Støv og nanopartikler
Sundhed og sikkerhed

Ordet "støv" har ikke nogen præcis videnskabelig betydning, men defineres normalt som et fast stof, der er blevet nedbrudt til pulver eller fine partikler. Størrelsen af partiklerne er lige så vigtig som støvets art, når det skal fastslås, om det er farligt. Generelt er de farligste støvtyper dem med meget små partikler, der er usynlige for det menneskelige øje, som det er tilfældet med fine pulvere. Disse typer af partikler er små nok til at blive indåndet, men samtidig store nok til at forblive fanget i lungevævet, så de ikke bliver udåndet. Nogle stoffer (f.eks. asbest) producerer dog meget groft støv med store partikler, som også kan være farlige.

Husk: Stoffer kan producere støv med partikler i forskellige størrelser – bare fordi man kun kan se store partikler af støv eller granulater, betyder det ikke, at de små ikke også er til stede.

Nanomaterialer: Mange moderne processer anvender nanomaterialer. De er særligt farlige, da de kan optages direkte i blodbanen gennem huden og gennem lungemembranerne, hvis de indåndes. De bør betragtes som sundhedsfarlige, uanset hvilket materiale de er lavet af. Normale personlige værnemidler giver ikke tilstrækkelig beskyttelse, og du må kontakte dit laboratorium, før du åbner eller forsøger at udtage prøver af sådanne produkter. Normale personlige værnemidler giver ikke tilstrækkelig beskyttelse, og du må kontakte dit laboratorium, før du åbner eller forsøger at udtage prøver af sådanne produkter.

Giftigt støv: Dette frembringes normalt, når der arbejdes med stoffer, der i sig selv er giftige, f.eks. kemikalier, der indeholder bly, kviksølv, chrom eller giftige organiske stoffer såsom fentanyl og dets analogstoffer. Hvis det indåndes, kan det skade lungerne eller gå over i blodbanen og spredes gennem kroppen. Fentanyler og andre syntetiske opioider kan meget hurtigt forårsage åndenød og bedøvelse. Se Narkotika og ulovlige stoffer.

Generende støv: Dette kan frembringes ved håndtering af stoffer som:

• mel/korn
• beg
• tobak
• sukker
• papir
• tørrede levnedsmidler
• cement
• savsmuld
• kaffebønner og te
• carbonblack/kønrøg (som i fotokopimaskiner og printertoner).

Disse støvtyper er normalt kun irriterende, men i koncentreret form kan de være sundhedsskadelige. Træstøv er kræftfremkaldende (se afsnit 7).

I nogle områder kan man udsættes for cannabisstøv ved ens arbejde (f.eks. i et offentligt lager). Denne type støv menes ikke at være specielt farlig, da den ikke let bliver absorberet af kroppen og generelt optræder i en lav koncentration.

Brandfarligt støv: Brandfarligt støv svæver gennem luften i skyer og kan let antændes og dermed udløse en kort flamme eller eksplosion. Det kan antændes af en gnist eller åben ild, eller bare hvis det lægger sig på en varm overflade. Når brandfarligt støv lægger sig og antændes, kan det flamme op eller blot ulme — længe efter at kilden til antændelsen er blevet fjernet. Efter en eksplosion kan brandfarligt støv spredes over et stort område og øge risikoen for en alvorlig brand.

Det er højst usandsynligt, at du vil komme ud for brandfarligt støv under dit arbejde.

Du kan komme ud for generende støv næsten alle steder. Nogle af de mest almindelige former er:

• papirstøv på brevsorteringskontorer og i papirforretninger
• cementstøv på byggepladser
• forskellige former for støv i havne, indenlandske pakhuse til fortoldning og erhvervsdrivendes lokaliteter
• fotokopi- og printerrum.

Du kan også støde på giftigt eller brandfarligt støv i farlige koncentrationer på steder, hvor der lastes, losses eller flyttes bulklast (f.eks. korn, metalmalm, kul osv.).

Støv forårsager generelt skader på lunger og luftveje, men nogle typer kan forårsage kræft. De vigtigste sygdomme, der sættes i forbindelse med indånding af farligt støv, er:

Godartet pneumokoniose. En sygdom, der forårsages, når tilsyneladende uskadeligt støv indåndes og lægger sig i lungerne i en sådan grad, at det er synligt på et røntgenbillede. Det forårsager ingen skade på lungevævet, og derfor er sygdommen ikke invaliderende. Denne lidelse sættes som oftest i forbindelse med støv fra metaller som jern og tin.

Pneumokoniose. En kollektiv betegnelse for en gruppe kroniske lungesygdomme, der forårsages af indånding af særlige mineralske støvarter. Udtrykket dækker over en række sygdomme, der har navn efter det støv, der forårsager dem. De bedst kendte er:

• asbestose (fra asbeststøv) – se asbest
• silikose (fra kvartsstøv)
• talkose (fra talkumstøv).

Pneumonitis. Inflammation af lungevæv eller bronkioler, primært forårsaget af indånding af visse former for metalstøv. Symptomerne er omtrent de samme som for lungebetændelse, men er mere eller mindre alvorlige, alt efter hvilket metal man har indåndet. De mest almindelige årsager er cadmium- og berylliumstøv.

Pleura-mesotheliom. Svulst i lungerne, primært forårsaget af eksponering for asbest (se asbest).

Lungekræft. Dette kan også være en følge af eksponering for asbest (se asbest).

For de fleste typer støv, også generende støv, er der fastsat eksponeringsgrænser i arbejdsmiljøreglerne. Du bør læse din nationale vejledning og EU-lovgivningen.

I de fleste tilfælde vil du dog formentlig kun have begrænset kontrol over støvkilden, og du skal derfor træffe alle sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse risiciene. Du bør:

• bruge luftfiltrerende åndedrætsværn eller ansigtsmaske
• om muligt sørge for, at arbejdslokalet er godt ventileret
• sørge for at bruge støvfjerningsudstyr, såfremt det står til rådighed
• begrænse din eksponering for støv
• få foretaget regelmæssige helbredstjek
• straks forlade det kontaminerede område, hvis du føler nogen umiddelbare symptomer.

Husk: Du bør kun opholde dig i en støvet atmosfære i så kort tid, som det overhovedet er nødvendigt for at udføre arbejdet — også selv hvis du anvender åndedrætsværn.