Mandag den 6. maj
|
Tophistorier
Europæiske valg afgøres snart på alt andet end politiske idéer
Det kommende Europa-Parlamentsvalg fylder meget i weekendens og mandagens aviser. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at Frankrigs Macron og Italiens Salvini er enige om at gøre EU-parlamentsvalget til et opgør mellem globalister og nationalister. Derudover er fortællingen om denne nye kløft i europæisk politik blevet kernen i valgkampen mellem de EU-skeptiske nationalistiske partier, der hævder at repræsentere det rodfæstede Europa, og de pro-europæiske partier, der går til kamp for det åbne liberale Europa. "Vi observerer et stort antal svingvælgere. 69 procent af dem, der overvejer at stemme på pro- europæiske partier, siger, at de måske vil stemme på anti-europæiske partier i stedet. Og 58 procent af dem, der planlægger at stemme på anti-europæiske partier, vil måske stemme på pro- europæiske. Vælgerne stemmer på dem, der er i stand til at italesætte håbet om en bedre fremtid. Og her har det nationalistiske højre været bedre til at tale til følelserne," mener Susi Dennison, seniorforsker ved den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR. Det betyder ikke, understreger hun, at der ikke er nogen konservativ bølge i Europa: "Men den er mindre ideologisk, end det kunne se ud til, og især et udtryk for et ønske om at få løsninger på problemer, der skaber usikkerhed om fremtiden, uanset om det er migration eller klimaforandringer." Spørgsmålet er, om forestillingen om et Europa, der er splittet mellem nationalister og globalister, vil overleve i Europa-Parlamentet efter den 26. maj.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: ”Frans Timmermans kunne pludselig godt høre det selv. Midt under tvinterviewet afbrød han sig selv og slog en halvhøj latter op. EU-kommissionen s hollandske viceformand er også socialdemokratisk Spitzenkandidat til valget til EU-Parlamentet. Han blev foreholdt, at selv om socialisterne fik fin fremgang ved valget i Spanien forleden, så er europakortet fortsat solidt borgerligt. Spanien er en slags undtagelse, hævdede den tyske interviewer. Så gik Timmermans i gang med at opregne sine undtagelser: Finland, Sverige (trods historisk tilbagegang til sosserne) - og hér var det så allerede, at han gav op. Europa er ikke særligt rødt for tiden. Boblen af politikere og medier elsker at spotte tendenser efter valg. Rykker Europa til højre eller venstre? Men spørgsmålet er, om det efterhånden giver mening at opdatere europakortenes opdeling i blå og røde farver, underforstået: at det betyder en vældig politisk forskel.”
Information lørdag skriver, at da tiden var inde til at stille spidskandidater til årets europaparlamentsvalg, forholdt ALDE sig tavs. Først lang tid efter, at de store partifamilier, kristendemokraterne og socialdemokraterne, havde stillet deres kandidater annoncerede ALDE deres Team Europa. Team Europa er et opgør med spidskandidatproceduren. I stedet for at stille med én kandidat har ALDE stillet med et hold på syv kandidater. Holdet tæller prominente folk som den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager og den tidligere belgiske premierminister og spidskandidatfortaler Guy Verhofstad. Ikke nok med, at ALDE ikke opstiller en spidskandidat, de stiller sig nu også kritiske over for den procedure, som de ved sidste valg sidestillede med demokrati. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at det er fem år siden at der sidst var valg til Europa-Parlamentet og den mellemliggende periode har været en af de mest turbulente i EU’s historie. Avisen har kigget på seks områder, som har haft særlig betydning for udviklingen i Europa, og som tegner til at blive ved med at gøre det på den anden side af valget den 23. til 26. maj. Et af områderne er Rusland. Rusland har altid været en kilde til uro i EU i den forstand, at der er tale om en militær stormagt tæt på EU's ydre grænser mod øst, men i en årrække efter Murens fald følte EU-landene sig nogenlunde sikre på, at man havde opnået en vis modus vivendi, hvor parterne handlede og samarbejdede om det, de kunne. Sådan er det ikke længere. Krim har skabt en ny utryghed over, hvor grænsen går for Ruslands vilje til at bruge militær magt. Utrygheden bliver forstærket af bekymringen over Ruslands mulige påvirkning af de interne politiske forhold i de enkelte EU-lande gennem datahacking og en avanceret brug af de sociale medier. Blandt andet forsøgte Rusland at påvirke det franske præsidentvalg.
