Archive:International varehandel

Data fra august 2014. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: sidst i januar/først i februar 2016. Den engelske udgave er nyere.

Graf 1: Hovedaktører inden for international handel, 2012
(mia. EUR) - Kilde: Eurostat (ext_lt_introle) og (ext_lt_intercc)

Tabel 1: Hovedaktører inden for udenrigshandel, 2002, 2007 og 2012
(mia. EUR) - Kilde: Eurostat (ext_lt_introle) og (ext_lt_intercc)

Graf 2: Andele af det globale eksportmarked, 2012
(andel af den globale eksport i %) - Kilde: Eurostat (ext_lt_introle)

Graf 3: Andele af det globale importmarked, 2012
(andel af den globale import i %) - Kilde: Eurostat (ext_lt_introle)

Graf 4: Udvikling i international handel, EU-28, 2003-13 (1)
(mia. EUR) - Kilde: Eurostat (ext_lt_intertrd)

Tabel 2: International handel, 2012–13 - Kilde: Eurostat (ext_lt_intertrd), (ext_lt_intercc) og (ext_lt_introle)

Tabel 3: Extra-EU-28-handel, 2013 - Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Tabel 4: Intra-EU-28-handel, 2012 og 2013
(mia. EUR) - Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Graf 5: Intra- og extra-EU-28-handel, 2013
(import plus eksport, andel af samlet handel i %) - Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Graf 6: Vigtigste samhandelspartnere (eksport), EU-28, 2013
(andel af extra-EU-28-eksport i %) - Kilde: Eurostat (ext_lt_maineu)

Graf 7: Vigtigste samhandelspartnere (import), EU-28, 2013
(andel af extra-EU-28-import i %) - Kilde: Eurostat (ext_lt_maineu)

Tabel 5: Extra-EU-28-handel efter vigtigste handelspartnere, EU-28, 2003-13 (1)
(mia. EUR) - Kilde: Eurostat (ext_lt_maineu)

Tabel 6: Extra-EU-28-handel efter vigtigste produkter, EU-28, 2008, 2012 og 2013 - Kilde: Eurostat (ext_lt_intertrd)

Graf 8: Vigtigste eksportvarer, EU-28, 2008 og 2013
(andel af extra-EU-28-eksport i %) - Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Graf 9: Vigtigste importvarer, EU-28, 2008 og 2013
(andel af extra-EU-28-import i %) - Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Denne artikel drøfter udviklingen i Den Europæiske Unions (EU) internationale handel med varer. Den vurderer EU's andel af verdens import- og eksportmarkeder, intra-EU-handel, EU's vigtigste samhandelspartnere og de produktkategorier, der hyppigst forekommer i handelen.

EU-28 står for omkring en sjettedel af den globale varehandel. Værdien af den internationale handel med varer overstiger i betydelig grad værdien af handelen med tjenesteydelser (med omkring tre gange), som i sagens natur for så vidt angår visse tjenesteydelser er vanskeligere at flytte på tværs af grænserne.

Vigtigste statistiske resultater

Extra-EU-handel

EU-28-handelen med den øvrige verden (summen af extra-EU-eksport og -import) blev vurderet til 3 419 mia. EUR (=3 419 000 mio. EUR) i 2013 — se tabel 2. Mens EU-28-eksporten registrerede et rekordhøjt niveau, faldt importen med mere end 100 mia. EUR i sammenligning med 2012. Det betød, at EU-28's handelsbalance var positiv for første gang, siden serien blev påbegyndt (data for extra-EU-eksporten for EU-28 har været tilgængelige siden 2002).

Efter et massivt fald i både eksport og import i 2009 kunne der for EU-28 konstateres en stigning i eksporten til et rekordniveau på 1 737 mia. EUR i 2013, hvilket var en stigning på 3,2 % i forhold til det foregående år. Den største stigning blev registreret for restkategorien varer og transaktioner, der ikke er klassificeret andetsteds (SITC 9), og navnlig for eksporten af ikke-monetært guld (SITC 971). Importen af varer til EU-28 faldt med 6,5 % i 2013 til 1 682 mia. EUR, og de største nedgange blev registreret for importen af mineralske brændstoffer og smøremidler (SITC 3) og importen af råstoffer (SITC 2).

