- Statistics Explained

Brug af kunstig intelligens i virksomheder

Data udtrukket i maj 2024

Planlagt opdatering af artiklen: maj 2025

Highlights

I 2023 anvendte 8 % af EU's virksomheder teknologier med kunstig intelligens.

I 2023 anvendte 30,4 % af de store EU-virksomheder teknologier med kunstig intelligens.

I 2023 blev kunstig intelligens anvendt mest af virksomheder i informations- og kommunikationssektoren.

<barchart palette="A" file="Enterprises using AI technologies 2023 interactive.xlsx>|alt= Interactive vertical bar chart showing the use of enterprises using AI technologies in the year 2021, in the EU, EU Member States, Norway and some candidate countries.</barchart> <endline></endline> <br /><endline></endline> This article presents recent statistical data on the use of artificial intelligence (AI) technologies by <intlink url=" Glossary:EU_Member_States|EU]] foretagender . Kunstig intelligens udvikler sig hurtigt og kan medføre mange fordele såsom sikrere og renere transport, mere effektiv produktion, billigere og mere bæredygtig energi og bedre beslutningstagning. AI henviser til systemer, der anvender teknologier såsom tekstudvinding, computersyn, talegenkendelse, generering af naturligt sprog, maskinindlæring eller dyb læring. Disse teknologier kan anvendes til at indsamle og/eller anvende data til med varierende grad af autonomi at forudsige, anbefale eller beslutte den bedste indsats for at nå specifikke mål. AI-systemer kan være softwarebaserede (f.eks. billedgenkendelsessoftware, virtuelle assistenter, tale- og ansigtsgenkendelsessystemer) eller indlejret i enheder (f.eks. autonome robotter, selvkørende køretøjer, droner).

Full article

Virksomheder, der anvender kunstig intelligens

I 2023 anvendte 8 % af virksomhederne i EU med 10 ansatte eller derover og selvstændige mindst én af følgende former for kunstig intelligens:

teknologier til analyse af skriftsprog (tekstudvinding)

teknologier, der konverterer talesprog til et maskinlæsbart format (talegenkendelse)

teknologier, der genererer skriftligt eller talt sprog (generering af naturligt sprog)

teknologier, der identificerer objekter eller personer baseret på billeder (billedgenkendelse, billedbehandling)

maskinlæring (f.eks. dyb læring) til dataanalyse

teknologier, der automatiserer forskellige arbejdsgange eller bistår med beslutningstagning (AI-baseret softwarerobotprocesautomatisering)

Teknologier, der gør det muligt for maskiner at bevæge sig fysisk ved at observere deres omgivelser og træffe selvstændige beslutninger.

Sammenlignet med 2021 steg anvendelsen af AI-teknologier en smule med 0,4 procentpoint (figur 1).

Som det fremgår af figur 1, brugte store virksomheder AI mere end små og mellemstore virksomheder. I 2023 anvendte 6,4 % af de små virksomheder, 13 % af de mellemstore virksomheder og 30,4 % af de store virksomheder kunstig intelligens. Denne forskel kan f.eks. forklares ved kompleksiteten af at gennemføre AI-teknologier i en virksomhed, stordriftsfordele (dvs. virksomheder med større stordriftsfordele kan drage større fordel af AI) eller omkostninger (dvs. investeringer i AI kan være mere overkommelige for store virksomheder).

[[Billede: Virksomheder, der anvender AI-teknologier, efter størrelsesklasse, EU, 2021 og 2023 (% af virksomhederne).png Virksomheder, der anvender AI-teknologier, efter størrelsesklasse, EU, 2021 og 2023
(% af virksomhederne)
Kilde: Eurostat (isoc_eb_ai) Ÿalt= et søjlediagram med fire søjler, der viser de virksomheder, der anvendte AI-teknologier, efter størrelse og klasse i EU i 2021 og 2023.]]

En sammenligning af virksomheder, der anvender mindst én AI-teknologi, mellem EU-landene (figur 2) viser, at andelen af virksomheder, der anvender AI, varierede mellem 1,5 % og 15,2 %. Den højeste andel blev registreret i Danmark (15,2 %) efterfulgt af Finland (15,1 %) og Luxembourg (14,4 %), mens de laveste andele blev registreret i Rumænien (1,5 %), Bulgarien (3,6 %) og Polen og Ungarn (begge 3,7 %).

