EU i dagens aviser
05. april 2017
Dagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: Gibraltars rolle i Brexit
Stine Bosse skriver i en debat på Altinget, at briterne ikke har overblik over konsekvenser af deres valg. Hun mener derfor, at valget kan have store konsekvenser for landets sammenhængskraft. Et af de emner som fylder mest i medierne lige nu, er Spaniens sydlige del, Gibraltar. En analyse i Berlingske skriver om et indlæg i avisen The Sun, som ikke ønsker at Storbritannien skal i krig mod Spanien. Sydspidsen af Spanien har været under britisk kontrol siden 1713, og i sidste uge svarede EU tilbage, at Storbritannien og Spanien selv må forhandle Gibraltars skæbne. Theresa May nævnte ikke noget om Gibraltar i brevet til EU, da hun handlede strategisk og ønskede at Spanien skulle tage det første skridt i forhandlingerne. Emnet om Gibraltar er dog eksploderet og fået stor fokus. I en international debat i Jyllands-Posten, skriver Søren Espersen, at Spanien og EU har været taktiske ved, at inddrage Gibraltar i skilsmisseforhandlingerne mellem UK og EU, da Spanien er besat efter at få Gibraltar tilbage. Han mener dog, at det er historisk forræderi, at EU's ministerråd og Kommission har sagt ja til, at Spanien har fået vetoret i fremtidige aftaler mellem Storbritannien og EU, når det omhandler Gibraltar. Dette er et af punkterne på Donald Tusks liste til at opnå en fælles EU-linje om brexit, skriver Jyllands-Posten. Især forræderi over for de knap 25.000 briter der bor ved klippen, som til hver afstemning om tilhørsforhold, har taget afstand. Storbritannien har allerede meldt ud, at Spanien vil få et særligt hold over Gibraltar. Jyllands-Posten skriver, at det i yderste konsekvenser kan medførere, at der bliver sendt soldater af sted til Gibraltar. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at den tidligere konservative partileder Michael Howard, udtaler sig hårdt og kontant til Sky News: "For 35 år siden sendte en anden kvindelig premierminister en militær ekspedition halvvejs ned af kloden for at forsvare friheden for en lille gruppe af britiske borgere mod et andet spansktalende land. Jeg er sikker på, at vor nuværende premierminister vil udvise samme vilje i sin støtte til befolkningen på Gibraltar". May afviser ikke forhandlinger om Gibraltar med Spanien. Hun ønsker at opnå en god handelsaftale for Det Forenede Kongedømme med EU og den bedst mulige aftale for Gibraltar. Det skriver Berlingske.
Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 11, 18; Kristeligt Dagblad, s. 10; Altinget
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Ingen varig fred med Assad som præsident
Den lille syriske by Khan Shaikoun blev i går offer for et kemisk angreb. Den værste siden massakrerne i Ghouta i 2014. Det skriver Information. Eksperter udtaler, at angrebet skyldes, at præsident Asssad har fået frie hænder fra USA´s side. Ekstra Bladet skriver, at Frankrig ønsker at hasteindkalde til møde i FN´s Sikkerhedsråd, efter at 58 civile blev dræbt. Federica Mogherini, EU´s udenrigspolitiske leder, slår fast, at præsident Bashar al-Asssad er skyld i det forfærdelige angreb. Information skriver ydermer, at hvis der er blevet brugt fly eller helikopter til angrebet, kan det ikke være andre end det syriske regime eller deres russiske allierede. Både det russiske forsvarsministerium og talsmand for det syriske regime afviser anklagerne. Men Mogherini tror ikke på varig fred i Syrien, mens præsident Bashar al-Asssad er ved magten. På møde i Luxembourg blev der besluttet, at EU-landene til undgå indirekte støtte til Assads styre. Det skriver både Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Kristeligt Dagblad skriver, at Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault kalder angrebet monstrøst, mens USA´s præsident Donald Trumps administration siger, at angrebet er forkasteligt.
