skip to main content
Newsroom
Overview    News

JRC og de danske luftfartsmyndigheder samarbejder om opsporing af sprængstoffer

JRC har siden 2018 leveret testsæt til sporing af sprængstoffer (ETD) til den danske myndighed for civil luftfart, og to danske civilluftfartsinspektører har deltaget i den praktiske undervisning i den korrekte anvendelse af disse testsæt hos JRC i Geel, Belgien.

EC JRC 2019

Dato:  10/08/2021

PermalinkPrimær URL

Den danske myndighed for civil luftfart anvender i øjeblikket ETD-testsæt samt TATP-sprayflasker til verificering af, at ETD-udstyr installeret i lufthavne fortsat præsterer på et højt niveau som fastsat i EU-lovgivningen.

Anvendelsen af ETD-udstyr har været obligatorisk siden 2014 og er blevet en vigtig komponent i de europæiske lufthavnes sikkerhedskontrol. Det er vigtigt at verificere, at ETD-udstyr, ligesom alt andet sikkerhedsudstyr, der anvendes i europæiske lufthavne, kontinuerligt præsterer på et højt niveau i hele sin levetid. JRC og Kommissionens tjenestegrene har udviklet et testsæt og forskellige materialer til de civile luftfartsmyndigheder. Sprayflasken indeholder en standardopløsning af TATP i 2-propanol med en dobbeltfunktion: det kan anvendes til uddannelse og til at verificere ETD-udstyrs sporingskapacitet og bombehundes sporingsevne.