Denmark
|
|
|
|
|
|
|
|
Rationale
Text available in
The project will demonstrate a new concept for a systemic rehabilitation
effort, aimed at people with visual impairment and other physically
disabled people. For this purpose, a Business House will be created as a
financially independent unit. The Business House will establish and run
combined business and educational activities, comprising call centre and
customer services as well as teaching and training people with
disabilities in a business area with good national and transnational job
opportunities. The expected effects will be to create concrete jobs; to
break down the barriers vis-a-vis people with disabilities in
enterprises by the power of example; to develop new software and telecom
facilities to be used by visually impaired persons; to develop a
transnational empirical model; to initiate intensive national and
transnational cooperation; and to work for qualifying the call centre
education and making it form the basis of joint international education
standards.
Preparation phase: 1 November 2004 to 30 April 2005.
Implementation
phase: 1 May 2005 to 30 April 2008.
Top
Objective
Text available in
Barriers
There are many barriers experienced by visually impaired persons who
want to be gainfully employed:
- The Development Centre for
Special Counselling (Udviklingscentret for Specialrådgivning) has
pointed out the need for a special labour market effort towards visually
impaired citizens. (Report from the working group on the offers
available from the counties within the visual area, 2002);
- The
National Institute of Social Research has documented that visually
impaired persons have the lowest rate of employment. In addition, the
lack of social and personal qualifications constitutes a general
barrier. This is why the business-related rehabilitation effort is to
comprise vocational train-ing. (The National Institute of Social
Research: Disability and employment - an obstacle race 04:03, 2004);
- In 2002 the Institute for the Blind and Partially Sighted (IBS) carried out
a survey among 271 employers. The result shows that on the one side,
employers are not deprecatory as to the employment of visually impaired
persons. However, on the other concrete side, visual impairment is
conceived as a disability which will influence the bottom line in a
negative way. ("joblinjen.dk", impact analysis, the Institute for the
Blind and Partially Sighted, 2003);
- The Danish Association of
the Blind has documented in several analyses that there are considerable
barriers to the integration of visually impaired persons in the labour
market. (Interim report 6 - A sport - The Danish Association of the
Blind);
Contributions to the development of the employment
policy
The Business House will contribute to the fact that
more blind and partially sighted and other people with disabilities are
able to join the labour market, and thereby both directly and indirectly
assist in developing the employment policy for groups of people with
disabilities. As a consequence, it is expected that more people with
disabilities will join the labour market than at present.
The
National Institute of Social Research states that more people with
disabilities will join the labour market if:
1. The motivation of
the enterprises to employ people with visual impairment is encouraged;
2. Disabled people do not see their disability as an obstacle.
This
demands a systemic effort covering of three areas:
1. The
organisation of the actual rehabilitation effort;
2. The readiness
and attitude of the enterprises to employ people with disabilities;
3. The capabilities of a person with disabilities to become part of the
labour market. (The National Institute of Social Research, Disability
and employment - an obstacle race, 04-03, 2003).
In 2001 the
Institute for the Blind and Partially Sighted made an impact analysis
among 78 persons who had finished their vocationally oriented training
and education at IBS-Business. The analysis showed that 60% of the
respondents were still employed. Furthermore, the respondents were
satisfied with their job situation. The result indicates that it is
possible to obtain very good results through a methodical and systemic
effort made in cooperation with ordinary enterprises. ("joblinjen.dk",
impact analysis, the Institute for the Blind and Partially Sighted, 2003)
Through development of methods and practice, IBS-Business has obtained results
which are in demand in similar international institutions. The National
Institute of Social Research mentions in the chapter on "Three good
examples of integration of people with disabilities - the small company
"Telehandelshus" - which form part of the educational and business
concept in IBS-Business. (The National Institute of So-cial Research,
Disability and employment - an obstacle race, 04-03, 2003)
Viewed
in the light of these facts the Coordination Committee in the
Municipality of Copenhagen found that the thought of developing a proper
business as an object and means of creating jobs for the (visually)
impaired is an expression of such new thinking that the Coordination
Committee has granted funds for a nine months' feasibility study which
will do the first research as to whether it is possible and realis-tic
to create a "Business House".
The feasibility study
confirms that both the national cooperation partnership - comprising
primarily businesses, and the transnational cooperation partnership -
comprising primarily educational establishments and rehabilitation
institutions - are confident that the vocational area and the
educational contents represented by the Business House contain
interesting perspectives and are expected to create new jobs for
visually impaired and other people with disabilities.
Cohesion
between the contents of the project and the actual need for
qualifications in the labour market
The Business House will
concentrate its business and educational effort on the call centre
activity.
The call centre activity is a growth area both at
national and international levels. An increasing number of enterprises
use call centres. The sector is therefore also interesting seen from a
business point of view. The experience gained by the Institute for the
Blind and Partially Sighted through IBS-Business confirms that call
centre activity is both an occupational area and a development area for
the blind and partially sighted as well as a growing business area.
It is this positive ambiguity which makes the Institute for the Blind and
Partially Sighted want to establish an independent call centre on a
commercial basis. Positions within telephony have traditionally been
filled by the blind and partially sighted. These classic tasks have
today been replaced by the possibilities created by IT and its
technology (synthetic speech, reproduction of speech and other sight
compensatory technologies). This aspect paves the way for completely new
education options and job opportunities for the blind and partially
sighted.
In order to keep pace with the competition in the call
centre sector, it is necessary, however, to constantly develop the
software enabling the visually impaired to assume the positions in the
Business House and in other call centres.
Top
Innovation
Nature of the experimental activities to be implemented |
Rating |
Guidance, counselling |
* |
Type of innovation |
Rating |
Process-oriented |
* |
Text available in
Fornyelsen vil foregå på tre niveauer: På produktniveauet, på
procesniveauet og på kontekstniveauet. Disse niveauer er i praksis
uadskillelige, men kan på det analytiske niveau gøres til genstand for
selvstændig fremstilling og beskrivelse, hvilket gøres i det følgende.
På hvert niveau er der fornyende elementer samtidig med at den samlede
idé er unik og som virkeligheds- og forretningsbaseret virksomhed er en
absolut nyskabelse.
