Nyhedsbrevet Sundhed-EU

Nr. 60, 9. December 2010

I dette nummer


Velkommen


En strategi for ernæring – et tilbageblik og forberedelse på vejen frem


Af Despina Spanou, ledende konsulent, Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere, Europa-Kommissionen



Denne måned markerer et vigtigt øjeblik for Europa-Kommissionens ernæringspolitik, da vi er næsten halvvejs i tidsplanen for EU’s strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, der blev vedtaget i 2007. En strategi, der inden for seks år skulle opnå en række specifikke mål, såsom bedre informerede forbrugere, øget fysisk aktivitet og muligheder for sunde valg for forbrugerne.

 

For at opfylde strategiens mål har Europa-Kommissionen fået hjælp af alle de interesserede parter gennem EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed og af alle de 27 medlemslande gennem gruppen på højt plan vedrørende ernæring og fysisk aktivitet. Disse fora har vist et godt eksempel på, hvordan frivilligt arbejde kan give resultater på sundhedsområdet. Engagementet inden for markedsføring og reklame rettet mod børn og ændring af produkters sammensætning har bidraget betydeligt til at forbedre ernæringssituationen. Det stigende antal nationale ernæringsstrategier er et andet vigtigt resultat. Det er også et stort gennembrud, at alle EU’s 27 sundhedsministre sidste juni i Rådets konklusioner blev enige om et fælles mål om at reducere salt.

 

Ernæring og bekæmpelse af fedme har på det seneste fået et nyt skub fremad på verdensplan, hvilket også ses tydeligt af arbejdet i de internationale organisationer såsom WHO og OECD. USA’s førstedame Michelle Obamas engagement i arbejdet for at begrænse fedme og øge fysisk aktivitet er endnu et eksempel på den fornyede interesse på området.

 

Den 8. og 9. december vil Europa-Kommissionen sammen med det belgiske formandskab være vært ved en konference om ernæring, hvor vi vil præsentere midtvejsrapporten for gennemførelsen af strategien, der redegør for de vigtigste tiltag indtil videre. Ved samme lejlighed vil kommissær John Dalli præsentere sin vision for strategien i de kommende år.

 

Medlemslande og interesserede parter vil deltage aktivt, da det vil være en god lejlighed til at se tilbage på strategiens resultater indtil videre og forberede vores fremtidige mål og tiltag. Det er vores ambition, at fortsætte med den samme grad af engagement, som alle de involverede har udvist, for at opnå endnu større resultater til gavn for borgernes velfærd.





Nyt fra EU


Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet lancerer ny RSS-tjeneste

Feeds fra EFSA’s websted vil opdatere abonnenter med de seneste overskrifter, resuméer og links til hele artikler, efterhånden som de offentliggøres.


Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet lancerer ny RSS-tjeneste

Feeds fra EFSA’s websted vil opdatere abonnenter med de seneste overskrifter, resuméer og links til hele artikler, efterhånden som de offentliggøres.


Offentlig høring om det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring

Kommissionen vil gerne have indblik i holdningen blandt offentlige og private organisationer, virksomheder og borgere til pilotprojektet for aktiv og sund aldring, og hvordan Europa kan optrappe sin indsats for innovative løsninger, der kan tackle de udfordringer, som den aldrende befolkning medfører.


Offentlig høring om det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring

Kommissionen vil gerne have indblik i holdningen blandt offentlige og private organisationer, virksomheder og borgere til pilotprojektet for aktiv og sund aldring, og hvordan Europa kan optrappe sin indsats for innovative løsninger, der kan tackle de udfordringer, som den aldrende befolkning medfører.




Nyt fra EU-landene


Polen

Polen indfører rygeforbud

Polen kommer nu med på den lange liste af lande, hvor rygning er forbudt på alle offentlige steder. Restauranter, barer, diskoteker, skoler, legepladser med mere er nu røgfrie områder.


Litauen

Ernæringsanbefalinger

Sundhedsministeriets center for sundhedsuddannelse og sygdomsforebyggelse kommer med anbefalinger om sunde spisevaner.


Nederlandene

Hollandsk rapport om sundhedssystemets resultater 2010

Det hollandske sundhedsministerium har bestilt en rapport om sundhedssystemets resultater for at overvåge tendenserne med hensyn til sundhedsydelsernes kvalitet, tilgængelighed og pris.



