Archive:Kriminalstatistikker

Data fra juli 2018.

Planlagt opdatering af artiklen: december 2019.

Highlights

Biltyverier er faldet med 36 % i EU mellem 2008 og 2016.

Røverier er faldet med 24 % i EU mellem 2012 og 2016.

Der blev begået 5 200 forsætlige drab i EU i 2016.

Forsætlige drab, 2016
(registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

De statistikker, der præsenteres i denne artikel, bygger på officielle tal for overtrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet i Den Europæiske Union mellem 2008 og 2016. Tallene viser, at antallet biltyverier, indbrud i hjemmet og røverier er faldet mellem 2008 og 2016. Seksuel vold synes imidlertid at være steget.

Full article

Biltyverier er faldet med 36 % mellem 2008 og 2016

Politiet i Den Europæiske Union (EU) registrerede ca. 660 000 biltyverier i 2016, hvilket indebærer et fald på 1,9 % fra 2015. Graf 1 viser denne nedadgående tendens. Antallet biltyverier faldt med 36 % mellem 2008 og 2016, og der var en nedadgående tendens i de fleste EU-medlemsstater ^[1].

Når der tages hensyn til befolkningens størrelse, var tallene for 2016 højest i Luxembourg, Italien, Sverige, Grækenland og Frankrig med over 200 biltyverier registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere. Sytten lande havde færre end 100 biltyverier pr. 100 000 indbyggere, og de laveste tal sås i Slovakiet, Estland, Kroatien, Rumænien og Danmark.

For at vurdere risikoen for biltyveri er vi også nødt til at kende antallet af biler. I 2016 var der f.eks. 662 personbiler pr. 1 000 indbyggere i Luxembourg og 625 i Italien, mens der kun var 261 i Rumænien og 374 i Kroatien ^[2].

Graf 1: Tyveri af motorkøretøjer, og røverier, EU-28, 2008-2016
(registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Røverier er faldet med 24 % mellem 2012 og 2016

For hele EU faldt antallet røverier registreret af politiet med 24 % mellem 2012 og 2016 til omkring 396 000 i 2016. Derimod var der relativt få ændringer mellem 2009 og 2011. Graf 1 viser, at den nedadgående tendens i EU mellem 2012 og 2016 fladede ud i periodens sidste 2 år. Der var dog en stigning på 9 % i Spanien og 15 % i Det Forenede Kongerige mellem 2015 og 2016.

Belgien, Spanien, Frankrig, Portugal, England og Wales havde det højeste antal røverier registreret af politiet i forhold til befolkningsstørrelsen i 2016 (over 100 pr. 100 000 indbyggere), mens tallet var under 20 for Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Cypern og Slovenien. Det skal bemærkes, at det ikke altid er muligt at sammenligne landene direkte, idet nogle af landene med de laveste tal for røverier oplyste, at bil- og butiksrøverier ikke var medtaget.

Nedadgående tendens, men stadig over 5 000 drab pr. år

Der blev registreret ca. 5 200 forsætlige drab af politiet i EU i 2016, hvilket er en nedgang på 3,3 % i forhold til 2015. Samlet set har der været en nedadgående tendens siden 2008. Imidlertid er antallet drab steget i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige i de seneste år. Tallene omfatter terrorrelaterede dødsfald.

Letland og Litauen tegnede sig for det højeste antal forsætlige drab registreret af politiet i forhold til befolkningsstørrelsen (ca. 5 pr. 100 000 indbyggere i 2016). Som det fremgår af graf 2, havde 13 medlemstater under 1 pr. 100 000. Til sammenligning var antallet 5,4 drab pr. 100 000 indbyggere i 2016, mens det var 10,8 i Rusland ^[3]. Antallet drabsforsøg opgøres særskilt, og flere tal mangler. De foreliggende tal tyder på, at det samlede antal drabsforsøg forblev forholdsvis stabilt i perioden 2008-2016.

Graf 2: Forsætlige drab, 2016
(registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

En stigning på over 8 % i seksuel vold registreret af politiet mellem 2015 og 2016

Antallet tilfælde af seksuel vold registreret af politiet i EU steg med over 8 % mellem 2015 og 2016 til omkring 248 000 i 2016. Graf 3 viser en støt stigning på 26 % mellem 2013 og 2016. Disse tal omfatter voldtægt og andre typer seksuelle overgreb, selv om tallene for visse lande kan udelade visse forbrydelser.