Produktniveauet
På
produktniveauet træder fire opgaver særlig tydeligt frem: Dannelse af
erhvervsvirksomhed, uddannelse af synshandicappede og andre
marginaliserede, udvikling af en social/beskæftigelsesmæssig
transnational læringsmodel og udvikling af mentoruddannelse.
- Udvikling af transnationale arbejdsredskaber.
Erhvervshuset er
nationalt baseret, men med et stærkt transnationalt perspektiv. En af
forudsætningerne for den samlede transnationale perspektivering er, at
de arbejdsredskaber der anvendes er baseret på international
anvendelighed. Erhvervshuset vil derfor fra begyndelsen udvikle
arbejdsredskaber, der er internationalt anvendelige. Dette er så meget
mere nærliggende som Erhvervshusets særlige forretningsområde er
IT-baseret, hvilket i sig selv udgør en internationalt platform.
- Dannelse af erhvervsvirksomhed.
Det afgørende træk ved Erhvervshuset
er at det er baseret på en forretnings- og udviklingsidé.
I praksis indebærer dette at Erhvervshuset etableres som en selvstændig
forretningsmæssig virksomhed. Erhvervshuset får egen bestyrelse, egen
selvstændig forretningsadresse (i et erhvervskvarter) og bliver
offentligt registreret som almindelig erhvervsdrivende virksomhed.
- Uddannelse af synshandicappede og andre marginaliserede.
Erhvervshuset stiftes med et forretningsmæssigt formål, men har
medarbejdere der lider af syns- eller andre handicap. For at skabe såvel
forretningsmæssig som individuel fremgang er det nødvendigt med et nøje
gennemarbejdet uddannelsesprogram der på en gang opfylder det
forretningsmæssige formål og imødekommer den enkelte medarbejders ønske
og behov for kompetencegivende uddannelse og opkvalificering.
Erhvervshuset ønsker at skabe en virksomhed med et højt
uddannelsesmæssigt indhold - og en uddannelse med et højt
virksomhedsindhold.
- Udvikling af foretningsmæssig læringsmodel.
Det er Erhvervshusets erklærede formål at udvikle en internationalt baseret
forretningsidé der umiddelbart kan implementeres i en række andre lande.
Som redskab vil der blive udviklet en forretningsbaseret
implementeringsmodel i overensstemmelse med hele forretningstankegangen,
for at fremme seriøsiteten hos samarbejdspartnere.
-
Udvikling af mentoruddannelse.
For at sikre den bedst mulige
indpasning af den enkelte handicappede der er blevet uddannet i
Erhvervshuset etableres en mentorordning.
Mentorerne vil blive
udvalgt blandt de medarbejdere i de ansættende virksomheder, som
udtrykker interesse for at påtage sig en sådan opgave. Disse
medarbejdere vil blive uddannet af Erhvervshuset, således at mentorerne
dels bliver generelt uddannede i at kunne varetage mentorfunktioner dels
bliver uddannet i at være opmærksom på de særlige behov som handicappede
har.
- Procesorienteret
På procesniveauet samler
Erhvervshusets interesse sig særligt om at udvikle og styrke de
processer der er af vital betydning for den samlede forretnings- og
revalideringsidé: Integration af synshandicappede og andre
marginaliserede i fælles uddannelse og almindelig erhvervsvirksomhed,
synliggørelse af handicappede som almindelig arbejdskraft, harmonisering
af uddannelsen på transnationalt niveau,
anvendelse af
mesterlæreprincippet og "learning by doing", løbende tæt samarbejde med
erhvervslivet og at afprøve metoder til at profilere projektets
uddannelses- og erhvervsmæssige potentiale.
- Integration af
synshandicappede og andre marginaliserede i fælles uddannelse og
almindelig erhvervsvirksomhed.
Integration foregår naturligvis
ikke på én gang. Især ikke når det drejer sig om syns- og andre
handicappede/marginaliserede. Erhvervshuset vælger en anden tilgang til
integration end den sædvanlige, idet vi tager udgangspunkt i at etablere
og drive en almindelig erhvervsvirksomhed. I og med at udgangspunktet
"ikke er integration", men drift af en virksomhed vendes de sædvanlige
problemer på
hovedet. "Integration" bliver i denne forstand ikke
et spørgsmål om at integrere hin enkelte, men om at give den
handicappede mulighed for at udfolde og udvikle sine potentialer i
normale arbejdsmæssige handlinger. Uddannelse bliver derfor f.eks. ikke
et spørgsmål om at uddanne sig af formelle grunde m.h.p. et eller andet
som ingen rigtig ved hvad er, men bliver en såvel personlig, almenfaglig
og faglig
læring der sigter på at den handicappede kan udføre sine
arbejdsopgaver med et udviklings- og forretningsmæssigt perspektiv. Den
tætte kobling mellem arbejde og uddannelse sikrer den maksimale
målrettede indlæring til glæde for såvel den enkeltes arbejdsmæssige
fremtid som virksomheden.
- Synliggørelse af handicappede som
almindelig arbejdskraft.
Handicappede er i vort samfund i
betydeligt omfang usynlige i erhvervsmæssige sammenhænge. Dette kan
blandt andet ses statistisk gennem tallenes klare tale om en meget stor
underrepræsentation på arbejdsmarkedet. Socialt indebærer dette at mange
handicappede er tvunget til at identificere sig i forhold til omverdenen
og derigennem sig selv gennem sit handicap. Dette medfører en social og
dermed
individuel usynliggørelse som yderligere vanskeliggør
handicappedes muligheder for at skaffe sig almindelig beskæftigelse.
Synliggørelse er derfor en væsentlig pointe i Erhvervshusets koncept.
Erhvervshuset ønsker på alle måder at synliggøre handicappede som
fuldgyldig arbejdskraft i langt flere sammenhænge end der har været
tradition for - at give arbejdsgivere "syn for sagen".
- Harmonisering af uddannelsen på transnationalt niveau.
Erhvervshuset ønsker at udvikle en international model. For at fremme
dette mål vil Erhvervshuset indgå i tæt samarbejde med de transnationale
partnere, ligesom der vil blive optaget samarbejde med andre relevante
organisationer og institutioner. Erhvervshusets model vil således være
en "open source"-model hvor alle samarbejdspartnere bidrager til at
udvikle en model og en praksis der er internationalt anvendelig. Denne
metode skulle sikre den størst mulige grad af harmonisering mellem
uddannelserne i de deltagende lande.
