1. Sikker håndtering af narkotika
1.1 Generelt
Din forvaltning bør have indført procedurer for sikker håndtering af narkotika (både lovlige og ulovlige). Denne vejledning er derfor tænkt som en oversigt over de sikkerhedsforanstaltninger, der bør træffes, og bør ikke træde i stedet for dine egne risikovurderinger og vejledninger i sikker arbejdspraksis. Se også kapitlet om
prøveudtagning af farlige, ulovlige og ukendte varer.
1.2 Hvordan bør du håndtere narkotika?
Du må under ingen omstændigheder snuse til eller smage på stoffer, herunder væsker, som du ved eller har mistanke om, kan være narkotika. Du bør forsøge at begrænse håndteringen af formodet narkotika til et minimum for at undgå kontaminering.
Toksiciteten af visse former for narkotika betyder, at de kan udgøre en alvorlig risiko for dem, der håndterer dem. Der kan forekomme erhvervsmæssig eksponering, når kontrolforanstaltningerne er utilstrækkelige. Eksponeringen kan ske gennem
- hudkontakt
- hudabsorption
- indånding af aerosoler og narkotikapartikler
- indtagelse og nålestikskader.
Der må ikke være fødevarer eller drikkevarer i nærheden af varerne eller det sted, hvor prøveudtagningen foretages.
Du må ikke spise eller drikke noget, før du har afsluttet prøveudtagningen og fjernet alle personlige værnemidler og vasket dine hænderne.
1.3 Findes der et sikkert eksponeringsniveau?
NEJ. Selv den mindste eksponering for narkotika kan have en enorm indvirkning på dig fysisk og/eller mentalt. Undgå kontakt med stoffer, som du ved eller har mistanke om, kan være narkotika. Stoffer kan være sundhedsskadelige ved indtagelse, absorption, indånding og fordøjelse. Husk: Smuglet eller ulovlig narkotika kan være meget renere (mere koncentreret), end når det senere sælges på gaden.
1.4 Hvilke sikkerhedsforanstaltninger bør jeg træffe?
Du bør bruge passende personlige værnemidler, f.eks. nitrilhandsker, engangsbeskyttelsesdragter osv. For visse yderst farlige stoffer, f.eks. fentanyl, bør der anvendes åndedrætsværn. Du skal være forsigtig, når du efter brug fjerner de personlige værnemidler, og de skal bortskaffes korrekt.
1.5 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ved et uheld er blevet eksponeret for narkotika?
- Søg omgående lægehjælp.
- Brug eventuelt en modgift som f.eks. Nyxoid (et naloxonbaseret præparat). Nyxoid er beregnet til øjeblikkelig akut behandling ved kendt eller formodet overdosis af opioider, der viser sig i form af undertrykkelse af luftvejene og/eller centralnervesystemet både i ikkemedicinske og i sundhedsfaglige omgivelser. Nyxoid er indiceret til voksne og unge på 14 år og derover. Nyxoid må ikke erstatte akut lægehjælp.
1.6 Transport af narkotika
Transport af narkotika, navnlig store beslaglæggelser, fra et sted til et andet, f.eks. til et toldoplag eller en domstol, udgør en fare. Farerne ved opsnapning og overfald skal så vidt muligt fjernes eller mindskes. Der bør ikke være tegn på, at der flyttes narkotika, og de personer, der er involveret i transporten, skal være ekstra agtpågivende.
Pakker skal være i dobbelt emballage og sikres. De bør transporteres i et sikkert køretøj (eller i bagagerummet, hvis det er en bil).
Betydelige mængder skal transporteres i et officielt køretøj eller et sikkerhedskøretøj alt efter de nationale procedurer.
1.7 Opbevaring af narkotika
Beslaglagt og tilbageholdt narkotika skal opbevares i særligt sikrede officielle lagre.
Advarsel: Der er risiko for selvantændelse, hvis cannabis opbevares i store mængder, navnlig hvis den er fugtig. Store pakker bør opdeles i mindre partier — højst 15 kg — for at mindske denne risiko.
1.8 Risiko for røveri
Der er risiko for, at kriminelle organisationer forsøger at stjæle beslaglagt narkotika (eller få det tilbage) på grund af den høje værdi. Der bør foretages passende risikovurderinger og udarbejdes vejledninger i arbejdssikkerhed. Det primære hensyn bør være toldpersonalets sikkerhed.