Pressemeddelelser fra EU


Europa-Kommissionen opfordrer til mere forebyggelse og testning

I anledning af den internationale aidsdag, vil EU’s kommissær for sundhed, John Dalli, holde hovedtalen ved et seminar om hiv-testning i Europa-Parlamentet. Det er afgørende at opdage sygdommen i tide, for at kunne give en effektiv behandling og forlænge den forventede levetid. Beregninger viser, at omkring en tredjedel af de hiv-smittede i Europa ikke er klar over, de har det.


EU's sundhedspris for journalister 2010 – vinderne er fundet!

Den 30. november modtog Gianluca Ferraris og Ilaria Molinari EU’s anden sundhedspris for journalister i selskab med finalister fra de 27 lande, redaktører, medlemmer af de nationale juryer og EU-juryen samt højtstående repræsentanter for Kommissionen.


EU's sundhedspris for journalister 2010 – vinderne er fundet!

Den 30. november modtog Gianluca Ferraris og Ilaria Molinari EU’s anden sundhedspris for journalister i selskab med finalister fra de 27 lande, redaktører, medlemmer af de nationale juryer og EU-juryen samt højtstående repræsentanter for Kommissionen.




Kommende begivenheder


2. internationale konference om global risikovurdering (Bruxelles, den 26.-28. januar 2011)

Konferencen er et forum for global dialog om principper, metoder, kriterier, praksis og ordninger for risikovurdering i lovgivninger rundt omkring i verden. Det er en opfølgning på Europa-Kommissionens transatlantiske dialog om risikovurdering med USA og Canada.


International konference om informatik på sundhedsområdet (Rom, den 26.-29. januar 2011)

Formålet med konferencen er at samle forskere og fagfolk med interesse for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) inden for sundhedspleje og medicin og til støtte for personer med særlige behov.




Nye publikationer


Globale anbefalinger for fysisk aktivitet for sundheden

Anbefalingen fokuserer på forebyggelse af ikke-overførbare sygdomme gennem fysisk aktivitet.


Evaluering af den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed

Evalueringsrapporten omfatter to casestudier om platformens medlemmers engagement inden for nøgleområdet reklame og markedsføring rettet mod børn samt ændring af drikkevarers og fødevarers sammensætning.




Fokus


Sundhedsspørgsmål i forbindelse med ernæring, overvægt og fedme


Aktiviteter på EU-plan


Sundhed-EU - ernæring

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

Sundhed-EU – sport og fritid

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

Sundhed-EU - forebyggelse og oplysning

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

Sundhed-EU - hjerte-kar-sygdomme

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

hjerte-kar-sygdomme

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere



Sundhedsprogramprojekter


ENHR II – Rapport om ernærings- og sundhedssituationen

Projektet vil munde ud i en samlet og opdateret rapport om ernærings- og sundhedssituationen i Europa med fokus på usund kost, manglende fysisk aktivitet, tobaksrygning og skadeligt alkoholforbrug.


FOOD – Bekæmpelse af fedme gennem udbud og efterspørgsel

Projektet sætter fokus på fremme af sundhed på arbejdspladsen og sigter mod at ændre de ansattes dårlige vaner i frokostpausen.


LifeCycle – Fremme af en sund transportadfærd

Formålet med dette projekt er at ændre vores i stigende grad stillesiddende livsstil ved at indføre fysisk aktivitet i vores daglige rutiner. Målet er at gøre cykling til den primære transportform og en daglig fysisk aktivitet.


PERISCOPE – Pilotprojekt for en europæisk regional indsats for intelligent forebyggelse af fedme blandt børn i en tidlig alder.

Projektet har til formål at forebygge fedme blandt børn i alderen 3-6 år og bekæmpe den stigende forekomst af fedme blandt børn i Italien, Danmark og Polen.



Andre interessante links


EASO – Den europæiske fedmeforskningsorganisation


ENGSO – De europæiske ikke-statslige sportsorganisationer


EFAD – Den europæiske sammenslutning af diætistforeninger


ESPGAN – Den europæiske forening for børnegastroenterologi og ernæring


IOTF – Den internationale task force om fedme


WHO i Europa Ernæringsstrategi


WHO i Europa – Fedme


Sundhed-EU. EU-portalen for folkesundhed
Nyhedsbrevet udkommer på 22 officielle EU-sprog:
http://health.europa.eu/newsletter


Hvis du ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet, klik her