1. Beholdere til skarpe og spidse genstande
Disse er plastik- eller metalbeholdere, som er konstrueret til sikker opbevaring og bortskaffelse af kanyler og andre skarpe genstande, f.eks. ituslået glas, som du kan støde på under dit arbejde. Der fås mange forskellige former og størrelser fra lommestørrelse til industristørrelse (f.eks. til medicinske formål). Anskaf dem lokalt efter behov. Når de er fyldt, skal de bortskaffes korrekt i henhold til lokale procedurer.
2. Ampulåbnere
Disse er hærdede plastikposer, hvori ampuller med reagenser til narkotikatest kan indsættes og åbnes sikkert, hvilket mindsker risikoen for snitsår og hudafskrabninger fra glasstykker.
3. Sikkerhedsknive
Der kan fås en række sikkerhedsknive, som er designet til at beskytte fingrene mod skader under skæringen. Et blad, der kan trækkes ind eller dækkes, er naturligvis sikrere end en åben knivsæg. Der kan anskaffes hobbyknive. De har et meget kort blad, der er beregnet til at skære blot få mm dybt, hvilket er sikrere med hensyn til åbning af pakninger.
4. Bærbar nødbelysning
Hvis det er nødvendigt at arbejde i længere tid i et dårligt oplyst område, så sørg for, at der stilles egnet bærbar nødbelysning til rådighed af den, der har ansvaret for lokaliteten. Hvis der er risiko for brand eller eksplosion, så sørg for at benytte udstyr uden iboende risici.
5. Ansigtsmasker
Ud over standardtyperne af ansigtsværn kan der fås engangsansigtsmasker til brug, hvor der er risiko for eksponering for sprøjt eller lugt. De skal dække mund og næsebor for at minimere eventuelt ubehag. Forskellige typer af ansigtsmasker med forskellige standarder giver forskellige beskyttelsesniveauer. Sørg for, at den udvalgte maske giver det korrekte beskyttelsesniveau til opgaven. See
Åndedrætsværn.
6. Andet
Hvis du arbejder på en erhvervsdrivendes adresse eller besøger et sted, du ikke kender godt, kan du få tilbudt forskelligt sikkerhedsudstyr. Det er vigtigt, at eventuelt udstyr, som du bruger:
- opfylder de påkrævede standarder
- er i god stand
- er egnet til betingelserne
- sidder korrekt på dig.
Hvis udleveret udstyr ikke opfylder disse betingelser, bør du ikke foretage prøveudtagning.
ADVARSEL: Visse typer udstyr kræver specialiseret tilpasning og uddannelse, og du bør ikke anvende det, medmindre du er uddannet i sikker brug heraf, og det er blevet tilpasset korrekt til dig.