Europa-Kommissionen
da Dansk da

Fremme af grænseoverskridende praktikansættelse for danskere i Tyskland

  • 23 February 2018
Fremme af grænseoverskridende praktikansættelse for danskere i Tyskland

"Starforce" projektet er et grænseoverskridende projekt finansieret af EFRU og har til formål at fremme ansættelse af danske studerende i praktikstillinger i Tyskland. Tyske virksomheder har svært ved at finde egnede kandidater til praktikstillinger, og omvendt har danske studerende svært ved at finde praktikplads i hjemlandet. På den baggrund arrangerer Starforce-projektet ture til nabolandet Tyskland for danske studerende fra Tietgen Business Erhvervsuddanne

"Starforce" projektet er et grænseoverskridende projekt finansieret af EFRU og har til formål at fremme ansættelse af danske studerende i praktikstillinger i Tyskland.

Tyske virksomheder har svært ved at finde egnede kandidater til praktikstillinger, og omvendt har danske studerende svært ved at finde praktikplads i hjemlandet.

På den baggrund arrangerer Starforce-projektet ture til nabolandet Tyskland for danske studerende fra Tietgen Business Erhvervsuddannelsescenter. De studerende besøger virksomheder i Lehrstellenrallye og hører om mulighederne for et praktikophold inden for kontor og detailhandel.

Selvom en del af de deltagende studerende ikke taler tysk, overraskes de over, hvor mange tyske ord de rent faktisk kan forstå. Projektet har til formål at vise, at manglende tyskkundskaber ikke behøver at forhindre ambitiøse danske elever i at tage arbejde på den anden side af grænsen. Starforce anbefaler derimod et praktikophold som en mulighed for at lære nye faglige kundskaber og tysk på samme tid.

Samtidig forventes det EFRU-finansierede projekt at skabe fordele for de danske virksomheder, når eleverne vender hjem igen for at bruge de nyerhvervede sprogfærdigheder og den nye faglige viden.

Tilhørende links:

Oprindelig artikel på www.fyens.dk 11/02/18

Forfatter: Stine Jessen Jensen

Foto: © iStock/nd3000