Figure 2: Enterprises using AI technologies, 2023
(% of enterprises)
Source: Eurostat (isoc_eb_ai)

Som vist i figur 3 anvendes kunstig intelligens meget mere i nogle økonomiske aktiviteter end i andre. Dette kan tyde på, at kunstig intelligens er mere relevant for visse aktiviteter. I 2023 skilte informations- og kommunikationssektoren (med 29,4 %) og liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (med 18,5 %) sig ud med den største andel af virksomheder, der anvendte kunstig intelligens. Inden for alle andre økonomiske aktiviteter var andelen af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, under 10 %. Dette varierede fra 8,8 % (elektricitet, gasdamp, aircondition og vandforsyning) til 3,2 % (bygge- og anlægsvirksomhed).

Figure 3: Enterprises using AI technologies by economic activity, EU, 2023
(% of enterprises)
Source: Eurostat (isoc_eb_ain2)

Typer af anvendte AI-teknologier

EU's virksomheder anvendte forskellige typer AI-teknologier. Som vist i figur 4 var der ingen fremherskende AI-teknologi. De AI-teknologier, der blev anvendt lidt oftere, var AI-teknologier, der automatiserer forskellige arbejdsgange eller bistår med beslutningstagning (f.eks. AI-baseret softwarerobotprocesautomatisering). I 2023 blev disse AI-teknologier anvendt af 3 % af virksomhederne. AI-teknologier til analyse af skriftsprog (dvs. tekstudvinding) efterfulgt af 2,9 % af virksomhederne. Maskinindlæring (f.eks. deep learning) til dataanalyse, teknologier, der konverterer talt sprog til et maskinlæsbart format (talegenkendelse), teknologier, der identificerer objekter eller personer på grundlag af billeder (billedgenkendelse, billedbehandling) og teknologier, der genererer skriftligt eller talt sprog (generering af naturligt sprog), blev hver især anvendt af mellem 2,6 % og 2,1 % af virksomhederne. Teknologier, der gør det muligt for maskiner at bevæge sig fysisk ved at observere deres omgivelser og træffe selvstændige beslutninger (f.eks. selvkørende køretøjer), blev anvendt af mindre end 1 % af virksomhederne (0,9 %).

Selv om der ikke var nogen dominerende AI-teknologi, der blev anvendt af alle virksomheder, viser figur 4 en anden situation, når man ser på virksomhedernes størrelse, navnlig store virksomheder. AI-teknologier, der automatiserer forskellige arbejdsgange eller bistår med beslutningstagning, med 16,4 %, var de mest anvendte teknologier efterfulgt af maskinlæring til dataanalyse (14,6 %). De mindst anvendte AI-teknologier var teknologier, der muliggør fysisk bevægelse af maskiner via autonome beslutninger baseret på observation af omgivelser (7,0 %).

Figure 4: Enterprises using AI technologies by type of AI technology and size class, EU, 2023
(% of enterprises)
Source: Eurostat (isoc_eb_ai)

Tabel 1 viser de forskellige typer AI-teknologier, der anvendes i forskellige økonomiske aktiviteter. I informations- og kommunikationssektoren, hvor den største andel af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, blev registreret, var de mest anvendte AI-teknologier maskinlæring til dataanalyse (16,2 %) efterfulgt af tekstudvinding (14,2 %). Inden for liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser blev talegenkendelse anvendt lidt mere end andre AI-teknologier (7,2 %), efterfulgt af tekstudvinding og AI-teknologier, der automatiserer forskellige arbejdsgange eller bidrager til beslutningstagningen (begge 6,9 %). Inden for alle andre aktiviteter varierede andelen af virksomheder, der anvender specifikke AI-teknologier, fra under 1 % til 3,9 %.

Table 1: Enterprises using AI technologies by type of AI technology and economic activity, EU, 2023
(% of enterprises)
Source: Eurostat (isoc_eb_ain2)

Formålet med at anvende AI-software eller -systemer

EU's virksomheder anvendte AI-software eller -systemer til forskellige formål. I 2023 anvendte 26,2 % af de virksomheder, der anvender AI-teknologier, denne software eller disse systemer til IKT-sikkerhed (f.eks. ved hjælp af maskinlæring til at opdage og forebygge cyberangreb) og 25,8 % til regnskabs-, kontrol- eller finansforvaltning. AI-software eller -systemer til logistik blev anvendt mindst af 9,6 % af de virksomheder, der anvender AI-teknologier (figur 5).

De formål, som virksomhederne anvendte AI-software og -systemer til, varierede afhængigt af deres størrelse. Den største forskel mellem små og store virksomheder blev registreret for dem, der anvendte AI-software eller -systemer til IKT-sikkerhed (47,9 % store virksomheder, 20,5 % små virksomheder), efterfulgt af dem, der anvendte dem til produktionsprocesser (39,4 % store virksomheder, 22,3 % små virksomheder), og dem, der anvendte dem til logistik (20,6 % store virksomheder, 7,5 % små virksomheder) (figur 5).