Tyskland var fortsat langt den største aktør med hensyn til extra-EU-28-handelen i 2013 og stod for 27,1 % af EU-28's eksport til lande uden for EU og for næsten en femtedel (18,8 %) af EU-28's import (se tabel 3). De tre næststørste eksportører af varer, Det Forenede Kongerige (13,3 %), Italien (10,4 %) og Frankrig (10,2 %), var de samme som i 2012 og var de eneste andre EU-medlemsstater, der havde en tocifret andel i EU-28's eksport. Nederlandene (14,2 %), Det Forenede Kongerige (14,0 %), Frankrig (9,8 %) og Italien (9,5 %) var efter Tyskland de største importører af varer fra lande uden for EU i 2013. Den forholdsvis store andel for Nederlandene kan i hvert fald delvis forklares ved den betydelige mængde varer, som tilflyder EU via Rotterdam – EU's førende søhavn. Det største handelsoverskud på extra-EU-28-handelsbalancen for varer, vurderet til 154,0 mia. EUR, blev registreret i Tyskland, fulgt af Irland (22,5 mia. EUR) og Italien (20,0 mia. EUR).

Intra-EU-handel

Handelen med varer mellem EU-medlemsstaterne (intra-EU-handel) blev – i form af forsendelser – vurderet til 2 839 mia. EUR i 2013 – se tabel 4. Det var næsten to tredjedele af det registrerede eksportniveau fra EU-28 til lande uden for EU (extra-EU-handel). Betydningen af EU's indre marked understreges af den kendsgerning, at intra-EU-handelen af varer var højere end extra-EU-handelen i alle EU's medlemsstater med undtagelse af Grækenland og Det Forenede Kongerige (se graf 5). Den andel af den samlede handel med varer, som intra-EU- og extra-EU-varestrømmene udgjorde, varierede betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket i nogen grad afspejlede historiske bånd og geografisk placering. De højeste andele af intra-EU-handel (næsten 80 % af deres samlede handel) blev registreret for Luxembourg, Tjekkiet og Slovakiet, og denne andel faldt til 48,3 % i Det Forenede Kongerige og 47,0 % i Grækenland.

Intra-EU-28-handelen – igen målt i forsendelser – faldt marginalt (med 0,1 %) i EU-28 mellem 2012 og 2013. Dette var det første fald i intra-EU-28-forsendelser siden 2009. De største stigninger i intra-EU-handelen blev — når modtagelser og forsendelser blev set under et — registreret i Rumænien (6,1 %), Bulgarien (5,8 %) og Litauen (5,3 %), mens Malta (20,4 %), Cypern (11,0 %) og Luxembourg (7,4 %)) registrerede de største fald i intra-EU-handel i 2013.

Analyse af de vigtigste handelspartnere

Udviklingen i EU-28's eksport af varer efter vigtigste handelspartner varierede betydeligt mellem 2012 og 2013. Den højeste vækst blev registreret for eksport til Schweiz (med en stigning på 27,0 %), mens eksport til Sydkorea, Tyrkiet og Kina voksede langsommere (stigninger på henholdsvis 5,8 %, 3,1 % og 3,0 %) — se tabel 5. Det største fald blev registreret for eksport til Indien (fald på 6,9 %), og der var mindre fald for eksporten til Rusland (2,9 %), Japan (2,8 %) og USA (1,6 %).

USA var ikke desto mindre stadig langt det vigtigste eksportmarked for varer fra EU-28 i 2013 (se graf 6), selv om andelen af EU-28's eksport til USA faldt fra 26,4 % af den samlede eksport i 2003 til 16,6 % i 2013. Maskiner og transportudstyr var produktkategorien med den største eksport målt i værdi fra EU-28 til USA i 2013. Den samme gruppe af produkter var også den vigtigste eksportkategori for varer til Kina, som var det tredjevigtigste eksportmarked for EU-28's eksport af varer i 2013 (8,5 % af EU-28's samlede eksport) efter Schweiz (9,8 %).

