i sammenligning med de samlede stigninger (18 000) og fald (22 000).
<image imgid="figure1" zoom="100">
Graf 2 viser røverier registreret af politiet i forhold til befolkningsstørrelse (antallet af lovovertrædelser pr. 100 000 indbyggere). I 2017 blev det højeste antal røverier konstateret i Belgien (167), Frankrig (150), Spanien (144), Det Forenede Kongerige (132) og Portugal (115), mens det laveste antal røverier registreret af politiet pr. 100 000 blev registeret i Rumænien (16), Estland og Tjekkiet (begge 15), Cypern (14), Slovenien (12), Slovakiet og Ungarn (begge 9). Blandt EFTA-landene havde Schweiz den største andel med 21 røverier registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere.
<image imgid="figure2" zoom="100">
5 200 drab i EU i 2017
Der blev begået ca.5 200 forsætlige drab registreret af politiet i EU [1] i 2017, hvilket svarer til et fald på 19 % siden 2008. Graf 1 viser de indberettede tal for hvert land.
<image imgid="table1" zoom="100">
Graf 3 viser antallet af forsætlige drab i forhold til befolkningsstørrelse (lovovertrædelser registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere). I 2017 blev de højeste tal konstateret i Letland (5,6), Litauen (4,0), Estland (2,2) og Malta (2,0) og de laveste i Luxembourg (0,3), Tjekkiet, Italien og Østrig (alle 0,6).
<image imgid="figure3" zoom="100">
1,1 mio. overfald i EU i 2017
Graf 4 viser, at antallet af overfald registreret af politiet udgjorde lidt mere end 1,1 mio. i 2017. Det laveste samlede antal overfald registreret af politiet i EU siden 2010 var i 2013, hvor det lå på 916 000. De samlede antal for hhv. 2016 og 2017 bygger delvist på tidligere tal (ingen indberettede tal for Frankrig og Østrig i 2017 og ingen indberettede tal for Ungarn i 2016-2017).
<image imgid="figure4" zoom="100">
Antallet af overfald varierer meget i hele EU, endda i forhold til befolkningsstørrelse. Denne variation afspejler højst sandsynligt ikke kun forekomsten af kriminalitet, men også forskellige love og varierende registreringspraksis. F.eks. omfatter nogle nationale tal mindre alvorlige overfald, vold med dødelig udgang (uagtsomt manddrab, forsætligt manddrab osv.), seksuelle overgreb (som regel en særskilt klassifikation) eller trusler, mens de fleste kun omfatter det, der beskrives som alvorlige overfald.
I gennemsnit blev der stjålet 697 000 biler i EU i 2015-2017
Politiet i EU registrerede i gennemsnit 698 000 biltyverier [2] årligt i perioden 2015-2017, hvilket svarer til et fald på 29 % i forhold til 2008-2010 (årligt gennemsnit på 983 000). Mellem 2008 og 2017 var der en nedadgående tendens i de fleste EU-medlemsstater. Men i både Irland, Grækenland, Spanien, Letland, Malta, Rumænien og Det Forenede Kongerige var der en stigning mellem 2016 og 2017.
<image imgid="table2" zoom="100">
I forhold til befolkningsstørrelse var tallene højest i Luxembourg (328), Grækenland (269), Italien (257), Sverige (256), Frankrig (247) og Tjekkiet (238) for biltyverier registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere (gennemsnit for 2015-2017). De laveste tal i EU blev konstateret i Slovakiet og Estland (begge 31), Kroatien (20), Rumænien (15) og Danmark (4). Blandt EFTA-landene havde Island det højeste antal med 138 biltyverier pr. 100 000 indbyggere. Antallet af biler og andre typer køretøjer i det enkelte land kan i nogen grad forklare denne variation.
<image imgid="figure5" zoom="100">
Kildedata til tabeller og grafer
Kildedata til tabeller og grafer (på engelsk)
Datakilder
Datakilder til statistikker vedrørende kriminalitet og strafferetlige systemer omfatter politiet og andre retshåndhævende myndigheder, offentlige anklagere, domstole, fængsler, relevante ministerier og statistiske kontorer. Disse nationale myndigheder indsamler officielle tal, som FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse indsender til Eurostat én gang om året sammen med FN's Survey on Crime Trends and Operations of Criminal Justice Systems.