- Anvendelse af
mesterlæreprincippet og "learning by doing".
Erhvervshusets pædagogiske idé er at tage udgangspunkt i praksis
(virksomheden) og tilknytte og integrere de uddannelsesmæssige
aktiviteter der tjener til professionalisering og dygtiggørelse af
medarbejderne. Dette udgangspunkt indebærer at megen dygtiggørelse vil
finde sted efter mesterlære- eller sidemandsoplæringsprincipperne samt
learning by doing.
- Løbende tæt samarbejde med erhvervslivet.
Som erhvervsvirksomhed vil Erhvervshuset knytte kontakt med og etablere
netværk med virksomheder indenfor Erhvervshusets kompetence- og
forretningsfelt. Det vil blive tilstræbt at dette samarbejde finder sted
under såvel formelle som uformelle former. Formelle gennem
brancheforening og arbejdsgiverforeninger m.v. Uformelle gennem aktiv
formidling af infor-mationer af Erhvervshuset til organisationer,
foreninger og virksomheder samt invitationer til disse om at besøge
Erhvervshuset for at få et førstehåndsindtryk af denne
særlige virksomhedstypes påfaldende lighed med andre virksomheder.
- Afprøve metoder til at profilere projektets uddannelses- og erhvervsmæssige
potentiale.
I forlængelse af såvel det internationale som
nationale samarbejde vil der blive udarbejdet regnskaber på såvel
økonomiområdet som det sociale område. Disse regnskaber vil blive aktivt
formidlet til samarbejdsparterne ligesom Erhvervshuset vil søge
resultater formidlet gennem dagspresse og EU-kanaler.
-
Kontekstorienteret
Enhver idé skabes og udfoldes med udgangspunkt
i de vilkår der hersker i den tidsånd, den politiske virkelighed og de
lovgivninger og andre regelsæt der eksisterer på det tidspunkt idéen
undfanges. Dette gælder naturligvis også for forretningsmæssige
aktiviteter in casu Erhvervshuset. Erhvervshuset ønsker med dette
udgangspunkt at rykke på de herskende op-fattelser af revalidering og
erhvervsmæssig integration af syns- og andre handicappede. Erhvervshuset
er i sin metode, indhold og form helt nyt i Danmark/Europa. Den
praktiske gennemførelse af idéen vil vise om de foreslåede skridt til
nytænkning er i en sådan overensstemmelse med den samfundsmæssige
kontekst at idéen vil slå rod og nyde udbredelse nationalt og
internationalt.
Top
Budget Action 2
1 500 000 – 2 000 000 €
Top
Beneficiaries
Assistance to persons |
M |
F |
Unemployed |
10.0% |
10.0% |
Employed |
0.0% |
0.0% |
Others (without status, social beneficiaries...) |
40.0% |
40.0% |
|
100.0% |
|
M |
F |
Migrants, ethnic minorities, … |
0.0% |
0.0% |
Asylum seekers |
0.0% |
0.0% |
Population not migrant and not asylum seeker |
50.0% |
50.0% |
|
100.0% |
|
M |
F |
Physical Impairment |
50.0% |
50.0% |
Mental Impairment |
0.0% |
0.0% |
Mental Illness |
0.0% |
0.0% |
Population not suffering from a disability |
0.0% |
0.0% |
|
100.0% |
|
M |
F |
Substance abusers |
0.0% |
0.0% |
Homeless |
0.0% |
0.0% |
(Ex-)prisoners |
0.0% |
0.0% |
Other discriminated (religion, sexual orientation) |
0.0% |
0.0% |
Without such specific discriminations |
50.0% |
50.0% |
|
100.0% |
|
M |
F |
< 25 year |
0.0% |
0.0% |
25 - 50 year |
45.0% |
55.0% |
> 50 year |
0.0% |
0.0% |
|
100.0% |
Assistance to structures and systems and accompanying measures |
Rating |
Discrimination and inequality in employment |
* |
Top
Empowerment
With beneficiaries
Participation |
Promoting individual empowerment |
Text available in
Empowerment står centralt i udviklingen af Erhvershuskonceptet. Som der
er redegjort for i forskellige afsnit i projektbeskrivelsen bliver
handicappede let "usynlige" for sig selv og andre gennem den
marginaliseringsproces som kun få handicappede kan unddrage sig. Det er
derfor af selvstændig betydning at tilrettelægge og gennemføre projektet
med den maksimale ligeværdige inddragelse af de handicappede, der er med
i projektet. Denne ambition understøttes af at de handicappede er den
dominerende medarbejdergruppe.
Der vil blive tilstræbt, at der sker ændringer på en række niveauer,
idet det indledningsvist må bemærkes, at Erhvervshuskonceptet bygger på
"almindeligheden", det vil sige arbejder indenfor rammerne af den
almindelige samfunds-, forretnings- og individforståelse. Denne
overordnede forståelse åbner for at gengive handicappede (socialt
dårlige stillede) deres menneskelige, erhversmæssige og samfundsmæssige
identitet.
Konkret sigter Erhvervshuset på at bidrage til
ændringer på en række niveauer:
- I
beslutningsapparatet gennem en offensiv formidling og offensiv
eksponering af Erhvervshusets drift og resultater og gennem intensiv
lobby-virksomhed i forhold til relevante politiske aktører. En
formidlings og lobby-virksomhed, der vil ske med udgangspunkt i et
formidlingsudvalg, der overvejende består af handicappede.
-
I forhold til hidtidig praksis på revalideringsområdet gennem selve den
modsigelse, den tænkning og deraf afledte praksis, som Erhvervshuset
udgør. En praksis, der kun kan udfoldes gennem et dagligt og tæt
samarbejde med de handicappede. Gennem interview i ugeblad og andre
populære publikationer vil de handicappede (der ønsker at stå frem)
kunne inspirere og påvirke brede befolkningsslag til at se anderledes på
handicappede og deres roller som samfundsborgere og som individer.
- Erhvervshusets tilgang til empowerment bygger på en reel "bottom-up", idet
Erhvervshuset i sin tænkning bygger på og i sin praksis er afhængig af,
at de handicappede deltager i alle beslutninger fra de jordnære
praktiske til det filosofisk overordnede. Den reelle "bottom-up" kommer
til udtryk gennem at de handicappede er de primære aktører i den
sædvanlige arbejds- og beslutningsmæssige praksis såvel som i den
udadvendte salgs- og formidlingsvirksomhed.
