Mandag den 29. juni
|
Tophistorier
Outsider kan få stolen til at vakle under præsident Duda
Flere aviser skriver i weekendens aviser om søndagens første runde i det polske præsidentvalg.Information skriver lørdag, at Wojyzeck Przybylski, leder af den liberale tænketank Res Publica Foundation i Warszawa og chefredaktør på magasinet Visegrad Insight, mener, at der er rigtig rigtig meget på spil ved præsidentvalget. For både Polen og EU. Przybylski siger: ”Hvis Duda ikke vinder, bliver det svært for PiS. Det vil formentlig blive begyndelsen på enden for den vej, som partiet og Polen er gået ad siden 2015.” Andrzej Duda er den siddende præsident. I de seneste meningsmålinger op til valget ligger Duda således stadig i front med 42 procent mod Trzaskowskis 29 procent, mens de fire øvrige kandidater samler resterne. Men da ingen står til at få over 50 procent, vil Duda og Trzaskowski med al sandsynlighed støde på hinanden i anden valgrunde den 12. juli. Og her står meningsmålingerne og vipper lige omkring fifty-fifty. Hvor den siddende præsident Duda står helt og holdent bag PiS og sælger sig som den folkenære og antielitære katolik, der kæmper mod den ”ondsindede LGBT-ideologi”, virker Trzaskowski umiddelbart som Dudas perfekte modbillede: Han er en liberal og stærkt europæisk hovedstadsborgmester, der progressivt går ind for LGBT-rettigheder. Trzaskowskis valgkamp handler på bundlinjen om langt mere end at sætte en stopper for PiS. Den handler selvfølgelig også om hans personlige karriere, hvor han spiller højt spil som siddende overborgmester i hovedstaden og mulig taber i et præsidentvalg. Men den handler i høj grad også om Borgerplatformen (PO) som det største oppositionsparti, hvor der de seneste år har foregået et generationsskifte. I årevis har partiet været dybt afhængigt af deres tidligere leder og den senere EU-rådsformand Donald Tusk. Politologen Aleks Szczerbiak mener, at hvis Trzaskowski vinder valget, vil Borgerplatformen endelig have bevist, at de kan klare sig uden Tusk.
Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at det er langtfra givet, at Polens præsident, Andrzej Duda, som har tætte bånd til det nationalkonservative regeringsparti PiS, vil blive genvalgt ved morgendagens præsidentvalg. Det polske præsidentvalg afspejler en kulturkamp mellem fløjene, hvor LGBT-”ideologien” er blevet symbolet på den identitetspolitiske kamp, som de senere år er spidset stadig mere til mellem den polske højrefløj, repræsenteret ved PiS, der står for kirke, familie og nationalstat, og landets liberale og venstreorienterede fløj, repræsenteret ved oppositionspartiet Borgerplatformen, der står for demokrati og mere EU. Flere end 90 mindre byer i det østlige Polen har erklæret sig ”LGBT-frie zoner”, mens storbyer som Poznan byder LGBT-mennesker velkommen med bannere. Den britiske historiker Timothy Garton Ash skriver i den britiske avis The Guardian: ” Et nederlag for PiS-manden Duda kan forhindre Polen i at styrte hele vejen ned ad den ungarske vej, og det vil have positive konsekvenser for hele Europa.” Ifølge Milan Nic og Adam Traczyk fra den tyske tænketank DGAP's Robert Bosch Center for Central- og Østeuropa, Rusland og Centralasien, bør Polen vælge en ny præsident, hvis EU skal have en fremtid. I en kommentar på tænketankens nyhedsside skriver de: ”En ny polsk præsident vil forsøge at handle mere konstruktivt over for EU-partnere og forsøge at genopbygge Polens deltagelse i EU. En ny præsident kan endda varsle Polens tilbagevenden som en aktiv og konstruktiv partner på et tidspunkt, hvor den fremtidige kurs for EU's integration, midt i en pandemi og den værste recession i vores levetid, skal besluttes.” Regeringspartiet PiS beskyldes af flere vestlige politikere for at tage kvælertag på landets frie medier, og EU-Kommissionen har indledt flere sager mod Polen for at forsøge at undergrave de polske domstoles uafhængighed.
Politiken skriver lørdag, at det polske præsidentvalg afgør, om regeringen får let spil for sine stærkt kritiserede retsreformer, eller om den får modstand. Alfred Bujara, formand for Solidaritets afdeling for handel, banker og forsikring, siger: ”Takket være denne regering og denne præsident kan polske familier blive i landet og er ikke nødt til at rejse ud for at arbejde i udlandet. Det er ikke bare sociale ydelser som børnepengene, men det meget vigtige for os var, at de øgede mindstelønnen, og de besluttede at likvidere, hvad vi i Polen kalder junk-aftaler, som betyder, at mange mennesker arbejdede uden kontrakt baseret på arbejdslovgivningen, men på den civile lovgivning.” Alfred Bujara forsvarer helhjertet de reformer, der ellers af Polens egen højesteret er erklæret som værende i strid med Polens grundlov og ifølge EU-Kommissionen strider med EU-retten, som gælder i alle EU-lande. Det gælder for eksempel en ny regeringsudpeget disciplinærinstans, der kan straffe dommere for at kritisere regeringens reformer eller håndhæve EU-retten.
Søndag skriver Jyllands-Posten, at de sædvanlige stærkt konservative mærkesager ikke længere ser ud til at være en opskrift på sikker succes ved det polske præsidentvalg. I et interview fortæller Adam Gusowski, at valgkampen før præsidentvalget på mange måder ikke har handlet om befolkningens bekymringer. I fokus har f.eks. stået en hård debat om seksuelle mindretal, og hvorvidt der er tale om en ideologi eller seksuel orientering. Emnet blev valgt af den siddende præsident, Andrzej Duda, som er tæt på den nationalkonservative regering og ses som en vindersag blandt egne vælgere, men ikke i andre vælgergrupper. Ryszard Luczyn, politisk analytiker ved tænketanken Polityka Insight i Warszawa, fortæller, at der de seneste par uger har været en trend i retning af at den Duda mister opbakning. Hvis det fortsætter, kan Rafal Trzaskowski blive præsident. Polens præsident er ikke særlig magtfuld, men han kan nedlægge veto inden for en række lovområder. Der er ingen tvivl om, at regeringens planer om at reformere justitsvæsenet, som af EU kritiseres for at knægte retsstaten, vil blive mødt af et veto, hvis Duda taber. Dog er Rafal Trzaskowski ikke en drømmekandidat for oppositionen grundet hans svage valgprogram. Kai-Olaf Lang , dr.sc.pol., peger på, at den liberale borgmester skal stå på mål på over for mindre liberale vælgere, for eksempel en EU- og Tysklandsvenlig indstilling og en liberal holdning til seksuelle mindretal.
Information, lørdag, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (29.06.2020)
Vi kan overvinde techgiganterne, hvis vi står sammen i Europa
I en kronik i Information mandag skriver Bengt Åke Bertil Lundvall, professor emeritus ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, blandt andet: ”Denne vækst i vores forbrug af digitale tjenester forstærker en global tendens, som startede i begyndelsen af dette århundrede. [...] Men udviklingen har mindre tiltalende sider. Hver gang vi gør brug af en digital tjeneste, leverer vi råmateriale til verdens største virksomheder med base i USA. De udnytter data fra vores brug af internettjenester til at skabe profit for superrige ejere og bidrager til den voksende ulighed i verden og i USA. De er eksperter i at undgå at betale skat. De monopoliserer udvikling og kontrol af den strategisk vigtige kunstige intelligens. Kunstig intelligens er både et vækstområde med en årlig vækst på cirka 30 procent og af militærstrategisk betydning. [...] En forudsætning for, at kinesiske virksomheder har kunnet udfordre, er, at Kina har mange indbyggere og et stort hjemmemarked. Virksomheder, som sigter til at konkurrere med datagiganterne, kan kun gøre det med adgang til data fra et stort hjemmemarked. Hver for sig kan de europæiske lande derfor ikke konkurrere. Europa som helhed kunne gøre det, hvis landene samlede sig om en fælles strategi. Men det ville forudsætte en radikal nytænkning og høj grad af samordning af industri-, handels-, teknologi- og datapolitik. [...] EU-Kommissionen er bevidst om Europas svaghed inden for digitale tjenester og kunstig intelligens. I februar præsenterede Kommissionen en hvidbog om kunstig intelligens og et oplæg til EU-Parlamentet om en europæisk datastrategi. I både hvidbog og oplæg fra kommissionen bliver der lagt stor vægt på at regulere anvendelsen af data og kunstig intelligens, så de bliver brugt i overensstemmelse med europæiske værdier. Hvidbogen har en enkelt reference til skærpet global konkurrence, men nævner slet ikke USA-giganternes dominerende rolle. Oplægget til parlamentet nævner, at ’big tech’-virksomheder indtager en dominerende rolle inden for datatjenester. Samtidig fremhæver oplægget imidlertid, at Kommissionen og Europa står for fri international udveksling af data - at man ikke gør forskel på virksomheder efter deres nationale hjemsted, hvad angår dataadgang. For at styrke Europas position inden for kunstig intelligens foreslår hvidbogen en række initiativer, der omfatter yderligere forskningsmidler, mere uddannelse, fremme af startups og fremme af brugen af kunstig intelligens i den private og offentlige sektor. Men den forholder sig ikke til det faktum, at de fem store ville stå forrest i køen til at drage fordel heraf. [...] Det primære element i EU's strategi ser ud til at være et opdragelses- og reguleringsprojekt, som går ud på at få disse kæmpestore amerikanske virksomheder til at indoptage og følge europæiske normer og værdier. Men det er vanskeligt at se, hvordan en sådan idealistisk strategi vil kunne ændre ved, at europæiske virksomheder er marginaliserede inden for digitale tjenester og kunstig intelligens. De europæiske lande og deres borgere vil komme til at betale prisen for denne marginalisering både økonomisk og politisk. [...] En anden mulig strategi ville være at sætte som målsætning at skabe europæiske konkurrenter til Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft. Men dette ville kræve, at EU-Kommissionens foreslåede initiativer blev kombineret med, at europæiske virksomheder fik privilegeret adgang til europæiske data. Det ville også kræve begrænsninger for de amerikanske giganters virksomhedsopkøb i Europa samt massive investeringer i digital infrastruktur.”