En ny måling foretaget af tyske TUI Foundation viser, at Europas ungdom anser migration, miljøet og økonomi som EU’s politiske nøgleproblemer. Det skriver Politico.eu. ifølge Jyllands-Posten mandag. Asyl og migration er det vigtigste for europæere mellem 16 og 26 år, der generelt er positivt indstillet over for EU. 43 pct. giver udtryk for, at EU's åbne grænser er »en mulighed« mod 27 pct., der ser dem som en ”trussel”. 8.000 unge fra 11 forskellige EU-lande, herunder Danmark, har deltaget i undersøgelsen. Jyllands-Posten skriver ligeledes mandag, at kampen om formandsposten i EU-Kommissionen stadig er åben efter større tv-debatter. Det mener professor på Københavns Universitet Marlene Wind. Jyllands-Posten søndag skriver, at alle de kommende debatter mellem spidskandidaterne til EU-Parlamentet kan streames på Youtube, og enkelte af dem bliver transmitteret på tv. Avisen skriver ifølge Reuters ydermere søndag, at både den østrigske kansler, Sebastian Kurz, og finansminister i den tyske delstat Bayern, Markus Soeder, afviser, at deres fælles EPP-gruppe i Europa-Parlamentet bør samarbejde med nationalistiske højrefløjspartier efter EU-valget. Det er Ungarns premierminister, Viktor Orban, der har opfordret EPP-gruppen til at opgive sin ”afsky” for de yderligtgående højrefløjspartier. Orbans eget Fidesz-parti er i øjeblikket suspenderet fra EPP-gruppen. EU's stats- og regeringschefer vil sandsynligvis blive indkaldt til et topmøde i Bruxelles den 28. maj, blot to dage efter valget til Europa-Parlamentet. Det siger unavngivne embedsmænd til Reuters ifølge Jyllands-Posten lørdag. Her vil lederne få chancen for at diskutere, hvem der skal overtage posten som kommissionsformand efter Jean-Claude Juncker. Den nye formand ventes formelt at blive nomineret til posten ved et topmøde i juni måned. Vedkommende skal derefter godkendes af EU-Parlamentet. Redaktør Jyllands-Posten, man, s. 8; Jyllands-Posten, søn, s. 8; Jyllands-Posten, lør, s. 8, 24; Kristeligt Dagblad, man, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, lør, s. 6; Information, lør, s. 23 (06.05.2019)
Klimaet fylder mere og mere i den europæiske valgkamp
Flere af lørdagens og mandagens aviser skriver om Europa-Parlementsvalget med fokus på klima. Berlingske lørdag og Information mandag skriver, at til DR1 ’s første tv-debat var klima et meget vigtig emne hos de fleste spidskandidater til Europa-Parlamentet. Kun Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance nævnte ikke klimaet i deres indledning. Information mandag skriver, at selv om klima ikke topper listen over EU-vælgernes bekymringer - det gør migration, arbejdsløshed og kriminalitet typisk - er klima lige nu det politikområde, som hurtigst bevæger sig opad på vælgernes dagsorden. Det viser data fra det store franske analyseinstitut Ipsos. Det er ikke kun i Danmark klima fylder meget. I Tyskland vokser De Grønne, i Frankrig taler alle EU-kandidater fra midten og ud mod venstre om klimakrisen, og når de politiske spidser i EU holder taler, fylder klimaet også overraskende meget. Information bringer mandag en artikel om netop partiet De Grønne i Tyskland. Partiet står til et rekordvalg ved europaparlamentsvalget, med en fordobling fra to procent i 2014 til knap 20 procent i 2019. Dermed kan partiet udbygge sin gruppe af nuværende 13 parlamentarikere ud af de i alt 96 tyske mandater markant.
Berlingske lørdag skriver, at klima- og miljøbeskyttelse også er ubetinget det vigtigste tema for danskerne forud for valget. 68 pct. af danskerne angiver ”klima” som det vigtigste tema, når man spørger dem, hvilke temaer, der bør prioriteres under valgkampen til EP. Til sammenligning er EU-gennemsnittet 43 pct. Det viser sidste måneds Eurobarometer, som er EP’s egen opinionsundersøgelse. Europa-Parlamentet har gennem tiden presset på for højere EU-standarder og mere ambitiøse klimamål end Rådet. Det bekræfter en ny analyse, Tænketanken EUROPA har foretaget. Analysen gennemgår ti klimasager, som det nuværende parlament har behandlet. Kun i ét pct. af tilfældene foreslog Parlamentet forud for trilogforhandlingerne (trepartsmøder mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, red.) direkte at forringe Kommissionens forslag. 12 pct. af ændringsforslagene handler om at styrke klimaambitionerne, mens de resterende forslag er neutrale. Omkring halvdelen af de forslag, som handler om at hæve klimaambitionerne, er enten helt eller delvis medtaget i den endelige lovgivning. Europa-Parlamentet er derved med til at højne EU's standarder på klimaområdet.
Connie Hedegaard, tidligere EU-miljøkommissær og konservative minister og nu formand for den grønne tænketank Concito, mener ifølge Information mandag at vi aldrig havde fået Parisaftalen uden EU og at verden ikke kan redde klimaet uden EU. I årtier har det uofficielle EU-slogan været 'aldrig mere krig'. Men i fremtiden skal det bærende princip for Europas politiske samarbejde være at bekæmpe klimaforandringer. ”'Aldrig mere krig' var - og er - vigtigt, men jeg mener, at klimaet kan være en ny raison d'etre for EU,” siger Connie Hedegaard. Til spørgsmålet: Hvad kan Europa reelt gøre i kampen mod klimaforandringerne?, svarer hun: ”Hvis Europa ikke tager de næste skridt i den internationale klimakamp, kan jeg ikke se, hvem der skal gøre det. Der ville aldrig have været en Parisaftale uden Europa. Skiftende amerikanske regeringer havde jo ikke løftet en finger – USA og Kina legede i mange år den leg, jeg kalder after you, sir. Det var EU, der skubbede på og støbte kuglerne. Det er Europa, der har fået udviklingslandene til at forstå, at klimapolitik og udvikling kan gå hånd i hånd. Det er Europa, der har taget de høje omkostninger ved at investere i ny teknologi først, så de nye energiformerkunne komme ned i pris. Det er Europa, der lavede de første mål for 2020 og satte krav til biler. Når Europa optræder i enighed, taler med én stemme og har én position, kan man nå meget langt.” På Radikale Venstres valgprogram til Europa-Parlamentet står der klima, klima og atter klima og ifølge europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (V), er man nødt til at skrue bissen på over for de lande i især Østeuropa, som ikke leverer nok for kampen for et grønnere Europa. ”Vi skal smække EU-kassen i, hvis ikke medlemslandene lever op til de grønne målsætninger, som de selv har været med til at vedtage. Hvis man ikke yder en klimaindsats, skal man ikke kunne få nogen støttepenge,” siger han ifølge Berlingske lørdag. Information, mandag, s. 1, 8, 9; Berlingske, lørdag, s. 10, 26-27; Jyllands-Posten, lørdag, s. 25 (06.05.2019)
Prioritede historier
Skatteeksperter: Techgiganterne er ikke ofre for dobbeltbeskatning
Politiken skriver søndag, at der er politisk enighed om, at techgiganterne betaler for lidt i skat, og at reglerne skal ændres. Ifølge EU-Parlamentets rapport fra 2017, betalte Facebook i EU beskedne 0,03 procent af deres overskud i skat i 2015, mens det sociale medie til sammenligning betalte 28-34 procent i skat af overskuddet i resten af verden. Google betalte 0,82 procent af virksomhedens europæiske fortjenester og 6 procent i resten af verden. Og Apple nøjedes med at betale 0,005 procent i skat i EU, for hvilket de fik en 13 milliarder euro stor bøde for af Margrethe Vestager. På baggrund af tallene vurderes det, at de europæiske lande fra 2013 til 2015 har mistet op mod 5,4 milliarder euro, omtrent 40 milliarder kroner, i skatteindtægter. Et andet af de amerikanske techgiganters argumenter mod højere skatter i EU er, at de risikerer at blive dobbeltbeskattet, når de engang trækker deres profit hjem til USA. Spørger man kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, bør man på EU-niveau beslutte, at store multinationale selskaber fremover beskattes på deres omsætning frem for på profit. Ved at indføre en omsætningsskat på 3 procent, vil man kunne indbringe 4,8 milliarder euro, omtrent 36 milliarder kroner, i årlige skatteindtægter.
Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv og Stephen Brugger, executive director, Amcham Denmark, skriver i et debatindlæg i Børsen om digital skat. De skriver blandt andet: ”I EU har man, mens man venter på en OECD-løsning, sat debatten om en digital skat på pause. Desværre har det imidlertid ikke lukket debatten om en EU-skat eller en national skat. Senest har skatteminister Karsten Lauritzen 1. maj påtalt, at tech-giganterne skal udvise samfundssind og betale skat, hvor deres værdi skabes. Han påpeger også, at der kan være tale om at beskatte virksomhederne i enten EU eller Danmark. […] Et enkelt land eller EU kan ikke ensidigt beslutte at beskatte på en anden måde, uden at det enten må forventes at blive underkendt internationalt eller medføre modforanstaltninger fra de lande, som bliver ramt. Hvis Danmark eller EU lægger en skat på tech-giganterne, så kan man derfor både forvente, at der bliver anlagt sager i WTO-regi, men også at amerikanerne målretter skatter mod danske og europæiske virksomheder. Fortalerne for en digital skat bør derfor slå koldt vand i blodet. På en god dag, taler vi om, at Danmark kan få et ekstraprovenu på 500 mio. kr. ved en digital skat - dette skal sættes op mod, at eksempelvis Novo Nordisk betalte 7,7 mia. kr. i selskabsskat i 2017 - heraf stammer en stor del fra salg af lægemidler i USA. Har vi virkelig lyst til at sætte det over styr? ” Politiken, søndag, s. 10; Børsen, mandag, s. 2 (06.05.2019)
May og Corbyn straffet for Brexit-kaos
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Brexit. Jyllands-Posten og Information skriver begge lørdag om lokalvalgene i England og Nordirland. Mange mennesker i Storbritannien er rasende over det politiske kaos over Brexit. Torsdag ved lokalvalgene i England og Nordirland kunne vælgere for første gang komme af med deres frustrationer, og det har udløst syngende lussinger til premierminister Theresa Mays konservative regeringsparti, men også Labour, mens mindre partier og uafhængige kandidater er gået frem. Det skriver Jyllands-Posten. Konservative klarede sig dårligt stort set alle steder. I områder med flertal for at blive i EU knurrede vælgerne over partiets hårde Europa-kurs, og i områder for Brexit var der utilfredshed med, at der ikke er leveret et resultat. Labours tilbagegang var mere overraskende. Det mistede flere end 100 mandater i områder med mange brexittilhængere i det nordlige England og Midtengland. Labours leder, Jeremy Corbyn, erkendte, at resultatet var skuffende. Han synes at acceptere, at Brexit var en del af forklaringen, men fremhævede også lokale faktorer. Dette kan signalere ny vilje til at nå frem til en fælles Brexit-aftale.
Information bringer en analyse skrevet af Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”De konservative fik som ventet et katastrofalt lokalvalg i Storbritannien, hvilket øger presset på Theresa May. Men Jeremy Corbyns Labour fik også et skidt valg. […] Nu arbejdes der frem mod det besynderlige valg til Europa-Parlamentet, hvor de valgte muligvis aldrig kommer til at tage plads. Theresa May kæmper fortsat for at nå et kompromis med Labour om en Brexit-aftale før valget. Og så kæmper hun med næb og kløer om magten i eget parti. Fyringen af forsvarsministeren var et klart signal om, at hun ikke vil finde sig i mere, men den kom oven på måneders ydmygelser fra medlemmer af eget parti. Gavin Williamson bedyrer fortsat sin uskyld. Han har ovenikøbet sværget på sine børns liv og har budt en politiundersøgelse velkommen. Det hele kunne være del af en John le Carre-krimi med muldvarpe, politiske plots og lukkede magtcirkler. Meget tyder på, at den brede befolkning simpelthen ikke orker mere. Om dette virkelig er begyndelsen på enden for politik i Storbritannien, som vi kender det, ved vi mere om i løbet af nogle uger.”