- Læringen i
erhvervshuset er baseret på en "learning-by-doing" model, som såvel i
sit forretningsområde som i sin udførelse er baseret på interaktion for
formidling. Dette modeludgangspunkt indebærer at den psykologiske
mekanisme, der gør at vi dannes i hinandens billeder gennem at tale,
være og arbejde sammen ændres fra at give et "billede" af den enkelte i
såvel gruppe - som samfundsmæssig sammenhæng som marganiliserede og
udstødt til at give et "billede" af et arbejdende menneske i en
almindelig erhvervsvirksomhed. Herigennem gives den enkelte en legitim
eksistens som almindelig borger såvel set med samfundets som med den
enkeltes øjne.
- Evalueringen af Erhvevshuset vil lægge vægt
på at belyse hvilke former beslutningsprocessen antager med henblik på
at afdække og beskrive den reel indflydelse de handicappede har.
Empowerment står centralt i udviklingen af Erhvervshus-konceptet.
Erhvervshuset sigter på at bidrage til ændringer på en række niveauer
gennem inddragelse af de handicappede i beslutnings- og
formidlingsprocesser.
Between national partners
N.C.
Top
Transnationality
Percentage of the budget for transnational activities
Transnational Co-operation Partnerships
Top
Background
Involvment in previous EU programmes
Top
National Partners
Top
Agreement Summary
Text available in
In many places in Europe people are trying to do something different to
strengthen the integration in the labour market of citizens with visual
impairment.
Finland, Poland, Switzerland, Austria, France and The United Kingdom
have expressed their direct wish to cooperate on the vision of the
project.
Other countries which have recently become members of the EU
have at a conference joining experts in the Netherlands expressed great
interest in participating in an information network about the Business
House and the experience gained in connection with the creation and the
running of the Business House.
The joint aspect of the
transnational cooperation will be bound up with the development of
common minimum educational standards and the development of common
software and telephony. This will make it possible even for the totally
blind to enter this field of activity, but also to work with the same
tasks across borders. At the same time, this field of activity generates
good possibilities for increased mobility in the EU labour market.
The overall objective of the project is though specific activities to
contribute to the breakdown of barriers in relation to education and
work and as regards attitudes. This will be obtained though a whole new
form of active occupational rehabilitation based on proper business
activity, but whose contents to a large extent is educational.
Through professional cooperation on projects and common exchange of
knowledge, a joint need has been identified to act in a different way in
order to promote the common European as well as the individual country's
national aim concerning inclusion and development of the vision of the
spacious labour market.
The partners in the project all work in a
concrete way with visually impaired persons and other persons with
disabilities on education and jobs. There is a specific wish to develop
or further develop the educational and business areas within
telemarketing, call centre and customer service.
Denmark is a
pioneer in the field of health. The different levels of the partnership
will focus on the contents of the education, the method, the educational
level, the vocational competence, the development of software and
telephony, the establishment of the business model in the partnership
countries as well as the exchange of specific experience gained and
mutual monitoring.
One of the common outcomes will be the
possibility to increase the mobility in the EU labour market also for
people with (visual) impairment.
Foreign partners
Primary cooperation partners:
Svenska Yrkesinstitut - Enheten for
fortbilding og kundtjäneste
Contact person:
Johan Lindberg -
JOHAN.LINDBERG@SYI.FI eller WWW.SYI.FI
Kunstgårdsvägen 30 A
65380 Vasa
Finland
RNC. The royal national college for the blind,
Hereford, England
Contact person:
Shirley Evans - se@rncb.ac.uk
1 College Road
Hereford HR1 1EB
England
C.F.R.P. de
l.Á.V.H. - Centre de Formation et de Rééducation
Contact person:
Phillippe Chazal - ph.chazal@avh.assofr
Professionelle de l´Association Valentin Haüy
5 rue Duroc
75343 Paris - Cedex 07
France
Spóldzielnia Nowa Praca Niewidomych
Contact person:
Kazimierz Lemanczyk - npn@npn.com.pl eller www.pzn.org.pl
Ul. Konwiktorska 9
00-216 Warsaw
Poland
Secondary cooperation
partners:
BFI - Berufsförderungsinstitut Steiermark
Contact person:
Wali Berger - wali.berger@bfi-stmk.at
Asperngasse
2-4,
8020 Graz
Austria
Schweizerischer Blinden- und
Sehbehindertenverband
Contact person:
Hans Keller
hans.keller@sbv-fsa.ch eller www.sbv-fsa.ch
Laupenstrasse 4
3008
Bern
Switzerland
And the European cooperation organisation
(NGO):
CEEH - Conféderation Européenne pour L'emploi des
handicapés
c/o RNIB Education and employment centre
20
Nottingham
England
CEMA-NET
Common
interests/methodology/underlying problem
Underlying
problem
In each nation of the TCA members there is a need
for a qualified workforce. However certain sections of the work force
are not being considered as being able to fill that demand. Those
sections are represented among others by Disabled people (e.g. visually
impaired individuals), elderly people (45+), migrants, long term
unemployed, women, and less qualified individuals and other specific
target groups.
Within companies there is aclittle movement on all
levels to change working conditions, to offer of vocational guidance,
and to modify the accessibility for marginalised target groups. On the
other hand employees themselves might take too little initiative in
reflecting on their career options and are not taking the necessary
actions.
In the context of a globalised economy and of a unified
Europe, an increase in labour market movement across national borders
becomes an integral part of an individual work experience. This requires
additional skills and knowledge of employees. The extend of the ability
to work together with a multitude of cultures in appropriate ways will
determine the success or the failure of an employee. Jobs become,
therefore, more complex and demanding, and jobs for unskilled and
semi-skilled employees lose importance or are moved, due to cost factors
to developing countries. A part of the TCA member states workforces are
not equipped to handle the demands of the more complex service oriented
jobs. For this reason in these countries skill of these target groups
have to be developed that enables them to remain an active member of the
workforce.
Common interest
The common interest
of this TCA is to develop and find new and innovative methods of
promoting diversity as a powerful resource within the workforce as well
as working on the different levels within the companies. Diversity in
this case refers to the following target groups: disabled people (e.g.
visually impaired individuals), elderly people (45+), migrants, long
term unemployed, women(specially women on maternity leave), less
qualified individuals and other specific target groups.
