Archive:Kriminalstatistikker

Data fra maj 2016. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: august 2017.

Graf 1: Overtrædelser registreret af politiet efter kategori af overtrædelser, EU-28, 2008–2014
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Graf 2: Årlig ændring i overtrædelser registreret af politiet efter kategori af overtrædelser, EU-28, 2014
(%)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Graf 3: Overtrædelser vedrørende seksuel vold registreret af politiet, EU-28, 2008–2014
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Graf 4: Overtrædelser vedrørende seksuel vold registreret af politiet efter retlig status og køn, EU-28, 2014
(% af det samlede antal)
Kilde: Eurostat (crim_hom_soff)

Graf 5: Ansatte i det strafferetlige system, EU-28, 2008–2014
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_just_job)

Graf 6: Ansatte i det strafferetlige system efter køn, EU-28, 2014
(% af det samlede antal)
Kilde: Eurostat (crim_just_job)

Graf 7: Indsatte, EU-28, 2008–2014
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_pris_age) og (crim_pris_ctz)

De statistikker, der vises i denne artikel, opsummerer den seneste udvikling for en række specifikke kategorier af registreret kriminalitet inden for Den Europæiske Union (EU). Der ses også i artiklen på udviklingen i antallet af ansatte på de forskellige stadier i det strafferetlige system og antallet af indsatte.

Vigtigste statistiske resultater

Det fremgår af de seneste tal fra Eurostat vedrørende statistikker om kriminalitet og strafferetlig behandling heraf, at niveauet for forsætligt drab og overfald, som politiet har registreret, faldt konstant i hele EU-28 (data om overfald forefindes for 29 jurisdiktioner og data om overlagt manddrab forefindes for 28 ud af i alt 30 jurisdiktioner ) mellem 2008 og 2013. Antallet af registrerede voldtægter (som er tilgængeligt for 29 jurisdiktioner) steg i denne periode (se graf 1). Antallet af forsætlige drab registreret af politiet faldt overordnet set med 24 % mellem 2008 og 2014, mens antallet af registrerede voldtægter steg med 37 % i den samme periode. Antallet af seksuelle overgreb registreret af politiet i 2014 (data er tilgængelige for 26 jurisdiktioner) i EU-28 var 8 % større end i 2008. Selv om det faldt mellem 2008 og 2011, så har der været stigninger siden 2012.

Data over indbrud, som politiet har registreret (data er tilgængelige for 26 jurisdiktioner, bortset fra Estland, Italien, Letland og Litauen), og registrerede overtrædelser i forbindelse med narkotikahandel (data er tilgængelige for 29 jurisdiktioner, bortset fra Irland) udviste en relativ stabil udvikling mellem 2008 og 2014 i EU-28 med en nedadgående tendens i de seneste år. Hvad tyveri angår (data er tilgængelige for 29 jurisdiktioner bortset fra Letland) var der et fald i antallet af overtrædelser mellem 2008 og 2009 fulgt af en relativ stabil udvikling frem til 2014, mens der for bortførelser (data er tilgængelige for 27 jurisdiktioner bortset fra Danmark, Rumænien og Sverige) var en stor stigning mellem 2008 og 2009 (hovedsagelig på grund af udviklingen i Tyskland) fulgt af stabilitet derefter. For røveri var udviklingen (for alle 30 jurisdiktioner) mindre tydelig, da der indledningsvis var et fald mellem 2008 og 2009, dernæst en stigning frem til 2011 og endelig relativt store fald i 2013 og 2014.

Registreret kriminalitet i forbindelse med ikke-seksuelle overtrædelser

Hvad forsætligt drab, overfald, røveri, tyveri, indbrud og ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, angår, så er niveauerne af kriminelle overtrædelser som politiet i 2014 har registreret i EU-28 lavere end de konstaterede niveauer i 2008 (se tabel 1–7 i de detaljerede tabeller). Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at der var regelmæssige fald fra år til år for hver enkelt kategori, da udviklingen i denne periode var varieret, og de overordnede fald i nogle tilfælde var relativt små. Der var desuden forskellige udviklinger i nogle enkelte jurisdiktioner, der adskilte dem fra de konstaterede mønstre for hele EU.

