Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Ungdomsgaranti

Hvad er ungdomsgarantien?

Ungdomsgarantien betyder, at alle EU-landene har forpligtet sig til at sørge for, at alle unge under 25 år får et tilbud af god kvalitet om

  • beskæftigelse
  • fortsat uddannelse
  • lærlingeordninger eller
  • praktik

inden for fire måneder, efter at de mister et job eller forlader uddannelsessystemet.

Alle EU-landene har forpligtet sig til at gennemføre ungdomsgarantien i Rådets henstilling fra april 2013.

Som led i støtten til ungdomsbeskæftigelsen styrker Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en bro til job ungdomsgarantien. Bl.a. sætter Kommissionen ekstra fokus på at nå ud til sårbare unge og udvider aldersmålgruppen, så unge op til 29 år er omfattet.

Hvad er der sket indtil videre?

Ungdomsgarantien er blevet til virkelighed i EU og har hjulpet millioner af unge europæere til et bedre liv.

  • Siden 2014 har over 5 millioner unge hvert år registreret sig i ordninger under ungdomsgarantien.
  • Siden 2014 har over 3,5 millioner unge, der var registreret i ungdomsgarantien, taget imod et tilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse, et praktikophold eller en læreplads. 
  • Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet direkte støtte til over 2,4 millioner unge i EU.

Videoer: Ungdomsgarantien/Fortællinger og projekter

Fem år efter ungdomsgarantien blev søsat, går det væsentlig bedre for de unge på arbejdsmarkedet:

  • Der er 2,3 millioner færre unge arbejdsløse i EU og 1,8 million færre unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.
  • Ungdomsledigheden er faldet fra højdepunktet på 24 % i 2013 til 14 % i 2019.
  • Andelen af 15-24-årige, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, faldt fra 13,2 % i 2012 til 10,3 % i 2018.

Den forbedrede økonomiske situation i Europa har været til gavn for de unge. Fremskridtene tyder også på, at ungdomsgarantien har gjort en forskel. Den har skabt muligheder for unge og fungeret som en stærk drivkraft for strukturreformer og innovation.

Kommissionen vil støtte den fortsatte udrulning af nationale ungdomsgarantiordninger. EU's engagement i ungdomsgarantien indgår også fremover i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Meddelelse: Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år

Faktablad om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Succeshistorier

Du kan se en oversigt over andre nationale reformer og initiativer i

Hvordan fungerer ungdomsgarantiordningerne?

Ungdomsgarantien har flyttet sit fokus til tidlig indsats og opsøgende arbejde over for unge, som ikke er i job eller under uddannelse. Den har desuden tydeliggjort manglen på hjælp til unge arbejdsløse. Som et resultat af det har størstedelen af de offentlige arbejdsformidlinger forbedret og udvidet deres tilbud om hjælp til unge.

Reformer af lærlingeuddannelser og praktikophold har bidraget til at forberede de unge bedre til arbejdsmarkedet og til at give dem relevante færdigheder. Koordineringen mellem beskæftigelses-, uddannelses-, social- og ungdomspolitikkerne er også blevet bedre. Og dertil kommer, at der er oprettet nye partnerskaber med arbejdsmarkedets parter, tjenester, der hjælper unge, og ungdomsorganisationer.

Endelig har EU støttet medlemslandene i udarbejdelsen af deres nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien. Kommissionen hjælper med at overvåge implementeringen af de nationale ordninger og fremmer vidensudveksling gennem programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi og en række aktiviteter, der finansieres under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI).

Finansiering

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er, sammen med betydelige målrettede investeringer fra Den Europæiske Socialfond, EU's vigtigste økonomiske ressource til støtte for gennemførelsen af ungdomsgarantien i de enkelte lande i perioden 2014-2020.

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet begyndte med 6,4 mia. euro, der var øremærket til de medlemslande, der har størst ungdomsarbejdsløshed. Takket være den positive effekt blev det i 2017 øget til 8,8 mia. euro.

Ved at prioritere ungdomsbeskæftigelsen højt i deres budgetter kan medlemslandene undgå stigende omkostninger i fremtiden.

Del denne side