Vejledning til medlemsstaterne om forvaltningsverificeringer

Flere værktøjer

 
Available languages : Bulgarian Czech Danish German Estonian Greek English Spanish French Croatian Italian Latvian Lithuanian Hungarian Maltese Dutch Polish Portuguese Romanian Slovak Slovenian Finnish Swedish
Period : 2014-2020
Date : 17/09/2015

Formålet med dette dokument er at give vejledning om visse praktiske aspekter ved anvendelsen af artikel 125, stk. 4, litra a), og artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser samt artikel 23 i ETS-forordningen. Det skal fungere som referencedokument for medlemsstaternes gennemførelse af disse artikler. Denne vejledning finder anvendelse på ESI-fondene, bortset fra ELFUL. Det anbefales, at medlemsstaterne følger vejledningen under hensyntagen til deres egne organisatoriske strukturer og kontrolordninger. Vejledningen indeholder en række eksempler på bedste praksis, der kan gennemføres af forvaltningsmyndigheden og organer som anført i artikel 23, stk. 4, i ETS-forordningen under hensyntagen til de særlige forhold i forbindelse med det enkelte forvaltnings- og kontrolsystem. De revisioner, som Kommissionen foretog i programmeringsperioderne 2000-2006 og 2007-2013, har vist, at et sådant dokument formentlig vil være ganske nyttigt.

I vejledningen gøres der rede for de forskriftsmæssige krav til, de generelle principper for og formålet med verificeringerne, hvilke organer der er ansvarlige for deres udførelse, den tidsmæssige planlægning af verificeringer, deres omfang og intensitet, tilrettelæggelsen af verificeringer på stedet, krav om dokumentation for udført arbejde samt outsourcing. Der gives flere detaljerede eksempler på god praksis inden for en række specifikke områder, som i visse tilfælde har givet anledning til problemer i medlemsstaterne, f.eks. offentlige udbud og støtteordninger. Der indgår også oplysninger om forvaltningsverificeringer på områderne finansielle instrumenter, indtægtsskabende projekter og europæisk territorialt samarbejde. Spørgsmål vedrørende operationernes varighed, ligestilling og ikke-forskelsbehandling samt miljø er også dækket.

På grund af de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til organisatoriske strukturer er det ikke muligt at tage højde for enhver situation i dette dokument. Ansvaret for forvaltningsverificeringer påhviler forvaltningsmyndigheden, når disse foretages i henhold til artikel 125, stk. 4, litra a), i forordningen om fælles bestemmelser og artikel 23, stk. 3, i ETS-forordningen. Forvaltningsmyndigheden har mulighed for at uddelegere opgaver til bemyndigede organer. Når der henvises til forvaltningsmyndigheden i noterne, kan der derfor være tale om bemyndigede organer, når forvaltningsmyndigheden har uddelegeret nogle af eller alle forvaltningsverficeringsopgaverne. I de andre tilfælde med hensyn til ETS-programmer påhviler ansvaret for forvaltningsverificeringer de medlemsstater, tredjelande eller territorier, der udpeger organet eller personen i henhold til artikel 23, stk. 3 og 4, i ETS-forordningen.

Med henblik på at reducere de administrative byrder for støttemodtagerne i forbindelse med ESI-fondene er det nødvendigt at understrege, at udvekslingen af oplysninger mellem støttemodtagere og forvaltningsmyndighed, attesteringsmyndighed, revisionsmyndighed og bemyndigede organer kan gennemføres ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer. Reglerne i lovgivningspakken for 2014-2020 i forbindelse med e-samhørighedsinitiativet er formuleret på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne og regionerne at finde løsninger på grundlag af deres organisatoriske og institutionelle struktur og særlige behov og samtidig fastsætte ensartede minimumskrav. 

More information :

Guidance on European Structural and Investment Funds 2014-2020

Publications