Hvad importen angår, oplevede EU-28 mellem 2012 og 2013 et fald i importen af varer fra alle sine vigtigste partnere , undtagen varer fra Tyrkiet (stigning på 4,4 %). De største fald blev registreret for import fra Japan (12,7 %), Brasilien (11,8 %), Schweiz (11,0 %) og Norge (10,9 %). Kina — som var kilden til en sjettedel af al import til EU-28 i 2013 — var fortsat den vigtigste leverandør af varer importeret til EU-28 i 2013 (se graf 7), selv om importen fra Kina faldt med 4,0 % mellem 2012 og 2013. Der blev registreret et fald i importen fra Kina for alle de vigtigste produktkategorier med undtagelse af kemikalier (der steg med 1,1 %) og føde-, drikke og tobaksvarer (der steg med 0,2 %).

Analyse af de vigtigste produktgrupper

Der blev indberettet relativt små stigninger i eksporten uden for EU-28 for de to produktgrupper, der i 2013 havde de højeste eksportniveauer, nemlig maskiner og transportudstyr (der steg med 0,6 %) og andre industrivarer (der steg med 1,0 %). Den højeste vækstrate for EU-28-eksporten i 2013 blev registreret for eksporten af føde-, drikke- og tobaksvarer, som nåede en rekordhøj værdi på 104,3 mia. EUR (se tabel 6).

Føde-, drikke- og tobaksvarer var også den eneste produktgruppe, der havde en stigning i EU-28-importen i 2013 (med en stigning på 0,4 %). Det største fald i importen mellem 2012 og 2013 blev registreret for mineralske brændstoffer og smøremidler (der faldt med 9,1 %). Disse produkter udgjorde den største andel af EU-28-importen ud fra værdi. Faldet i importen af mineralske brændstoffer og smøremidler blev drevet af et fald på 8,3 % i værdien af importerede olieprodukter (i form af mængder var faldet på 2,8 %). Næsten en tredjedel (32,2 %) af EU-28's import af mineralske brændstoffer og smøremidler i 2013 kom fra Rusland efterfulgt af Norge (9,9 %), Algeriet (6,3 %), Nigeria (5,5 %) og Saudi-Arabien (5,0 %).

EU-28's handelsoverskud for varer på 54,6 mia. EUR i 2013 var drevet af en positiv handelsbalance vedrørende maskiner og andet udstyr på 275,0 mia. EUR og kemikalier (115,5 mia. EUR). Dette blev udlignet af et handelsunderskud på 377,8 mia. EUR for mineralske brændstoffer og smøremidler, hvilket var et fald i sammenligning med det rekordstore underskud for disse varer i 2012 (422,9 mia. EUR).

Datakilder og adgang til data

Statistikker over den internationale handel måler værdien og kvantiteten af varer, som handles mellem EU's medlemsstater (intra-EU-handel), og varer, som handles mellem EU-medlemsstaterne og lande uden for EU (extra-EU-handel). Disse statistikker er den officielle kilde til oplysninger om import, eksport og handelsbalancen i EU, dets medlemsstater og euroområdet.

Statistikkerne offentliggøres for det pågældende indberettende land i forhold til hver samhandelspartner for flere produktklassifikationer. En af de hyppigst anvendte klassifikationer er Standard International Trade Classification (SITC, 4. reviderede udgave) fra De Forenede Nationer (FN). Den gør det muligt at foretage en sammenligning af internationale handelsstatistikker på globalt plan.

I extra-EU-handelsstatistikker behandler de angivne data for EU-28 denne enhed som en samlet handelsblok. Med andre ord vedrører dataene for eksport kun den eksport fra EU-28, der forlader handelsblokken og er bestemt til resten af verden, mens extra-EU-importen vedrører import fra resten af verden (ikke-medlemslande), der kommer ind i EU-28. I modsætning hertil er det generelt de globale handelsstrømme (dvs. med både intra-EU- og extra-EU-samhandelspartnere), der vises, når data for internationale handelsstrømme for enkelte EU-medlemsstater indberettes.

import er varer, som indføres til EU's statistikområde fra et land uden for EU og henføres under toldproceduren for fri omsætning (almindeligvis varer bestemt til forbrug), aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol (varer til bearbejdning, forarbejdning), enten straks eller efter en periode på et toldoplag
eksport er varer, der forlader EU's statistikområde til et land uden for EU efter henførsel af varen under toldproceduren med henblik på eksport (endelig udførsel), passiv forædling eller genudførsel efter enten aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol.