Forsætligt drab

Der er tale om forsætligt drab, når en person forsætligt forvolder en anden persons uretmæssige død. Data om forsætligt drab omfatter også alvorlige overfald, der fører til dødsfald, og dødsfald som følge af terrorangreb. Drabsforsøg, manddrab, dødsfald som følge af en retlig indgriben, berettiget manddrab i selvforsvar og dødsfald som følge af en væbnet konflikt er undtaget. Forsætlige drab indrapporteres rimeligt ensartet i alle jurisdiktioner i EU, da definitionerne varierer mindre mellem landene end for andre typer kriminalitet.

Forsætlige drab registreret af politiet faldt regelmæssigt fra 2008 til 2014 (se graf 1). Det samlede antal forsætlige drab registreret i EU-28 (data er tilgængelige for 28 jurisdiktioner) i 2014 var 4 379, hvilket er omkring 23,6 % færre end antallet af overtrædelser i 2008 (5 729) og 3,9 % mindre end i 2013 (4 556).

Antallet af forsætlige drab registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 1 i de detaljerede tabeller.

Overfald

Til overfald regner man fysiske angreb mod en anden persons krop, der fører til alvorlige fysiske skader. Der ses bort fra blufærdighedskrænkelser/seksuelle overgreb, trusler og lussinger/slag. Overfald, der fører til dødsfald, er også undtaget.

Som det var tilfældet for forsætligt drab, var der et fald i det samlede antal overfald, som politiet registrerede i EU-28 (data er tilgængelige for 29 jurisdiktioner) i perioden 2008-2013, selv om der var en stigning i 2014 (se graf 1). Sammenlignet med 2008 var der i 2014 33,8 % færre overfald registreret af politiet i EU-28.

Antallet af overfald registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 2 i de detaljerede tabeller.

Røveri

Røveri er i denne artikel defineret som tyveri af ejendom fra en person, idet modstand overvindes gennem magt eller trussel om magtanvendelse. Hvor det er muligt, er overfald og tyverier med voldsanvendelse omfattet, mens lommetyverier og afpresning er undtaget.

Udviklingen af røverier registreret af politiet i perioden 2008-2014 havde et mindre tydeligt mønster med udsving i de seneste år. Efter at være faldet i 2009 steg det rapporterede niveau for røverier i EU-28 (data er tilgængelige for 30 jurisdiktioner) i 2010 og 2011, men det faldt dernæst fra og med 2012. Der var et fald i 2014 på 8,8 % sammenlignet med 2013 (se graf 2).

Antallet af røverier registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 3 i de detaljerede tabeller.

Bortførelse

Bortførelse defineres som ulovlig tilbageholdelse af en person eller personer mod deres vilje (herunder gennem anvendelse af vold, trusler, bedrag eller ved at lokke personen eller personerne) for at kunne forlange en ulovlig gevinst eller en anden økonomisk eller materiel fordel for frigivelse eller for at tvinge nogen til at gøre noget eller at undlade at gøre noget. Der ses i denne definition bort fra tvister i forbindelse med forældremyndighed.

Der var en fortsat nedadgående tendens i antallet af bortførelser registreret af politiet i EU-28 (data er tilgængelige for 27 jurisdiktioner) mellem 2009 og 2012. Dette mønster blev dog vendt om i 2013, hvor der var en stigning på 4,8 % fulgt af en stigning på 5,8 % i 2014 (se graf 2).

Antallet af bortførelser registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 4 i de detaljerede tabeller.

Tyveri

Tyveri defineres som fratagelse af en persons eller organisations ejendom uden magtanvendelse med henblik på at beholde denne. I denne artikel omfatter tyveri ikke indbrud, indbrud i hjemmet, røveri og biltyveri.

Efter et relativt stort fald i 2009 (hovedsagelig på grund af store fald i Tyskland samt i England og Wales og på trods af en kraftig stigning i Frankrig) forblev niveauet af registrerede tyverier forholdsvist stabilt i EU-28 i perioden 2009-2014. Udviklingen i de enkelte jurisdiktioner var delt mellem næsten to tredjedele (19 jurisdiktioner), der rapporterede et fald i antal tyverier mellem 2008 og 2014, mens resten (11 jurisdiktioner) rapporterede stigninger.

Antallet af tyverier registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 5 i de detaljerede tabeller.