Antallet af tilfælde af seksuel vold, som er registreret af politiet, i forhold til befolkningsstørrelsen varierede betydeligt i 2016 – mellem 5 og 190 pr. 100 000 indbyggere. Denne store variation er sandsynligvis påvirket af både forskelle i opfattelsen af, hvad der er en forbrydelse, og i andelen af forbrydelser, der anmeldes til politiet.

Graf 3: Seksuel vold, EU-28, 2013-2016
(registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Antallet indbrud i hjemmet faldt med 10 % mellem 2012 og 2016

Det samlede antal indbrud i hjemmet registreret af politiet var ca. 1 334 000 i 2016, hvilket er et fald på under 1 % sammenlignet med 2015. Flere EU-medlemsstater viser en nedadgående tendens, og det samlede antal for hele EU faldt med 10 % mellem 2012 og 2016. Imidlertid steg tallet i Tyskland med 5 % og i Frankrig med 1 %. Tallene omfatter indbrud i private huse, lejligheder, villaer, sommerhuse, hotelværelser, kahytter mv., men ikke tyveri (uden indbrud) eller hærværk (uden tyveri). I flere af landene ændrede tallene for indbrud i hjemmet sig forholdsvis lidt i perioden 2008-2016. Tallene for Sverige, Belgien, Finland og Ungarn var de mest stabile.

Som det fremgår af graf 4, varierede antallet indbrud i hjemmet registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere betydeligt mellem EU's medlemsstater i 2016. Danmark, Belgien, Nederlandene, Sverige, Irland, Luxembourg, Frankrig, England og Wales samt Italien havde over 300 indbrud pr. 100 000 indbyggere i 2016, mens dette tal var under 100 for Finland, Litauen, Letland, Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Polen.

Graf 4: Indbrud i private hjem, 2016
(registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Antallet overfald registreret af politiet steg med 3 % mellem 2015 og 2016

I hele EU var antallet overfald registreret af politiet omkring 1 111 000 i 2016. Dette var en stigning på 3,4 % i forhold til 2015 og en stigning på næsten 14 % i forhold til 2013.

Selv i forhold til befolkningsstørrelsen varierer antallet af overfald meget i hele EU. Denne variation afspejler ikke blot den relative kriminalitetshyppighed, men også forskellige love og varierende registreringspraksis. Standardkategorien omfatter alvorlige overfald – undtagen overgreb mod mindreårige, dødsvold og seksuelle overgreb – men nogle lande medtager én eller flere af disse forbrydelser. De samlede tal for 2008-2012 sammenlignes ikke på grund af ændringer i metodologien. Politiets tal afhænger også af, i hvor stort omfang forbrydelser anmeldes. EU's borgere har f.eks. et rimeligt niveau af tillid til deres politi, men det varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, fra 3,6 til 8,2 (på en skala fra 0 til 10). EU-gennemsnittet er 5,9 ^[4] (på engelsk).

Kildedata for tabeller og grafer

Kildedata for tabeller og grafer (på engelsk)

Datakilder

Datakilderne omfatter politiet og andre retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheder, domstole, fængsler, relevante ministerier og statistiske kontorer. Det er de nationale myndigheder, der træffer afgørelser om officielle kriminalstatistikker og indsamler data. En kontaktperson pr. land indsamler tal og sender dem til Eurostat én gang om året, sammen med Survey on Crime Trends for FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse.

Denne artikel beskriver resultaterne baseret på officielle tal for overtrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet mellem 2008 og 2016. Vedrørende tidligere resultater foreligger der summariske kriminalstatistikker for 1950-1992 og tabeller fordelt efter forbrydelse for 1993-2007. Nogle tal mangler for visse af landene i alle disse perioder, især de tidligste. Eurostat ajourfører tabeller, når landene sender nye eller forbedrede tal.

Tallene fra alle EU-landene lægges sammen til det samlede tal for hele EU. Hvis der mangler et tal for 2016, anvendes tallet for 2015 for det pågældende land. I nogle tilfælde mangler der tal for tidligere år. I stedet anvendes et gennemsnit af tallene for året før og efter ^[5]. Tabellerne i databasen indeholder kun tal, som er indberettet til Eurostat.

