Statistics Explained

Archive:Statistikker over offentlige finanser

Revision as of 12:53, 8 November 2017 by EXT-A-Redpath (talk | contribs)
Data fra den 24. april 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: januar 2018. Den engelske udgave er nyere.
Graf 1: Offentlig saldo, 2015 og 2016
(den offentlige sektors nettofordringserhvervelse, % af BNP)
Kilde: Eurostat (tec00127)
Tabel 1: Offentlig saldo og den offentlige sektors gæld, 2013-2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (tec00127) og (tsdde410)
Graf 2: Den offentlige sektors gæld, 2015 og 2016
(konsolideret bruttogæld for den offentlige sektor, % af BNP)
Kilde: Eurostat (tsdde410)
Graf 3: Udvikling i samlede udgifter og samlede indtægter, 2006-2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 4: Udvikling i samlede udgifter og samlede indtægter, 2006-2016
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 5: Offentlige indtægter og udgifter, 2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 6: Sammensætning af samlede indtægter, 2015
(% af samlede indtægter)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 7: Vigtigste komponenter i den offentlige sektors indtægter, 2016
(% af samlede indtægter)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 8: Sammensætning af samlede udgifter, 2015
(% af samlede udgifter)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 9: Vigtigste komponenter i den offentlige sektors udgifter, 2016
(% af samlede udgifter)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 10: Hovedkategorier af skatter og bidrag til sociale ordninger, EU-28, 2006-2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)
Graf 11: Hovedkategorier af skatter og bidrag til sociale ordninger, 2016
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (gov_10a_main)

Denne artikel gennemgår, hvordan de vigtigste statistikker over offentlige finanser har udviklet sig i Den Europæiske Union (EU) og euroområdet (EA-19). Den omhandler specifikt den offentlige sektors underskud, bruttogæld, indtægter og udgifter samt skatter og bidrag til sociale ordninger, som er den offentlige sektors primære indtægtskilder.

Disse statistikker danner et vigtigt grundlag for vurderingen af EU-medlemsstaternes økonomiske sundhedstilstand. Under EU's stabilitets- og vækstpagt (SVP) har medlemsstaterne givet tilsagn om at holde deres underskud og gæld under visse grænser: En medlemsstats offentlige underskud må ikke overstige 3 % af dens bruttonationalprodukt (BNP), mens dens gæld ikke må overstige 60 % af BNP. Hvis en medlemsstat ikke overholder disse grænser, udløses proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. Den omfatter flere trin – herunder muligheden for sanktioner – som har til formål at tilskynde den pågældende medlemsstat til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen. De samme grænser for underskud og gæld anvendes også som kriterier for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og dermed for indførelse af euroen. Den seneste revision af de integrerede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (revideret som en del af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst) indeholder desuden retningslinjer, der skal sikre de offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed.

Vigtigste statistiske resultater

I 2016 faldt det offentlige underskud (nettofordringserhvervelse for den konsoliderede sektor for offentlig forvaltning og service som en andel af BNP) for både EU-28 og euroområdet (EA-19) sammenlignet med 2015, samtidig med at den offentlige gældskvote også faldt.

Det offentlige underskud

I EU-28 faldt den offentlige gældskvote fra -2,4 % i 2015 til -1,7 % i 2016, mens denne kvote i EA-19 faldt fra -2,1 % til -1,5 %. Ti EU-medlemsstater – Luxembourg (+1,6%), Malta (+1,0%), Sverige (+0,9%), Tyskland (+0,8%), Grækenland (+0,7%), Tjekkiet (+0,6%), Cypern og Nederlandene (begge +0,4%), Estland og Litauen (begge +0,3%) – registrerede offentlige overskud i 2016. Bulgarien og Letland registrerede et meget lille overskud på 0,0 % af BNP. Der var 14 EU-medlemsstater, dvs. Irland, Kroatien, Danmark, Østrig, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Finland, Portugal, Polen, Italien, Belgien, Det Forenede Kongerige og Rumænien, som i 2016 registrerede underskud, der var mindre end eller lig med -3,0 % af BNP (se graf 1).