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF), skriver i et debatindlæg i Information mandag blandt andet: ”’Jeg er villig til at gå hele vejen.’ Sådan sagde Mette Frederiksen om at indføre en techskat, da hun var på besøg hos Tysklands kansler, Angela Merkel, i januar 2019. Og ”hvis vi ikke får et europæisk spor, er jeg villig til at gå enegang med de øvrige lande i EU, der vil være med,” fortsatte hun for at understrege sin pointe. Men på trods af de store ord, og at techskatten er med i regeringens eget forståelsespapir, er der endnu ikke sket det mindste. [...] Det er jo dejligt, at nogen tjener penge på trods af krisen - ingen tvivl om det. Men når vi europæere køber abonnementer i vildskab og forærer vores data væk gratis, så techgiganterne kan tjene kassen på informationer om os, er det så ikke også fair, at de bidrager til danske børnehaver, tyske skoler og italienske hospitaler? [...] Der er bare det problem, at techgiganterne er storforbrugere af skattely og generelt betaler meget lidt eller slet ingen skat i europæiske lande. Helt præcist 9,5 procent i gennemsnit mod de 23,2 procent, som alle andre virksomheder gennemsnitligt betaler til statskasserne. I slutningen af maj præsenterede EU-Kommissionen et storstilet forslag til en ny EU-genopretningsplan efter coronakrisen. Et af kommissionens forslag til, hvordan den skal finansieres, er en EU-techskat. Desværre planlægger de først at se på det om nogle år, og kommissionen har også tidligere foreslået modeller for en techskat, som EU-landene ikke kunne blive enige om. Det tovtrækkeri kan vi ikke vente på, og derfor bør Danmark tage initiativ allerede nu.”
Information, mandag, s. 16-17, 18 (29.06.2020)
Prioritede historier
Unge grækere bliver krisens tabere – igen
Jyllands-Posten skriver mandag om den stigende arbejdsløshed blandt de unge i Sydeuropa. På grund af coronakrisen er Grækenland, for anden gang på mindre end ti år, på vej ind i en dyb økonomisk krise. Sidste gang endte to tredjedele af de unge som arbejdsløse. EU-Kommissionen advarer nu om, at det kan ske igen, og eksperter frygter, at det kan ødelægge de unges tro på det europæiske projekt. Under finanskrisen steg ungdomsarbejdsløsheden i hele EU i til 24 procent. I Grækenland, Spanien og Kroatien nåede den 60 procent. I nogle græske regioner tæt på 70 procent, så kun én af tre unge mellem 15 og 24 år var i job. EU forventer, at den samlede ledighed i år vil stige fra 17 til 20 procent. Pawel Zerka, forsker i European Council on Foreign Relations, mener, at man står med risikoen for at tabe en hel generation af unge. "Europa har nu en enorm udfordring med de unge i Sydeuropa. Ikke bare økonomisk, men også politisk. Det handler om at redde det indre marked. Men det handler også om at redde ungdommens tro på det europæiske projekt og samarbejde fra de populistiske fristelser, der kan blomstre, når der kommer en alvorlig økonomisk krise," siger han. I EU-Kommissionens forslag til en genopretningsfond på 750 milliarder euro er en særlig pulje, der har fået navnet ReactEU, på 55 milliarder, som blandt andet skal bruges på at begrænse ungdomsledigheden. "Vi kan ikke acceptere, at endnu en generation bliver ofret," sagde Nicolas Schmit, EU's kommissær for beskæftigelse, da fonden blev præsenteret.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 12-13 (29.06.2020)
”Hvis israelerne annekterer så meget som en centimeter, bliver der aldrig forhandlet fred”
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Israels planlagte annektering af store dele af Vestbredden. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at den mangeårige palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat vil forsøge at tvinge Israel tilbage til forhandlingsbordet med international støtte. Han mener, at en muligt forestående annektering af store dele af Vestbredden fra næste uge vil undergrave alt, hvad han har kæmpet for. ”Hvis Israel annekterer så meget som en centimeter, bliver der aldrig forhandlet fred. Har Netanyahu tænkt sig, at jeg skal se til, når han annekterer 94 procent af min Jordandal? Han kan rulle kampvogne ud og stikke mig en riffel i maven. Men magt er relativt, og annekterer han, bliver der aldrig igen forhandlinger,” fastslår Erekat. Han forklarer, at verdens lande er imod israelsk annektering, for hvis Israel slipper af sted med at annektere og bryde international lov, vil mange lande, der lever med geografiske og demografiske spændinger, kunne opleve en sneboldeffekt. Det samme argument om, at ”hvis Europa ikke reagerer over for israelsk annektering, kunne andre stater med territoriale krav føle sig tilskyndet til at tilsidesætte de basale principper i international lov,” står skrevet i et brev underskrevet af 1000 europæiske parlamentarikere heriblandt Bertel Haarder (V), formand for Folketingets Udenrigsudvalg, som i denne uge blev sendt til alle EU-landes regeringer. B.T. skriver lørdag, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, arbejder med en plan, der gør staten større og udløser vrede hos palæstinenserne. EU har rådet Netanyahu til at lade være, men det synes forgæves. Israels nye samlingsregering har i hvert fald aftalt, at processen kan indledes fra den 1. juli. Netanyahu vil udnytte, at USA's præsident, Donald Trump, i sit forslag til en fredsplan lader israelske bosættelser og dele af Vestbredden forblive under israelsk kontrol.
I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Mai Møller Nielsen, lektor i samfundsfag og religion på Syddansk Universitet. Hun skriver blandt andet: "I denne uge bliver 30 procent af det besatte Vestbredden annekteret af Israel. Med Trumps og Benjamin Netanyahus aftale presses palæstinenserne yderligere på levebrød og eksistens. Som de sorte amerikanerne kan de med rette anråbe verden og sige, at de også har ret til en plads i verden; en bedre plads end nu. [...] Planerne møder verbal modstand fra blandt andet FN, uafhængige menneskerettighedseksperter og EU, men spørgsmålet er, om verdenssamfundet reelt har tænkt sig at gribe ind over for en israelsk regering med fuld opbakning fra USA, der er permanent medlem af FN's sikkerhedsråd med vetoret til følge. [...] Annekteringsplanerne er ikke alene en hån mod palæstinenserne samt moderate og progressive israelere, men også verdens jøder i bred forstand, som enten ikke har noget med Israel at gøre, eller som blot ikke støtter de seneste årtiers nationalreligiøse zionisme, men hvis religion alligevel tages til indtægt. Det er utænkeligt, at israelerne ville sætte sig til forhandlingsbordet omkring en plan, der har de facto-udslettelse af Israel som baggrund, så hvorfor skulle det forholde sig anderledes for palæstinenserne?"