Manglende data har betydning

I denne artikel er "EU i alt" blot summen af tallene fra alle EU-landene. Hvis der mangler tal, ville det samlede tal blive for lavt, hvis det kun omfattede indberettede tal. Det er ofte de seneste tal, der er forsinket. Hvis der ikke foreligger tal for 2016, anvendes tallet for 2015 fra det pågældende land. I nogle tilfælde mangler tallene for tidligere år, og i stedet anvendes gennemsnittet af tallene for året før og efter. Nogle lande mangler af forskellige årsager tal for visse forbrydelser for alle årene. Så er det ikke så let at erstatte de manglende tal. Et eksempel herpå er bortførelser, hvor nogle lande ikke har tal for perioden mellem 2008 og 2016.

De tal, der er indberettet for 2016, udgør i alt 14 500, som er den nedre grænse for det samlede tal for EU. For at vise en eventuel øvre grænse erstatter vi de manglende tal med skøn baseret på befolkningsstørrelsen og den højeste indberettede andel. Når disse skøn lægges til de indberettede tal, er resultatet en sum på over 20 100 (39 % højere). Hvis vi anvender en gennemsnitlig andel, dvs. en ^[6], ville det samlede tal være 16 400. Ingen af disse samlede tal bør dog betragtes som officielle statistikker. Eksemplet viser, at manglende tal kan medføre en lang række mulige totaler. Der er brug for tal fra alle landene hvert år for at kunne beregne nøjagtige samlede tal for hele EU.

Yderligere oplysninger foreligger om sammenligning af resultater mellem lande eller år og om små tal.

Kontekst

Kriminalitet er et tilbagevendende emne i den offentlige debat, og blandt brugerne af kriminalitetsstatistikker er nationale myndigheder, EU-institutionerne, medierne, politikerne, organisationer og den brede offentlighed. Myndighederne i hvert enkelt land fastlægger den strafferetlige lovgivning, der definerer strafbare handlinger, retsforfølgelse og sanktioner, og regulerer dermed de officielle kriminalstatistikker. Der findes EU-lovgivning eller internationale love for bestemte typer forbrydelser. Der er imidlertid ingen generel lovgivning for EU's kriminalstatistikker.

Officielle kriminalstatistikker indsamles af myndigheder, som f.eks. politi, anklagemyndigheder, strafferetsdomstole og fængsler. Heraf giver politiets tal det bredest mulige billede, da de omfatter alle registrerede forbrydelser, uanset om de indbringes for en domstol. Hvert enkelt tal er den årlige sum af registrerede overtrædelser (strafbare handlinger), som normalt overstiger antallet af retssager. De officielle kriminalstatistikker afspejler, hvordan myndighederne (politiet, anklagemyndigheden, domstolene og fængslerne) registrerer og behandler sagerne. De måler ikke den samlede forekomst af kriminalitet, og der bør derfor også anvendes andre kilder.

Direct access to

Noter

↑ Den geografiske enhed for kriminalstatistikker er det område, der har den samme strafferet (strafferetligt kompetenceområde), kort sagt et "land".
↑ Kilde: Eurostat-tabel [road_eqs_carhab].
↑ .Kilde: UNODC's websted http://dataunodc.un.org/crime/intentional-homicide-victims.
↑ Kilde: Eurostat "Trust in institutions" EU-SILC ad-hoc module 2013 table [ilc_pw03].
↑ Undtagelsesvis kan tallet fra en underkategori anvendes.
↑ En befolkningsvægtet medianandel.

[1] Den geografiske enhed for kriminalstatistikker er det område, der har den samme strafferet (strafferetligt kompetenceområde), kort sagt et "land".

[2] Kilde: Eurostat-tabel [road_eqs_carhab].

[3] .Kilde: UNODC's websted http://dataunodc.un.org/crime/intentional-homicide-victims.

[4] Kilde: Eurostat "Trust in institutions" EU-SILC ad-hoc module 2013 table [ilc_pw03].

[5] Undtagelsesvis kan tallet fra en underkategori anvendes.

[6] En befolkningsvægtet medianandel.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]