skip to main content
Newsroom
Overview    News

København, Vejen, Vordingborg og alle andre danske kommuner er med i JRC's nye demografiatlas

Ifølge det nye demografiatlas, som JRC netop har offentliggjort, er Danmarks befolkning vokset med 288 000 mennesker i løbet af det seneste årti. I 2020 udgjorde personer på 65 år eller derover ca. 20 % af den samlede danske befolkning, mens de 10 år tidligere kun udgjorde 16,3 %.

EU JRC 2021

Dato:  10/08/2021

PermalinkPrimær URL

I København forventes der en enorm befolkningstilvækst i midten af dette århundrede: Byen forventes at nå op på næsten 800 000 indbyggere, hvilket vil være en stigning på 44 %. Det skal lægges til den befolkningsstigning på 17,5 %, som byen oplevede det foregående årti. Andre områder vil opleve andre tendenser. I Vejen og Varde i Sydjylland forventes der et fald i befolkningstallet på ca. 12 %, mens der i de vest- og sydsjællandske områder som f.eks. Vordingborg, Stevns og Faxe forventes et fald på over 25 %. 

JRC's undersøgelser tyder på, at den nuværende covid-19-pandemi og regeringernes reaktion herpå kan medføre ændringer i migrationsbevægelserne, migrationsruterne og sammensætningen af migrantbefolkninger verden over.

Atlasset offentliggøres af JRC's videncenter om migration og demografi. Det fungerer som et online referenceredskab, der hjælper politiske beslutningstagere, fagfolk og den brede offentlighed med at navigere i kompleksiteten af migration og demografi. Det samler indikatorer vedrørende migration, asyl, integration, demografi og udvikling for mere end 200 lande og fra flere internationale datakilder.