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; B.T., lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (29.06.2020)
EU ventes at holde døren lukket for rejsende fra USA
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om, hvilke EU landegrænser er åbne for turister, men også om, hvilke forbliver lukkede. I Jyllands-Posten og Ekstra Bladet søndag og Børsen mandag kan man læse, at EU forventes at holde grænserne lukkede for rejsende fra USA, når unionen åbner for indrejser den 1. juli. Spørgsmålet blev diskuteret fredag, da forhandlere fra EU's medlemslande mødtes. Det lykkedes ikke forhandlerne at blive enige om en færdig liste, men ifølge New York Times står det klart, at EU fortsat vil være lukket land for de fleste amerikanere fra den 1. juli. Ligesom USA optræder Rusland og Brasilien heller ikke på listen af lande, som EU forventer at kunne åbne grænserne for. USA valgte i marts at stoppe for indrejse fra de fleste EU-lande, da Europa var epicentret for coronaepidemien. De restriktioner er stadig gældende, selv om antallet af smittetilfælde og coronarelaterede dødsfald er faldet markant siden. Det skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet søndag. Børsen mandag skriver desuden, at USA fortsat er hårdt ramt af coronapandemien. Fredag så man over 45.000 nye tilfælde, og lørdag var der godt 44.600 nye tilfælde. Knap en halv million mennesker over hele verden er døde af og med corona, hvoraf de 125.000 dødsfald er i USA. Jyllands-Posten søndag skriver, at den nye rejsevejledning fra Udenrigsministeriet har vækket danskernes rejselyst, men på trods af det, regner man ikke med, at det bliver en specielt god sæson for turistbranchen. Lørdag forventer Kastrup Lufthavn, at 5.800 passagerer vil rejse til og fra lufthavnen. Til sammenligning var tallet på samme dag sidste år 103.400. Og ifølge Vejdirektoratet holder bilisterne heller ikke i kø for at komme ud af Danmark. I Politiken søndag kan man læse, at Udenrigsministeriet fra lørdag den 27. juni ikke længere fraråder rejser til de fleste EU-lande. Rejsevejledningerne baserer sig på en tabel, som Statens Serum Institut udarbejder for de enkelte lande. Ud fra en række objektive kriterier, blandt andet smittetryk samt landenes teststrategier, får hvert land ugentligt en score og bliver på den baggrund enten klassificeret som 'åbent' eller 'karantæneland'. Der arbejdes i øjeblikket på en model for åbning til visse lande uden for EU, som har et fornuftigt smittetryk, et tilstrækkeligt udbygget testregime, pålidelige indrapporteringer og i øvrigt en håndtering af pandemien, som er sammenlignelig med de europæiske landes.
Børsen, mandag, s. 17; Ekstra-Bladet, søndag, s. 9; Politiken, søndag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 16 (29.06.2020)
Arbejdsmarkedspolitik
Danmark kæmper for retten til at slide sig selv ned
Reiner Burgwald, sektorformand i FOA, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Det er uforståeligt, at Danmark er imod stærkere rettigheder til europæiske arbejdstagere. [...] Folketingets Europaudvalg har besluttet, at Danmark skal forfægte det synspunkt, at direktivets maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit over 4 måneder skal gælde det enkelte ansættelsesforhold og ikke være en beskyttelse af den enkelte lønmodtager og samfundet. [...] Europaudvalget argumenterer med, at gennemførelsen af lønmodtagerdirektivet vil kræve et statsligt kontrolsystem og ikke vil kunne klares gennem overenskomster og aftaler imellem arbejdsmarkedets parter. [...] Det er tankevækkende, at et velstående og velreguleret samfund som vores gør sig så ihærdige anstrengelser for at forhindre andre lønmodtagere i EU i at opnå nogle grundlæggende rettigheder, som i deres lande aldrig ville kunne aftales imellem arbejdsmarkedets parter."
Politiken, søndag, s. 5 (29.06.2020)
Tysk coronaudbrud viser globaliseringens skyggeside
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af slagteriarbejder Frank Vestergaard. Han skriver blandt andet: "Hvorfor har vi egentlig accepteret, at mennesker arbejder under slavelignende forhold i Tyskland? Det er skammeligt. [...] Femten hundrede. Så mange slagteriarbejdere er nu testet positive med coronavirus på Tysklands største slagteri, der er ejet af milliardæren Clemens Tönnies. Og alle de 7.000 ansatte på slagteriet er sat i karantæne. [...] Det nye er, at de pauvre vilkår ikke kun rammer de østeuropæiske kolonnearbejdere og går ud over slagteribranchen i nabolandene, der presses til at konkurrere på unfair vilkår. [...] Udbredelsen af systemet har taget til i årenes løb, og udvidelserne af EU i 2004 og 2007 åbnede for alvor for billig arbejdskraft fra Østeuropa. Det er ikke svært at regne ud, hvorfor det er attraktivt for slagterierne. De kan få billig arbejdskraft og slipper samtidig for det direkte ansvar for slagteriarbejdernes forhold. [... ] Vi skal også bruge vores stemmer til at støtte vores europæiske kolleger i deres kamp for bedre vilkår. Nu har corona sat et skarpt fokus på situationen i Tyskland, og tyske politikere har på stribe meldt ud, at der skal gøres noget ved problemerne. Der er med andre ord en mulighed for at skabe forandring."
Politiken, lørdag, s. 2 (29.06.2020)
Finansielle anliggender
Euro tabte pusten sidst på fredagen
Børsen skriver mandag, at Den Europæiske Centralbank, ECB, på sit pengepolitiske møde torsdag gentog sin støtte til den massive hjælpepakke og samtidig meddelte, at den planlægger en ny likviditetsfacilitet for centralbanker uden for eurozonen. Det har skabt en forhåbning i markedet om, at centralbankens støtteopkøb måske bliver forlænget ved udgangen af året. Chris Turner, chef for globale markeder hos ING, siger: ”Det, vi har set de sidste fire-seks uger, har været en stor omvending i holdningen til euroen, og det vil være meget støttende for valutaen, alt efter udviklingen i EU's hjælpepakke.”
Børsen, mandag, s. 26 (29.06.2020)
Grundlæggende rettigheder
EU sidder på hænderne, mens kristne slagtes i Nigeria. Det er i den grad påkrævet at protestere
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver René B. Ottesen, generalsekretær i Open Doors Danmark og Færøerne, blandt andet: ”Jeg har de seneste dage været i kontakt med flere præster fra Nigeria. Heraf bor den ene i den nordlige del af landet, hvor en voldsom forfølgelse af kristne lige nu finder sted. De bekræfter, at vi er på vej mod noget, der ligner et folkedrab i Nigeria. [...] Det, som foregår, får ordet nedslagtning til at virke mest rammende: afhugne lemmer, voldtægter, mord og brand. Hos Open Doors kan vi således fuldt ud genkende beskrivelserne fra den omtalte rapport fra det britiske parlaments tværpolitiske gruppe for religions- og trosfrihed. Samtidig afviser EU-Kommissionen fortsat - trods gentagne opfordringer fra mange sider - at forny mandatet til den særlige enhed til fremme af tros- og religionsfrihed uden for EU. Enheden har ellers bevist sit værd i de fire år, den fungerede. [... ] Og den nigerianske regering ser passivt til - selvom flere ministre offentligt har erkendt, at kristne hensynsløst forfølges, netop fordi de er kristne. Derfor er der brug for, at alle, som ønsker at forsvare tros- og religionsfrihed, råber op over for den nigerianske regering - dette gælder også EU. [...]Vi står med andre ord med en alarmerende situation, hvor det i den grad er påkrævet at protestere. Både direkte over for Nigeria, men også over for EU. Danmark bør lægge pres på Kommissionen for at få fornyet mandatet til den særlige enhed til fremme af tros- og religionsfrihed uden for EU.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8 (29.06.2020)
Institutionelle anliggender
Briterne skal spille spillet
Information skriver lørdag, at forhandlinger med Tokyo skal sikre Boris Johnson de første vigtige aftaler efter Brexit. Sideløbende med de fastlåste frihandelsaftaler med EU forsøger de britiske forhandlere at sikre vigtige aftaler med andre handelspartnere. Japan har mulighed for at blive det første land, som indgår i en handelsaftale med Storbritannien. "For at undgå et hul til januar må det japanske parlament godkende en aftale I efteråret, og for at det skal kunne lade sig gøre skal vi have indgået en aftale med briterne inden udgangen af juli," siger Tokyos chefforhandler, Hiroshi Matsuura, til Financial Times.
Information, lørdag, s. 14 (29.06.2020)
EU's danske kriseknuser
Politiken bringer søndag et interview med Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som er generalsekretær i Det Europæiske Råd og dermed også højre hånd og rådgiver for Det Europæiske Råds formand, belgiske Charles Michel, der også omtales som EU-præsidenten. Han har oplevet EU's krisestyring indefra de seneste fem år. I interviewet kommer han blandt andet ind på EU's genopretningspakke og forhandlingerne herom. "Det er med henblik på at afstemme forventningerne mest muligt inden mødet. Vi forsøger altid at være forberedt, også på overraskelser, og har derfor også forsøgt at tænke de forskellige scenarier igennem, så der er en vej ud, hvis det ikke går, som vi forventer. Jeg er personligt overbevist om, at vi når en aftale, og at det vil være en aftale, der demonstrerer, at alle lande har forstået, at det kræver et ekstraordinært svar i denne ekstraordinære situation," siger han. Senere i interviewet udtaler han sig om EU i generelle vendinger: "EU er ikke nødvendigvis et projekt, du behøver holde af, men jeg tror, at det er vigtigt, at alle forstår, at EU er meget svært at undvære. Det er den form for legitimitet, EU har. Men det hviler selvfølgelig på, at vi leverer varen. I Rådet er vi i meget tæt kontakt med medlemslandene. Måske er vi tættere på deres virkelighed og mere realistiske, i relation til at vi skal levere varen. Vi kommer ikke langt på EU-flag og alt det andet," siger han.
Politiken, søndag, s. 8-11 (29.06.2020)
Hvor længe endnu vil du misbruge vores tålmodighed, EU?