Både Jyllands-Posten og Børsen skriver mandag, at efter et dårligt lokalvalg til både Det konservative Parti og Lobours, vil de i denne uge fortsætte forhandlingerne om et nationalt kompromis om Brexit. Jyllands-Posten mandag skriver, at premierminister Theresa May gør klar til at gå på kompromis med en af sine egne mærkesager for at få Brexit igennem med hjælp fra oppositionspartiet Labour, rapporterer britiske medier ifølge May vil tirsdag tilbyde Labour en ”midlertidig toldunion” frem til næste valg i 2022, skriver The Sunday Times. Det er opsigtsvækkende, da en af Mays "røde linjer" siden folkeafstemningen i 2016 har været, at briterne ikke skulle hænge fast i en toldunion med EU efter Brexit. Men Labour har krævet en permanent toldunion, og hun kan ikke få en Brexitaftale godkendt uden Labour-stemmer. Information, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 12, Børsen, mandag, s. 19; Information, mandag, s. 10-11 (06.05.2019)
Arbejdsmarkedspolitik
Arbejderforbund: Social dumping i Europa skaber utryghed
Palle Bisgaard, Jens-Olav Pedersen, Martin B. Hansen og Henrik W. Petersen, hhv. næstformand i 3F Byggegruppen, næstformand i Dansk El-Forbund, formand for Malerforbundet og formand for Blik- og Rørarbejderforbundet skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: ”EU's frie bevægelighed har en grim bagside i form af social dumping. Et stadig alvorligt problem, der kræver mere kontrol herhjemme og nye, skærpede regler i EU. […] Lad det kommende EP-valg være en kærkommen mulighed for vores politikere til at tage problemet seriøst og få indført langsigtede og holdbare løsninger. Både nationalt og på EU-plan. Sammen med de øvrige forbund i BAT-kartellet foreslår vi syv markante tiltag i kampen mod social dumping. Det er tiltag, der skal løftes i EU og herhjemme. Vi slår hårdt på, at der i EU’s traktater bliver indført en arbejdsmarkedsprotokol (også kaldet social protokol), der sikrer, at lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedet er ligestillede med de økonomiske friheder. Det vil betyde, at når en borger fra et andet EU-land tager arbejde i Danmark, så skal han eller hun arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår, og at disse rettigheder har forrang i forhold til de økonomiske rettigheder. […] Derudover hilser vi et obligatorisk EU id-kort velkommen. Og vi ønsker, at EU's udstationeringsdirektiv stadfæstes som et minimumsdirektiv, der giver de udstationerede medarbejdere minimumsrettigheder.” Altinget, mandag (06.05.2019)
DTL: Social dumping og lavtlønnede chauffører svækker tilliden til EU
Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL, Danske Vognmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussens refleksioner i begyndelsen af april om mindsteløn i nogle af de brancher, der er presset af social dumping, unfair konkurrence og nogle umulige regler for fri bevægelighed og udstationering i EU, var måske ikke den rigtige medicin. Men diagnosen for lidelsen stod skarpt: Godstransporterhvervet lider under lavtlønschauffører, enten fra Østeuropa eller fra 3.-land, som vi så det i Kurt Beier-skandalen. Det svækker tilliden til EU. Svækkelsen af tilliden til EU er da også til at tage at føle på. Et helt tumultarisk forløb omkring de såkaldte vejpakker, og en reelt fortsat stor usikkerhed om deres videre skæbne, har hensat mange af os i en betydelig måben over, hvordan så stort et apparat, både politisk og processuelt, kan spille fallit. I en helt særlig hovedrolle så vi Europa Parlamentet, og særligt dets transportudvalg, hvor langt over tusinde ændringsforslag fra østlandene til det sidste forsøgte at obstruere en vedtagelse. […] I lyset af vejpakkernes fortsat usikre skæbne - hvor der selv i det bedste scenarie vil gå flere år, før de politiske beslutninger vil begynde at have effekt ude på vejene - forudser jeg, at Danmark og en række andre nord- og vesteuropæiske lande må ty til nationale tiltag, der skal sikre nationalstaterne mod effekterne af lavtlønschauffører, unfair konkurrence og social dumping. […] Jeg synes, statsministerens refleksioner var både nuancerede, dialogsøgende og med et skarpt blik på reelle udfordringer. Og det fortjener Lars Løkke Rasmussen ros for. Og jeg deler statsministerens bekymring over, at der er en fare for øget mistillid til EU, når der er EU-regler, der ikke skaber rammer, som er brugbare for os som nation. Jeg glæder mig til en valgkamp, hvor denne dagsorden står centralt. For de danske vognmænd er det en dagsorden, der skiller får fra bukke, og hverken kandidaterne til Folketinget eller til Europa-Parlamentet bør kunne slippe afsted med at stikke hovedet i busken i disse spørgsmål. Man må dele sig efter anskuelser.” Altinget, søndag (06.05.2019)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Gratis togbilletter til unge i EU
Europa-Parlamentet udlodder for anden gang 20.000 interrailbilletter til 18-åige, skriver Jylland-Posten lørdag. Sidste år søgte 180.000 unge om at få en af de 30.000 billetter i puljen, meddeler parlamentet, som tilføjer, at 5,4 mio. unge fyldte 18 år i 2018 og dermed havde mulighed for at søge. Ansøgningsrunden udløber den 16. maj. Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Jeanette Frank Nielsen, journalist, cand.mag. i internationale studier. Hun skriver blandt andet: ”EU uddeler 20.000 togbilletter og beskyldes for bestikkelse.” Sådan lød et Ritzau-nyhedstelegram i torsdags, da EU-Kommissionen meldte, at man for andet år i træk vil uddele togbilletter til unge EU-borgere til brug på en rundrejse i EU-landene. Mens nyheden bragte jubel frem hos flere unge europæere, der fluks gik i gang med den online ansøgningsproces, blev udmeldingen ikke just glædeligt modtaget af EU-parlamentarikeren Anders Vistisen (DF), der tværtimod mente, at der var tale om ”europopulisme af værste skuffe” - bestikkelse i form af en gratis ferie til de unge udelukkende med det formål at få dem til at bakke op om EU-samarbejdet. Det er selvfølgelig helt igennem legitimt at diskutere den økonomiske prioritering bag at bruge knap 120 mio. danske kr. på projektet alene i år - men for mig at se, er DiscoverEU, som ordningen hedder, faktisk et af de få initiativer, der reelt kan være et spædt skridt på vejen mod at tackle et af de helt store, grundlæggende problemer, EU stadig bøvler med: manglen på en reel fællesskabsfølelse på tværs af landegrænserne og et begrænset - hvis ikke decideret fraværende - kendskab borgerne imellem til hinandens lande, politiske situationer og kulturer.” Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (06.05.2019)