Denne artikel beskriver resultaterne baseret på officielle tal for lovovertrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet mellem 2008 og 2017. Der foreligger tidligere resultater: summariske kriminalstatistikker for 1950-1992 og opdelt efter kriminalitetstype for 1993-2007.
Eurostat ajourfører tabeller, når landene indsender nye tal. Det betyder, at arkiverede webartikler kan indeholde resultater, som ikke er i overensstemmelse med den nuværende webbaserede database.
For at afspejle de korrekte samlede tal for EU kræves der tal fra alle lande, og manglende data er ét af de største kvalitetsmæssige problemer for kriminalstatistikker på europæisk plan. For nogle forbrydelser mangler der data i en sådan grad, at det samlede tal for EU ikke er angivet her. For nogle af de angivne forbrydelser blev det samlede tal for EU tilpasset grundet sporadisk manglende tal. Hvis der f.eks. manglede tal for 2017, blev tallet for 2016 anvendt fra det samme land og for den samme forbrydelse. I nogle tilfælde erstattes et manglende tal med et gennemsnit for det foregående og det efterfølgende år. En metode til at tackle manglende data er at sammenligne gennemsnit over tre år for særskilte perioder (f.eks. 2010-2012 og 2015-2017). Tabellerne i databasen indeholder tallene, således som de indberettes (ingen tilpasning).
Med hensyn til forsætlig manddrab, voldtægt og seksuelle overgreb findes der yderligere data vedrørende ofre, mistænkte, retsforfølgelser, domme og fængslede.
Et FN-websted indeholder globale statistikker over uagtsomt manddrab.
Kontekst
Kriminalstatistikker anvendes af EU-institutionerne, nationale myndigheder, medier, politikere, organisationer og offentligheden. Der findes ingen internationale regler, som dækker alle kriminalstatistikker [3]. Hver stat fastlægger sin strafferetlige lovgivning, definerer forbrydelser, retslig behandling og retlige sanktioner — og specifikationer for officielle kriminalstatistikker. Som følge heraf er nationale kriminalstatistikker fra forskellige stater ikke fuldt ud sammenlignelige.
På trods af deres forskelligartede strafferetlige lovgivning, kan der også argumenteres for, at der er mange ligheder mellem de europæiske lande. Dette var sammen med offentlig og politisk interesse baggrunden for at udvikle kriminalstatistikker for hele EU. I løbet af det seneste årti har EU-institutioner, nationale myndigheder og FN samarbejdet om at forbedre europæiske kriminalstatistikker. Der er sket en stor kvalitetsforbedring med brugen af en klassifikation af forbrydelser for at sammenligne kriminalitetstal i forskellige lande. Dette er en fortsat udvikling i europæiske kriminalstatistikker. Oplysninger om klassifikationen af forbrydelser findes her.
Det er myndigheder, som f.eks. politi, anklagemyndigheder, domstole og fængsler, der stiller officielle kriminalstatistikker til rådighed. Af disse giver politiets tal det bredest mulige billede, da de omfatter alle registrerede lovovertrædelser, uanset om de har ført til retsforfølgning eller ej. Statistikker måler dog stadig ikke den samlede forekomst af kriminalitet, men afspejler, hvordan myndighederne registrerer og behandler sager. Kort sagt ville den samlede forekomst være den indberettede plus den ikke-indberettede fratrukket den ukorrekt indberettede forekomst. Det kan med rimelighed antages, at nogle forbrydelser er korrekt indberettede, når der kræves en registrering hos politiet for at begrunde et forsikringskrav, såsom ved biltyveri og røveri.
Direct access to
- Publication list (på engelsk)
- Crime and criminal justice (på engelsk)
- Crime, violence, or vandalism in the area (på engelsk)
- Rating trust in institutions (på engelsk)
- Death due to homicide and assault (på engelsk)
- General government expenditure by function (på engelsk)
- Crime and criminal justice statistics main page (på engelsk)
- Links til andre institutioner (på engelsk)