skip to main content
Newsroom
Overview    News

Kommissær Mariya Gabriel og Det Fælles Forskningscenter (JRC) støtter videnskabeligt samarbejde med Ukraine

Få dage efter at Rusland indledte sin militære aggression mod Ukraine, udsendte EU-kommissær med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge Mariya Gabriel en erklæring om forskning, hvori hun bekræftede sit tilsagn om at fortsætte det videnskabelige samarbejde med Ukraine.

Dato:  01/09/2022

PermalinkPrimær URL

Kommissæren udtalte, at den militære aggression mod Ukraine er et angreb på de grundlæggende værdier om frihed, demokrati og selvbestemmelse, som vores kulturelle udtryksformer, akademiske og videnskabelige frihed og videnskabelige samarbejde bygger på. Kommissæren meddelte sin beslutning om ikke at indlede yderligere samarbejdsprojekter med russiske forskningsenheder.

I begyndelsen af marts suspenderede Europa-Kommissionen samarbejdet med Rusland om forskning og innovation. Kommissionen vil hverken indgå nye kontrakter eller nye aftaler med russiske organisationer under Horisont Europa-programmet. Desuden suspenderer Kommissionen betalingerne til russiske forskningsenheder under de nuværende kontrakter.

JRC arbejder sammen med Kommissionen om at støtte det ukrainske forskersamfund.  På flere arbejdsområder vedrørende Ukraine har JRC ydet støtte til de relevante tjenestegrene i Kommissionen, herunder kommissionsformand Ursula von der Leyens kabinet, på områder som krisekoordinering og humanitær bistand, energi, NRBC-trusler, økonomiske konsekvenser, sanktioner, cyberberedskab/hybride trusler, befolkningens opbakning og demokratiske udfordringer.