Metalboss vil have flere midler til EU-investeringsprogram
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, mener, at europæiske industrivirksomheder får svært ved at konkurrere med USA og Kina, hvis ikke EU's medlemslande øger investeringerne i fremtidens teknologier og teknisk forskning. Det skriver Børsen mandag. Claus Jensen efterlyser derfor flere midler til EU’s investeringsprogram Horizon Europe. I den kommende budgetperiode fra 2021 til og med 2027 har EU-Kommissionen foreslået, at programmet, hvor bl.a. forskere og iværksættere kan søge støttemidler, skal øges til ca. 100 mia. euro. Men det er langt fra nok, mener metalbossen. “EU afsætter nogenlunde samme mængde mia. frem mod 2025, som USA og Kina gør om året. Hvis vi skal leve af vores viden og produkter med højt vidensindhold, nytter det ikke, at vi investerer en sjettedel af, hvad Kina og USA gør,” siger han. Børsen, mandag, s. 1, 18 (06.05.2019)
Finansielle anliggender
Væksttempoet falder - men aktierne stiger
Jeppe Christiansen, Cand. Polit., Adm. Direktør i Maj Invest skriver i Berlingske mandag om nye væksttendenser. Han skriver blandt andet: ”Den globale økonomi har i første kvartal vist tydelige svaghedstegn. Væksten er aftagende i Europa og Asien. Alligevel stiger aktierne, og den negative stemning, som prægede det sidste kvartal af 2018, er erstattet af optimisme - særligt i USA, hvor mange har den opfattelse, at væksten kan fortsætte længe. […] I EU går udviklingen lidt langsommere med vækstrater tæt på en pct. Dette skal sammenholdes med væksten i Kina på omkring seks pct. og i USA på tre pct. Opsparingen i EU vokser stadig. Vi har verdens største handelsoverskud, stigende betalingsbalanceoverskud og flere EU-lande er endda tæt på at udvise overskud på statsfinanserne. Det eneste sted med uholdbare finanser er Italien. Men konsekvensen af denne nye sparsommelighed er, at efterspørgslen kun vokser langsomt, og det betyder, at europæiske virksomheders omsætning ikke vokser nær så hurtigt, som det man ser i USA og Kina. De virksomheder, som baserer sig på det europæiske hjemmemarked, har det svært, og også bankerne har det svært, fordi udlånene ikke vokser særlig hurtigt. Samtidig er renterne tæt på nul, og det giver bankerne udfordringer, fordi den såkaldte rentemarginal på indlån er forsvundet.” Berlingske, mandag, s. 10-11 (06.05.2019)
Handel
Kina ruller silkevejen ud i Europa
I marts underskrev Italiens premierminister, Giuseppe Conte, og Xi Jinping et "memorandum of understanding", en fælles forståelsesaftale, i Rom. Med underskriften følger betydelige kinesiske investeringer i Italiens infrastruktur, skriver Jyllands-Posten søndag. Aftalen, som binder Italien og Kina sammen, har mødt skarp international kritik, ikke mindst fra USA, fordi Italien er det første G7-land, som indgår en så tæt aftale med Kina. Den italienske regering har forsvaret sig med, at Italien ikke er ene om at nyde godt af kinesiske investeringer. Da Xi Jinping lettede fra Palermo, fløj han til Paris, hvor han mødtes med både den franske præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Angela Merkel, og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at diskutere handel, klima og kinesisk- europæiske relationer. Ifølge hjemmesiden Belt and Road Initiative, som den nye silkevej formelt kaldes, har 12 EU-lande undertegnet forståelsesaftaler med Kina og indgår dermed i projektet, som skal sikre transportkorridorer til og fra Kina til lands og til vands. De mange EU-landes engagement med Kina har fået især Tyskland til at bekymre sig om perspektivet. Før Xi Jingping fløj til Italien, gik Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, ud og advarede om konsekvenserne, hvis EU ikke står samlet over for Kina: ”Vi kan kun overleve, hvis vi står sammen i EU. Og hvis nogle lande tror, at de kan lave smarte forretninger med Kina, så bliver de overraskede, når de vågner op og finder ud af, at de er blevet afhængige,” sagde Heiko Maas til Die Welt og tilføjede: ”Kina er ikke et liberalt demokrati.” Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (06.05.2019)
Institutionelle anliggender
"Jeg kan sagtens se fordelene ved at stå udenfor på en ordnet måde
Politiken bringer søndag en artikel om Dansk Folkeparties Anders Vistisen. Vistisen genopstiller til EU-Parlamentet – et job i et system, der i hans øjne ikke fungerer. Der er de store huller i Schengen-samarbejdet, som aldrig er blevet fyldt ud. Og så er der migrant- og finanskriser, der aldrig rigtig er blevet løst. Men den største udfordring er uden sidestykke den voksende tillidskrise mellem EU og europæerne. Ser man på meningsmålingerne, har Brexit nemlig gjort to modsatrettede ting, påpeger Vistisen. For ganske vist er andelen af folk, der ønsker at blive i EU, historisk høj, men det samme er andelen af folk, der er utilfredse med den vej, EU er drejet ned ad. ”Og der har EU desværre valgt at se på det første og ignorere det sidste i stedet for at erkende, at det på mange måder ser ud til, at man bevæger sig længere og længere væk fra befolkningen,” siger Anders Vistisen og tilføjer: ”Brexit er for mig at se symptomet - ikke selve sygdommen. Går EU videre, som var intet var hændt, bliver Storbritannien ikke det sidste land, hvori den folkelige modstand får overhånd.” Ifølge ham skal man se på EU-samarbejdet som noget dynamisk mere end som noget statisk. Politiken, søndag, s. 12 (06.05.2019)