A special
character of this transnational partnership is the fact that most of the
DPs have a lot experiences in working with minorities concerning
(re-)integration to the labour market. So there is a big interest to
learn from eachother and to evaluate the pros and cons.
Interests
in detail:
-To work for making labour market receptive to the
employment of qualified employees from a diversity background
-To
support and advise companies in promoting, detecting and utilizing not
apparent qualifications in their diverse workforce
-To encourage
business organizations and companies to employ qualified individuals
mentioned in the target groups
-To bring about innovative
organizational development strategies allowing for the target groups to
keep their employment and to contribute to future challenges
-To
promote self-reflection and forms of self-organised learning to promote
employability of a diverse workforce.
Methodology
Exchange and development within workgroups:
The participants of the
TCA, being experts themselves from different fields, are planning to set
up different thematic workgroups. Seminars and/or conferences presenting
the work results are organized by a thematic workgroup for all other
working groups and are open to other experts and interested individuals.
At this, mainstreaming will be started and will focus on special target
groups (e.g. companies), politicians and other representatives of public
decision makers.
A Steering group will manage organizational,
formal and strategic tasks and requirements.
Website and
communication platform:
A website will be developed, serving
as a communication platform on two levels. On the firts level the
website will document the evolution of the project to the public. On the
second level it will serve as a communication tool for the involved
members.
The TCAs activities will be evaluated on the process and
content level. Success Criteria will be developed commonly by the TCA
Members.
Evaluation:
The TCAs activities will
be evaluated on the process and content level. Success Criteria will be
developed commonly by the TCA Members of the Steering group.
The TCA
being comprised of eight nations coming from all areas of Europe
(including new EU member states) represents in itself a rich diversity
and thus at hand has resources of handling and promoting the issues it
addresses.
Geographically the TCA presents a North-South as well
as a West-East Axis. Thematically involved in a number of labour market
issues support and exchange are brought together. Thus challenges faced
by the European labour market can be addressed from a multitude of
angles.
The TCA consists of altogether 8 partners and might
become complex in its management. All the partners itself are aware of
this situation and will structure their activities to work efficiently
in bringing about innovations, also the structure of the transnational
cooperation wille be designed to successfully face this problem.
The common objectives of the DPs
The common objectives of the DPs
are the development of business learning models and thereby promoting
the maintenance of workforces by improving working conditions and
identifying areas of new ways to enter the job market for marginalised
collectives.
Learning and sharing from other TCA partners and
identifying good practices is another objective resulting in the
transfer of know-how and strategies from national to translational
projects and vice versa concerning labour market and management systems.
As a matter of course the TCA will provide outputs to broader prospects as
results of discussions across the border and period of time.
The (common/complementary) products/deliverables foreseen
Common
products and results of the TCA’s thematic working groups will be:
- joint strategies focusing on different topics
- reports of discussions
and processes within the workgroups
- seminars/conferences
-
website
- study visits/tours,
- CD-ROMs, database on good practice
examples,
- Publications
- Communication strategies for
translating products into policy making
Link to TCA:
https://equal.cec.eu.int/equal/jsp/tcaView.jsp?id=3765&ffTCAMajorVersion=1&ffTCAMinorVersion=0
VIPs INTO JOBS
Common
interests/methodology/underlying problem
Both Development
Partnerships (DPs) are working with the same target group, i.e. the
blind and the partially sighted. The target group in both Partnership
countries suffers from similar problems. The national projects of the
two DPs involve addressing some of the most important issues for
visually impaired people, in particular in the area of employment and
education. Common problems facing visually impaired people in both
countries are high unemployment rates, low educational achievement
rates, low aspirations and discrimination from employers and other
people.
The national projects of the two DPs involved place
special emphasis on improving the situation of the visually impaired on
the labour market. The Transnational Partnership focuses on a “strategy
for empowerment”.
The shared goal of the Partners is to
create (in their respective countries) the right circumstances that will
enable the visually impaired to obtain and keep employment based on
their professional and interpersonal skills. The Partnership believes
this will be possible when:
- the visually impaired continuously
and actively improve their motivational and social skills by
participating in group training sessions and individual work tasks
-
the visually impaired try out and improve the skills they have learned
in the business environment.
The Transnational Partnership refers
to this approach as a “strategy for empowerment”.
The common objectives of the DPs
The common objectives of the DPs
are:
- To help the visually impaired improve the interpersonal
skills that will enable them to obtain and maintain employment
- To
create and continuously enhance the learning process, consisting in
group training sessions, individual work tasks and the provision of
professional advice and counselling in the area of interpersonal skills
- To support the visually impaired in their efforts to learn essential social
skills from other people who either have or do not have problems with
their sight
- To enable the visually impaired to use, try out and
improve the skills they have learned in the business environment
- To
present successful methods and models for a “strategy for empowerment”
discovered in each country, as well as learn from each other and adapt
new strategies.
The (common/complementary)
products/deliverables foreseen
The present Transnational
Partnership will prepare a document that will provide a summary of good
practice methods for a “strategy for empowerment”. This report will
include a brief description of the methods and models used in each
country involved, various lessons learned during the projects and also a
comparison of different approaches and common conclusions adopted by the
Transnational Partnership. The English version of the report will be
accessible in electronic version.
The product will be made
available in accessible formats via the Partners' websites through
specific links before 31st December 2007.
Link til TCA:
https://equal.cec.eu.int/equal/jsp/tcaView.jsp?id=4498&ffTCAMajorVersion=1&ffTCAMinorVersion=0
Last update: 23-12-2005 Top
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Rymarksvej 1
2900
Hellerup
www.ibos.dk
Tel:+45 39 45 25 45
Fax:+45 39 45 25 25
Email:jh@ibos.dk
|
|
Responsibility in the DP: |
Co-ordination of experimental activities
Design of the project
DP managing organisation
Evaluation
Monitoring, data collection
Transnational partnership
|
Type of organisation: | Other |
Legal status: | Non-profit private organisation (including NGO...) |
Size: | Staff 10-50 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Text available in
Instituttet for Blinde og Svagsynede er en landsdækkende institution med
spidskompetencer indenfor udvikling, uddannelser og
erhvervsmæssig revalidering af unge og voksne med synshandicap.
