Inspiring non-EU countries

Flere værktøjer

 

Nyheder

    Ronald Hall, Senior External Expert og tidligere Principal Advisor for GD REGIO, giver sit personlige perspektiv på EU’s program for internationalt bysamarbejde.

    Over halvdelen af verdens befolkning bor nu i byer. Bykerner er kilden til vækst og udvikling. Det betyder, at de tiltrækker folk fra landområderne, som søger muligheder for at få en bedre indkomst, at få adgang til bedre tjenesteydelser som for eksempel uddannelse og sundhedsydelser og at sikre deres børn en bedre fremtid.

    Dette skift fra aktiviteter med lavere produktivitet i landområderne, først og fremmest traditionelt landbrug, til mere værdiskabende aktiviteter inden for produktion og mange servicesektorer er centralt for den måde, økonomier vokser på. Det er den vej, som alle de mest udviklede lande i verden har taget gennem historien, og dermed er det den model, der kopieres af nye vækstlande.

    Fordelene ved urbanisering, som især kommer fra den ressourceintensive model med byudvikling, der kendetegnede de industrialiserede landes vækst i det 20. århundrede, har ikke været uden omkostninger. Det har ført til udtynding af vores naturressourcer – herunder naturen selv – og forurening af luften, floderne og havene, som nu truer livskvaliteten i storbyerne i den udviklede verden.

    For udviklings- og vækstlandene – hvor urbanisering og økonomisk vækst går hånd i hånd – er det vigtigt fuldt ud at forstå erfaringerne fra den industrielle verden. På denne måde kan de gode praksisser, som nationale og kommunale myndigheder har udviklet i de seneste årtier, og de fejltagelser, der er gjort gennem tiden, indarbejdes i bypolitikken i vækstlandene.

    På jagt efter en win-win-løsning

    Et sådant samarbejde skaber win-win-løsninger. De industrialiserede lande kan fremvise mange resultater efter godt hundrede års urbanisering, men vi må ikke glemme, at vækstøkonomierne, som nok ikke er så tynget af traditioner, har mange innovative løsninger at dele med de industrialiserede økonomier. Faktisk findes nogle af verdens største bykerner i vækstøkonomierne i lande som for eksempel Kina og Indien samt i Latinamerika.

    Det kan dog være, at det overvældende behov for samarbejde og vidensdeling stammer fra den fælles interesse i at bevare planeten, som alle lande og kontinenter deler. Det er i stigende grad nødvendigt at stå sammen om at udvikle en model for urbanisering, der er bæredygtig, bevarer naturen og naturressourcerne og reducerer mængden af udledninger, der forurener vores byer, skader vores børns helbred og bidrager til global opvarmning. Derfor er bæredygtig urbanisering kernen i De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, som sidenhen blandt andet har ført til Ny Dagsorden for Byer, som over 170 lande vedtog i Quito, Ecuador, i 2016.

    Europa-Kommissionens Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik har formaliseret 14 dialoger for regionalpolitik og bypolitik, herunder 6 »strategiske partnere« for EU (Kina, Rusland, Brasilien, Mexico, Japan og Indien) samt østlige partnerskabslande (Ukraine, Moldova, Georgien) og lande i Latinamerika (Argentina, Chile, Peru, Colombia) og Det Centralamerikanske Integrationssystem (SICA). Selv uden sådanne aftaler er der udviklet samarbejde med andre strategiske partnere, som for eksempel Canada og Sydafrika, og regionale sammenslutninger såsom CARICOM (Det Caribiske Fællesskab), ASEAN (Asien), SACU (Det Sydlige Afrika) og UEMOA (Vestafrika).

    EU tager udfordringen med bæredygtig urbanisering meget alvorligt. Kommissæren med ansvar for regionalpolitik, Corina Creţu, forpligtede som repræsentant for EU i Quito i 2016 EU til at afsætte viden og ressourcer til at fremme Ny Dagsorden for Byer. Dette har dels en indre dimension i EU med udvikling af EU’s dagsorden for byerne som vejledning for byudviklingsprogrammerne i de 28 medlemsstater og, som nævnt nedenfor, en ydre dimension via de diplomatiske forbindelser med ikke-EU-lande.

    En drivkraft for bæredygtig byudvikling

    Den vigtigste motor, der driver den ydre dimension i dag, er programmet for internationalt bysamarbejde (IUC) (2017-2019), som har en væsentlig bestanddel, der støtter byforvaltninger i og uden for EU, så de kan arbejde sammen om temaer inden for bæredygtig byudvikling. IUC bygger på fem års pilotaktioner, især under EU’s verdensbyprojekt og URBELAC-projektet.   

    Under verdensbyprojektet (2015-2018) har byer i EU samarbejdet i et arrangement med bypar i Canada, Kina, Indien, Japan, Sydkorea, Indonesien, Vietnam, Australien og Sydafrika. Byparrene har udvekslet erfaringer om temaer som for eksempel intelligent byudvikling, energieffektivitet, affaldshåndtering, bæredygtig mobilitet osv. Under URBELAC (2011-2019), som nu går ind i sin fjerde udgave, har Europa-Kommissionen og Den Interamerikanske Udviklingsbank støttet byer i EU samt Latinamerika og Caribien (LAC). Det har skabt et EU-LAC-netværk, som fremmer udveksling af erfaringer, benchmarking og udarbejdelse af handlingsplaner. Både verdensbyprojektet og URBELAC er det håndgribelige resultat af Europa-Parlamentets støtte til internationalt diplomati på byplan.

