breadcrumb.ecName
da Dansk

Aktivering af Nordsøregionens filmindustris potentiale

  • 31 August 2016

North Sea Screen Partners (NSSP), som blev ledet af Dundee City Council i Skotland og involverede partnere fra Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge, Sverige og Storbritannien, havde til formål at udnytte potentialet i Nordsøregionens film- og medieindustri. 

NSSP var en fantastisk mulighed for at udvikle forretningsrelationerne med vores partnere i hele Nordsøregionen. Vi udvekslede ekspertviden og bedste fremgangsmåder og bidrog i høj grad til at udvikle regionens filmproduktionssektor og til at øge den internationale opmærksomhed på sektoren for at hjælpe med at øge antallet af nye projekter. NSSP var nyskabende, i det at de leverede en platform til grænseoverskridende samarbejde og skabte et økonomisk overkommeligt sted til visuelle effekter af »Hollywood«-typen; de var endda en del af Oscar-vinderen »Hævnen«, som er instrueret af Susanne Bier. Vi er alle sammen virkelig taknemmelige for støtten fra EU, uden den havde det ikke været muligt at gennemføre projektet.

Julie Craik, FifeScreen and TayScreen, Screen Office for the Councils of Angus, Dundee City, Fife and Perth and Kinross

NSSP oprettede et kernenetværk med over 20 organisationer og et bredere netværk af virksomheder, som omfattede mere end 20 000 personer. Netværkene bestod af partnere og relaterede organisationer, investorer samt små og mellemstore virksomheder (SMV'er). De arbejdede for at promovere regionen, udveksle viden og støtte udefrakommende og lokal filmproduktion.

Projektet arrangerede en virksomhedsudviklingsplatform til film-, tv- og medievirksomheder og kortlagde klynger for at øge produktionen og tiltrække investeringer. Det forbedrede efterproduktionstjenesterne ved at oprette et laboratorium og netværk til forskning i visuelle effekter, og det styrkede regionens kompetencebase.

Som et eksempel på andre resultater kan nævnes støtte til samproduktion og hjælp til individuelle virksomheder med at lave film som f.eks. digital innovation-kortfilmene, der havde premiere på Filmfestivallen i Berlin i 2013. Over 150 netværksarrangementer hjalp SMV'er med at øge deres erhvervskompetence og brug af finansiering samt at danne partnerskaber.

En sektor i hastig vækst

Produktion af levende billeder er den hurtigst voksende sektor i de kreative industrier og en vigtig drivkraft bag innovation og vækst. I Nordsøregionen står sektoren over for udfordringer som f.eks. en overvægt af mikrovirksomheder, mangel på stordriftsfordele, før- og efterproduktionstjenester, koordination og midler, fragmentering langs nationale grænser og problemer med at fastholde talenter i yderområderne.

For at løse disse problemer samlede NSSP uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, lokale myndigheder, SMV'er og filmbureauer, som var involveret i finansiering, markedsføring og virksomhedsudvikling. Disse partnere arbejdede for at promovere regionen og dens filmsektor gennem en sammenhængende markedsføringsstrategi, der var rettet mod at fremme udefrakommende investering, med henblik på at udvikle iværksætteri og virksomhedsklynger for at skabe stordriftsfordele og øge konkurrenceevnen samt for at uddanne og fastholde personer med centrale kompetencer.

Fokus på at forbedre efterproduktionstjenesterne var et vigtigt element i at styrke branchens infrastruktur i Nordsøregionen. Projektet søgte også at udnytte regionens locations og filmindustriens lavere startomkostninger, som skyldes indtoget af de nye digitale teknologier, med realisering af uudnyttet potentiale for øje.

En stærkere profil for Nordsøregionen

Som følge heraf er Nordsøregionens profil som centrum for filmproduktion, efterproduktion og filmoptagelse on location blevet styrket i den globale mediesektor, med en potentiel dominoeffekt på turistsektoren, udefrakommende investeringer og økonomisk udvikling. NSSP har arbejdet med organisationer inden for turisme og økonomisk udvikling om strategier til at maksimere fordelene ved at filme på locations i regionerne og har udviklet mobile turistapplikationer om film.

International udveksling af personale og studerende, erhvervspraktik og masteruddannelser var en anden del af NSSP, som også udarbejdede en undersøgelse af film- og medieproduktionskurser i regionen til brug for udvikling, sammenligning og komparativ analyse af kurser samt gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser. Desuden tilbyder online-læringsressourcen uScreens om filmproduktion rettet til unge uanset evner, som blev udviklet under NSSP, en platform til samarbejdsprojekter og læring, og den bruges af skoler og højere læreanstalter.

Samlede investeringer og EU-midler 

De samlede investeringer for projektet »North Sea Screen Partners« er EUR 5 910 474, hvoraf EU’s Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrog med EUR 2 767 894 gennem det operationelle program »Nordsøregionen« for programmeringsperioden 2007-2013.