skip to main content
Newsroom
Overview    News

Det nye JRC Urban PM2.5 Atlas viser situationen for luftkvalitet i Århus og København

Det nye JRC Air Quality Atlas viser de vigtigste kilder til PM2,5-emissioner — og hvor de har oprindelse — for 150 byer i hele Europa, herunder Aarhus og København.

EC JRC 2021

Dato:  14/02/2022

PermalinkPrimær URL

Disse to danske byer har en ret høj andel af PM2,5-emissioner af grænseoverskridende oprindelse, og næsten halvdelen af de samlede emissioner kommer således fra udlandet. I Aarhus ses de største lokale kilder i boligsektoren.

PM2,5-partikler omfatter både direkte udledt støv, røg, sod, pollen og jordpartikler og partikler, der dannes direkte i atmosfæren. De har skadelige virkninger for sundheden. Det anslås, at de i 2019 var skyld i omkring 307 000 for tidlige dødsfald i EU.

Atlasset givet et detaljeret billede af, hvordan emissioner fra transport, landbrug, industri, boligopvarmning og skibsfart påvirker PM2,5-forurening. Det tydeliggør også den rolle, som byer, regioner, medlemsstater og EU kan spille i nedbringelsen af luftforurening, da særlige lokale forhold er relevante for udformningen af virkningsfulde luftkvalitetsplaner. Resultaterne er udarbejdet ved hjælp af en forenklet luftkvalitetsmodel udviklet af JRC kaldet SHERPA.