Frankrig og Spanien registrerede underskud på henholdsvis -3,4% og -4,5% af BNP. Disse to medlemsstater rapporterede også, at deres underskud (i forhold til BNP) havde oversteget -3,0 % i hvert af de tre foregående år, dvs. hele den periode, der er omhandlet i tabel 1.

Den offentlige saldo (i forhold til BNP) blev forbedret i 2016 i forhold til 2015 i 24 EU-medlemsstater. De største forbedringer i saldoen (over 2 procentpoint af BNP) blev registreret i Grækenland (+6,7 procentpoint af BNP), Kroatien (+2,6 procentpoint af BNP), Nederlandene (+2,5 procentpoint af BNP), Malta og Portugal (begge +2,3 procentpoint af BNP). Tjekkiet, Grækenland, Cypern, Litauen, Malta og Nederlandene gik fra at have underskud i 2015 til at have overskud i 2016. Tyskland, Estland, Luxembourg og Sverige registrerede et større overskud i 2016 end i 2015. Bulgarien og Letland gik fra at have underskud i 2015 til at balancere indtægter og udgifter i 2016. Belgien, Ungarn, Østrig og Rumænien registrerede større underskud i 2016 end i 2015.

Den offentlige gæld

I EU-28 faldt den offentlige gældskvote fra 84,9 % ved udgangen af 2015 til 83,5 % ved udgangen af 2016, mens den i EA-19 faldt fra 90,3 % til 89,2 % (se graf 2). I alt 16 EU-medlemsstater indberettede en gældskvote på over 60 % ved udgangen af 2016. Den højeste af disse blev registreret af Grækenland (179,0 %) efterfulgt af Italien (132,6 %), Portugal (130,4 %), Cypern (107,8 %) og Belgien (105,8 %). De laveste offentlige gældskvoter blev registreret i Estland (9,5 %), Luxembourg (20,0 %) og Bulgarien (29,5 %).

Ved udgangen af 2016 steg den offentlige gældskvote i ni EU-medlemsstater sammenlignet med udgangen af 2015, mens denne kvote faldt for 19 medlemsstater, mest markant for Slovenien (-3,5 procentpoint af BNP), Irland (-3,3 procentpoint) og Tjekkiet (-3,1 procentpoint). De største stigninger i gældskvoten fra udgangen af 2015 til udgangen af 2016 blev konstateret i Letland (3,6 procentpoint), Bulgarien (3,5 procentpoint) og Polen (3,3 procentpoint).

De offentlige indtægter og udgifter

Betydningen af sektoren offentlig forvaltning og service for økonomien kan måles ud fra den offentlige sektors samlede indtægter og udgifter som procentdel af BNP. I EU-28 udgjorde de samlede offentlige indtægter 44,9 % af BNP i 2016 (uændret i forhold til 44,9 % i 2015), og de samlede udgifter udgjorde 46,6 % af BNP (et fald fra 47,2 % i 2015). I EA-19 udgjorde de samlede offentlige udgifter 47,7 % af BNP i 2016 (et fald fra 48,5 % i 2015), og de samlede indtægter udgjorde 46,2 % af BNP (et fald fra 46,4 % i 2015) – se graf 3.

De samlede udgifter som en procentdel af BNP i EU-28 og EA-19 faldt mellem 2006 og 2007, hvorefter de steg kraftigt mellem 2007 og 2009 og nåede op på 50,1 % af BNP i EU-28 i 2009 og 50,7 % af BNP i EA-19. Inden for begge områder faldt de samlede udgifter som en andel af BNP dernæst mellem 2009 og 2011, steg i 2012 og faldt derefter langsomt indtil 2016.

I absolutte tal steg de samlede offentlige udgifter relativt langsomt i perioden fra 2006 til 2015 i både EU-28 og EA-19 (bortset fra et svagt fald i EA-19 mellem 2010 og 2011; se graf 4). I EU-28 faldt de samlede udgifter i mia. EUR mellem 2015 og 2016, primært som følge af valutakursvirkninger (nedskrivning af det britiske pund). I både EU-28 og EA-19 steg indtægterne lidt hurtigere end udgifterne i perioden 2009-2016, hvilket førte til et fald i underskuddet.