Det røde Europa
Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: ”Vi står midt i et folkeligt og demokratisk opbrud, vi forsøger at forstå, mens det forandrer vores samfund. For den nye tendens er, at de gamle fællesskabsorienterede og internationalt appellerende partier nok mister opbakning, men de vinder magten. […] Europa står ikke midt i et flashback til tidligere tiders homogene demokratier, hvor magten med nogenlunde afstemte intervaller svinger mellem borgerlige eller socialdemokratiske regeringer. Det demokratiske hus har sjældent været i større uorden. […] Vi har brug for et stærkt Europa, der ikke sætter kunstige skel op mellem national suverænitet og internationalt samarbejde. Mellem nødvendige klimatiltag og social lighed. Vi har brug for et Europa, der bæres af de brede fællesskabers interesser og ikke af yderliggående populister, der forsøger at rive samfundet ned og tænde op med stumperne. Vi har brug for at fortsætte den aktuelle modbevægelse til den indadvendte nationalisme. Det er mindst disse sæt af verdens- og samfundssyn, vi om et øjeblik skal stemme om til både EU-Parlamentet og Folketinget. Alle valg er vigtige, men i det danske dobbeltvalg er der mere end det dobbelte på spil.” Politiken, søndag, s. 1 (06.05.2019)
EU er lig Europas Undergang
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Lone Nørgaard cand.mag., forfatter blandt andet: ”EU er blevet synonymt med åbne grænser alias migration. EU styrer helt bevidst de europæiske nationalstater lige lukt i afgrunden. Magthaverne vil ikke standse migrantstrømmene. Alt for mange (herunder en række politikere) har ikke fattet den snævre sammenhæng mellem Lissabon-traktaten, Schengen-aftalens åbne grænser og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse tre er uløseligt sammenflettet, så hvis Folketinget og Danmark skal vinde sin suverænitet tilbage, hedder opskriften: daxit. Reformer er ikke muligt. Det vidste briterne, da et flertal stemte for "leave". De ville være herre i eget hus og ikke styres af EU-adelen og dens ridefogeder […] Derfor ved EU-aristokratiet også præcist, hvad de gør, når det ikke har villet give Storbritannien en ordentlig Brexitaftale. Det er EU's ledere magtpåliggende at gøre brexit til en så giga katastrofe for englænderne som overhovedet muligt. Tænk, hvis overgangen til status som ikke- EU-land viste sig at være en økonomisk gevinst for Storbritannien. Tænk, hvilke gode idéer det kunne sætte i de resterende EU-landes befolkningshoveder […] Europaparlamentsvalget venter lige om hjørnet. Det samme gør et folketingsvalg. Venstrefløjen og de politisk korrekte medier vil gøre alt for at holde udlændingepolitikken og den demografiske gyser ude af valgkampen. De vil tale klima, de vil tale sundhedspolitik, og de vil påstå, at indvandringen er under kontrol: Se bare, hvor få asylsøgere der kommer om året.” Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (06.05.2019)
EU-viceformand: Vi er ikke en pengemaskine
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU-Kommissionens viceformand, Jyrki Katainen, advarer Polen om, at det skal stoppe med at se på EU som et organ, der blot tilfører landet penge. ”EU er ikke bare en pengemaskine, en ko, som man kan malke,” sagde han på et pressemøde med landets journalister ifølge Reuters efter han i ugens løb gæstede den polske hovedstad, Warszawa. Katainen forventer et ”større bidrag fra Polens side til fremtidens Europa.” Siden Polen blev medlem af EU i 2004, har landet modtaget mere end 100 mia. euro i EU-støtte, langt mere end noget andet EU-land. Jyllands-Posten, søndag, s. 8 (06.05.2019)
Klima, migration og industri: Juncker har lavet et idékatalog til sin efterfølger
Altinget søndag skriver, at torsdag i næste uge mødes EU's stats- og regeringschefer til et uformelt rådsmøde i den rumænske by Sibiu. Her skal de første spadestik tages i den proces, som skal munde ud i en række overordnede politiske prioriteringer for den næste EU-Kommission, som ved udgangen af oktober indtager kontorerne Bruxelles. Ifølge EU’s traktater, så er det Det Europæiske Råd, der består af landenes stats- og regeringschefer, der har til opgave at sætte de overordnede politiske rammer for EU-Kommissionens arbejde. Formelt set har EU-Kommissionen intet at skulle have sagt, når det kommer til selve udarbejdelsen af den strategiske agenda. I tirsdags fremlagde Jean-Claude Juncker og resten af Kommissionen en række forslag til, hvordan han mener, Unionen skal udvikle sig i den kommende EU-cyklus, som løber fra 2019 til 2024. Blandt andet foreslår Juncker-Kommissionen, at den nye Kommission bliver ved med at kæmpe for et stærkere samarbejde på sikkerhedsområdet og i kampen mod terror. Kilder tæt på Det Europæiske Råd siger dog at der ikke er forventninger om opsigtvækkende resultater i Sibiu. Altinget, mandag (06.05.2019)
Konservativt flop kan koste Danmark dyrt i indflydelse
Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse af De Konservative, efter at partiets spidskandidat, Pernille Weiss, i Berlingske buldrede ud med muligheden for at åbne Europa for 10 mio. afrikanere. Der skrives blandt andet: ”Således er partidisciplinen rettet ind, men tilbage står, at den uheldige indledning på valgkampen kan koste ikke alene De Konservative, men også Danmark dyrt, hvis det ikke lykkes partiet at sætte sig på et af de danske mandater, når danskerne den 26. maj skal vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Det 14. mandat indtræder dog først, når Storbritannien er trådt ud af EU, og foreløbig er Brexit udskudt til den 31. oktober 2019. […] Det Konservative Folkeparti er nemlig det eneste danske parti, som er med i den store og magtfulde kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet (EPP). Den har historisk haft stor indflydelse og er en tung spiller i det komplicerede spil om fordelingen af EU's topposter. Italieneren Antonio Tajani, som er med i EPP og kommer fra Berlusconis Forza Italia-parti, er formand for Europa-Parlamentet. Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen og fra Luxembourg, er ligeledes konservativ. Selv om de europæiske konservative spås tilbagegang ved dette års valg til Europa-Parlamentet, ventes gruppen alligevel at beholde positionen som EU-Parlamentets største, fremgår det af meningsmålinger fra politico.eu.” Også forfatter Jens Christian Grøndahl kommenterer på sagen. Han skriver i en kommentar på Altinget søndag blandt andet: ” Der er al mulig grund til at fremme en udvikling i Afrika, der giver afrikanerne noget at blive og kæmpe for. Der er imidlertid også grund til at overveje, hvordan folkevandringer og demografisk foranderlighed gennem menneskehedens historie har skabt udvikling og fornyelse. Det særlige ved Europa er ikke, at vi ligner hinanden, men at vi trods vores indbyrdes forskelle har udviklet etdemokratisk menneskesyn, der ikke fokuserer på religiøs eller etnisk baggrund.Det er ikke i overensstemmelse med europæisk ånd at spørge den fremmede, hvor han eller hun kommer fra. Spørgsmålet er ikke relevant. Nok har vi europæere historien som fælles baggrund, men friheden er vores horisont, den enkeltes frihed til at vælge sit liv, og den frihed kan enhver uanset baggrund gribe og tilslutte sig. Vores europæiske fremtid kan derfor ikke knyttes til overvejelser om etnisk sammensætning, uden at Europa som idé går til grunde.” Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Altinget, søndag (06.05.2019)
Tech: Russere og højreradikale kæmper om vores valg
Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, skriver i avisens techklumme søndag om Ruslands indgriben i vestlige valg. ”Konklusionerne fra både Spanien og den tyske sikkerhedskonference er vigtige at have i erindring op til de næste ugers valgkamp til både EU-Parlamentet og Folketinget. Selv Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har nedtonet sine advarsler om russisk indblanding i de danske valg. ”Selv om Rusland har kapaciteten til at forsøge at påvirke det danske folketingsvalg med kort varsel, er det aktuelt vurderingen, at det er mindre sandsynligt, at Rusland vil gennemføre en forberedt og koordineret kampagne rettet mod det danske folketingsvalg,” skrev FE i en trusselsvurdering fra 14. april. Nogenlunde samme vurdering har man af den russiske interesse for at blande sig i det danske valg til EU-Parlamentet 26. maj. Tjenesten understreger dog, at det ikke behøver at være tilfældet i andre EU-lande: ”Det er meget sandsynligt, at Rusland vil forsøge at påvirke europaparlamentsvalget i udvalgte lande, som Ruslandprioriterer højere end Danmark, og hvor Ruslands påvirkningskapaciteter er bedre udbygget end i Danmark”. Så ingen grund til at tro, at alt nu er godt. Men al mulig grund til både at kigge til højre og til venstre,” skriver Jarlner blandt andet. Politiken, søndag, s. 10 (06.05.2019)
Interne anliggender
Estiske Jüri Türkei ser frem til at flytte til Barcelona uden stort bøvl
Siden Estland fik selvstændighed i 1991 er det både blevet medlem af EU og NATO, men Rusland og sovjettiden spøger stadig i det baltiske land skriver Kristeligt Dagblad mandag. EU’s frie bevægelighed spiller en ligeså stor rolle som fortidens sovjetiske besættelse for den 27-årige tjener Jüri Türkei. Han planlægger at flytte til Barcelona og den beslutning er blevet lettere på grund af EU. Begejstringen for nemt at kunne flytte til et andet EU-land er typisk for esterne. Det fremgår af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2018, at 74 procent af esterne ser den frie bevægelighed som den mest positive følgevirkning af medlemskabet af EU. Tallet for hele EU var noget lavere. Her var det 59 procent, som anså det for at være det bedste aspekt. Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (06.05.2019)
Klima
EU's udviklingsbistand skal være mere klimaorienteret
Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde (V), og Asger Christensen, landmand, kandidat til Europa-Parlamentet (V), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: ” Ikke siden Anden Verdenskrig har der været så mange mennesker på flugt i verden. Det mærker vi særligt i Europa i disse år, selv om der nu er kommet styr på tilstrømningen af asylsøgere både til Danmark og Europa. Men klimaforandringerne vil uden tvivl betyde nye flygtninge- og migrationsstrømme, også mod Europa, hvis ikke vi handler i tide. Ifølge FN ser vi allerede nu mennesker, der flytter sig som følge af klimaforandringerne. […] Venstre arbejder derfor for, at EU's udviklingsbistand til bl.a. Afrika i højere grad målrettes klima- og miljøindsatser. Vi ønsker, at EU's udviklingsbistand skal bidrage til grøn omstilling og øget energieffektivitet, så vi kommer i mål med vores klimaambitioner i Paris-aftalen. F.eks. arbejder vi for, at der på EU's kommende syvårige budget øremærkes en væsentlig del af EU's udviklingsmidler til klimarelevante aktiviteter. Kommissionen har lagt op til, at 25 pct. af udviklingsrammen skal være målrettet klimarelevant aktiviteter - den andel skal være højere, og det vil vi arbejde for. Samtidig ønsker vi, at investeringer i udviklingslandene, f.eks. anlæggelse af ny infrastruktur, som finansieres via EU's udviklingsmidler, fremover screenes ud fra miljø- og klimahensyn.” Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (06.05.2019)