IBS-Erhverv udbyder aktuelt 9 uddannelser med erhvervsmæssig kompetence samt
løbende erhvervsrettede træningsforløb.
Synshandicappede fra hele landet er under uddannelse i IBS-Erhverv, med
erhvervsresultat på mellem 60 - 80% efter endt uddannelse.
Janne Hansen er leder af IBS-Erhverv.
Uddannet socialrådgiver,
diplomeksamen i forskning og evaluering af socialt arbejde, uddannet
systemisk konsulent.
Erfaringer med projektledelse og
projektansvar: Horizon 1. og 2. projekter : 1.9.94 - 31.12.97 og 1.1.98
- 30.6.20; Mål 3: 1.8.02 - 31.12.04;
Koordinationsudvalgsprojekter: 1.11.99 - 31.3.00, 1.12.00 - 31.3.02 og
1.01.01 - 31.3.02; Samarbejdet i partnerskab: Grundtvig 1 - 1.11.01 -
31.10.03
Connie Hasemann er direktør for Telehandelshus Smba og
ansvarlig for telemarketinguddannelsen på IBS-Erhverv. Uddannet indenfor
handel og service. Merkonom i markedsføring. Mange års erhvervserfaring fra
det private erhvervsliv, senest som direktør for
telemarketingbureauet MR Telemarketing Aps.
Har været
projektmedarbejder på ovennævnte Horizon projekter og projektleder på 2
projekter bevilget af Koordinationsudvalget.
Anna Grabowski Öberg
er AC- og projektmedarbejder i IBS-Erhverv og underviser i IT.
Uddannet Cand. Merc. Int. fra Handelshøjskolen i København med
international udvikling og kommunikation som specialeområde.
Derudover projektansat i European Council of Service Providers of
Institutes for Visually Impaired Persons) www.ecserprovip.org
Evalueringen forestås af Human House A/S v/konsulent Ove Lund.
Human House A/S er et velkonsolideret konsulentfirma med 10 års
driftserfaring.
Ove Lund er cand. psych. med stor erfaring i
EU-projekter, evaluering og formidling.Ove Lund hjemtog sin første
EU-bevilling i 1984 og har jævnligt modtaget og administreret betydelige
EU-bevillinger siden.
Ove Lund har arbejdet med evaluering i en
række sammenhænge: stofmisbrugere, revalidender, sygedagpengemodtagere,
unge kriminelle,
nydanske kvinder m.v. og har udgivet rapporter samt
formidlet resultater gennem alle medier i betydeligt omfang.
Ove
Lund har bl.a. arbejdet i/for Dag- og Døgncenteret, Dansk Råstof, KAD,
Kriminalforsorgen, Udviklingscenter for beskæftigelse på
særlige vilkår, Koefoeds Skole, Egmont-Fonden og Næstved Kommune.
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Hansen |
Janne |
+45 39 45 25 45 |
jh@ibos.dk |
Project management |
Hasemann |
Connie |
+45 39 45 23 33 |
ch@ibs-erhverv.org |
Assistant project management |
Last update: 23-12-2005 Top
AF Storkøbenhavn
Vesterbrogade 123
1620
København V
www.af.dk
Tel:+45 33 55 10 20
Fax:+45 33 55 10 72
Email:-
|
|
Responsibility in the DP: |
|
Type of organisation: | Public authority (national, regional, local) |
Legal status: | Public organisation |
Size: | Staff 10-50 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Lundsteen |
Kai |
+45 33 55 10 20 |
r01klu@af-dk.dk |
Project |
Last update: 23-12-2005 Top
Blindehuset - Færoya Blindastovnur
Islandsvegur 10 A
Postbox 2074
FO-165
Agir - Faroe Islands
Tel:+45 298 318 222
Fax:
Email:
|
|
Responsibility in the DP: |
|
Type of organisation: | Enterprise |
Legal status: | Private |
Size: | Staff < 10 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Kass |
Karin |
+45 298 318 222 |
blind@post.olivant.fo |
Project |
Last update: 23-12-2005 Top
GNNETCOM
Metalbuen 66
2750
Ballerup.
www.gnnetcom.dk
Tel:+45 72 11 86 66
Fax:
Email:
|
|
Responsibility in the DP: |
|
Type of organisation: | Enterprise |
Legal status: | Private |
Size: | Staff 10-50 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Pedersen |
Henrik Elbæk |
+45 72 11 86 86 |
hep@gnnetcom.dk |
Project |
Last update: 23-12-2005 Top
Nykredit AS
Kalvebod Brygge 20
1780
Copenhagen V
www.nykredit.dk
Tel:+45 33 75 97 27
Fax:
Email:
|
|
Responsibility in the DP: |
|
Type of organisation: | Enterprise |
Legal status: | Private |
Size: | Staff 50-250 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Text available in
Entreprise
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Beckmann |
Erik |
+45 33 75 97 27 |
eb@nykredit.dk |
Project |
Last update: 23-12-2005 Top
Steen Scheffler ApS
Paul Bergsøes Vej 2
2600
Glostrup
www.scheffler.dk
Tel:+45 43 45 14 51
Fax:
Email:
|
|
Responsibility in the DP: |
|
Type of organisation: | Enterprise |
Legal status: | Private |
Size: | Staff < 10 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Scheffler |
Steen |
+45 43 45 14 51 |
s@scheffler.dk |
Project |
Last update: 23-12-2005 Top
Telecom Scandinavia A/S
Bernhard Bangs Alle 31
2000
Frederiksberg
www.telecomscandinavia.dk
Tel:+45 33 11 20 00
Fax:
Email:
|
|
Responsibility in the DP: |
|
Type of organisation: | Enterprise |
Legal status: | Private |
Size: | Staff 10-50 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Vad |
Søren |
+45 33 11 20 00 |
sv@telecomscandinavia.dk |
Project |
Zinck |
Henrik Bo |
+45 33 11 20 00 |
sv@telecomscandinavia.dk |
Project |
Last update: 23-12-2005 Top
Telehandelshus Smba
Rymarksvej 1
2900
Hellerup
www.telehandelshus.dk
Tel:+ 39 40 01 09
Fax:+45 39 61 92 88
Email:
|
|
Responsibility in the DP: |
|
Type of organisation: | Enterprise |
Legal status: | Private |
Size: | Staff < 10 |
NUTS code: | |
Date of joining / leaving: | 18-06-2004 / |
|
Contact person(s)
Name |
First name |
Phone |
E-mail |
Responsibility |
Jensen |
Inge |
+45 89 29 22 81 |
|
Project |
Last update: 23-12-2005 Top
Warning! This section is not meant to be read directly, but rather be navigated through from the main page above.