Kilder: Information, s. 11; Ekstra Bladet, s. 4-5; Jyllands-Posten, d. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5
Andre EU-historie
Klima: Efter diesel-gate: Politikere vil have et nyt EU-agentur
En nyt forslag om at oprette et EU-agentur, vil tirsdag være på programmet, når Europa-Parlamentet skal blive enige om, hvordan en ny diesel-gate kan undgås. Det eventuelle nye EU-agentur skal kontrollere de europæiske bilmærker. Dette skriver Altinget tirsdag. En undersøgelseskomite på 45 mand, igangsat af Europa-Parlamentet, har undersøgt emissionsmålinger i bilindustrien. Dette skyldes Volkswagen-skandalen, hvor der blev snydt ved miljøtest af dieselbiler. Christel Schaldemose (S) har været med i undersøgelseskomiteen. Hun siger til Altinget: ”Vores undersøgelse viser, at der har været et svigt på alle niveauer: Virksomheder har svindlet, medlemsstater burde have kontrolleret langt bedre, og Europa-Kommissionen har ikke haft muskler eller viljen til at gribe ind over for problemerne." Berlingske skriver, at der anbefales hurtig vedtagelse af EU-lovgivning om test af emissioner under reelle kørselsforhold samt indførelse af nye regler for typegodkendelse. EU-Kommissionen er positiv indstillet for mange af anbefalingerne.
Kilde: Berlingske, s. 21; Altinget, tirsdag
Grundlæggende rettigheder: David Trads: Anders Samuelsens store Kim Jung-un Tour
David Trads, skribent, udtaler i en klumme bragt på Altinget tirsdag, at Anders Samuelsen, udenrigsminister, opfører sig som den nordkoreanske Kim Jong-uns propagandamaskine. Han efterlyser, at Anders Samuelsen giver udtryk for sine meninger om blandt andet Trumps USA og Kinas krænkelser af menneskerettigheder, men i stedet for, promovere han sig selv om alt andet end politik: ”for det er vist ikke noget, der sådan rigtigt interesserer Samuelsen. Det, som virkelig interesserer ham, er ham selv ”.
Kilde: Altinget, tirsdag
Interne anliggender: Forsker: Regeringen håndtere EU-afstemning skandaløst amatøragtigt
Altinget skriver tirsdag, at EU-forsker kritiserer regeringens håndtering af retsforbeholdsafstemningen i 2015. Professor i statskundskab, Derek Beach, Aarhus Universitet, har studeret danskernes holdningsmønster før, under og efter retforbeholdsafstemningen i 2015 og Europa-Parlament valget i 2014. Han mener, at Løkke-regeringen førte folkeafstemningen skandaløst amatøragtig, med halvhjertet og for kort valgkamp. Vælgerne blev ikke informeret nok i forhold til hvem de ville stemme på og om de gad dukke op til afstemningen. Derek Beach konklusion er, at ansvaret ligger hos politikerne. "Hvis politikerne tager valget seriøst, så skal vælgerne nok også gøre det. Men hvis politikerne ikke gør det, kan det godt være, at vælgerne siger, at så kan det også være ligegyldigt”.
Kilde: Altinget, tirsdag
Interne anliggender: ITD: Transportministeren viser gode takter
I en debat på Altinget, roser Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, transport-, bolig- og byggeminister Ole Birk Olesen. Hun mener, at han viser positiv og stigende interesse for vejgodstransporten, både nationalt og internationalt. Ole Birk fortsætter sit arbejde for V-regeringen om initiativer i transportsektoren. Her er der tale om at udvikle bedre rammevilkår, for eksempel om køre- og hviletider, samt en mere effektiv og teknologiklar infrastruktur. Dette glæder Carina Christensen. Samtidig håber hun på, at ministeren vil arbejde på at opnå fælles europæiske regler og et velfungerende indre marked.
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Jens-Peter Bonde: Vis tillid til borgerne
Jens-Peter Bonde, redaktør på euabc.dk, forfatter og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget, at borgerne skal inddrages mere i Unionen. Dette gøre ved et mere åbent, nært og demokratisk EU. Han mener, at den britiske folkeafstemning, ”bør tages som et wake-up-call, der får EU-toppen til at skifte sport”. EU skal ikke blande sig i landenes egen affærer, hvilket de 144.000 love, regler, domme og standarder ikke ligefrem indikerer. Jens-Peter skriver: ”Samtlige regler må kunne ændres af vælgere på en valgdag. Det er den styreform, som kaldes demokrati”. Ved at inddrage borgerne, opnås der ansvar og respekt fra borgerne.