Indbrud

Med indbrud menes der det at tiltvinge sig uretmæssig adgang til en del af en bygning, bolig eller andre lokaler. Det omfatter magtanvendelse med henblik på at stjæle varer (indbrud og indtrængen), tyveri fra et hus, en lejlighed eller anden bolig, fabrik, butik eller kontor, fra et militært anlæg eller ved brug af falske nøgler. Det omfatter dog ikke tyveri fra en bil, fra en container, fra en salgsautomat, fra et parkometer og fra indhegnede enge eller områder.

Antallet af indbrud registreret af politiet i EU-28 (data er tilgængelige for 26 jurisdiktioner) var også relativt stabilt i perioden 2008-2014 med kun små udsving. Hvis man ser på den seneste udvikling (se graf 2), så faldt antallet af indbrud med 2,4 % i 2014 i EU-28 (data er tilgængelige for 27 jurisdiktioner).

Antallet af indbrud registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 6 i de detaljerede tabeller.

Ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer

Ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, omfatter i denne artikel ulovlig besiddelse, dyrkning, produktion, levering, transport, import, eksport, finansiering osv. af narkotikaaktiviteter, der ikke udelukkende vedrører personligt forbrug.

Efter en stigning i 2009 faldt antallet af overtrædelser, som politiet har registeret, i forbindelse med ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, gradvist i EU-28 (alle 30 jurisdiktioner) i perioden 2009-2013. De seneste tilgængelige data viser, at dette mønster fortsatte i 2014, hvor antallet af overtrædelser var næsten uændret med et fald på 0,3 % sammenlignet med året før (se graf 2).

Antallet af ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, der er registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 7 i de detaljerede tabeller.

Registreret kriminalitet i forbindelse med seksuel vold

Antallet af overtrædelser registreret af politiet i forbindelse med seksuel vold omfatter data for voldtægt og andre seksuelle overgreb. Voldtægt er defineret som samleje uden gyldigt samtykke, og seksuel overgreb er seksuel vold, der ikke udgør voldtægt. Seksuel overgreb omfatter en uønsket seksuel handling, et forsøg på at opnå en seksuel handling, eller kontakt eller kommunikation med uønsket seksuel opmærksomhed, der ikke udgør voldtægt. Det omfatter også seksuelle overgreb med eller uden fysisk kontakt, herunder seksuelle overgreb, der muliggøres gennem indtagelse af stoffer, seksuelle overgreb begået mod en ægteskabspartner mod hendes eller hans vilje, seksuel overgreb mod en hjælpeløs person, uønsket befamling eller beføling, chikane og trusler af en seksuel art.

Mellem 2008 og 2014 steg det samlede antal af tilfælde af seksuel vold registreret af politiet med 16,6 % i EU-28 (data er tilgængelige for 25 jurisdiktioner). Efter et fald i antallet af overtrædelser registreret af politiet i 2009 steg antallet af tilfælde af seksuel vold registreret af politiet i EU-28 lidt hvert år i perioden 2010–2012 (hvor det stadig var under 2008-niveauet), men det steg kraftigere i 2013 og 2014. F.eks. steg antallet af seksuelle overgreb registreret af politiet i 2014 (data er tilgængelige for 28 jurisdiktioner, se graf 2) i EU-28 med 12,2 %. Den samlede stigning i antallet af seksuelle overgreb registreret af politiet i de seneste år er navnlig påvirket af stigningen i rapporterede overtrædelser i Det Forenede Kongerige.

Antallet af voldtægter registreret af politiet steg relativt kraftigt i perioden 2008-2014 i EU-28 (data er tilgængelige for 29 jurisdiktioner), således at det var 36,9 % større ved periodens afslutning (se graf 3). Derimod faldt antallet af seksuelle overgreb registreret af politiet i EU-28 hastigt i 2009 (data er tilgængelige for 26 jurisdiktioner) - i høj grad takket være et fald i Tyskland - hvorefter der var små fald i 2010 og 2011. Dette mønster blev vendt om i 2012, da der var en beskeden vækst i antallet af seksuelle overgreb. Der var en mere tydelig stigning (5,7 %) i antallet af seksuelle overgreb i EU-28 i 2013 fulgt af en stor stigning (9,2 %) i 2014.

Antallet af seksuel vold, voldtægter og seksuelle overgreb registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner er vist i tabel 8, 9 og 10 i de detaljerede tabeller.