Figure 5: Enterprises using AI technologies by type of purpose and size class, EU, 2023
(% of enterprises using at least one AI technology)
Source: Eurostat (isoc_eb_ai)

Virksomhederne anvendte AI-teknologier til forskellige formål, afhængigt af hvilken gren af økonomien de opererede i. I fremstillingssektoren blev AI-software eller -systemer hovedsagelig anvendt til produktionsprocesser (38,2 %), mens AI-software eller -systemer hovedsagelig blev anvendt til IKT-sikkerhed i el-, gas-, damp-, luftkonditionerings- og vandforsyningssektoren (37,6 %) og i informations- og kommunikationssektoren (31,6 %). Den vigtigste anvendelse af kunstig intelligens var forskning og udvikling (FoU, udvikling) eller innovationsaktiviteter i informations- og kommunikationssektoren (41,3 %). Virksomhederne anvendte hovedsagelig AI-software eller -systemer til markedsføring eller salg i hotel- og restaurationssektoren (51,4 %) og i detailhandelssektoren (41,8 %) (tabel 2).

Table 2: Enterprises using AI technologies by type of purpose and economic activity, EU, 2023
(% of enterprises using at least one AI technology)
Source: Eurostat (isoc_eb_ain2)

Kildedata til tabeller og grafer

Anvendelse af kunstig intelligens i virksomheder – tabeller og grafer

Datakilder

Dataene i denne artikel er baseret på resultaterne af 2023-undersøgelsen om "IKT-anvendelse og e-handel i virksomheder". Statistikkerne stammer fra de undersøgelser, som de nationale statistikmyndigheder gennemførte i årets første måneder. I 2023 blev 150 400 af de 1,47 mio. virksomheder i EU undersøgt. Af de 1,47 mio. virksomheder var ca. 83 % små virksomheder, 14 % mellemstore og 3 % store virksomheder. Virksomhederne opdeles efter størrelse: små virksomheder (10-49 ansatte og selvstændige), mellemstore virksomheder (50-249 ansatte og selvstændige) og store virksomheder (250 ansatte og selvstændige eller derover). Kildedata, der vises som ":", henviser til data, der er utilgængelige, upålidelige, fortrolige eller ikke relevante. Upålidelige data indgår i beregningen af europæiske aggregater. Data, der præsenteres i denne artikel, kan afvige fra dataene i databasen på grund af opdateringer foretaget efter de dataudtræk, der anvendes til denne artikel. Dataene i databasen er opdelt efter undersøgelsesår. Den statistiske observationsenhed er foretagendet som defineret iRegulation (EC) No 696/1993 af 15. marts 1993. Undersøgelsen omfattede virksomheder med mindst 10 ansatte og selvstændige. Økonomiske aktiviteter svarer til klassifikationen NACE Revision 2.De omfattede sektorer er fremstillingsvirksomhed, elektricitet, gas og damp, vandforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, reparation af motorkøretøjer og motorcykler, transport og oplagring, hotel- og restaurationsvirksomhed, information og kommunikation, fast ejendom, liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, administrativ virksomhed og støttevirksomhed samt reparation af computere og kommunikationsudstyr.

Baggrund

I 2019 beskrev den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, hvordan hun ønskede, at EU skulle gribe de muligheder, som den digitale tidsalder giver.Europa klar til den digitale tidsalderer en af Kommissionens seks prioriteter for perioden 2019-2024. En sådan digital omstilling er baseret på den forudsætning, at digitale teknologier og løsninger bør: åbne nye muligheder for virksomhederne fremme udviklingen af pålidelig teknologi fremme et åbent og demokratisk samfund muliggøre en dynamisk og bæredygtig økonomi bidrage til at bekæmpe klimaændringer. Med dette in mente vedtog Europa-Kommissionen i februar 2020 en overordnet præsentation af Kommissionens idéer og tiltag fordigitale fremtid i støbeskeensamt specifikke forslag vedrørende:

•europæisk strategi for data(COM(2020) 66 final), der har til formål at fremme EU som en førende rollemodel for et samfund, der ved hjælp af data er i stand til at træffe bedre beslutninger — i erhvervslivet og den offentlige sektor, og

• aom kunstig intelligens – en europæisk tilgang til ekspertise og tillid(COM(2020) 65 final), som støtter en regulerings- og investeringsorienteret tilgang med det dobbelte mål at fremme udbredelsen af kunstig intelligens og imødegå de risici, der er forbundet med visse anvendelser af denne nye teknologi.

I 2021 blevdigitale kompas for EU's digitale årti(COM(2021) 118 final) fastsætter EU's digitale mål for 2030, der udvikler sig omkring fire hovedpunkter: færdigheder, digital omstilling af virksomheder, sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer og digitalisering af offentlige tjenester.