Den nye samhørighedspolitik

Efter at Europa-Parlamentet og Rådet er nået til politisk enighed om Kommissionens forslag for 2021-2027, er der nu opnået enighed om alle de instrumenter, som vedrører samhørighedspolitikken, og de endelige tekster afventer blot Europa-Parlamentets og Rådets formelle godkendelse.
Flere oplysninger en



Regionaludvikling og samhørighed efter 2020: den nye ramme I korte træk

Fokus på fem investeringsprioriteter, hvor eu er bedst placeret til at skabe resultater

Fem hovedmålsætninger skal være drivkraft for EU-investeringer i 2021-2027:

De regionale investeringer i udvikling vil i høj grad fokusere på målsætning 1 og 2. Mellem 65 % og 85 % af midlerne fra Samhørighedsfonden vil blive tildelt disse prioriteter afhængigt af den (medlemsstatens) relative velstand.

et mere intelligent Europa ved hjælp af innovation, digitalisering, økonomisk omstilling og støtte til små og mellemstore virksomheder

et grønnere og kulstoffrit Europa ved at gennemføre Parisaftalen og investere i energiomstilling, vedvarende energikilder og bekæmpelse af klimaforandringer

et tættere sammenknyttet Europa med strategiske transportnet og strategiske digitale netværk

et mere socialt Europa ved at levere resultater under den europæiske søjle for sociale rettigheder og støtte beskæftigelse af høj kvalitet, uddannelse, færdigheder, social inklusion og lige adgang til sundhedspleje

et Europa tættere på borgerne ved at støtte lokalt styrede udviklingsstrategier og bæredygtig byudvikling i hele EU

En mere skræddersyet tilgang til regionaludvikling

Gennem samhørighedspolitikken investeres der fortsat i alle regioner og fortsat på grundlag af tre kategorier (mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner).

Metoden for tildeling af midlerne er fortsat hovedsagelig baseret på BNP pr. indbygger. Der tilføjes nye kriterier (ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaændringer samt modtagelse og integration af migranter) for bedre at afspejle de faktiske forhold på stedet. Regionerne i den yderste periferi vil fortsat modtage en særlig EU-støtte.

Samhørighedspolitikken støtter desuden lokalt styrede udviklingsstrategier og giver lokale myndigheder øget indflydelse på forvaltningen af fondene. Den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken bliver styrket, idet 6 % af EFRU’s midler afsættes til bæredygtig byudvikling og et nyt netværks- og kapacitetsopbygningsprogram for bymyndigheder, det europæiske initiativ for byområder.

Forenkling: færre, klarere og kortere regler

80 foranstaltninger til forenkling af samhørighedspolitikken for 2021-2027 PDF

For virksomheder og iværksættere, der modtager EU-støtte, indebærer den nye ramme mindre bureaukrati med forenklede måder at indgive betalingsanmodninger på ved anvendelse af forenklede omkostningsmodeller. For at fremme synergier omfattes syv EU-fonde nu af et fælles regelsæt, der gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne (”delt forvaltning”). Kommissionen foreslår også en lempeligere kontrol af programmer, der har leveret gode resultater, idet tilliden til nationale systemer øges og princippet om ”én enkelt revision” udvides, for at undgå overlappende kontroller.

En mere fleksibel ramme

Den nye ramme kombinerer den nødvendige stabilitet inden for investeringsplanlægning med en passende grad af budgetmæssig fleksibilitet med henblik på at håndtere uforudsete begivenheder. På grundlag af nye prioriteter, resultaterne af programmerne og de seneste landespecifikke henstillinger vil en midtvejsgennemgang fastslå, om der er behov for at ændre programmerne for de to sidste år af finansieringsperioden.

Inden for bestemte grænser vil det være muligt at foretage overførsler af midler inden for programmer, uden at det forudsætter en formel godkendelse fra Kommission. En særlig bestemmelse gør det lettere at mobilisere EU-støtte fra første dag i tilfælde af en naturkatastrofe.

En styrket forbindelse til det Europæiske Semester og EU’s økonomiske styring

Samhørighedspolitikken støtter reformer med henblik på investeringsvenlige forhold, hvor virksomheder kan trives. Fuld overensstemmelse og koordinering med det nye, forbedrede reformstøtteprogram vil blive sikret.