Statistikker over handel med lande uden for EU inkluderer derfor hverken varer i transit eller varer, der er placeret på toldoplag eller har status af midlertidig indførsel (til messer, udstillinger, testformål osv.), eller genudførsel efter indførsel under en af disse procedurer.

Statistikker over handel mellem EU-medlemsstaterne (intra-EU-handel) dækker modtagelser og forsendelser af varer, som hver medlemsstat registrerer. Modtagelser og forsendelser defineres som følger:

modtagelser er varer i fri omsætning inden for EU, som indføres til en given medlemsstats statistikområde
forsendelser er varer i fri omsætning inden for EU, som udføres fra en given medlemsstats statistikområde med henblik på indførsel til en anden medlemsstat.

Toldoptegnelser er den traditionelle kilde til statistiske oplysninger om handel med varer. Det indre marked, som blev oprettet den 1. januar 1993, med dets fjernelse af toldformaliteter mellem EU-medlemsstaterne, gjorde det nødvendigt at indføre et nyt dataindsamlingssystem, Intrastat, som grundlag for statistikker over intra-EU-handelen. I Intrastat-systemet indsamles statistiske oplysninger direkte fra virksomhederne, der anmodes om at indsende månedlige angivelser til den nationale statistiske administration.

De statistiske værdier for extra-EU-handelen og intra-EU-handelen registreres til deres fob-værdi (free on board) for eksport/forsendelser og deres cif-værdi (omkostninger, forsikring, fragt) for import/modtagelser. De indberettede værdier omfatter kun de subsidiære omkostninger (fragt og forsikring), der for eksport/forsendelser vedrører transporten i den medlemsstat, hvorfra varerne eksporteres/udføres, og for import/modtagelser vedrører transporten uden for den medlemsstat, varerne importeres til/modtages i.

Kontekst

Statistikker over international handel med varer benyttes i vid udstrækning af beslutningstagere på internationalt niveau, EU-niveau og nationalt niveau. Virksomhederne kan bruge internationale handelsoplysninger til at udføre markedsundersøgelser og definere deres forretningsstrategi. Internationale handelsstatistikker anvendes også af EU-institutionerne i forbindelse med udarbejdelse af multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger, til udvikling og gennemførelse af antidumpingspolitikker, til makroøkonomiske og monetære politikker og i evalueringen af fremskridt vedrørende det indre marked eller integrationen af de europæiske økonomier.

Udviklingen af handelen kan være en mulighed for økonomisk vækst. EU har en fælles handelspolitik, hvor Europa-Kommissionen forhandler handelsaftaler og repræsenterer EU's interesser på vegne af sine 28 medlemsstater. Europa-Kommissionen rådfører sig med medlemsstaterne via et rådgivende udvalg, som drøfter alle de handelspolitiske spørgsmål, der påvirker EU, herunder multilaterale, bilaterale og unilaterale instrumenter. EU har som sådan enekompetence vedrørende handelspolitikken, hvorfor det udelukkende er EU og ikke de enkelte medlemsstater, der kan lovgive om handelsspørgsmål og indgå internationale handelsaftaler. Dette går videre end handel med varer og dækker også handel med tjenesteydelser (på engelsk), intellektuel ejendom og udenlandske direkte investeringer (på engelsk).

Globalt behandles multilaterale handelsspørgsmål under Verdenshandelsorganisationen (WTO) (på engelsk). Der er 160 medlemslande (pr. juni 2014) og adskillige kandidatlande, som er ved at blive optaget. WTO fastsætter de globale regler for handel og udgør et forum for handelsforhandlinger og for bilæggelse af tvister mellem medlemmerne. Europa-Kommissionen forhandler med sine WTO-partnere og deltog i den seneste runde af WTO's multilaterale handelsforhandlinger, også kendt som Doha-udviklingsdagsordenen. Efter at have forpasset tidsfristerne for at afslutte disse forhandlinger i 2005 og igen i 2006 brød Doha-runden dog sammen igen ved et WTO-møde i juli 2008. Der blev gjort fremskridt på visse områder i december 2013 med vedtagelsen i Bali (Indonesien) af en pakke af aftaler, herunder handling inden for lettelse af samhandel, en forpligtelse til at nedbringe landbrugets eksportsubsidier samt andre udviklingsemner såsom fødevaresikkerhed i udviklingslande.