REFIT gør EU-lovgivningen enklere, billigere og fremtidssikret

Om REFIT

REFIT-programmet indgår i Kommissionens mål om bedre regulering. Med programmet sikrer Kommissionen, at EU-lovgivningen gavner borgerne og virksomhederne efter hensigten, at lovgivningen forenkles, og at bureaukratiet reduceres, hvor det er muligt. Formålet med REFIT er at gøre EU's lovgivning enklere, mere målrettet og lettere at overholde.

Det er især de små og mellemstore virksomheder – som udgør 99 % af alle virksomheder i EU – der har gavn af REFIT. Det skyldes, at de ofte bliver særligt påvirket af, at der er så mange regler at overholde, og af, at en del af reglerne er indviklede.

Kommissionen overvåger løbende REFIT gennem REFIT-resultattavlen, som afspejler REFIT-initiativerne gennem hele deres livscyklus. Den årlige undersøgelse af byrden indeholder en oversigt over EU's bestræbelser på at forenkle reglerne og mindske regelbyrden og sætter bl.a. fokus på de vigtigste REFIT-initiativer.

Bedre regulering: hvorfor og hvordan?

REFIT-resultattavlen

EU's indsats for at forenkle lovgivningen i 2018: Den årlige undersøgelse af byrden

EU's indsats til støtte for SMV'er

Sådan fungerer REFIT

Alle Kommissionens forslag om at ændre eksisterende EU-lovgivning skal – ud over at nå de underliggende politiske mål – have fokus på at forenkle reglerne og reducere unødvendige lovgivningsrelaterede omkostninger. Det nye én ind, én ud-princip vil udvide REFIT-programmet til at omfatte ikke bare de byrder, der følger af den eksisterende lovgivning, men også de byrder, der udspringer af ny lovgivning. Programmet vil i sin nye form desuden lægge vægt på forvaltningen af den samlede regelbyrde inden for hvert enkelt politikområde.

I praksis betyder det:

At man ved hjælp af konsekvensanalyser ser på de muligheder, der findes for at nå de politiske mål på den mest effektive måde, og derfor også vurderer REFIT-dimensionen.
At man i alle evalueringer og kvalitetskontroller undersøger muligheden for at forenkle den eksisterende EU-lovgivning og fjerne unødvendige lovgivningsrelaterede omkostninger.
At potentialet for at forenkle og mindske byrder bliver kvantificeret, hvor det er muligt.
At Kommissionen beskriver REFIT-dimensionen i begrundelsen til sine forslag.
At Kommissionens arbejdsprogram i REFIT-bilaget indeholder forslag til revisioner af den eksisterende EU-lovgivning og initiativer til evaluering af den.
At den årlige undersøgelse af byrden giver et overblik over REFIT-aktiviteterne i det forløbne år.

Forenkling af reglerne og mindskelse af regelbyrden i EU-lovgivningen er et fælles mål, der kun kan nås gennem et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de øvrige EU-institutioner, medlemslandene og de berørte parter.

Sådan kan du bidrage

REFIT-programmet er som en integreret del af bedre regulering baseret på input fra borgere og interessenter.

Fit for Future-platformen

Fit for Future-platformen er ved at blive oprettet og skal indsamle dokumentation og gøre det muligt for nationale myndigheder, borgere og interessenter at komme med deres idéer til at gøre EU-lovgivningen mere velfungerende.

Når Fit for Future-platformen er kommet op at køre, skal den modtage input fra borgere og interessenter via den nye portal "Deltag i debatten om forenkling!" Her vil du få mulighed for at komme med forslag til, hvordan man kan forenkle reglerne, reducere regelbyrden og modernisere EU-lovgivningen.

Via portalen Deltag i debatten kan du også dele dine synspunkter både om eksisterende love og om nye EU-politikker, efterhånden som de tager form.

De vigtigste resultater

I sin almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed fra 2019 beskrev Kommissionen 162 REFIT-initiativer til forenkling af reglerne og reduktion af de lovgivningsrelaterede byrder i perioden 2015-2019.
Kommissionens arbejdsprogram for 2020 omfatter 44 nye REFIT-initiativer.

Potentielle fordele ved REFIT: Eksempler på forslag fra Kommissionen

Moms for små og mellemstore virksomheder: SMV'ernes omkostninger ved efterlevelse af momsreglerne forventes med dette initiativ at falde til 56,1 mia. euro om året fra de nuværende 68 mia. euro.
Sprængstofprækursorer: Der forventes et fald på ca. 10 % (mellem 25 mio. og 75 mio. euro om året) i de udgifter, virksomhederne aktuelt har til at overholde forordningen.
Fiskerikontrolforordningen: Medlemslandenes myndigheder forventes at opnå omkostningsbesparelser på 157 mio. euro over fem år, når forslaget er vedtaget.
Det enstrengede system for søfart: Det forventes, at den foreslåede forenkling vil medføre, at 22-25 mio. arbejdstimer spares i perioden 2020-2030. Det svarer til en besparelse på 625-720 mio. euro for rederierne.
Forkyndelser: Det er forventningen, at grænseoverskridende forkyndelser af dokumenter vil kunne ske hurtigere, og at antallet af udeblivelsesdomme vil falde med 10 % i EU. Det vil føre til en besparelse på op til 480 mio. euro om året, da borgerne vil skulle bruge færre penge på retssager.

Baggrund

2020: Kommissionen opretter Fit for Future-platformen, der bygger på erfaringerne med REFIT-platformen.

2017: Kommissionen offentliggør den første årlige undersøgelse af byrden.

2017: Kommissionen forbedrer REFIT ved at sikre, at der altid tages hensyn til forenkling af regler og reduktion af byrder, når lovgivningen evalueres og revideres. Alle revisioner af EU-lovgivningen bliver omfattet af REFIT og skal, hvor det er muligt, reducere regelbyrden og forenkle reglerne.

2015: Kommissionen opretter REFIT-platformen. Dets mandat udløb den 31. oktober 2019.

2015: Kommissionen offentliggør en undersøgelse (ABRplus), der beskriver, hvordan 12 tiltag fra handlingsprogrammet er blevet gennemført i EU-landene, og i hvilket omfang de lovede fordele er opnået.

2012: Ved afslutningen af handlingsprogrammet har Kommissionen nået sit mål om en 25 % reduktion af den administrative byrde for erhvervslivet, som følger af EU-lovgivningen (anslået årlig besparelse på 30,8 mia. euro).

2007: Kommissionen lancerer et handlingsprogram, der skal reducere den administrative byrde som følge af EU-lovgivningen. En gruppe på højt niveau får til opgave at rådgive Kommissionen om gennemførelsen af programmet. Blandt anbefalingerne fra gruppen kan nævnes fremme af elektronisk fakturering og mikrovirksomheders fritagelse for at følge EU's regnskabsregler.

2005: Kommissionens løbende forenklingsprogram omfatter 164 tiltag for perioden 2005-2009 og bliver en del af det årlige arbejdsprogram.

2002: Programmet for bedre regulering er første skridt i retning af at forenkle og forbedre EU-lovgivningen. Med bedre regulering indføres obligatoriske konsekvensanalyser og høringer af interessenterne om alle nye initiativer, der er foreslået af Kommissionen.