Kønsfordeling

Der ses betydelige forskelle i antallet af overtrædelser i forbindelse med seksuel vold registeret af politiet i graf 4 for så vidt angår ofrenes køn, de mistænkte, de retsforfulgte og de dømte personer. Bemærk, at der er et relativt stort antal jurisdiktioner, hvor det på grund af manglende data ikke er muligt at analysere kønsfordelingen, herunder adskillige store EU-medlemsstater. De fleste ofre for seksuel vold er kvinder, mens flertallet af mistænkte og dømte er mænd.

Ansatte i det strafferetlige system

Der er et stort antal forskellige erhverv inden for det strafferetlige system. I denne artikel analyseres antallet af politifolk, juridiske dommere og fængselspersonale, der arbejder i fængsler beregnet for voksne, gennem tal, der henviser til situationen den 31. december hvert år.

Politifolk defineres som ansatte i offentlige organer, hvis vigtigste funktion er at forhindre, afsløre og efterforske kriminalitet og pågribe de påståede gerningsmænd. Der ses i definitionen bort fra støttepersonale, såsom sekretærer og kontorassistenter. Juridiske dommere defineres som officielle retlige aktører, som arbejder på enten fuld- eller deltid, og som er hyret og betalt for at arbejde som dommere. De er kompetente til at behandle sager inden for civilret, strafferet og andre sager, herunder sager ved appelretter og til at træffe domstolsafgørelser. Ikke-juridiske dommere, såsom lægdommere, er undtaget. Antallet af ansatte i fængsler beregnet for voksne henviser til antallet af enkeltpersoner, der arbejder i straffeanstalter eller fængselsinstitutioner. Tallene omfatter ledelsen, behandlings- og fængselspersonalet og andet personale, såsom dem, der er involveret i vedligeholdelse af fængsler eller levering af fængselsmad.

I graf 5 kan man se den seneste udvikling i antallet af ansatte i de forskellige dele af det strafferetlige system (politi, domstole og fængsler).

Det samlede antal politifolk i EU-28 (der er ensartede data tilgængelige for 23 jurisdiktioner) faldt fra 2009 til 2013 og steg en anelse i 2014. Antallet af juridiske dommere steg hvert år i perioden 2008-2013 i EU-28 (20 jurisdiktioner) og faldt kun en anelse i 2014: Den samlede stigning i antallet af dommere mellem 2008 og 2014 var 4,6 %. I modsætning til den gradvise stigning i antallet af juridiske dommere, så fremgår det også af graf 5, at der overordnet set var et fald i antallet af ansatte, der arbejder i fængsler beregnet for voksne. Faldet i fængselspersonale mellem 2008 og 2014 i EU-28 (data er tilgængelige for 21 jurisdiktioner) var overordnet set på 7,0 %.

Det samlede antal politifolk i de enkelte jurisdiktioner ses i tabel 11 i de detaljerede tabeller, mens det samlede antal juridiske dommere og personalet i fængsler beregnet for voksne fremgår af tabel 14 og 17.

Kønsfordeling

Der var en betydelig ubalance i kønsfordelingen blandt de ansatte i EU's strafferetlige system (se graf 6), idet kvinder navnlig er underrepræsenteret i politiet og fængselstjenesterne, men overrepræsenteret blandt juridiske dommere.

I 2014 udgjorde kvinder 17,7 % af alle politifolk i EU-28 (data er tilgængelige for 23 jurisdiktioner). Andelen af kvinder, der arbejdede i fængsler beregnet for voksne, var en anelse større, idet de tegnede sig for en fjerdedel af det samlede personale i EU-28 (data er tilgængelige for 19 jurisdiktioner), en andel, der var relativ stabil mellem 2008 og 2014. Derimod udgjorde kvinder flertallet af de juridiske dommere med en andel på 58,1 % af det samlede antal i EU-28 (data er tilgængelige for 23 jurisdiktioner) i 2014.

Antallet af mandlige og kvindelige politifolk er vist i tabel 12 og 13 i de detaljerede tabeller, mens antallet af mandlige og kvindelige dommere fremgår af tabel 15 og 16, og antallet af mandlige og kvindelige ansatte i fængsler beregnet for voksne fremgår af tabel 18 og 19.