I en klumme i Berlingske søndag skriver Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance, blandt andet: ”’Jeg kontakter dig, da CEDAR (Center for Dansk-Muslimske Relationer)s årlige rapport om islamofobi for 2019 er blevet lanceret 20/06/2020. Rapporten er en del af en større udredning, der undersøger islamofobi i 32 europæiske lande, hvor CEDAR har stået for den danske del af rapporten. Tænketanken SETA har stået for at samle og redigere den større rapport, som er finansieret af den Europæiske Union.” Sådan lød det i en mail fra hr. Muhammed Serbest, der i sidste uge ankom til samtlige folketingsmedlemmers indbakke. […] Hvad er i grunden SETA? Og hvorfor i alverden er hele herligheden sponseret af EU. Her vil man gerne sætte budgettet op. Men dersom kommissionen føler en mangel på midler, kunne den vel starte med at skære i bevillingerne til et åbenlyst useriøst projekt, der bag en saglig retorik søger at udskamme kritik af islam og på den måde lukke munden på kritikere. […] SETA er kort sagt en propagandasender fra Ankara, der bag en maske af videnskab og saglighed fremmer Erdogans islamistiske dagsorden både hjemme og i udlandet. […] Men hvorfor EU skal støtte den slags politisering - som blandt andet ender med at spilde hele Folketingets tid og måske finder vej til spalterne i et enkelt, forvirret dagblad - er mig en fuldkommen gåde. Tag ikke fejl: Jeg er en stor tilhænger af, at EU findes og løser de grundproblemer, EU er sat i verden for at løse. Alligevel må jeg sige som Cicero i talen mod Catilina: Quousque tandem abutere patientia nostra? Hvor længe endnu vil du misbruge vor tålmodighed, EU?”
Berlingske, søndag, s. 34 (29.06.2020)
Merkel: Briter må selv definere EU-afsked
I et interview offentliggjort lørdag i flere internationale aviser, blandt andet tyske Süddeutsche Zeitung, sætter Tysklands kansler, Angela Merkel, spørgsmålstegn ved Storbritanniens oprigtige interesse i en Brexit-aftale, der sikrer en ordentlig afsked. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten søndag. Merkel siger blandt andet, at hvis premierminister Boris Johnsons regering ønsker at definere sit eget forhold til EU, må ”den leve med konsekvenserne”. Hun mener, at de tilbageværende EU-medlemmer må give slip på den idé, at de kan definere, hvad Storbritannien burde ønske. ”Det ville selvfølgelig være i Storbritanniens og alle EU-medlemslandes interesse at nå frem til en afsked på ordentlig vis,” siger hun.
Berlingske, søndag, s. 21; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (29.06.2020)
Sidste nyt fra mosehullet
Morten Messerschmidt (DF), folketingsmedlem og EU-ordfører for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Lad mig slå fast, at Dansk Folkeparti aldrig har dukket sig for vanskelige opgaver. Det kan sagtens være, at det ikke bliver let at overbevise EU om, at Danmark skal have en god aftale efter dansk udmeldelse. Men det var heller ikke let at ændre den katastrofale udlændingekurs, som Danmark var slået ind på med udlændingeloven af 1983 - og det lykkedes, selv om den nuværende socialdemokratiske regering igen er i færd med at lempe. I øjeblikket forhandler EU-landene om et nyt langtidsbudget - et budget, der vil betyde, at de lande, der har orden i eget hus og en god økonomi, kommer til at bruge de penge, som vi har sparet sammen til i stedet at hjælpe lande, der ikke har lavet reformer og som er dybt ineffektive med at blive rigere, gennemføre skattelettelser og nedsætte pensionsalderen. [... ] Magten i EU forrykker sig mod sydøst i disse år fra lande, der betaler til lande, der vil have - og det duer ikke i længden. Per Nyholms EU-kærlighed strækker sig så langt, at han ligefrem mener, at danske unge nu fravælger engelsk, fordi briterne har meldt sig ud af EU og angiveligt i enormt omfang skulle være begyndt at læse tysk på universiteterne."
Jyllands-Posten, søndag, s. 31 (29.06.2020)
Interne anliggender
Det blev et blåt rædselsår
Helle Ib, politisk kommentator, skriver i en analyse bragt i Børsen lørdag, blandt andet: "Forløbet omkring krise- og hjælpepakkerne og udfasning af dem har imidlertid vist, at regeringen fortsat er i stand til at samle meget brede flertal - også selv om de seneste aftaler om stimuli ikke havde alle partier med. Og derudover - at blå blok absolut ikke står samlet. Splittelsen i blå blok er udtalt i EU-politikken, hvor både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil have Danmark helt ud af EU. Men i den økonomiske politik er forskellene heller ikke skrumpet siden valget. Det mest konkrete forslag fra Venstre-toppen har været forslaget om halvering af momsen resten af året - et forslag, De Konservative kun havde et mildt overbærende skuldertræk til overs for."
Børsen, lørdag, s. 12-15 (29.06.2020)
Venstreskibet er ladet med substansløst EU-fnidder
Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, alle tre medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Venstres nej til at give regeringen mandat til at forhandle på Danmarks vegne i EU fjerner fokus fra vigtige EU-beslutninger, som skal træffes i den nære fremtid. Venstres europaparlamentarikere anklager i JP 22/6 Socialdemokratiet for 'amartøroptræden' i forbindelse med de svære forhandlinger om EU's kommende budget. Det er pudsigt [...] I 30 år har Folketingets EU-positive partier samlet sig om Danmarks kurs i forhold til de største EU-spørgsmål - herunder særligt rammerne for EU's budget. Men i sidste uge gjorde Venstre op med denne borgfred i et pinligt forsøg på at skabe splid om forhandlingsmandatet for EU's syvårige budget, der ellers havde bred opbakning fra SF til Konservative. [...] Da Venstre stemte nej til forhandlingsmandatet, undskyldte man sig med, at der manglede klarhed om finansieringen af Danmarks EU-bidrag. Det er uhørt, da finansieringsspørgsmål altid løses i finanslovsforhandlingerne, der som bekendt først starter efter sommerferien. I disse dage tager vi stilling til Danmarks EU-politik. Venstre bør kunne adskille de to ting og forholde sig til, hvorvidt de er uenige i Danmarks europapolitiske linje, når de skal give et europapolitisk mandat. At EU-politik er blevet et populært emne i Danmark er et velkomment nybrud. Fra at være gemt væk blandt de bagerste sider i aviserne og i Folketingets Europaudvalg, er EU lige nu flyttet ind på avisforsiderne og i folketingssalen. Det er fuldstændigt på sin plads. For gennem EU træffer vi beslutninger, der har stor indflydelse på vor alles hverdag og fremtid. [...] I denne alvorlige sundheds- og økonomiske krise er det vigtigere end nogensinde at stå samlet. Derfor burde Venstre lægge Christiansborg-drillerierne på hylden, gemme krudtet til substansen og gå ind i den vigtige debat om, hvordan og hvad EU skal bruges til i fremtiden.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (29.06.2020)
’For gode venner’
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Radikales formand, Morten Østergaard har en fælles agenda og et samarbejde, som flere partier i blå blok er utilfredse med, skriver B.T søndag. Det seneste eksempel er forslaget om CO2-afgifter, hvor Venstre og De Radikale har fælles agenda. Derudover er de også gået til angreb på den måde, regeringen forvalter Danmarks interesser i EU på. Kristian Thulesen Dahl, som sidder mellem Østergaard og Ellemann i Folketingssalen, observerede for nylig, hvordan de begge to strakte benene ud og fremviste deres EU-sokker, og dette huer ikke DF-formanden, der gerne vil have Danmark ud af EU. ”Ellemann gør, hvad han kan for at dreje Venstre over mod De Radikale, både i praktisk politik og symbolsk. Hvert parti må passe sin egen kiosk. Men jo længere, han trækker Venstre mod De Radikale, jo mere trækker han sig væk fra DF. Det gør det sværere at finde de kompromiser, vi gerne vil finde,” siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til B.T. Fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, lyder det: ”Det er bemærkelsesværdigt. Jeg håber virkelig, Ellemann ved, hvad der tidligere er sket med partier, der har givet hånd til Margrethe Vestager. Det gik grueligt galt for Konservative. Jeg synes, Jakob Ellemann skal passe på med rullekravesweater, EU-sokker og fælles dagsordner. Han skal tænke over sit ry og rygte.”