Mens de offentlige udgifter i EU-28 i alt steg med 747 mia. EUR fra 2009 til 2016, steg de offentlige indtægter i EU-28 med 1 310 mia. EUR. Fra 2015 til 2016 faldt de offentlige udgifter med 51 mia. EUR, mens de offentlige indtægter steg med 48 mia. EUR. I EA-19 steg de offentlige udgifter med 427 mia. EUR fra 2009 til 2016, mens indtægterne steg med 842 mia. EUR.

Niveauet i de offentlige indtægter og udgifter varierer betydeligt mellem EU's medlemsstater (se graf 5). I 2016 var medlemsstaterne med de højeste niveauer af kombinerede offentlige udgifter og indtægter som en procentdel af BNP (over 100 %) Finland, Frankrig, Danmark, Belgien, Sverige og Østrig. Norge registrerede også en andel på over 100 %. Syv af medlemsstaterne – Irland, Rumænien, Litauen, Bulgarien, Letland, Malta og Cypern – rapporterede relativt lave kombinerede andele i 2016 (under 80 % af BNP), og det samme gjorde Schweiz.

I hele EU-28 består de samlede offentlige indtægter primært af skatter og nettobidrag til sociale ordninger (se graf 6). I 2016 udgjorde skatter 59,5 % af de samlede indtægter i EU-28 og 56,2 % i EA-19, mens nettobidrag til sociale ordninger udgjorde 29,8 % af de samlede indtægter i EU-28 og 33,2 % i EA-19. Markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og betalinger for anden ikkemarkedsmæssig produktion ("varesalg/honorarer" og bruttoinvesteringer for egen regning) udgjorde 6,9 % af de samlede indtægter i EU-28 og en lignende andel af de samlede indtægter i EA-19. Formueindkomst (hovedsagelig renter, udbytte og leje) udgjorde 1,8 % af de samlede indtægter i EU-28 og 1,6 % i EA-19.

Den relative betydning af de forskellige indtægtskategorier varierer markant mellem de enkelte EU-medlemsstater. Skatter udgjorde f.eks. under 50 % af de offentlige indtægter i Slovakiet og Tjekkiet i 2016, men 87,4 % af de samlede offentlige indtægter i Danmark og 80,5 % i Sverige (se graf 7).

Den største andel af de offentlige udgifter i EU-28 i 2016 vedrørte indkomstomfordelingen gennem sociale overførsler i form af kontanter eller naturalier (se graf 8 og 9). Sociale overførsler (sociale ydelser og sociale overførsler i naturalier – indkøbt markedsmæssig produktion) udgjorde 45,1 % af de samlede udgifter i EU-28 og 47,8 % i EA-19. Aflønning af ansatte udgjorde 21,6 % af de offentlige udgifter i EU-28 og 21,0 % i EA-19. Forbrug i produktionen udgjorde 12,7 % af de samlede udgifter i EU-28 og 10,9 % af de samlede udgifter i EA-19. Betalt formueindkomst – hvoraf langt den største del består af rentebetalinger – udgjorde 4,6 % af de offentlige udgifter i både EU-28 og EA-19. Faste bruttoinvesteringer (primært investeringer) udgjorde 5,8 % af de samlede udgifter i EU-28 og 5,3 % i EA-19.

De vigtigste typer offentlige indtægter er løbende indkomst- og formueskatter mv., produktions- og importskatter og nettobidrag til sociale ordninger. Produktions- og importskatterne udgjorde 13,4 % af BNP i 2016 for EU-28, løbende indkomst- og formueskatter mv. 13,0 % af BNP og nettobidrag til sociale ordninger 13,4 % af BNP. I forhold til BNP steg indtægterne fra produktions- og importskatter i perioden 2009-2013 i EU-28, og deres andel i forhold til BNP steg med 0,9 procentpoint (se graf 10). Fra 2013 til 2016 var produktions- og importskatterne stabile som en andel af BNP. Løbende indkomst- og formueskatter mv. nåede – som en andel af BNP – et lavpunkt i 2010 med 12,1 % af BNP, inden de steg til 13,0 % af BNP i 2015. Mellem 2015 og 2016 var denne andel stabil. Nettobidrag til sociale ordninger lå stabilt på 13,4 % af BNP i EU-28 fra 2012 til 2014, inden de faldt til 13,2 % af BNP i 2015 og igen nåede op på 13,4 % af BNP i 2016.