1.9 Destruktion af beslaglagt narkotika
De nationale myndigheder har fastlagt procedurer for passende destruktion af beslaglagt narkotika, som der ikke længere er brug for til bevisformål. Disse procedurer bør sikre, at:
- de pågældende varer er helt destrueret (visse former for narkotika kan modstå ret høje temperaturer)
- de giftige virkninger ikke slipper ud i miljøet under destruktionsprocessen.
2. Kemiske prækursorer
Kemiske prækursorer kan undertiden angives som lovlig fragtgods og ledsages af det korrekte sikkerhedsdatablad og anden sikkerhedsinformation og -mærkning. Det er dog mere sandsynligt, at de er angivet forkert, og selv om der foreligger dokumentation og etiketter, kan de være vildledende eller helt ukorrekte. Du kan finde flere oplysninger i kapitlet
Farlige stoffer og i kapitlet om
prøveudtagning farlige, ulovlige og ukendte varer.
3. Sikkerhedsregler for narkotikakontrol ved hjælp af mobilt testudstyr
3.1 Generelt
Nogle myndigheder stiller medarbejdere med specialudstyr til rådighed, hvilket giver mulighed for at teste mistænkelige stoffer på stedet. Udstyret indeholder normalt reagenser til testning af de stoffer, man oftest finder. Det indhentede bevismateriale er dog kun vejledende, og der kræves sædvanligvis en fuldstændig laboratorietest for bevismateriale til en retssag.
Forsøg ikke at bruge mobilt testudstyr til narkotika, medmindre du har fået specialtræning i, hvordan det bruges. Ud over risiciene ved de mistænkelige stoffer kan indholdet af udstyret være farligt, hvis det ikke håndteres korrekt.
3.2 Håndtering af prøver
- Undgå så vidt muligt håndtering på grund af risikoen for absorption, indånding eller krydskontaminering.
- Ved håndtering skal du bruge engangshandsker, beskyttelsesdragt og en maske eller et åndedrætsværn, hvis materialet er støvende.
- Brug pincet og/eller foldet filterpapir.
- Vær forsigtig ved fjernelsen og bortskaffelsen af personlige værnemidler.
- Vask altid hænderne grundigt efter testning.
3.3 Forberedelse af prøver
- Adskil fiberprøver med pincet eller en dissektionsnål.
- Brug en mikrospatel til at adskille tabletter og harpiks, eller knus mellem to stykker filterpapir ved hjælp af et stumpt instrument.
3.4 Prøvestørrelse
Der er risiko for eksplosion: Ukendte stoffer kan muligvis eksplodere, når de reagerer med en reagens. Behandl alle stoffer ekstremt forsigtigt. Brug meget små prøver i dine test, og bær sikkerhedsbriller.
3.5 Reagensampuller
- Reagenserne i et mobilt testudstyr er normalt ætsende. De leveres sædvanligvis i små engangsglasampuller, så pas godt på ved håndteringen af dem.
- Bær handsker, og brug en ampulåbner til at åbne dem.
- Hvis indholdet spildes, så bland det til en pasta med neutralisatoren, før de smides ud. Forsøg ikke at vaske indholdet væk med vand, før du har neutraliseret det, da det kan reagere voldsomt med vand.
3.6 Hygiejne
- Undlad at ryge, spise eller drikke i testområdet.
- Vask udstyr, der eventuelt kan genbruges (f.eks. pincet), grundigt efter brug for at forhindre krydskontaminering.
- Behandl eventuelt kontamineret beklædning med neutralisatoren i testudstyret, eller brug tvekulsurt natron — gnid det godt ind, lad det tørre, og børst det af.
- Bortskaf omhyggeligt genstande, der ikke kan bruges igen. Husk: Reagenser skal neutraliseres, og alle handsker, andre genstande samt filterpapir skal placeres i mærkede affaldssække.
- Husk at vaske hænderne grundigt efter testning.
3.7 Førstehjælp
- De fleste kemiske reagenser til analyseformål er ætsende. Hvis du får det i øjnene, skal du straks vaske øjnene og søge akut lægehjælp.
- Ved hudkontakt skal du straks vaske det berørte område og om nødvendigt søge lægehjælp. Det neutraliserende reagens kan påvirke huden en anelse, men det er uskadeligt.
3.8 Testning ved en kontrahent eller anden institution
Hvis en anden tester stoffet under overværelse af dig, så sørg for, at alle relevante sikkerhedsforanstaltninger er truffet.