Ville du gå om bord på et fly, hvis du vidste, at der var 90 % risiko for, at det ville styrte ned?

Det er den situation, vi står over for med klimaforandringerne. Verdens førende videnskabsmænd er over 90 % sikre på, at størstedelen af den globale opvarmning siden 1950'erne skyldes menneskets udledninger af drivhusgasser.

Klimaforandringerne er en realitet, og de medfører en lang række andre globale økonomiske og sociale problemer.

Det er vores pligt, både moralsk og økonomisk, at sørge for, at vores planet ikke ødelægges.

Det er kun rimeligt, at Australien som den største udleder af drivhusgasser per person i den udviklede verden yder sin del af den globale indsats på at mindske emissionerne.

Derfor mener jeg, at den australske regerings plan "Clean Energy Future" er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Ikke kun fordi Australien er særligt udsat med hensyn til voldsommere og ofte ekstreme vejrforhold.

Men også fordi overgangen til en global lavemissionsøkonomi udgør en stor mulighed for at modernisere vores økonomier, stimulere væksten og skabe job med nye dynamiske industrier baseret på innovation, rene teknologier og ren energi.

Det er en chance for at slutte sig til Europa og andre lande såsom Kina – der allerede er blevet verdens førende inden for fremstilling af vindmøller og solpaneler – og være med til at opbygge et globalt marked for kulstoffattig energi og energieffektive teknologier. Dette marked forventes at blive fordoblet eller endda tredoblet til 2,2 trillioner dollars mellem 2010 og udgangen af dette årti.

En stor handelsnation har ikke råd til at miste en bid af denne voksende kage.

Clean Energy Future-planen omfatter en smart kombination af investeringer og reformer, der skal skabe denne lavemissionsøkonomi.

At sætte en pris på CO2er den mest økonomisk effektive måde at bekæmpe emissionerne på. Dermed kan de mindskes med færrest mulige omkostninger. Og det fremmer desuden innovation og investering ved at skabe et permanent incitament til at begrænse emissionerne.

Med denne plan gives indtægterne fra CO2-afgifterne tilbage til skatteyderne, og dette stimulerer det private forbrug. Planen vil også medføre lavere indkomstskatter og mindske andre lønomkostninger og på den måde hjælpe med at skabe tusindvis af job.  I Europa forventer vi at kunne skabe op til 1,5 millioner job inden 2020.

Ville du ikke hellere have et system, der beskatter mere af det, vi udleder, og mindre af det, vi tjener? Hvis vi ønsker at bruge mindre energi, må vi beskatte på en smartere måde. Det er et af de værktøjer, vi arbejder med i Europa. Faktisk får nogle af vores mest energieffektive medlemslande en væsentlig del af deres skatteindtægter fra beskatning af energi frem for fra borgernes hårdttjente penge.

Europa har vedtaget en blanding af klima- og energitiltag, der i store træk minder om den australske plan, og de beviser deres værd.

Vi har tre mål for 2020: at mindske emissionerne med 20 % i forhold til 1990-niveauet, at skaffe 20 % af vores energi fra vedvarende kilder og at forbedre vores energieffektivitet med 20 %. De første to mål er bindende lovgivning, der kræver, at alle 27 medlemslande trækker deres del af læsset.

Disse tiltag understøttes af vores emissionshandelsordning (ETS), der sætter en pris på CO2 og et loft over udledningerne fra 11 000 kraftværker og store industrianlæg, der er ansvarlige for 40 % af EU's samlede emissioner.

Emissionerne fra hvert anlæg er nu i gennemsnit 8,3 % mindre, end da vi indførte systemet i 2005. Ud over den nedgang, der skyldes krisen, har ETS også i sig selv givet reelle nedbringelser. 

Mere overordnet kan vi se, at mens vores økonomi er vokset med 40 % siden 1990, er vores emissioner faldet med 16 %. Vi har modbevist påstandene om, at emissioner ikke kan mindskes, uden at det går ud over økonomien.

Handel med emissioner vil fortsat spille en hovedrolle, når EU tager fat på sine mere langsigtede mål om at nedbringe emissionerne til 80-95 % af 1990-niveauet inden 2050. Fordelene ved at sætte en pris på CO2 anerkendes i stadig større grad rund om i verden. Uden for Europa er handel med emissionskvoter i forskellige udgaver ved at finde vej til New Zealand, store stater i USA såsom Californien, canadiske provinser, Sydkorea og nu også til Kina, hvis pilotprojekt skal føre til et nationalt system fra 2015.

Verden bevæger sig fremad og endnu en gang med Australien i førersædet takket være Clean Energy Future-planen. Opgaven for EU og Australien er nu at arbejde sammen mod en virkelig global løsning. Vi skal være sikre på os selv og stolte af vores førerrolle på dette område.