Kilde: Altinget
Administration: Man kan blive notar i andre EU-lande
Jyllands-Posten skriver, at Ungarn er blevet stævnet ved EU-domstolen af EU-Kommissionen, for at have tilsidesat sine forpligtelser i forhold til det EU-retlige princip. Princippet handler om etableringsfrihed, da den ungarske lov om notarer bestemmer, at erhvervet som notar er forbeholdt ungarske statsborgere. Gældende er derfor et nationalitetskrav. Langvarig skriftvekslinger mellem EU-kommissionen og Ungarn startede tilbage i 2006, hvor EU-Kommissionen gjorde Ungarn opmærksom på, om nationalitetskravet for notarer var i overensstemmelse med det EU-retlige princip om etableringsfrihed.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14
Institutionelle anliggender: Aftale om Europol er næsten på plads
Efter 11 møder i EU-Parlamentet er Anders Samuelsen optimistisk, skriver Jyllands-Posten og MetroXpress. Møderne har handlet om dansk politis internationale samarbejde med Europol. I 2015 stemte danskerne nej til at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning, som betyder exit fra Europol. Møderne handler om at sikre en aftale inden 1. maj, så der fortsat kan være et samarbejde med Europol.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 2; MetroXpress, s. 4
Handel: Nu samles kræfterne til kamp for frihandel
”Free Trade Fight Club” er den nye titel på en åben klub, som skal kæmpe for frihandel. Det skriver Berlingske. Bag klubben står Danmarks Rederiforening, støttet af LO, mens organisationer som Dansk Erhverv, Dansk Industri samt Landbrug og Fødevarer også deltager. Klubben er dannet efter at Donald Trump er kommet til magten og vil begrænse den frie handel.
Kilde: Berlingske, s. 8
Grundlæggende rettigheder: Ny internetlov i USA kan give flere lov til at sælge sine data
En digital analyse i Politiken, skriver at EU-borgeres data kan blive påvirket af en ny deregulering af privatlivsrettigheder på internettet i USA. Men privatlivsforkæmpere i USA er i oprør over ny lov om data, da de mener den er et ekstremt brud på folks privatlivsrettigheder. Den nye lov giver blandt andet ISP-erne adgang til at sælge din browserhistorik til tredjepart. Loven kan også få konsekvenser for EU-borgere, da ikke alle virksomheder er med i EU-US Privacy Shield-aftale.
Kilde: Politiken, s. 6
Institutionelle anliggender: Orbán i frontalangreb på verdenskendt universitet i Budapest
En ny universitetslov kan tvinge et af Ungarns bedste universiteter til lukke. Det skriver Berlingske. Viktor Orbán, Ungarns premiereminister, lægger sig ud med den vestlige verden, da han vil ændre landets universitetslov. Blandt andet vil Central European University (CEU) lukke ned ved eventuel ny lov. Der er stridigheder mellem nationalkonservative Orbán og den liberale forretningsmands, George Soros, som grundlagde CEU og stadig finansiere universitet. Både det amerikanske udenrigsministerium og europæiske politikere er rasende over loven. Loven vil stramme reglerne om, hvordan ikke europæiske universiteter, herunder CEU, som er amerikansk, kan operere i Ungarn. I Berlingske siger EU-Kommissionens talskvinde, Nathalie Vandystadt, at de følger udviklingen med en vis bekymring.
Kilde: Berlingske, s- 17
Klima: Russisk gasrørledning vil være en katastrofe
Gitte Seeberg, forhenværende generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden skriver tirsdag på Altinget, at det er med god grund at de østeuropæiske medlemsstater er lunkne ved tanken om, at give Putin og Gazprom mere indflydelse på den europæiske energipolitik. ”Ingen havde nok forestillet sig, at Rusland så kort tid efter ville udvise så anti-demokratiske tendenser og aggressioner, som vi har set og som blandt andet har medført, at vi i Europa har sanktioner mod Rusland som følge af annekteringen af Krim,” lyder det fra Seeberg, som sætter spørgsmålstegn ved om det er i orden at give russerne magten over vores energipolitik og forsyningssikkerhed.
Kilde: Altinget, tirsdag
Arbejdsmarkedspolitik: Vi risikerer et asocialt Europa
Europa-Parlamentet og EU-landene tager dette forår stilling til velfærd for vandrende arbejdstagere og deres familier. Dansk Folkeparti og regeringen undersøger samtidig muligheder for at mindske EU-borgeres adgang til visse danske velfærdsydelser. ”Spørgsmålet er, om et mere socialt Europa for vandrende arbejdstagere resulterer i et mindre socialt Europa for de svageste.” Sådan skriver professor Jon Kvist i en analyse i Politiken. Det vækker bekymring på arbejdsmarkedet, at nogle arbejdsgivere bruger reglerne til statssubsidieret social dumping ved at fremstille danske sociale ydelser som del af lønpakken. Og derfor har både Europa-Kommissionen og nationale regeringer velfærdsreformer i støbeskeen. Jon Kvist mener, at det kan blive svært at begrænse EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser uden at stille de svageste danskere dårligere, end man ellers ville.
Kilde: Politiken, s. 10