Kilde. B.T, søndag, s. 6 (29.06.2020)
Klima
Bisoner skal bane vejen for lyse skove og større artsrigdom
Jyllands-Posten mandag skriver at Europas største landlevende pattedyr, visenten, er på vej i den jyske skovnatur. De op imod 800 kg tunge dyr skaber ekstra dynamik og flere levesteder til flora og fauna. Projektet med visenter i stor skala i Lille Vildmoses skovnatur bliver støttet af Mariagerfjord Kommune og Aalborg Kommune, der er plejemyndigheder for Lille Vildmose-fredningen. Projektet har i foråret fået EU's blå stempel som en del af det såkaldte EU-Life-projekt Open Woods, hvor lysåbne og våde skove med stor artsvariation er blandt målene.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (29.06.2020)
Byg Baltic Pipe for Danmarks skyld
I lederen i Jyllands-Posten mandag skrives der blandt andet: ”Baltic Pipe er en naturgasrørledning, der via Danmark skal koble Polen til rørledningen Europipe II i Nordsøen og dermed gøre det muligt for polakkerne at importere naturgas direkte fra Norge. Bag rørledningen står det polske gastransmissionsselskab Gaz-System S.A. og statsejede Energinet. [...] Ikke alle er begejstrede for Baltic Pipe, hvilket er fremgået af en helsidesannonce i avisen. Heri omtales rørledningen som ”det hemmelige gasprojekt”, og der bliver især slået på, at gasrørledningen skulle ødelægge naturen, samt ikke mindst at det skulle koste ’alle voksne danskere 2.000 kroner at bygge et kæmpe gasrør til Polen’. Annoncen har til formål at indsamle underskrifter nok til et borgerforslag, der vil tvinge Folketinget til at genbehandle godkendelsen af Baltic Pipe. Personerne bag har frem til den 1. november i år til at indsamle de krævede 50.000 underskrifter. [... ] Polens primære energiforsyning har i dag følgende fordeling: 48 procent kul, 29 procent olie, 15 procent naturgas samt 8 procent biobrændsel og affald. I kraftværksindustrien er andelen af kul 75 procent. Målet er at reducere andelen til 60 procent i 2030, men der er fremdeles tale om en kulintensitet på niveau med den, man finder i Kina. Savner man et synligt bevis, kan man rejse til Bełchatów, der er hjemsted for Europas største kul- og brunkulfyrede kraftværk og EU's største enkeltkilde til CO2-udledning. [...] Et andet og mindst lige så væsentligt aspekt af Baltic Pipe er sikkerhedspolitik, da rørledningen er nødvendig for at eliminere Polens afhængighed af naturgas fra Rusland. Etableringen af den omstridte rørledning Nord Stream 2, der fra Rusland skal eksportere naturgas direkte til Tyskland, efterlader Polen i en meget sårbar forsyningssituation.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (29.06.2020)
Mogens Lykketoft appellerer til de Radikale: Bæredygtig udvikling handler ikke kun om klima
Berlingske bringer lørdag en kommentar fra Mogens Lykketoft, tidligere formand for Socialdemokratiet og tidligere udenrigsminister for Danmark. Han skriver blandt andet: "Regeringen ved udmærket, at en grøn skattereform er et helt afgørende instrument til at nå 70 procents reduktion af CO2-udslippet de næste ti år. Det er også økonomisk den billigste vej. [...] Det er imidlertid uhyre vigtigt, at alle parter holder sig det klart for øje, at bæredygtighed ikke kun handler om klima. Bæredygtighed, som defineret i FNs 17 verdensmål, handler både om klima og miljø, sundhed, beskæftigelse, social tryghed og retfærdig fordeling. Klimaskatter skal derfor ledsages af lettelser for folk med små indkomster. [...] Opgøret med denne sparepolitik, som vi led under efter finanskrisen, er heldigvis i fuld gang i EU i kølvandet på coronakrisen. Overraskende og opmuntrende anført af Tyskland. Der er da heller ikke empirisk belæg for, at uligheds- og sparepolitikken har bidraget til at gøre Danmark til en af de mest succesrige økonomier. Tværtimod er der grund til at tro, at vi klarer os bedre end de fleste andre lande, fordi vi trods alt ikke har skruet lige så meget op for denne kurs som andre."
Berlingske, lørdag, s. 10 (29.06.2020)
Konkurrence
Lufthansa-bossen har fået milliard-faldskærm af staten
Berlingske skriver mandag, at over 98 procent af de virtuelt fremmødte aktionærer i det tyske luftfartselskab Lufthansa stemte ja til en kæmpe tysk statsredning af det coronaplagede flyselskab. Dermed undgik Tyskland endnu en konkursmelding i en uge, hvor det dramatiske kollaps i fintechselskabet Wirecard i forvejen gav kraftige bølgeskvulp. Dramaet skyldtes, at Lufthansas nyeste storaktionær, milliardæren og bremsefabrikanten Heinz Hermann Thiele, først truede med at blokere for statsredningen og så alligevel i sidste øjeblik meldte ud, at han ville stemme ja. Dermed sendte Thiele et klart signal til Lufthansa-chefen: Carsten Spohr skal regne med lige så skarpt modspil fra ham som fra den anden nye storaktionær, den tyske stat, der nu får 20 procent af aktierne. Men har Carsten Spohr strittet imod, at der stilles betingelser for den statslige håndsrækning, så erkender han også, at de ni milliarder euro faktisk er mere, end Lufthansa har brug for. Det, der står på spil, er ikke bare overlevelse, men at ”bevare positionen som en tysk global gigant,” udtalte han i begyndelsen af juni. Det var som at vifte med en rød klud foran dem, der advarer mod, at statsstøtten giver Lufthansa en urimelig fordel - såsom EU-Kommissionens Margrethe Vestager og lavprisgiganten Ryanairs topchef, Michael O'Leary.
Berlingske, mandag, s. 12 (29.06.2020)
Sikkerhedspolitik
Link til hjemmesiden
|
|
Fredag den 26. juni
|
Tophistorier
Rejsevejledning lempet for næsten alle EU-lande
Flere af dagens aviser skriver om, hvordan rejsevejledningerne i forskellige EU-lande er blevet lempet. Det betyder, at rejser til stort set alle EU-lande ikke længere frarådes. Det gælder dog ikke Irland, Malta, Portugal, Rumænien, Storbritannien samt Sverige, hvor kun en enkelt region har fået grønt lys fra Udenrigsministeriet. Listen over åbne lande vil hver uge blive opdateret. "Dagens lempelser af rejsevejledningen viser, at både Danmark og det meste af Europa står et betydeligt bedre sted, end vi havde turdet håbe på for bare kort tid siden," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), og fortsætter: "Der er stadig lommer med et højt antal nye smittede, og der er stadig lande med indrejsebegrænsninger. Europa er ikke ovre coronakrisen endnu, og det er vigtigt, at man tager sig sine forholdsregler og følger sundheds- og hygiejneråd på rejsen." Det skriver Berlingske og B.T.I Jyllands-Posten lægger man vægt på, at store dele af Sverige frarådes som rejsedestinationer i de nye rejsevejledninger. "Når et nordisk land ikke opfylder de objektive kriterier for at ”åbne”, overgår landet til en regional ordning, hvor enkelte regioner i landet kan ”åbne”, hvis de opfylder kriteriet om antal smittede per uge. Det er aktuelt tilfældet for Sverige. Derfor forbliver rejsevejledningen for Sverige orange, med undtagelse af regionen Västerbotten," skriver Udenrigsministeriet. For alle lande uden for EU og Schengen-samarbejdet gælder det fortsat, at myndighederne fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Men der kan også snart være nyt på denne front. "Der arbejdes i øjeblikket på en model for åbning til visse tredjelande, som har et fornuftigt smittetryk, et tilstrækkeligt udbygget testregime, pålidelige indrapporteringer og i øvrigt en håndtering af pandemien, som er sammenlignelig med de europæiske landes," skriver Udenrigsministeriet.
Politiken skriver, at selvom Danmark åbner for rejser til størstedelen af Europa, så advarer verdenssundhedsorganisationen WHO om, at smitten er drastisk stigende og kan komme ud af kontrol i fire ud af de 11 lande der åbnes op til rejsevejledningen. Det gælder Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. WHO og de danske myndigheder ser ikke ens på Portugal, som sammen med blandt andet Sverige er på Udenrigsministeriets lister over lande, som man fraråder rejser til. Portugal er ikke blandt de 11 lande, som ifølge WHO har kurs mod "afgrunden". De danske lempelser kommer, samtidig med at WHO, for første gang i månedsvis har registreret et stigende antal coronasmittede i Europa. Hver dag bliver omkring 20.000 flere smittet i Europa, og omkring 700 dør. Det oplyser WHO's europæiske direktør, Hans Henri Kluge. "I ugevis har jeg advaret om risikoen for en genopblomstring. I mange lande er den risiko er nu blevet en realitet. 30 lande har set en stigning i det samlede antal tilfælde over de seneste to uger. I 11 af disse lande accelererer smitten i en sådan grad, at det har ført til en meget betydelig genopblomstring, som kan skubbe sundhedsvæsnerne ud på kanten af afgrunden," siger han.
Berlingske, s. 17; B.T., s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 4 (26.06.2020)
Prioritede historier
Partier og fagfolk: Hvor er den grønne genopretning?
