Samarbejde i København fører til smart innovation

Takket være projektet Smart Innovation har Region Hovedstaden fået 68 nye innovative virksomheder, som skaber nye job, tiltrækker højtuddannet arbejdskraft til området og er med til at løfte regionens levestandard. 

Flere værktøjer

 
Smart Innovation helped Logos Logit get its chipset to market. ©Scion DTU A/S Smart Innovation helped Logos Logit get its chipset to market. ©Scion DTU A/S

" Som virksomhed har vi fået masser af knowhow i vores samarbejde, og vi har desuden nu en færdig prototype, som vi kan teste på markedet. […] Jeg vil helt sikkert anbefale andre virksomheder at deltage i Smart Innovation, da man får udvidet sit netværk og ender med at have en fungerende prototype. "

Jannick Holm, CEO Logos Logit

For at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan konkurrere på det globale marked, skal de beherske og være i stand til at kommercialisere komplekse teknologier og styrke deres innovationsevne. 

Det EU-finansierede projekt Smart Innovation hjælper danske SMV'er i Region Hovedstaden med at gøre lige præcis dette. Ved at udnytte den videnskabeligt funderede ekspertviden på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og samtidig arbejde målrettet med virksomhedsudvikling kan de deltagende SMV'er øge deres potentiale for at blive innovative, globale virksomheder. 

En ramme for innovation

Projektet giver SMV'erne en optimal ramme, som hjælper dem med at blive mere innovative. For eksempel fremmer projektet muligheder for samarbejde mellem deltagende SMV'er og forskere fra universitetet. Erfaringen viser, at disse to grupper ikke altid »taler samme sprog« og ofte har forskellige tilgange til forskning og innovation, så Smart Innovation giver dem et sæt ledelsesprocesser, som tydeligt fastlægger ansvarsområder, målsætninger og mål igennem hele samarbejdet.

De deltagende virksomheder får især fordel af:

  • en solid og dokumenteret platform til øget samarbejde med DTU
  • 400 timers målrettet rådgivning fra forskere ved DTU 
  • skræddersyet virksomhedsrådgivning med fokus på kommercialisering af innovationer. 

Takket være projektet har adskillige deltagende SMV'er allerede lanceret innovative nye produkter. For eksempel har Logos Logit udviklet en fungerende prototype, som giver mulighed for samtidig trådløs monitorering af flere sensorer. Systemet kan påvise selv de mindste variationer i et apparat, som for eksempel en ændring i temperatur i et køleskab, damp i en vaskemaskine eller tryk i en tank. Når en sådan uønsket variation påvises, sender systemet en besked til slutbrugeren. Prototypen er ved at blive testet på flere hospitaler i Københavnsområdet.

Smart Innovations gav Logos Logit den nødvendige teknologi, virksomhedsudviklingssupport og markedsføringsindsigt til at komme ud af starthullerne og ind på markedet.

Regionale fordele

Projektet Smart Innovation har styrket Region Hovedstadens image som et højteknologisk centrum, hvor SMV'er kan trives. De deltagende virksomheder har udviklet værdifuld ny teknologisk viden, som de kan bruge til at udvikle prototyper og produkter i fremtiden. Desuden har de lært, hvor vigtigt samarbejde er, og hvordan de kan drage fordel af at arbejde sammen med de mange førende videnskabsfolk og forskere på Danmarks videregående uddannelsesinstitutioner. 

Samlet investering og EU-finansiering

De samlede investeringer for projektet »Smart Innovation – Markedsnær Prototypeudvikling« er 6 678 796 EUR, hvoraf EU's Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrog med 3 339 398 EUR gennem det nationale program »Innovation og bæredygtig vækst i virksomheder« for programmeringsperioden 2014-2020. 

 

Dato for udkast

17/11/2017