Indsatte

Data indsamlet om fængsler henviser til samtlige institutioner under fængselsadministrationens myndighed, hvor folk er frataget deres frihed. Der ses bort fra institutioner, hvor udenlandske borgere tilbageholdes, mens deres indvandrerstatus undersøges, eller hvor udenlandske borgere uden opholdsret tilbageholdes.

Det samlede antal indsatte i EU-28 (data er tilgængelige for 27 jurisdiktioner) steg gradvist hvert år mellem 2008 og 2011, stabiliserede sig i 2012og faldt dernæst med 3,6 % i 2013 og med 3,5 % i 2014, så antallet af indsatte i 2014 var 3,5 % under antallet i 2008 (se graf 7).

Antallet af indsatte i EU-28 (23 jurisdiktioner) med udenlandsk statsborgerskab (bemærk: de kunne komme fra en anden EU-medlemsstat) steg noget hurtigere i 2009 og 2010, men begyndte at falde allerede i 2011. Det var 8,6 % under 2008-niveauet i 2014.

Der var derimod en betydelig reduktion i antallet af unge fængselsindsatte i EU-28 (data er tilgængelige for 25 jurisdiktioner) i perioden 2008–2014. Antallet af unge indsatte faldt med mindst 4 % hvert år i den vurderede periode, hvilket førte til et samlet fald på 41,9 % mellem 2008 og 2014. Det største fald i antallet af unge indsatte forekom i 2014, hvor der blev registreret et fald på 14,2 %.

Det samlede antal indsatte for hver enkelt jurisdiktion er vist i tabel 20 i de detaljerede tabeller, mens antallet af unge indsatte fremgår af tabel 23, og antallet af indsatte pr. statsborgerskab (nationale og udenlandske borgere) fremgår af tabel 24 og 25.

Kønsfordeling

Mænd udgør langt størsteparten af de indsatte. I EU-28 (data er tilgængelige for 26 jurisdiktioner bortset fra Belgien, Estland, Cypern og Luxembourg) tegnede voksne mandlige indsatte sig for 95 % af det samlede antal voksne indsatte i 2014; en andel, der har været relativ stabil siden 2008.

Antallet af mandlige og kvindelige indsatte fremgår af tabel 21 og 22 i de detaljerede tabeller.

Datakilder og adgang til data

Dataene i denne artikel blev indsamlet gennem den første fælles dataindsamling om kriminalitetsstatistikker, som Eurostat har foretaget sammen med FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) ved at anvende UNODC's undersøgelse af kriminalitetstendenser og yderligere data indsamlet af Eurostat. Der er adgang til flere oplysninger vedrørende yderligere data og analyser her (på engelsk).

Lande blev anmodet om at overholde standarddefinitioner ved indsamlingen af tallene og om at redegøre for eventuelle afvigelser.

Tallene for Det Forenede Kongerige rapporteres særskilt (for England og Wales, Skotland samt Nordirland) på grund af eksistensen af tre særskilte jurisdiktioner.

Tallene stammer fra administrative registre. Direkte sammenligninger af kriminalitetsniveauer baseret på absolutte tal er dog påvirket af mange faktorer, herunder:

• forskellige retlige og strafferetlige systemer
• niveauet, hvorpå kriminalitet rapporteres og registreres (af politiet)
• forskellige regler for, hvornår kriminalitet måles (f.eks. når det anmeldes til politiet, ved identifikation af mistænkte og lignende)
• forskellige regler for, hvordan gentagne lovovertrædelser tælles
• forskelle med hensyn til hvilke lovovertrædelser der indgår i de samlede kriminalitetstal.

Bemærk, at officielle registrerede kriminalitetsstatistikker ser bort fra kriminalitet, der ikke er anmeldt til politiet.

Antallet af fængselsindsatte kan også påvirkes af mange faktorer, herunder:

• antallet af sager, som behandles af domstolene
• andelen, der modtager en frihedsstraf
• længden af de idømte straffe
• antallet af varetægtsfængslede
• undersøgelsens dato, navnlig hvor der er mulighed for amnesti.

Sammenligninger af kriminalitetsstatistikker fra forskellige jurisdiktioner er derfor vanskeligt og kan være misvisende. Direkte sammenligninger mellem jurisdiktionerne er derfor blevet undgået, og fokus i denne artikel har i stedet ligget på udviklingen over tid. Sådanne sammenligninger over tid anses for at være betydeligt mere pålidelige, under forudsætning af at kendetegnene ved det registrerende system inden for et givent land forbliver nogenlunde konstante over længere tid. Der er dog mange undtagelser, idet metoder ændres over tid, og dette forårsager brud i tidsserierne.