Flere af dagens medier fokuserer på klima. Information skriver, at regeringen kritiseres af fagfolk og partier for ikke at have tænkt klimaet ind i den nye flyaftale. Der kommer ellers næsten daglige appeller fra organisationer om, hvor vigtigt det er at få klimaet med i den økonomiske genopretning efter coronakrisen. Også statsminister Mette Frederiksen (S) har betonet vigtigheden af en grøn genopretning, og i EU har klimaminister Dan Jørgensen (S) ledet en koalition af lande, der kræver, at EU-Kommissionen sætter den europæiske Green Deal i centrum. På trods af det efterlyser partier og fagfolk større sammenhæng mellem klimahensyn og de danske coronapakker. "Der har været for lidt fokus på, at vi skal have en grøn genstart og ikke tilbage til business as usual. Jeg havde klart gerne set flere grønne modkrav og krav til, at industrien på sigt omstiller sig," siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten. Signe Munk, klimaordfører for SF er heller ikke tilfreds. "Man giver en kvart milliard til luftfart uden et eneste håndfast grønt modkrav. Det er ikke omstilling, men bare at poste penge i det gamle system," siger hun. Den grønne tænketank Concito har argumenteret for, at man skal gøre coronahjælpepakkerne betinget af, at klimahensyn tænkes ind. Jarl Krausing, international chef i Concito, savner samtænkning mellem klimaindsatsen og de økonomiske genopretningspakker. "Det er en forspildt mulighed for at stille skarpere krav til en branche, der er nødt til at omstille sig, og som endda selv har foreslået tiltag som bidrag til at nå 70-procentsmålet," siger han til Information.
I Weekendavisen kan man læse en analyse skrevet af Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space. Han skriver blandt andet: "Med den brede klimaaftale, der blev indgået tidligere på ugen, har regeringen købt sig til en periode med ro på klimaområdet. Regeringen har fået kritik for det langsomme tempo med klimaplanen, der skal sikre 70 procents CO2-reduktion inden 2030. [...] Langsommeligheden dækker over, at klimaministeren reelt ikke aner, hvordan han skal nå den ambitiøse målsætning, så tiden er gået med at høre kommissioner, partnerskaber og eksperter. I februar truede Morten Østergaard derfor med at vælte regeringen, hvis der ikke kom en klimaplan inden grundlovsdag. [...] Klimaaftalen gør til gengæld op med en række uhensigtsmæssigheder i afgifter og regler, som for eksempel har forhindret udnyttelse af overskudsvarme. [...] Det mest spændende ved aftalen er de dele, der ikke bidrager med særlige reduktioner. Det er især planerne om to energiøer og en satsning på grønne brændstoffer, som ifølge en begejstret pressemeddelelse fra klimaminister Dan Jørgensen betyder, at nu 'tager Danmark for alvor globalt klimalederskab'. [...] Kernekraft indgår dog ikke i klimaaftalen, som i stedet satser på at etablere verdens største anlæg til brintproduktion. Idéen er, at når der er overskud af strøm, så kan den bruges til at producere brint. Her får vi hjælp fra Holland, der bidrager med en milliard kroner til udviklingen af et dansk anlæg, hvilket til gengæld hjælper Holland med at opfylde sit eget EU-mål for vedvarende energi."
På Altinget kan man i dag læse, at et flertal i Folketinget har besluttet at tildele klimaminister Dan Jørgensen (S) en næse for klimanøl. "Det er en stor kritik af Dan Jørgensen. Det er en kritik for klimanøl, og så går næsen på, at han har ignoreret et Folketingsflertal," siger bæredygtighedsordfører for Venstre Maria Bjerre. Baggrunden for kritikken er, at et bredt flertal i Folketinget i december 2019 vedtog at hæve iblandingskravet for biobrændstoffer fra 5,75 procent til 7,6 procent i 2020 for at leve op til EU's krav om vedvarende energi i transportsektoren. Selvom et folketingsflertal sammen med Socialdemokratiet i februar vedtog en tekst, der opfordrede regeringen til at indkalde til forhandlinger inden sommerferien, skete der ikke noget. "Der skete ingenting. End ikke en orientering om, hvorfor ministeren valgte ikke at følge opfordringen," sagde Marie Bjerre i et samråd torsdag.
Information, s. 4-5; Weekendavisen, s. 7; Altinget (26.06.2020)
Arbejdsmarkedspolitik
Benny Engelbrecht: Uacceptable forhold på vejtransportområdet skal stoppes
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af transportminister Benny Engelbrecht (S). Han skriver blandt andet: "Der er mennesker - både i Danmark og i resten af verden - som ikke får en passende løn for det arbejde, de udfører. Der er arbejdsgivere - både i Danmark og i resten af verden - som ikke behandler deres medarbejdere ordentligt. [...] Det er under al kritik, at vi stadig kan opleve det i et velfærdssamfund som vores. Jeg har ikke tal på, hvor mange møder jeg har holdt med mine europæiske kollegaer for komme udfordringen til livs. Transportområdet er grænseoverskridende i sin natur, så derfor er det afgørende, at vi samarbejder i EU, og at vi finder fælles løsninger, der gælder for os alle. [...] Det er derfor også utrolig tilfredsstillende, at Vejpakken nu bliver en realitet; selvom det ikke er alle lande i EU, der er lige begejstrede for projektet. [...] Desuden strammer vi cabotagereglerne og indfører en karensperiode på fire dage for udenlandske lastbiler, så de ikke længere kan køre systematisk cabotagekørsel i Danmark."
Altinget (26.06.2020)
Coronaudbrud afslører elendige vilkår på slagterier. Nu skal det være slut
Politiken skriver, at der i USA og Europa har været store udbrud af coronasmitte på slagterier. Tyske Inge Bultschnieder startede i 2012 en protestgruppe mod de barske forhold på slagterier, som medarbejdere udsættes for. De seneste otte år har hun demonstreret mod arbejdsforholdene for de mange bulgarske, rumænske og makedonske arbejdere på slagteriet i Rheda-Wiedenbrick. "Man gjorde på overfladen, som om man ville tage det alvorligt," siger hun. Men så kom coronavirussen og ændrede det hele på få uger. Arbejderne på det ene tyske slagteri efter det andet blev smittet. I Rheda-Wiedenbrick blev der konstateret over 1.500 smittede. Det er Tysklands største udbrud. Nu lover politikerne pludselig at gribe ind og forandre den udskældte tyske slagteribranche. Arbejdsminister Hubertus Heil sagde for nylig, at Tönnies har taget en hel region som gidsel. Han vil have giganten til at betale erstatning. Tyskland har mistet tålmodigheden med branchen. Det glæder den i dag 48-årige Inge Bultschnieder. Men hun mener grundlæggende, at hele det tyske samfund er medskyldigt, fordi man egoistisk har lukket øjnene og købt det billige kød.
Politiken, s. 8 (26.06.2020)
Asyl
Flere asylansøgere kom til Europa i 2019
Kristeligt Dagblad skriver, at antallet af asylansøgere til EU-landene sidste år steg for første gang siden 2015. Knap trekvart million mennesker bad om politisk beskyttelse i EU+-landene sidste år, viser en rapport fra EU's asylkontor, Easo. EU+ tæller EU's 28 medlemslande samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Antallet var 11 procent højere end i 2018, og det er første gang siden rekordåret 2015, at der blev målt en stigning fra år til år. Næsten halvdelen af ansøgerne blev dog også afvist ved første instans, viser rapporten.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (26.06.2020)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Aktører: Mere bureaukrati gør ikke handlen med fødevarer mindre urimelig
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af en række danske direktører inden for fødevarebranchen. Heriblandt Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, og Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen. De skriver blandt andet: "Mandag drøftede Erhvervslivets EU- og Regelforum regeringens udkast til implementeringsplan for direktiv mod urimelige handelspraksisser i handel med fødevarer. Det drejer sig om det såkaldte UTP-direktiv, der blev vedtaget i Bruxelles sidste år, og som skal være implementeret i dansk lovgivning senest i foråret 2021. [...] Det lykkedes desværre ikke medlemmerne i forummet at blive enige, selvom emnet var noget så simpelt som spørgsmål om mere eller mindre bureaukrati, bøvl og byrder for mange tusind danske virksomheder. [...] Der var ikke tilstrækkelig tilslutning til en frivillig ordning, hverken på dansk eller på europæisk plan, så i stedet har vi fået UTP-direktivet, som nu skal implementeres i de enkelte medlemslande. [... ] Urimelige handelspraksisser er et velkendt og stort problem i dansk og europæisk handel med fødevarer. Danmark er da også et af de få EU-lande, der ikke i forvejen har regler mod urimelige handelspraksisser. Her til lands har vi nemlig aftale- og konkurrencefrihed som et bærende og fornuftigt princip fra myndighedernes side."
Altinget (26.06.2020)
Det digitale indre marked
Debat: Digitalisering i udviklingslande kan blive en game changer
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Niels Tanderup, director i Global Affairs hos cBrain. Han skriver blandt andet: "Eva Grambye fra Institut for Menneskerettigheder skriver 12. juni, at covid-19 for alvor har vist, hvorfor den digitale udvikling i det globale syd bør være centralt i den nye udviklingspolitiske strategi. Især fordi digitalisering uden beskyttelse af borgernes rettigheder og nogle klare regelsæt for digital regeringsførelse, kan blive et stærkt redskab for diktatorer og autoritære regimer. Det er som udgangspunkt en fornuftig analyse, da datasikkerhed er meget vigtigt, men digitalisering og rettigheder kan sagtens følges ad og gensidigt forstærke og supplere hinanden. [...] De fleste vestlige lande har en fornuftig digitalisering, omend der er betydelige forskelle i, hvor dyb digitaliseringen er. Det billede er mindre entydigt i udviklingslande, der dels er afhængige af adgangen til internettet, dels ofte mangler et id-kort til at tilgå services og verificere borgernes identitet. [...] For den helt store gevinst ved digitalisering af den offentlige sektor i udviklingslande er, at den kan styrke de offentlige institutioner, skabe gennemsigtighed i sagsbehandlingen (som er borgerens garanti for en fair behandling), bekæmpe korruption og bygge en større pålidelighed og kvalitet i leverancen af offentlige services. [...] Med en placering som nummer et på FN's rangliste i 2018 til 2020 over det land med den mest digitaliserede offentlige sektor i verden, og en førerposition i udviklingen af offentlige digitale services i EU, har Danmark en underspillet og uopdyrket styrkeposition. Den position skal vi udnytte til at styrke danske digitale løsninger og sikre, at vi i udviklingspolitikken rådgiver, forsker, positionerer, innoverer og styrker synligheden og brugen af danske digitale erfaringer og løsninger til den offentlige sektor i udviklingslande."