Business House
Rationale
Text available in
Projektets mål er at demonstrere et nyt koncept for en helhedsorienteret
revalideringsindsats for synshandicappede og andre med fysiske handicap
- ved etablering af et erhvervshus som en selvstændig økonomisk enhed.
Indholdet består i at etablere og drive en kombineret
forretnings/uddannelsesvirksomhed, der arbejder med callcenter- og
kundeservice og at uddanne/træne handicappede i et forretningsområde med
gode nationale og transnationale beskæftigelsesmuligheder. De forventede
effekter er konkret jobskabelse; at nedbryde barriererne overfor
handicappede på virksomheder gennem eksemplets magt; at udvikle ny
software- og telefoniredskaber der kan bruges af blinde; at udvikle en
transnational erfaringsmodel; at initiere et intensivt nationalt og
transnationalt samarbejde; at arbejde for at callcenter uddannelsen
bliver kompetencegivende og danner grundlag for fælles internationale
uddannelsesstandarder.
Forberedelsesfase: 1. november 2004 til 30. april 2005
Gennemførelsesfase: 1. maj 2005 til 30. april 2008
Top
Objective
Text available in
Barrierer
Der er mange barrierer for de synshandicappede der ønsker at få
erhvervsmæssig beskæftigelse:
- Udviklingscenteret for
Specialrådgivning har påpeget behovet for en særlig
arbejdsmarkedsindsats for borgere med synsproblemer (Rapport fra
arbejdsgruppen om amternes tilbud på synsområdet, 2002).
- Socialforskningsinstituttet har dokumenteret at synshandicappede har den
laveste beskæftigelsesgrad. Desuden at manglende sociale og personlige
kompetencer udgør en generel barriere, hvorfor den erhvervsmæssige
revalideringsindsats skal indeholde såvel faglig oplæring som
empowerment og tæt virksomhedstilknytning - at der alt i alt skal være
tale om en helhedsorienteret revalideringsindsats.
(Socialforskningsinstituttet: Handicap og beskæftigelse - et
forhindringsløb 04:03, 2004)
- Instituttet for Blinde og
Svagsynede gennemførte i 2002 en holdningsundersøgelse blandt 271
arbejdsgivere. Resultatet viser at arbejdsgivere på den ene side ikke
vil være afvisende overfor ansættelse af synshandicappede, på den anden
side - den konkrete - opfattes synshandicap som et handicap der vil
påvirke bundlinjen negativt. ("joblinjen.dk", effektundersøgelse,
Instituttet for blinde og svagsynede, 2003)
- Dansk Blindesamfund
har gennem flere undersøgelser dokumenteret at der er væsentlige
barrierer for synshandicappedes integration på arbejdsmarkedet
(Delrapport 6 Kastebold - Dansk Blindesamfund).
Bidrag til
udvikling af beskæftigelsespolitikken
Erhvervshuset vil
bidrage til at flere blinde og svagsynede samt andre handicappede kan
indtræde på arbejdsmarkedet og gennem sin praksis såvel direkte som
indirekte medvirke til at udvikle beskæftigelsespolitikken for
handicapgrupper. Som følge heraf forventes det at et større antal
handicappede kan komme i arbejde end det er aktuelt er tilfældet.
SFI anfører at flere handicappede kan komme i arbejde hvis:
1.
Virksomhedernes motivation for at ansætte (syns-)handicappede øges
2. Handicappede ikke ser deres handicap som en forhindring
Det fordrer
en helhedsorienteret indsats bestående af 3 områder:
1.
Tilrettelæggelsen af den egentlige revalideringsindsats
2.
Virksomhedernes parathed/holdning til at ansætte medarbejdere med
handicap
3. Den handicappedes forudsætninger for at blive en del af
arbejdsmarkedet
(SFI, Handicap og beskæftigelse - et forhindringsløb,
04-03, 2003)
Instituttet for Blinde og Svagsynede gennemførte i
2001 en effektundersøgelse blandt 78 mennesker der havde afsluttet deres
erhvervsrettede træning og uddannelse på IBS-Erhverv. Her blev det
fundet, at 60% af respondenterne fortsat var i arbejde. Endvidere at
respondenterne var tilfredse med deres jobsituation. Resultatet peger
på, at det er muligt at nå rigtig gode resultater gennem en metodisk
og helhedsorienteret indsats der sker i samarbejde med almindelige
virksomheder ("joblinjen.dk", effektundersøgelse, Instituttet for blinde
og svagsynede, 2003)
IBS-Erhverv har gennem metodeudvikling og
praksis opnået resultater der efterspørges i lignende internationale
institutioner.
Socialforskningsinstituttets nævner i kapitlet
"Tre gode eksempler på integration af handicappede medarbejdere" den
lille virksomhed "Telehandelshus" der indgår som et
uddannelses-/virksomhedskoncept i IBS-Erhverv. (SFI, Handicap og
beskæftigelse - et forhindringsløb, 04-03, 2003)
På
denne baggrund har Koordinationsudvalget i Københavns Kommune fundet at
tanken om at udvikle en egentlig virksomhed som mål og middel for at
bringe (syns-)handicappede i arbejde er udtryk for en sådan nytænkning,
at Koordinationsudvalget har bevilget midler til et 9 måneders
forprojekt, til den første research omkring muligheden for og realismen
i at etablere et "Erhvervshus".
Forprojektet bekræfter
at der fra såvel det nationale partnerskab - der hovedsagelig består af
erhvervsvirksomheder - som fra det transnationale partnerskab - der
hovedsagelig består af uddannelses- og revalideringsinstitutioner - er
tillid til at det erhvervsmæssige felt og det uddannelsesmæssige
indhold, som planerne for Erhvervshuset repræsenterer er perspektivrigt
og forventes at være jobskabende for
syns- og andre handicappede.