Sammensætningen af skatteindtægter varierede betydeligt i EU's medlemsstater i 2016 (se graf 11). Som forventet var de medlemsstater, der rapporterede relativt høje udgiftsniveauer, ofte de samme som de medlemsstater, der opkrævede højere skatter (i procent af BNP) til det offentlige. I 2016 blev de højeste indtægter i forhold til BNP i hovedkategorierne skatter og bidrag til sociale ordninger på 46,9 % f.eks. registreret i Frankrig, mens Danmark registrerede den næsthøjeste procentdel (henholdsvis 46,8 %). Andelen af BNP, der udgjordes af sådanne indtægter, var under 30 % i tre EU-medlemsstater (Irland, Rumænien og Bulgarien) samt i Schweiz (2015-data).

Datakilder og adgang til data

Ifølge proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud skal EU's medlemsstater indgive tallene for deres offentlige underskud og gæld til Europa-Kommissionen inden den 1. april og 1. oktober hvert år. Eurostat indsamler desuden mere detaljerede oplysninger om de offentlige finanser inden for rammerne af dataindberetningsprogrammet (på engelsk), som resulterer i indgivelsen af nationalregnskabsdata. De vigtigste aggregater indsamlet for den offentlige sektor indgives til Eurostat to gange om året, mens statistik om COFOG-formål bør indgives senest et år efter udgangen af referenceperioden. Detaljerede oplysninger om indtægter i form af skatter og bidrag til sociale ordninger bør indgives senest ni måneder efter udgangen af referenceperioden. Kvartalsvise finansielle og ikkefinansielle regnskaber samt kvartalsvise opgørelser af den offentlige sektors bruttogæld indgives fire gange om året.

Dataene i denne artikel svarer til nogle af de vigtigste indikatorer for den offentlige sektor, som indsamles på grundlag af nationalregnskaber (ENS 2010).

Forskellen mellem de samlede indtægter og de samlede udgifter – herunder kapitaludgifter (navnlig faste bruttoinvesteringer) – svarer til det offentliges nettofordringserhvervelse, som også er en saldopost i de ikkefinansielle konti for den offentlige forvaltning og service.

Afgrænsning af offentlig forvaltning og service

Sektoren offentlig forvaltning og service omfatter institutionelle enheder, der er ikkemarkedsproducenter, hvis produktion er bestemt til individuelt og kollektivt forbrug og finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010 §2.111). Sektoren offentlig forvaltning og service er opdelt i fire delsektorer: statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (hvis relevant), kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde (hvis relevant).

Definition af vigtigste indikatorer

Den offentlige saldo defineres som nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service, der er indberettet med henblik på proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, og udtrykkes i forhold til BNP. I henhold til protokollen for proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er den offentlige gæld lig med den offentlige sektors udestående forpligtelser i form af sedler og mønt samt indskud, værdipapirer og lån ved årets udgang opgjort i pålydende værdi og konsolideret.

Den offentlige sektors hovedindtægter består af skatter, bidrag til sociale ordninger, salg og formueindkomst. De er defineret i ENS 2010 ved henvisning til en liste over kategorier: markedsmæssig produktion, produktion til eget brug, betalinger for anden ikkemarkedsmæssig produktion, produktions- og importskatter, andre produktionssubsidier, formueindkomst, løbende indkomst- og formueskatter mv., nettobidrag til sociale ordninger, andre løbende overførsler og kapitaloverførsler.

De vigtigste udgiftsposter består af aflønning af (offentligt) ansatte, sociale ydelser (sociale ydelser og sociale overførsler i naturalier for markedsproduktion indkøbt af sektoren offentlig forvaltning og sektoren non-profit institutioner rettet mod husholdninger ), renter af offentlig gæld, subsidier og faste bruttoinvesteringer. Samlede offentlige udgifter er defineret i ENS 2010 ved henvisning til en liste over kategorier: forbrug i produktionen, faste bruttoinvesteringer, aflønning af ansatte, andre produktionsskatter, subsidier, formueindkomst, løbende indkomst- og formueskatter mv., sociale ydelser bortset fra sociale overførsler i naturalier, sociale overførsler i naturalier – indkøbt markedsmæssig produktion, andre løbende overførsler, korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, kapitaloverførsler og transaktioner vedrørende ikkeproducerede aktiver.

