Panorama 67: Samhørighedspolitikken yder støtte til bjergområder, øer og tyndt befolkede områder.

Flere værktøjer

 
29/01/2019

Samhørighedspolitikken sætter særligt fokus på regioner med permanente og udtalte naturvanskeligheder eller demografiske handicap, f.eks. bjergområder, øer og tyndt befolkede områder (artikel 174 i TEUF).

Rammebestemmelserne for ESI-fondene for perioden 2014-2020 giver blandt andet mulighed for dispensation fra den tematiske koncentration samt justering af medfinansieringssatsen, så det i højere grad bliver muligt at løse områdernes behov og udnytte deres muligheder.

For perioden 2014-2020 har 15 medlemslande i deres programdokumenter (Partnerskabsaftaler) fremhævet de udfordringer, de står over for på grund af de særlige vilkår og forhold på øer, i bjergområder og i tyndt befolkede områder. DG REGIO har fået udarbejdet en ekspertanalyse for at få en større viden om, hvordan disse medlemslande udnytter mulighederne for at styrke og støtte udviklingen på øerne, i bjergområderne og i de tyndt befolkede områder via samhørighedspolitikkens programmeringsperiode 2014-2020.

Gilda Carbone gennemgår her undersøgelsens vigtigste resultater, der blev fremlagt under den europæiske uge for regioner og byer i Bruxelles i 2018. 

  • Hvilken tilgang benytter medlemslandene i arbejdet med udviklingen af områder med særlige geografiske forhold?

Vi lavede en undersøgelse, hvor de relevante forvaltningsmyndigheder i de forskellige medlemslande deltog, og vi fandt frem til, at der er forskellige tilgange og opfattelser. De enkelte lande havde forskellige indgangsvinkler til indsatsen i områder med særlige geografiske forhold. Nogle områder er omfattet af dedikerede operationelle programmer (OP) (f.eks. det regionale operative program for Det Sydægæiske Område i Grækenland og det operationelle program for Balearerne i Spanien), og andre steder indgår indsatsen i bredere programmer (f.eks. det operationelle program for Lorraine, Vogeserne og Central Massif i Frankrig).

Selvom områdernes særlige behov ikke altid er eksplicit nævnt i et særligt afsnit i partnerskabsaftaler og operationelle programmer, behandles de generelt i programdokumenterne, og nogle steder anvendes integrerede territoriale instrumenter.

  • Hvilke særlige udfordringer er blevet identificeret for bjergområder, øer og tyndt befolkede områder?

Bevaring og beskyttelse af miljøet er generelt et vigtigt prioritetsområde for områder med særlige geografiske forhold. En af de primære udfordringer er at etablere en passende balance mellem miljø- og ressourceeffektivitet på den ene side og samfundsøkonomiske faktorer for vækst og udvikling på den anden side.

Andre vigtige indsatsområder er tilslutning og forbindelser både fysiske og digitale, bedre adgang til offentlig service og den vedvarende energisektor.

  • Hvordan har medlemslandene udnyttet mulighederne under samhørighedspolitikkens rammebestemmelser for perioden 2014-2020?

Der har været en lav udnyttelsesgrad af de muligheder som bestemmelserne for ESI-fondene for perioden 2014-2020 indebar (dvs. dispensation fra tematisk koncentration, justering af medfinansieringssats osv.). Bestemmelserne blev kun udnyttet i meget begrænset omfang og forekom unødvendige (dvs. øget medfinansieringssats fører til lavere samlede nationale offentlige investeringer).

Fokus på områder med særlige geografiske forhold blev delvist sikret via andre midler i gennemførelsesfasen, f.eks. tildeling af ekstra point i udvælgelsesfasen til projekter målrettet mod den type områder (dvs. det operationelle program Friuli-Venezia Guilia i Italien). Vi fandt gode eksempler på, at der er etableret målrettede finansielle instrumenter (f.eks. en national kreditformidler for Bornholm i Danmark eller en kreditformidler administreret af Almi Invest i Sverige). Nogle steder har man udarbejdet integrerede lokale strategier målrettet mod specifikke emner, der også er relevante for bjergområder, øer og tyndt befolkede områder (f.eks. Portugals Provere-strategi og Italiens strategi for baglandet).

  • Er der kontinuitet og sammenhæng mellem programmer og gennemførelse i den aktuelle programperiode?

Der er fin kontinuitet og sammenhæng mellem partnerskabsaftalernes planer og de operationelle programmer, men der er især plads til forbedringer i den konkrete gennemførelse og i de specifikke forslagsindkaldelser til målrettede projekter i områderne.

Ekspertanalysen har også udpeget projekter, der anvender god praksis inden for de enkelte områdekategorier (bjergområder, øer og tyndt befolkede områder). Projekterne er nøje udvalgt blandt mange kvalificerede projekter, som myndighederne for de udvalgte operationelle programmer har indberettet.

  • Hvad er de vigtigste konklusioner for at sikre en samhørighedspolitik for perioden 2021-2027, som tilgodeser områder med særlige geografiske forhold?

Samhørighedspolitikken skal fortsat have en vigtig funktion med hensyn til at støtte bjergområder, øer og tyndt befolkede områder. Områder med særlige geografiske forhold kan ikke skæres over én kam, og derfor kan den stedbaserede tilgang klart bidrage til at styrke samhørigheden i områder med særlige geografiske forhold, netop fordi den baserer sig på lokale og regionale behov, udnytter de enkelte områders særlige styrker og sigter mod at afdække det eksisterende potentiale. 

Fremover skal bestemmelserne være fleksible og enkle og skabe grundlag for at håndtere behov og udfordringer i områder med særlige geografiske forhold. Der er mange måder at tilgodese de særlige behov i områderne på (integrerede territoriale investeringer, lokaludvikling styret af lokalsamfundet, finansieringstekniske instrumenter, tildeling af ekstra point i udvælgelsesfasen til projekter i områder med særlige geografiske forhold osv.). Hvor der er vilje, er der en vej!

  • Hvad mener du, ud fra din lange erfaring med regionalpolitik, er de vigtigste emner for at sikre udnyttelse af potentialet i de nævnte områder?

Den integrerede tilgang er helt afgørende, især i områder med særlige geografiske forhold. Interventionerne kan få større effekt, hvis de fokuserer på forskellige men forbundne sektorer.

Udveksling af viden og god praksis mellem lande og regioner med de samme udfordringer (dvs. øer, bjergområder osv.) kan fremme og øge etableringen af målrettede og integrerede territoriale strategier og finansielle instrumenter. Det er afgørende at lære af hinanden.

Derudover spiller de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og makroregionale strategier en vigtig rolle, fordi mange af områderne ligger i grænseområder mellem flere EU-lande, og derfor vil en koordineret tilgang helt uden tvivl kunne skabe merværdi.

FÅ MERE AT VIDE

Nyheder