Jorden i Syddanmark lider under kvælstofoverskud

Tallene er højest i Syddanmark, hvor næsten 93 % af arealerne ligger over tærsklen, samt i Nordjylland (88 %) og Midtjylland (84 %).
Kvælstof er et vigtigt næringsstof, der er nødvendigt for planternes vækst. Derfor anvendes både kunstige og naturlige kvælstofholdige gødningsstoffer i vid udstrækning i landbruget verden over. Men hvis der er for meget kvælstof i jorden bliver det til en stor kilde til jordforurening, hvilket også har konsekvenser for luft- og vandkvalitet og dermed for folkesundheden, udover at den fører til drivhusgasemissioner. Når der er et kvælstofoverskud på mere end 50 kg/ha om året på et landbrugsareal, kan miljøvirkningerne være betydelige.
Dashboardet giver et detaljeret geografisk billede af problemerne med usund jordbund i EU, opdelt i de underliggende processer, der bidrager til ødelæggelsen af jordbunden. Dashboardet blev for nylig oprettet under EU's jordbundsobservatorium (EU Soil Observatory), der drives af JRC.
Hele 61 % af jordbunden i EU befinder sig ifølge dashboardet i en usund tilstand, og de fleste arealer er endda udsat for flere jordbundsforringende processer. EUSO Dashboardet er baseret på 15 indikatorer for processer, der ødelægger jordbunden. Indikatorerne dækker følgende ni kategorier: jorderosion, jordforurening, næringsstoffer, tab af organisk kulstof i jorden, tab af jordbundens biodiversitet, jordpakning, forsaltning, tab af organisk jord og arealbefæstelse.