Den offentlige sektors data vedrørende hovedaggregaterne for den offentlige sektor inden for rammerne af ENS 2010 skal konsolideres for visse nationalregnskabstransaktioner. Det betyder, at specifikke transaktioner mellem institutionelle enheder i den offentlige sektor – formueindkomst, andre løbende overførsler og kapitaloverførsler – elimineres eller udlignes. Delsektordata konsolideres inden for hver delsektor for disse transaktioner, men ikke mellem delsektorer. Data på sektorniveau skal derfor være lig med summen af delsektordata, dog ikke for posterne formueindkomst, andre løbende overførsler og kapitaloverførsler, som konsolideres. For sidstnævnte poster og dermed de samlede indtægter og de samlede udgifter skal summen af delsektorerne overstige værdien for sektoren.

Skatter og bidrag til sociale ordninger svarer til de indtægter, der inddrives (i kontanter eller i naturalier) af statslig forvaltning og service, forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Disse opkrævninger (normalt betegnet som skatter) er opdelt i tre hovedområder under følgende overskrifter:

  • indkomst- og formueskatter mv., som omfatter alle obligatoriske, ensidige betalinger, der regelmæssigt opkræves af den offentlige sektor af virksomheders og husholdningers indkomst og formue
  • produktions- og importskatter, som omfatter alle obligatoriske, ensidige betalinger, som opkræves af den offentlige sektor af produktion og import af varer og tjenester, beskæftigelse af arbejdskraft samt ejendomsret eller brugsret til jord, bygninger eller andre aktiver, der anvendes i produktionen
  • nettobidrag til sociale ordninger, som omfatter alle faktiske arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag til sociale ordninger, imputerede bidrag til sociale ordninger, der er modstykket til sociale ydelser, som arbejdsgivere betaler direkte, samt yderligere to imputerede bidrag (husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger og socialforsikringsordningernes administrationsgebyrer).

Kontekst

Den globale finansielle og økonomiske krise medførte alvorlige udfordringer for mange europæiske regeringer. De væsentligste bekymringer vedrørte de nationale myndigheders evne til at afdrage deres gæld, træffe de nødvendige foranstaltninger for at få kontrol over de offentlige udgifter og samtidig forsøge at fremme den økonomiske vækst.

Stabilitets- og vækstpagten (SVP) har til formål at sikre en generel synkronisering af den økonomiske udvikling i EU og navnlig landene i euroområdet. SVP har endvidere til formål at forhindre EU-medlemsstaterne i at træffe politiske foranstaltninger, der urimeligt begunstiger deres egne økonomier på bekostning af de andres. Der er to centrale principper i SVP: Underskuddet (planlagt eller faktisk) må ikke overstige 3 % af BNP, og den offentlige gæld i forhold til BNP må ikke overstige (eller bør falde til) 60 %. SVP blev ligesom EU's økonomiske styring generelt væsentligt styrket i 2011.

Hvert år giver EU-medlemsstaterne Europa-Kommissionen nærmere oplysninger om deres økonomiske politikker og deres offentlige finansers sundhedstilstand. Landene i euroområdet indgiver disse oplysninger inden for rammerne af stabilitetsprogrammerne, mens de andre medlemsstater gør det i form af konvergensprogrammer. Europa-Kommissionen vurderer, om politikkerne er i overensstemmelse med de aftalte økonomiske, sociale og miljømæssige mål, og kan vælge at udstede en advarsel, hvis den finder, at et underskud er unormalt højt. En sådan handling kan få Rådet til at afgøre, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort underskud, som kræver, at der fastsættes en tidsfrist for udbedringen heraf.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Hovedtabeller

Government finance statistics (EDP and ESA2010) (t_gov_gfs10) (på engelsk)
Government statistics - ESA 95, historical data (t_gov_h) (på engelsk)

Database

Government finance statistics (EDP and ESA2010) (gov_gfs10) (på engelsk)
Government statistics – ESA 95, historical data (gov_h) (på engelsk)
Government contingent liabilities and potential obligations (gov_cl) (på engelsk)

Særligt afsnit

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Andre oplysninger

Eksterne links