Sammenhæng mellem projektets indhold og det aktuelle kvalifikationsbehov på
arbejdsmarkedet.
Erhvervshuset koncentrerer sin forretnings- og
uddannelsesmæssige indsats om callcentervirksomhed.
Callcentervirksomhed er et vækstområde nationalt såvel som
internationalt. Et stadig større antal virksomheder betjener sig af
callcentre.
Området er derfor også forretningsmæssigt
interessant. De erfaringer Instituttet for Blinde og Svagsynede har
indhøstet gennem IBS-Erhverv bekræfter at callcentervirksomhed er såvel
et beskæftigelses- og udviklingsområde for blinde og svagsynede såvel
som et forretningsområde i vækst.
Det er denne positive
dobbelthed der gør at Instituttet for Blinde og Svagsynede nu ønsker at
etablere en selvstændig callcentervirksomhed på et forretningsmæssigt
grundlag. Telefoniopgaver har traditionelt været et arbejdsområde for
blinde og svagsynede. Disse klassiske opgaver er erstattet af de
muligheder som IT med dertil hørende teknikker (syntetisk tale,
talegenkendelse og andre synskompenserende teknologier) i dag giver
mulighed for. Dette åbner helt nye uddannelses- og
beskæftigelsesmuligheder for blinde og svagsynede.
For at
kunne følge med i konkurrencen på callcenterområdet er det dog nødvendigt
til stadighed at udvikle den software der er forudsætningen for at
synshandicappede kan varetage jobfunktionerne i Erhvervshuset og i andre
callcentervirksomheder.
Top
Agreement Summary
Text available in
Mange steder i Europa arbejdes med at gøre noget der er anderledes for
at styrke inklusion på arbejdsmarkedet for borgere med synsproblemer.
Fra Finland, Polen, Schweiz, Østrig, Frankrig, England er der udtrykt
direkte ønske om at indgå i et samarbejde omkring projektets vision.
Andre lande der er nye i EU har på en ekspertkonference i Holland i foråret
2004 givet udtryk for stor interesse i at deltage i et
informationsnetværk omkring Erhvervshuset og de erfaringer der bliver
indhøstet i forbindelse med etableringen og driften af Erhvervshuset.
Det fælles i det transnationale samarbejde vil være knyttet til udvikling af
fælles minimum uddannelsesstandarder, udvikling af fælles software samt
telefoni, der ikke alene vil gøre det muligt for selv helt blinde at gå
ind i arbejdsområdet, men også at kunne arbejde med samme opgaver på
tværs af grænser.
Samtidig giver dette arbejdsområde
gode muligheder for øget mobilitet på arbejdsmarkedet i EU.
Projektets formål er overordnet, gennem konkrete aktiviteter, at medvirke til
at opløse barrierer såvel i forhold til uddannelse og arbejde som i
forhold til holdninger. Dette søges nået gennem en helt ny form for
aktiv erhvervsmæssig revalidering der er baseret på en egentlig
virksomhedsdrift, men som samtidig har et stort uddannelsesmæssigt
indhold.
Gennem professionelt samarbejde omkring projekter og
almindelig vidensdeling, er der identificeret et fælles behov for aktivt
at handle anderledes for at fremme såvel den fælles europæiske som det
enkelte lands nationale målsætning om inklusion og udfoldelse af
visionen om det rummelige arbejdsmarked.
Projektets partnere
arbejder alle konkret med synshandicappede såvel som med andre
handicapgrupper omkring uddannelse og job.
Konkret er der ønske
om at udvikle/videreudvikle uddannelses- og erhvervsområdet indenfor
telemarke-ting/callcenter/kundeservice.
Danmark er foregangsland
indenfor området som helhed. Partnerskabets forskellige niveauer vil
være fokuseret omkring uddannelsens indhold, metode, uddannelsesniveau,
erhvervsmæssig kompetence, udvikling af software og telefoni og
etablering af virksomhedsmodellen i partnerskabslandene samt om
udveksling af konkrete erfaringer og gensidig supervision.
Et af
de fælles resultater vil være at muligheden for øget mobilitet på
arbejdsmarkedet i EU også vil gælde (syns-) handicappede.
Udenlandske partnere
Primære samarbejdspartnere:
Svenska Yrkesinstitut - Enheten for fortbilding og kundtjäneste
Kontaktperson:
Johan Lindberg - JOHAN.LINDBERG@SYI.FI eller WWW.SYI.FI
Kunstgårdsvägen 30 A
65380 Vasa
Finland
RNC. The royal
national college for the blind, Hereford, England
Kontaktperson:
Shirley Evans - se@rncb.ac.uk
1 College Road
Hereford HR1 1EB
England
C.F.R.P. de l.Á.V.H. - Centre de Formation et de
Rééducation
Kontaktperson:
Phillippe Chazal -
ph.chazal@avh.assofr
Professionelle de l´Association Valentin Haüy
5 rue Duroc
75343 Paris - Cedex 07
Frankrig
Spóldzielnia Nowa
Praca Niewidomych
Kontaktperson:
Kazimierz Lemanczyk -
npn@npn.com.pl eller www.pzn.org.pl
Ul. Konwiktorska 9
00-216
Warsaw
Polen
Sekundære samarbejdspartnere:
BFI - Berufsförderungsinstitut Steiermark
Kontaktperson:
Wali
Berger - wali.berger@bfi-stmk.at
Asperngasse 2-4,
8020 Graz
Østrig
Schweizerischer Blinden- und Sehbehindertenverband
Kontaktperson:
Hans Keller hans.keller@sbv-fsa.ch eller www.sbv-fsa.ch
Laupenstrasse 4
3008 Bern
Schweiz
Samt den europæiske
samarbejdsorganisation (NGO):
CEEH - Conféderation Européenne
pour L'emploi des handicapés
c/o RNIB Education and employment
centre
20
Nottingham
England
Link to TCAs
CEMA-NET:
https://equal.cec.eu.int/equal/jsp/tcaView.jsp?id=3765&ffTCAMajorVersion=1&ffTCAMinorVersion=0
VIPs INTO JOBS:
https://equal.cec.eu.int/equal/jsp/tcaView.jsp?id=4498&ffTCAMajorVersion=1&ffTCAMinorVersion=0
Top
Rationale |
|
|
|
|
|
|
|