Altinget (26.06.2020)
Tech: Er vi nøgne eller med g-streng i den digitale verden?
Politiken bringer en klumme skrevet af Mikkel Flyverbom, professor MSO hos CBS. Han skriver blandt andet: "Forfatteren Shoshana Zuboff mener, vi alle er nøgne i den digitale verden. Danske Margrethe Vestager mener dog, at Europa har en g-streng på. I diskussioner om den digitale udvikling er fronterne ofte trukket skarpt op. Enten står vi over for en lys og løfterig fremtid, hvor teknologi vil løse alle vores problemer - hvad enten det handler om økonomi, klimaproblemer eller pandemier. Vi skal bare hoppe på digitaliseringstoget før det forlader perronen. [...] Hvis det ikke giver mening at sige ja eller nej til teknologi, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal stille? Vi må have fokus på hvordan vi vil leve med teknologier, og hvilke vilkår vi skal opstille for den digitale udvikling. Det var udgangspunktet for den første offentlige samtale mellem to af verdens vigtigste tech-figurer: Margrethe Vestager, som har indtaget den magtfulde dobbeltrolle som EU-Kommissionens vicepræsident og konkurrencekommissær, og Shoshana Zuboff, som med bogen 'Overvågningskapitalismens Tidsalder' er blevet vor tids vigtigste privatlivsforkæmper. [...] Tech-giganter skal behandles som andre virksomheder, og det kræver ikke bare klokkeklare juridiske rammer, men også at lovene bliver håndhævet. I de senere år har vi set for eksempel Apple og Google få kæmpebøder for skatteunddragelse og brud på EU's konkurrenceregler. [...] Selv om der er lang vej til at vi er helt klædt på, så er det opløftende at nye teknologier også kræver gamle svar og velkendte løsninger. Den digitale fremtid kan stadig tilhøre os."
Politiken, s. 14 (26.06.2020)
Finansielle anliggender
Bankerne trak for i grønt marked
Børsen skriver, at de europæiske aktiemarkeder torsdag lukkede i grønt efter Den Europæiske Centralbank (ECB) meddelte, at den planlægger en ny likviditetsfacilitet for centralbanker uden for eurozonen.
Børsen, s. 34 (26.06.2020)
Skal Danmark tilslutte sig bankunionen?
Børsen bringer en kronik skrevet af Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi på CBS, og Dirk Schoenmaker, professor i finansiering, Erasmus University Rotterdam, og Bruegel, Bruxelles. De skriver blandt andet: "Den vigtige debat om dansk deltagelse i bankunionen har ligget brak under coronakrisen. Men nu banker det på, og lad os derfor se nærmere på fordele og ulemper ved at tage dette skridt i retning af dybere europæisk samarbejde. [...] . Behovet for en bankunion handler dog dybest set om, at moderne bankvirksomhed er grænseoverskridende. I Danmark udgør den indenlandske andel af de samlede aktiver i banksektoren cirka 85 procent, og et lignende mønster kendetegner landene i eurozonen. Der er altså en betydelig international dimension i europæisk bankvæsen. [...] For Danmark, som nok er medlem af EU, men som ikke deltager i euroen, er der særlige udfordringer med hensyn til beslutningskompetence. Mens lande i euroområdet er sikret automatisk og fuld deltagelse i alle dele af bankunionen, så får Danmark ikke samme formelle beføjelser. [...] For det første vil tilsynet med de systemisk vigtige danske banker overgå fra Finanstilsynet til Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Dette sikrer et samlet overblik over grænseoverskridende bankers aktiviteter i euroområdet. Men SSM er placeret i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor Danmark ikke er repræsenteret. Dog vil lande, der tilslutter sig bankunionen på frivillig basis, være repræsenteret i det organ, som forbereder tilsynsafgørelserne. [...] Samlet set er den klareste økonomiske fordel ved at gå med i bankunionen udsigterne til en mere effektiv overvågning og afvikling af grænseoverskridende banker.”
Børsen, s. 4 (26.06.2020)
Grundlæggende rettigheder
S: Demokratiet og ligestillingen er på tilbagetog i Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Birgitte Vind (S), Annette Lind (S) og Mette Gjerskov (S), henholdsvis næstformand for ligestillingsudvalget, udenrigsordfører og verdensmålsordfører i Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "Afvikling af retsstaten, angreb på demokratiske institutioner og overgreb mod kvinder samt LGBTI-personers rettigheder. Det lyder som plottet til en dystopisk roman. Det er dog ikke fiktion, men desværre den bedrøvelige virkelighed, når vi kigger udover Europa. [...] De uhyggelige tendenser har været længe undervejs, men er blevet forstærket under covid-19. Ungarn vedtager love, som de facto sætter demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne ud af kraft. [...] Senest har det ungarske parlament vedtaget en lov, som forhindrer transpersoner i at skifte køn, da der nu skal stå "køn ved fødsel" i stedet for "køn" i borgernes juridiske dokumenter. Det er den kedelige virkelighed, som går imod EU's grundlæggende værdier og menneskerettigheder. [... ] Selvom vejen er lang og snørklet, går vi i Danmark forrest i forsvaret for demokrati, retsstatsprincipper og ikke-diskrimination af mindretal. Vi vil altid arbejde for, at demokratiske værdier, menneskerettigheder og ligestilling bliver overholdt via vores internationale samarbejde og forpligtelser. Vi skal styrke tolerance, mangfoldigheden og solidariteten - også i EU."
Altinget (26.06.2020)
Vigtigt med Virtuel Global Pride
Berlingske bringer det debatindlæg af Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Han skriver blandt andet: "Overalt i verden aflyses årets prides. Det er superærgerligt. Traditionen er både smuk i sit budskab og vigtig i sin egenskab. [...] For der er meget at fejre, men der er også meget at kæmpe for. Fortsat. Alene de sidste 12 måneder har 42 procent af LGBTI-personer i EU oplevet at blive diskrimineret på grund af deres LGBTI-identitet. Det viser EUs LGBTI Survey, der udkom i år. Det er oprivende. Der er brug for prides. Der er brug for opbakning til forskellighed. [...] Alligevel har 11 procent af LGBTI-personer i EU oplevet fysiske eller seksuelle overgreb på grund af deres LGBTI-identitet inden for de sidste fem år, og 36 procent oplever, at fordomme og intolerance i samfundet over for LGBTI-personer er steget."
Berlingske, s. 31 (26.06.2020)
Institutionelle anliggender
Nu er det Angelas tur
Weekendavisen skriver om forventningerne til Tysklands overtagelse af formandskabet i EU, som træder i kraft næste uge. "Der er tale om en historisk unik situation på et kritisk tidspunkt. De næste seks måneder hører muligvis til de vigtigste i EU's historie. Her er det virkelig storartet, at det nu er det største og mægtigste medlemsland, der skal styre tingene," lød det forleden fra den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev i Die Zeit. Jana Puglierin fra European Council on Foreign Relations i Berlin taler også om de kæmpe store forventninger til det nye formandskab. Hun advarede dog på et seminar sidste uge om, at man skal passe på med "forventnings-overload". Den tyske professor Werner Weidenfeld, som har været EU-rådgiver for flere tyske kanslere, mener ikke det kan være anderledes. "Det europæiske samarbejde er i sin største krise siden årene lige efter Anden Verdenskrig. Der er mange dilemmaer, som nu kræver en samlet fremtidsstrategi, og derfor er der et stort pres på, at Angela Merkel skal levere en stor ledelsespræstation. Hun skal afveje og kommunikere dette tyske formandskab meget sensibelt, men det har hun rigelig erfaring med. Jeg kender hende og har stor tillid til hendes evner. I den forstand er jeg ikke pessimistisk," siger han til Weekendavisen. Tyskerne overtager på et tidspunkt, hvor den permanent kriseramte union skal skabe samling oven på en coronakrise, der har splittet EU-landene som aldrig før. Ved siden af denne krisesump kan EU tillige risikere at blive klemt mellem Trumps USA og Xi Jinpings Kina, hvis stormagterne i postcorona-perioden har tænkt sig - som meget tyder på - at tage en hensynsløs holmgang om, hvem der skal styre verden i 2020'erne.
