Hvis du ikke kan se nyhedsbrevet, kan du læse onlineudgaven.
European Commission EU - det sker...
Repræsentationen i Danmark
EU i uge 19 - det sker...
I dag fejrer vi EU´s fødselsdag med flag og sager! Resten af EUgen handler bl.a. om det digitale indre marked, globalisering, Grækenland, bevarelse af fiskeressourcerne, beskyttelse af marine økosystemer, afrikansk svinepest, møde mellem EU og Tunesien, antidumping, handelsforbindelser, WTO og en rækker sager ved domstolen...

 

 

  • 10/5: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles
    Emnerne bliver det digitale indre marked, globalisering og Grækenland - Læs mere...

 

  • 11/5: Rådet for Landbrug og Fiskeri
    Vigtigste punkter på dagsordenen bliver bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer, MedFish4Ever-erklæringen og havkonferencen samt afrikansk svinepest i Ukraine, Hviderusland og Moldova - Læs mere...

 

  • 11/5: Associeringsrådet EU-Tunesien
    Emnerne bliver bl.a. socioøkonomisk udvikling og handelsforbindelser, ungdomspartnerskabet mellem EU og Tunesien samt migrations- og mobilitetsspørgsmål - Læs mere...

 

  • 11/5: Rådet for Udenrigsanliggender
    Emnerne bliver bl.a. antidumping, handelsforbindelser og WTO-konferencen - Læs mere...

 

  • 11/5: Forslag til afgørelse i sag C-434/15 Asociación Profesional Elite Taxi
    Uber er et selskab baseret i USA, der har udviklet et computerprogram, der kan anvendes på smartphones. Programmet har skabt en platform, der forbinder brugere og bilejere i forbindelse med byrejser. Både Uber og køretøjernes ejere modtager vederlag for denne tjenesteydelse.
    I 2014 ville Uber introducere sit program i Barcelona. Asociación Profesional Elite Taxi (APET), en forening af professionelle taxichauffører i Barcelona, lagde sag an for at forhindre Uber i dette. APET gjorde gældende, at Uber leverer transportydelser og ikke var i besiddelse af de nødvendige tilladelser som er krævet i henhold til spansk lovgivning. I APET's mening er fraværet af sådanne tilladelser og licenser lig med en overtrædelse af konkurrencebestemmelserne i Spanien.
    Uber benægter, at det leverer transportydelser. Det gør gældende, at dets computerprogram er e-handel, der udgør en informationssamfundstjeneste, der hører under EU's direktiv 98/34/EF. Dette direktiv forbyder begrænsning af etableringsfriheden, og det kunne betyde, at spansk lovgivning ikke kunne pålægge sådanne tjenester at have en administrativ godkendelse. Transportydelser er på den anden side eksplicit undtaget fra direktivet.
    Den forelæggende ret har anmodet Domstolen om at oplyse, om Uber leverer en transportydelse i dette direktivs forstand, eller om Ubers tjenesteydelser kunne være i strid med direktiv 2006/123, der omfatter godkendelsesordninger og etableringfrihed - Læs mere...

 

