Science Flash For You

Den regionale fiskerflådeundersøgelse i 2020 fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) fremhæver en overordnet klar forbedring af sektorens resultater i de senere årtier og viser, at den europæiske fiskerflåde er i ganske god form. Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med JRC's forskere, er den første større komparative analyse af fiskerflådernes resultater i Europa siden 2005. Heri vurderes resultaterne i 2016 for 43 kategorier af fiskerfartøjer fra otte store europæiske fiskerilande: Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Norge, Spanien, Tyrkiet og Tyskland.

Analysen af omkostnings- og indtægtsdata viser, at alle typer fartøjer havde en positiv bruttopengestrøm med en gennemsnitlig nettofortjeneste på 20 %. Indtægterne for kystfartøjer og små fartøjer var generelt betydeligt lavere. Løn- og driftsomkostninger udgjorde de største omkostningskomponenter for de fleste fiskerflåder i Europa.

Hvert land oplevede en reduktion af den samlede flådekapacitet på 8-26 % målt i bruttotonnage og kilowatt, hvilket hovedsagelig skyldtes kravet i EU's fælles fiskeripolitik om gradvis at reducere flådekapaciteten, så den svarer til de tilgængelige ressourcer. Lignende programmer er blevet gennemført i de senere år i Norge og Tyrkiet. Fiskeriflådernes aldersstruktur viser en stigende tendens for de fleste fartøjskategorier. Få nye fiskerfartøjer blev indlemmet i flåden i 2016.

Hvert af disse lande har mindst én stærk delsektor for vedvarende energi. I Letland, Estland og Finland er den faste biomasseindustri den vigtigste arbejdsgiver, mens den stærkeste danske industri er vind, herunder fremstillingsdelen af værdikæden. Vindsektoren er blandt de førende inden for vedvarende energi i Europa. I 2018 stod sektoren for 325 000 arbejdspladser, hvilket gjorde den til den næststørste sektor hvad angår beskæftigelse inden for vedvarende energi.

EU's sektor for vedvarende energi tegnede sig for over 1,5 mio. arbejdspladser i 2018. Til trods for den stadig stigende andel af vedvarende energi skete der fra 2011 og frem en nedgang i de dertil knyttede arbejdspladser, som dog stagnerede i de følgende år. Blandt faktorerne bag denne udvikling er eftervirkningerne af den finansielle krise i 2008, udflytning af produktionskapaciteten for visse vedvarende energikilder til uden for Europa og ændringer i støtteordninger for vedvarende energi i EU. Sektorerne for fast biomasse og vind bidrog hver til næsten en fjerdedel af EU's samlede antal arbejdspladser inden for vedvarende energi, efterfulgt af flydende biobrændsler, varmepumper, solceller og vandkraft.

For så vidt angår markedsvilkår har store lande tendens til at udvise højere scorer på grund af deres større hjemmemarkeder, men lande som Danmark, Sverige og Irland skiller sig ud på trods af deres mindre størrelse. Danmark har en perfekt score på 100 point for den fysiske infrastruktursøjle og klarer sig virkelig godt på markedsvilkår, kultur og uformelle institutioner.

EIDES-indekset beskriver den kontekst for et lands iværksætterdynamik, der også regulerer evnen til at tilføre menneskelig, vidensmæssig, økonomisk og fysisk kapital til produktive formål. Det blev udviklet af JRC i 2018 som en reaktion på den stigende digitaliseringstendens, der har forandret startup-dynamikken i det seneste årti.

I flere lande har byer af alle størrelser spillet en vigtig rolle for at supplere de tiltag, der er indført som følge af politiske covid-19-udfordringer i praksis. I Aarhus foreslog man drive-in koncerter, og Musikhuset afholdt "takeaway-koncerter", som man kunne nyde i baghaver eller online i hjemmet.

I Danmark har under 30 % af kunstnerne og forfatterne status som selvstændige, hvilket er en af de laveste andele i Europa, hvor gennemsnittet ligger et godt stykke over 40 %.

JRC's forskere har for nyligt bidraget til en undersøgelse af, hvilket potentiale der er for positive ændringer i arealanvendelsen i EU. Undersøgelsen sætter tal på omfanget af de akkumulerede tab af organisk kulstof i jorden, tabet af jord ved vind- og vanderosion, udledningen af kvælstof til vand og de tilbagevendende oversvømmelser i mere end 80 000 enkeltstående landområder. Derefter vurderes effekten af at afbøde disse virkninger ved brug af flerårige planter i hvert område.

Samfundet står over for en dobbelt udfordring med at øge biomasseproduktionen for at opfylde den fremtidige efterspørgsel efter fødevarer, materialer og bioenergi og samtidig afhjælpe de negative virkninger af nuværende og fremtidig arealanvendelse. Ændringer i arealanvendelsen er ofte blevet betragtet som negative med henvisning til virkningerne af skovrydning og udvidelse af biomasseplantager. En strategisk indførelse af hensigtsmæssige, flerårige produktionssystemer i kulturlandskaberne kan imidlertid mindske de miljømæssige virkninger af den nuværende planteavl og samtidig skaffe biomasse til bioøkonomien.

Samlet set opfatter 54 % af europæerne tilværelsen som retfærdig. Ser man bort fra gennemsnittet, toner et mere nuanceret billede frem: For lavtlønnede, personer med et forholdsvis lavt uddannelsesniveau og ældre personer ser EU ikke helt så retfærdig ud.

De voksende forskelle på en række socioøkonomiske områder har bidraget til en følelse af uretfærdighed og utilfredshed i Europa. I rapporten, der blev udarbejdet før covid-19-pandemien, analyseres nogle af de væsentligste aspekter af retfærdighed i forhold til dagsordenen for et retfærdigt, inklusivt og socialt Europa. Uligheder i indkomst, uligheder i uddannelse samt de udfordringer, som de eksisterende velfærdsstatslige ordninger står over for, drøftes ud fra et før-kriseperspektiv.