De landespecifikke henstillinger, der udformes i forbindelse med det europæiske semester, vil blive taget i betragtning to gange i løbet af budgetperioden: i begyndelsen med henblik på udformningen af samhørighedspolitikkens programmer og som led i midtvejsgennemgangen. For yderligere at sikre de rette betingelser for vækst og skabelse af nye arbejdspladser vil nye ”grundforudsætninger” bidrage til at fjerne hindringer for investeringer. Der vil blive ført tilsyn med anvendelsen heraf gennem hele den finansielle periode.

Flere muligheder for synergier I EU-budgettets værktøjskasse

Det fælles regelsæt, der omfatter fonde under samhørighedspolitikken og Asyl- og Migrationsfonden, vil gøre det lettere at udarbejde lokale integrationsstrategier for migranter med støtte fra EU-midler, som anvendes i synergi; Asyl- og Migrationsfonden vil fokusere på migranters behov på kort sigt ved ankomsten, mens samhørighedspolitikken vil understøtte deres sociale integration og integration på arbejdsmarkedet. Uden for rammerne af det fælles regelsæt vil det blive lettere at skabe synergier med andre EU-instrumenter, f.eks. den fælles landbrugspolitik, Horisont Europa, LIFE-programmet og Erasmus+..

Interreg: Fjernelse af grænseoverskridende hindringer og støtte til interregionale innovationsprojekter

Det tværregionale og grænseoverskridende samarbejde vil blive fremmet gennem den nye mulighed, hvorved en region kan anvende dele af sin egen tildeling til at finansiere projekter overalt i Europa sammen med andre regioner.

Den nye generation af programmer for interregionalt og grænseoverskridende samarbejde (”Interreg”) vil hjælpe medlemsstaterne til at overvinde grænseoverskridende hindringer og udvikle fælles tjenester. Kommissionen fremsætter forslag om et nyt instrument for grænseregioner og medlemsstater, der er ivrige efter at harmonisere deres retlige rammer, den europæiske grænseoverskridende mekanisme.

På baggrund af et vellykket pilotprojekt fra 2014-2020 foreslår Kommissionen at indføre interregionale innovative investeringer. Regioner med tilsvarende aktiver inden for intelligent specialisering vil modtage mere støtte for at opbygge paneuropæiske innovationsklynger i prioriterede sektorer, f.eks. massedata, den cirkulære økonomi, kompleks fremstillingsvirksomhed eller cybersikkerhed.

Styrkede regler med henblik på bedre resultater af EU‑investeringer

Alle programmer vil stadig have en performanceramme med kvantificerbare mål (antallet af arbejdspladser, der er blevet skabt, eller yderligere adgang til bredbånd). Med den nye ramme indføres en årlig resultatgennemgang i form af en politisk dialog mellem programmyndigheder og Kommissionen. Resultaterne af programmerne vil også blive vurderet i som led i en midtvejsgennemgang. Af hensyn til gennemsigtigheden, og for at borgerne kan følge med i de fremskridt, der gøres, skal medlemsstaterne hver anden måned indberette alle gennemførelsesdata, og den åbne dataplatform for samhørighedspolitikken vil automatisk blive opdateret.

En øget anvendelse af finansielle instrumenter

Tilskud alene kan ikke afhjælpe de betydelige investeringsmangler. De kan på effektiv vis suppleres af finansielle instrumenter, som har en løftestangseffekt og er tættere på markedet. Medlemsstaterne vil på frivillig basis kunne overføre en del af deres midler fra samhørighedspolitikken til den centralt forvaltede InvestEU-fond for at få adgang til den garanti, der gives i EU-budgettet. Det gøres lettere at kombinere tilskud og finansielle instrumenter, og den nye ramme indeholder samtidig særlige bestemmelser, der skal tiltrække mere privat kapital.

En større kommunikationsindsats for at forbedre samhørighedspolitikkens synlighed

For at skabe et Europa, der er endnu tættere på borgerne, lægges der større vægt på behovet for bedre formidling af de positive resultater af samhørighedspolitikken. Der stilles skærpede krav til medlemsstater og regioner med hensyn til kommunikation, f.eks. tilrettelæggelse af begivenheder ved indvielsen af EU-finansierede projekter og udvikling af planer for dækning på de sociale medier.

Samtidig forenkles kommunikationen vedrørende EU-finansierede projekter med en fælles branding, der dækker samtlige forskellige EU-fonde, en fælles portal, der viser al tilgængelig finansiering for virksomheder, og en fælles database over projekter, der forvaltes af Kommissionen.