  • 17/5: Kommissionen vedtager sin månedlige pakke med overtrædelsessager
    Onsdag den 17. maj 2017 vedtager Europa-Kommissionen sin månedlige pakke med overtrædelsessager. Disse afgørelser er en del af håndhævelsen af EU's lovgivning i EU, så borgere og virksomheder fuldt ud kan få fordel af det indre marked.
    Baggrund:
    EU's medlemsstater skal overholde EU-retten korrekt og rettidigt. Europa-Kommissionen er vogter af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten under EU-Domstolens (Domstolen) kontrol. Artikel 258 i TEUF giver Kommissionen ret til at tage retlige skridt mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
    Kommissionen og medlemsstaten vil først have en uformel bilateral dialog. Hvis de ikke kan finde frem til en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan Europa-Kommissionen åbne en formel traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse (åbningsskrivelse, artikel 258 i TEUF) til den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten om, at medlemsstaten skal overholde sine forpligtelser inden for en given tidsfrist (artikel 258 i TEUF). Hvis medlemsstaten ikke sender et (tilfredsstillende) svar efter at have modtaget den begrundede udtalelse, så indbringer Kommissionen den pågældende medlemsstat for EU-domstolen (Domstolen, artikel 258 i TEUF).
    Hvis medlemsstaten stadig ikke overholder forpligtelserne, lancerer Kommissionen en anden traktatbrudsprocedure ved at sende en anden åbningsskrivelse. I en anden dom kan Domstolen, på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen, pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en daglig tvangsbøde (artikel 260, stk. 2 i TEUF). Hvis EU-direktiver ikke rettidigt er blevet omsat til national lovgivning, kan Kommissionen foreslå bøder uden, at der er brug for en anden dom (artikel 260, stk. 3 i TEUF).

 

  • 24/5: Lovforslag om at styrke og videreudviklet det europæiske solidaritetskorps
    Den 24. maj 2017 ventes Kommissionen at vedtage et lovforslag om det europæiske solidaritetskorps, som blev bebudet, da korpset blev lanceret i december 2016. Det nye målrettede retsgrundlag vil konsolidere første fase af dette nye initiativ, der bygger på nuværende finansieringsprogrammer, og videreudvikle det europæiske solidaritetskorps. Det skal omfatte et øremærket budget og danne grundlag for en solid videreførelse, så der bliver mulighed for, at 100 000 unge kan tilmelde sig frem til udgangen af 2020.
    Ved udarbejdelsen af forslaget lancerede Kommissionen både en åben høring på internettet og målrettede høringer af interessenter, som blev afsluttet med et interessentforum den 12. april. I alt deltog 660 privatpersoner og organisationer i høringen, og omkring 700 personer deltog i interessentforummet.
    Reaktionerne fra de unge, organisationerne, civilsamfundet og de nationale myndigheder var overvejende positive, og der blev taget godt imod synligheden og den politiske anerkendelse til de unges engagement i solidariske aktiviteter og deres øgede muligheder for at bidrage gennem det europæiske solidaritetskorps.
    Baggrund:
    Den 7. december 2016 lancerede Kommissionen det europæiske solidaritetskorps. Det gør det muligt for unge mellem 18 og 30 år at deltage i en række solidaritetsaktiviteter, der tackler udfordringer i hele EU. Dermed får de vigtige kvalifikationer på tærsklen til deres karriere, og samtidig hjælper de til med at udbrede og styrke solidariteten, som er en af EU's grundlæggende værdier.
    I sin meddelelse om det europæiske solidaritetskorps lagde Kommissionen op til en gradvis fremgangsmåde, der i startfasen bygger på eksisterende programmer og instrumenter. Samtidig arbejder den på sit forslag om et selvstændigt politisk instrument, der skal vedtages i første halvår af 2017.
    Ved udgangen af april havde over 28 000 unge ladet sig registrere i det europæiske solidaritetskorps' database. Siden databasen blev åbnet i marts, er over 4 000 deltagere blevet kontaktet, der er blevet givet over 80 tilbud, og de første deltagere er allerede gået i gang med deres projekter.

 

  • 26-27/5: G7-topmøde i Taormina, Italien

 

  • 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles

 

  • 1/7: Estland overtager formandskabet for EU
    Fra den 1. juli 2017 varetager Estland for første gang EU-formandskabet som en del af den formandskabstrio, der også omfatter Bulgarien (januar-juni 2018) og Østrig (juli-december 2018).

 

  • 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland

Arkiv over de ugentlige noter om Kommissionens aktiviteter

For til- og framelding af dine abonnementer på vores nyhedstjenester: Klik her
Med venlig hilsen
Europa-Kommissionen
Repræsentation i Danmark