De fremlagte data beregnes systematisk på grundlag af de jurisdiktioner, som der er data tilgængelige for, for hele den pågældende periode (2008-2014), når tidsserier analyseres for EU-28. Det er som sådan vigtigt at understrege, at de fremlagte data ikke altid afspejler registreret kriminalitet i alle 30 forskellige jurisdiktioner, da data kan mangle for et eller flere referenceår. De manglende oplysninger er altid noteret i en fodnote, og der henvises også hertil i den underliggende analyse.

Resultater for EU-28 kan dog skjule forskelle mellem de enkelte jurisdiktioner. Data for de enkelte jurisdiktioner er derfor fremlagt i en række detaljerede tabeller. Detaljerede oplysninger om dataene for de enkelte jurisdiktioner kan desuden findes i de relevante metadata (på engelsk).

Indeks er beregnet med 2008 som referenceår for at kunne konstatere udviklingen over tid:

• indeks I_i = indeksværdien for år i = (C_i/C_reference) * 100
• C_i = værdien registreret for år i
• C_reference = værdien registreret i referenceåret.

Små tal skal også analyseres med omtanke. F.eks. kan drabsfrekvensen variere betydeligt fra år til år, særligt i lande med relativt små befolkninger.

Brugere kan få adgang til de detaljerede resultater fra Eurostats og UNODC's fælles dataindsamling fra 2008 og de tilknyttede metadata på Eurostats websted. Der er desuden tabeller med ældre data frem til 2007: Samlet antal lovovertrædelser registreret af politiet er tilgængeligt fra og med 1950, specifikke overtrædelser og antallet af politifolk fra og med 1993 samt oplysninger om de indsatte fra og med 1987.

Som nævnt ovenfor er det svært at opnå data, der er sammenlignelige mellem lande, og brugerne opfordres kraftigt til at konsultere metadatafilerne, inden de drager yderligere konklusioner.

Kontekst

Eurostat fik mandat under "Haagprogrammet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union" i 2004 til at udvikle sammenlignelige kriminalitetsstatistikker, og der er i denne henseende blevet defineret en række foranstaltninger i Europa-Kommissionens meddelelse "Måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf i EU: Handlingsplan for 2011-2015" (KOM(2011) 713 endelig).

Se også

• Government expenditure on public order and safety (på engelsk)

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

• EU Trends in statistics on police-recorded crime and the criminal justice system, 2008–2013 — Statistics in Focus Issue 3/2015, offentliggjort december 2015 (på engelsk)
• Crime and Criminal Justice — Statistics in Focus Issue 6/2012, offentliggjort den 18. januar 2012 (på engelsk)
• Crime and Criminal Justice — Statistics in Focus Issue 58/2010, offentliggjort den 29. november 2010 (på engelsk)
• Crime and Criminal Justice — Statistics in Focus Issue 36/2009, offentliggjort den 29. maj 2009 (på engelsk)
• Crime and Criminal Justice — Statistics in Focus Issue 19/2008, offentliggjort den 12. marts 2008 (på engelsk)

Database

• Crime and criminal justice (crim) (på engelsk)

Metodologi / Metadata

• Crime and criminal justice (ESMS-metadatafil — crim_esms) (på engelsk)

Kildedata for tabeller og figurer (MS Excel)

• Crime and criminal justice: tables and figures (på engelsk)
• Crime and criminal justice: detailed tables (på engelsk)

Andre oplysninger

• En overordnet og sammenhængende EU-strategi for måling af kriminalitet og strafferetlig behandling deraf: En EU-handlingsplan 2006-2010 (KOM(2006) 437 endelig)
• Måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf i EU: Handlingsplan for 2011-2015

Eksterne links

• Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (på engelsk)
• Det Europæiske Ligestillingsinstitut (på engelsk)
• Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (på engelsk)
• European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics — 5. udgave (på engelsk)
• Europarådet (på engelsk)
• Haag-programmet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (Den Europæiske Unions Tidende C 53 af 3.3.2005, s.11)
• Det Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende C 115 af 4.5.2010, s.1)
• FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse – data og analyse (på engelsk)