    IUC er i gang med at oprette platforme til bysamarbejde med Kina, Indien, Japan, Latinamerika og Nordamerika. Programmet markerer, at EU’s politik for at fremme internationalt samarbejde mellem byer efterhånden er veletableret. Under IUC’s samarbejde mellem byer er omkring 70 deltagende byer på hver side i gang med at oprette nye aftaler om bysamarbejde om bæredygtig byudvikling. Det omfatter udarbejdelse af lokale handlingsplaner for integreret byudvikling. I bund og grund giver disse planer prioritet til samarbejde i sektorerne for EU’s dagsorden for byerne og Ny Dagsorden for Byer.

    Ud fra erfaringerne fra verdensbyprojektet bruger disse byer en tilgang med flere interessenter og trækker på offentlige myndigheders, virksomheders, forskningssamfundets og civilsamfundets viden og erfaringer. EU’s eget URBACT-program for netværk mellem byerne anvendes som en vigtig kilde til viden og erfaring, som støtter lokal handlingsplanlægning.

    IUC’s samarbejde mellem byer har ført til udvikling af fælles pilotprojekter, og der er underskrevet aftaleprotokoller mellem offentlige myndigheder, forskningsagenturer og virksomhedsrepræsentanter på begge sider, som sikrer projekternes fremtid på længere sigt.

    Statuering af et godt eksempel

    Et eksempel på et bypar under IUC er Parma (Italien) og Fredericton (Canada). Den canadiske bys afdeling for kulturarv og byplanlægning, vækst og fællesfaciliteter samarbejder med Parmas kontor for ligestilling og europæiske projektkontor. For at styrke det lokale demokrati arbejder de to sider på at identificere hindringer for marginaliserede gruppers politiske deltagelse og hovedårsagerne til dette samt om mulige politikker og mekanismer, der kan afskaffe dem og skabe et mere inklusivt bymiljø.

    Bologna (Italien) samarbejder med Austin (USA) på forskellige områder såsom udvikling af et sundere lokalt fødevaresystem og forbedring af ressourceeffektiviteten for at styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. Byforvaltning har haft en fremtrædende plads på dagsordenen, og for eksempel er Austin kommet frem til, at samarbejdet mellem byens kontor for bæredygtighed og kontoret for økonomisk udvikling skal være tættere.

    Rotterdam (Nederlandene) arbejder sammen med Surat (Indien). Byerne fokuserer på at tackle problemer inden for vandforvaltning som for eksempel sikring af drikkevandskvaliteten, afbødning af vandforurening fra industriudledninger, beskyttelse mod oversvømmelse og effektiv behandling af kloakspildevand. Med Rotterdam har Surat fået en kyndig partner med stor erfaring med vandforvaltning. Med Surat har Rotterdam fået en by, der skal løse udfordringerne i langt større skala, og det har allerede inspireret den nederlandske by til at ændre den måde, hvorpå de anskuer de udfordringer, de står over for.

    FÅ MERE AT VIDE

Flere nyheder

International Affairs

In the international relations arena, the Directorate General for Regional and Urban Policy acts in support of, and in cooperation with the External Relations family of Directorates General (European External action Service EEAS and DEVCO) and with DG TRADE. There is a growing interest in different parts of world in the process of European integration, not just from an institutional point of view but also in terms of the policies that promote European cohesiveness. First and foremost among the latter is European regional policy which seeks to ensure that the benefits of the single market in Europe based on the free movement of goods and services, labour and capital, are as widely spread as possible.

Principal among the features of EU regional policy that are of interest to third countries such as China, Russia and Brazil, as well as to international organisations such as MERCOSUR and ASEAN, are the financial dimension and the geographical targeting of resources between Member States and regions; the geographical and strategic objectives; and the different dimensions of the implementation system. So far as countries in the European Neighbourhood are concerned the EU wishes to promote key concepts of EU regional policy such as open markets, respect for the environment, participative democracy and partnership in the conception and implementation of development policy.

This interest comes at a time when the policy has undergone substantial changes. In effect, EU regional policy today is a means of delivering the Union's policy priorities across its territory. It does so by co-financing integrated, national or regional investment programmes, where the Union's contribution to the programmes is greatest in the least prosperous areas.

Today therefore, EU regional policy is an integral part of economic policy, but with the unique feature that it is delivered with the consent and involvement of the grassroots through a multi-level governance system where each level - European, national, regional and local - has a role to play. The involvement of the grassroots, for example, in devising regional and local strategies and selecting projects creates a sense of ownership of European policy and in that way contributes to territorial integration. It is these features that have inspired interest in large countries with major territorial imbalances that are seeking to combine the pursuit of a more even pattern of growth with governance systems that contribute to transparent public policies and that help to further integration through decentralisation.

As well as projecting notions of inter-regional solidarity and good governance, cooperation in the field of regional policy also provides the opportunity to project other values such as respect for the free market through competition, state aid and public procurement rules, for environmental rules and policies and for equal opportunities and minority rights. These create the framework conditions under which EU financial support is granted and provide positive incentives to achieving high standards in public policy.

Regional Policy Dialogues

The Commission, DG REGIO, has concluded formal agreements on regional policy cooperation with China PDF EN zh, Russia PDF EN EN, Brazil PDF EN EN, and Ukraine PDF EN Ukrainian, Georgia PDF EN, Moldova PDF EN, Chile PDF EN es, Peru PDF EN es, Argentina PDF en es, Japan PDF EN, Mexico PDF EN es, Sistema de Integracion de Centro-America (SICA) PDF EN es, Colombia PDF EN es. These countries are confronted with wide regional disparities as well as major challenges in terms of coordinating the different levels of government, and ensuring that decentralization can be achieved without compromising efficiency.

Brochure : European Regional Policy, an inspiration for Countries outside the EU?

November 2009 - PDF en es fr hy ka mo pt Russian Ukrainian Chinese

Posters: PDF en