Weekendavisen, s. 9 (26.06.2020)
Pensioner investeres i kinesisk overvågning
Politiken skriver, at otte pensionskasser i Danmark har investeret i 125 millioner kroner i kinesiske firmaer, der anklages for at krænke menneskerettigheder. De fire kinesiske selskaber afviser anklagerne. De er dog hver især specialister i teknologi, som ifølge ngo'er og internationale medier benyttes til overvågning og undertrykkelse. Et af selskaberne er Hikvision, som Politiken onsdag afslørede, at forskere på Aalborg Universitet har hjulpet med at udvikle software. Hikvision afviser i en skriftlig kommentar anklagerne mod selskabet. "Som sikkerhedsindustriens globale leder respekterer Hikvision menneskerettighederne, og vi tager vores ansvar for at beskytte mennesker alvorligt. Hikvision har været i dialog med myndighedspersoner i USA, Storbritannien og EU over de sidste 18 måneder for at opklare misforståelserne omkring selskabet," skriver de.
Politiken, s. 1 (26.06.2020)
Interne anliggender
DF's EU-modstand skal få partiet ud af grøden
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Kristian Thulesen Dahl, leder af Dansk Folkeparti (DF), som mener, at Danmark skal følge Storbritannien ud af EU. DF har flere gange vaklet i spørgsmålet, om de ønsker Danmark skal forlade EU helt. Thulesen-Dahl mener ikke, at hans parti har skiftet mening. "Når jeg mener, det holder, er det, fordi vi siden stiftelsen i 1995 har bekæmpet EU, men vi har gjort det på forskellig måde undervejs. I begyndelsen havde vi sloganet om, at vi var for EF (det oprindelige samarbejde, som Danmark tilsluttede sig i 1973, red.), men imod EU. Vi ville gerne beholde frihandelsområdet. Som tiden gik, blev det en kamp for status quo og for at undgå, at EU udviklede sig til mere union. Da vi kom frem til den britiske EU-afstemning i 2016, gav det et håb om, at man ville lytte til det budskab, afstemningen gav, og lægge de føderale tanker på hylden," siger han og fortsætter: "Jeg tror, at selv de folk, som mener, at vi skal blive i EU, synes, at det er forfriskende, at vi melder klart ud. Og jeg tror, at mange svarer, at vi ikke skal ud af EU, fordi der har været de besværligheder, der har været i Storbritannien, men nede i maven drømmer de om, at vi kommer ud."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (26.06.2020)
Retlige anliggender
Advokat: Ungarn handler mod loven
Ungarn behandler personer, som søger international beskyttelse, i strid med EU-retten. Det siger en generaladvokat ved EU-Domstolen ifølge Jyllands-Posten. Det er EU-Kommissionen, som har bragt sagen for domstolen i Luxembourg. Det er sket, med en påstand om at migranter ulovligt holdes som fanger, og migranter flyttes ulovligt ud af landet.
Jyllands-Posten, s. 17 (26.06.2020)
Sikkerhedspolitik
Tysklands forsvarsminister: Vores lande skal imødegå alle forsøg på at splitte os
Altinget bringer et debatindlæg af Tysklands forsvarsminister og formand for CDU, Annegret Kramp-Karrenbauer. Hun skriver blandt andet: "Geopolitiske rivaliseringer bliver stærkere, kravet om magt fra Kina bliver større, og Rusland spiller mere aggressivt med musklerne. Farerne fra cyber- og informationsrummet vokser, vores kritiske infrastrukturer bliver derfor sårbare, og forsøg på målrettet misinformation gennem "fake news" er tiltagende. [...] Hvis vi bliver handlekraftige på europæisk plan og når frem til en fælles strategisk indstilling, kan vi øge vores modstandsdygtighed over for nye kriser og konflikter. [...] Coronakrisen giver os lejlighed til ikke blot at genoprette den tidligere tilstand, men at se fremad og at se krisen som en chance for Europa. Således forstår jeg også mottoet fra Formandskabet for EU's ministerråd, som Tyskland overtager i et halvt år den 1. juli: "I fællesskab. Gør Europa stærkt igen". For den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik betyder det: Vi skal være i stand til konstant at garantere sikkerheden i Europa, uanset hvilken krisetilstand vi befinder os i. [...] Det er af afgørende betydning at skabe en fælles europæisk forståelse af trusler og sammen at udarbejde prioriteringer på ny. Og derfor skal vi knytte samarbejdet med hinanden i EU og Nato endnu tættere sammen."
Altinget (26.06.2020)
Sundhed
Corona-lægemiddel godkendt
Ekstra Bladet og B.T. skriver, at en komite i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt det første lægemiddel til behandling af coronasyge efter en lynekspedition på et par uger. Det drejer sig om lægemidlet Remdesivir, som oprindelig er udviklet til andre formål. Formelt skal EU-Kommissionen give grønt lys for EMA's godkendelse. Det kan ske i løbet af en uge, og det regnes ifølge det tyske nyhedsbureau DPA for en formalitet.
Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 12 (26.06.2020)
Udenrigspolitik
Pentagon: Huawei kontrolleres af Folkets Befrielseshær i Kina
Børsen skriver, at Pentagon giver præsident Trump et nyt kort på hånden, hvis han vil indføre nye sanktioner over for Kina. En liste med store kinesiske virksomheder med angiveligt meget tætte forbindelser til Folkets Befrielseshær er kommet for dagens lys i USA. Det sker 21 år efter Kongressen bad forsvarsministeriet i Pentagon om listen. Konsekvensen er, at techgiganten Huawei og en stribe andre store virksomheder inden for blandt andet højteknologi, fly- og togproduktion samt skibsbygning kan rammes af amerikanske sanktioner, hvis præsident Donald Trump vælger at anvende Pentagons liste i en ny økonomisk offensiv over for Kina. På listen kan man blandt andre finde CRRC, verdens største togproducent. Virksomheden kom i EU's søgelys, da tyske Siemens og franske Alstom ville fusionere deres togdivisioner for at være stærkere over for den kinesiske gigant. Men konkurrencekommissær Margrethe Vestager afviste fusionsplanerne. Blandt de interessante navne på listen er telegiganten Huawei, der leverer blandt andet mobiltelefoner og netværk over store dele af verden. Virksomheden har ofte besvaret kritik med, at den ikke styres af regeringen i Beijing. Men i både USA, Europa og andre steder i verden lukkes Huawei ude af blandt andet opbygningen af 5G-netværk, fordi regeringerne frygter kinesisk aflytning og spionage.
Børsen, s. 27 (26.06.2020)
Økonomi
Nyt IMF-lån holder Ukraine væk fra den økonomiske afgrund
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af Christina Pedersen, senioranalytiker i EKF. Hun skriver blandt andet: "I Ukraine har coronakrisen gjort ondt på en i forvejen presset økonomi, men med en netop godkendt lånepakke fra Den Internationale Valutafond er der håb forude. [...] Bevillingen af lånet er kommet, efter at Ukraine har imødekommet krav fra IMF om en banklov og en jordreform. Bankloven sikrer, at tidligere ejere af knap 100 banker, der blev likvideret eller nationaliseret under oprydningen i landets banksektor, ikke kan gøre krav på ejerskab eller opnå kompensation gennem Ukraines korruptionsplagede domstole. [...] I Ukraine er man ligesom i Danmark afhængig af samhandel med udlandet. Derfor kommer de brud på globale forsyningskæder og opbremsninger i de vigtigste handelspartneres økonomier, som coronakrisen har forårsaget, ganske ubelejligt. Særligt den historisk store nedgang i væksten i EU gør ondt, da EU aftager over 50 procent af Ukraines eksport. Recessionen på det tredjestørste eksportmarked, Rusland, er yderligere salt i såret. [...] Det er dog værd at bemærke, at Ukraine trods den geografiske placering tæt på EU har et vanskeligt forretningsklima. Banksektoren og den lokale valuta er svage, og risikoen for politisk uro lurer i baggrunden. Det er vigtigt at holde sig for øje for de danske virksomheder, der øjner muligheder i landet."
Jyllands-Posten, s. 13 (26.06.2020)
Ryanair klager over EU-ja til Lufthansa
Børsen skriver at flyselskabet Ryanair vil klage over EU's accept af tysk milliardhjælp til flyselskabet Lufthansa. EU-Kommissionen har torsdag godkendt, at Tyskland kan give 6 milliarder euro i kapitalindsprøjtning til det tyske selskab. Oven i dette kan stilles en tysk statsgaranti for 3 milliarder euro. "Vi har sagt til EU-Kommissionen, at vi vil indbringe alle beslutninger og godkendelser. Det samme gælder for godkendelsen af hjælp til Lufthansa," siger Ryanairs juridiske chef, Juliusz Gomorek, til nyhedsbureauet AFP. Børsen skriver ligeledes, at aktionærerne i Lufthansa torsdag aften godkendte hjælpepakken på 9 milliarder euro på en ekstraordinær generalforsamling.
Børsen, s. 6, 24 (26.06.2020)
|
Link til hjemmesiden
|
|
![](https://ec.europa.eu/newsroom/templates/generic-newsletter/images/shadow2.png) |
|