Konkurrence
Virksomheder kan få to bøder for samme overtrædelse i EU
Hans Sønderby Christensen, advokat, specialiseret i EU-ret og Patrick Goerge, advokat, specialiseret i EU-ret, skriver i afsnittet ”Erhvervsjura” i Jyllands-Posten mandag blandt andet: ”EU-Domstolen har for nylig afsagt en vigtig dom om fortolkningen af princippet om forbud mod dobbeltstraf - og som jurister kalder ved sit rette navn "ne bis in idem". Princippet er en af de grundlæggende rettigheder i EU-chartret, der siden Lissabontraktatens vedtagelse i 2009 har været bindende for medlemsstaterne med samme juridiske værdi som EU's traktater. Det har den betydning, at i alle sager, hvor EU-retten finder anvendelse, må medlemsstaterne, som følge af EU-rettens forrang, ikke anvende nationale regler, der er i strid med EU-chartret. EU-Domstolen fastslog, at selv om princippet om forbud mod dobbeltstraf ikke er til hinder for, at en national konkurrencemyndighed inden for den samme beslutning kan pålægge en virksomhed to bøder for den samme overtrædelse, skal bøderne - samlet set - være rimelige i forhold til overtrædelsen. Det vil sige, at hvis virksomheden både har overtrådt en medlemsstats nationale konkurrenceregler og EU-konkurrencereglerne, kan det komme på tale at udstede to bødestraffe, men i en sådan situation skal myndigheden dog sikre sig, at bøderne samlet set er rimelige i forhold til overtrædelsen.” Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (06.05.2019)
Retlige anliggender
Din pensionsopsparing kan bidrage til, at bierne dør
Sidste år forbød EU en række af de såkaldte neonikotinoider, men alligevel har danske pensionsselskaber over en milliarder kroner investeret i selskaber, som producerer de pesticider, der ifølge forskning er til skade for bierne. Det skriver Information lørdag. EU har af flere omgange siden 2013 indført stærke begrænsninger på brugen af stofferne og senest i 2018 indførte EU yderligere begrænsninger, så brugen af tre typer af neonikotinoider nu kun må ske under kontrollerede forhold i drivhuse og ikke udendørs. Kemikaliegiganten Bayer har udfordret forbuddet ved EU-Domstolen - blandt andet med et argument om, at neonikotinoiderne ikke er skadelige for bier, hvis de bruges på den rigtige måde. Men selv om EU har begrænset brugen i Europa, er danske pensionsselskabers investeringer i industrien ifølge Christian Ege, der er seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, fortsat problematiske. ”Når vi ikke ønsker de her stoffer anvendt i EU, ønsker vi dem jo heller ikke produceret eller brugt i andre dele af verden. Så længe de bliver produceret i stor stil, er der også risiko for illegal anvendelse i EU, eller at lande som f.eks. Danmark bliver fristet til at dispensere fra forbuddet,” siger Christian Ege. Information, lørdag, s. 1, 8 (06.05.2019)
Udvidelse
Nordmakedonien var tænkt som et forbillede for Balkan - nu kan de ende som skræmmebillede
I en analyse i Information lørdag skriver sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, blandt andet: ” En lille retningsangivelse i navnet mod nord skulle løse op for årtiers konflikt og fjerne alle blokeringer på vejen mod Europa. Men der er ingen tvivl om, at navneskiftet fra Makedonien til Nordmakedonien har været smertefuld for det lille Balkan-land. Det har fuldstændigt domineret den politiske diskussion frem mod søndagens præsidentvalg - og nu er der ovenikøbet tegn på, at selve guleroden, medlemskabet af EU, som ventede for enden af navneskiftet, og som Nordmakedonien satser sin fremtid på, er ved at fordufte i EU-landenes nervøsitet over endnu en udvidelse af unionen. Navneændringen bilagde en årtier lang betændt strid med Grækenland, som på grund af navnet har blokeret for Makedoniens adgang til både EU og NATO. […] Et nordmakedonsk medlemskab af NATO ses som et vigtigt skridt for at bekæmpe russisk indflydelse i området. Og ligeledes ses et medlemskab af EU som et potentielt bolværk mod et stadig mere massivt kinesisk økonomisk indtog på Balkan. Midt i al rosen og de løfterige perspektiver for Balkan, så lader EU dog nu alligevel til at ryste på hånden. Bruxelles har ellers længe lagt op til at give medlemskab til adskillige lande på Balkan for at skabe økonomiskfremgang og forbedre den regionale sikkerhedssituation. Men ved et møde i Berlin i denne uge lagde flere EU-ledere op til, at Nordmakedonien og fem andre Balkan-lande godt kan komme til at kigge langt efter at blive indlemmet i unionen.” Information, lørdag, s. 13 (06.05.2019)
Økonomi
Sydeuropa trækker EU's økonomi ud af sølet
Information skriver lørdag, at udviklingen i Spanien og Italien er med til at vende den generelle udvikling for eurozonen, hvor en opbremsning i væksten førte til forudsigelser om, at en recession var på trapperne. Tirsdag kom EU's statistikbureau, Eurostat, kom med tal, der viser, at væksten i zonens 19 lande i første kvartal lå på 0,4 procent, hvilket er en fordobling af raten i sidste kvartal af 2018. I tredje kvartal af 2018 var væksten helt nede på 0,1 procent. På trods af fremgangen er væksten i Italien alligevel så beskeden, at den ikke synderligt forbedrer landets evne til at reducere sin gigantiske statsgæld, der svarer til 132 procent af BNP. Gælden var netop en af årsagerne til, at EU-Kommissionen sidste år blokerede for et budgetudspil fra den populistiske italienske regering, som ifølge Bruxelles lod hånt om landets pligt til at reducere sit budgetunderskud og landets gæld. Information, lørdag, s. 14 (06.05.2019)
”Europæisk føderalisme er svaret. Der er ingen vej tilbage”
Information bringer lørdag et interview med den britiske økonomihistorier, Adam Tooze, som i 2008 udgav den meget omtalte bog, Crashed, om finanskrisen. I interviewet bliver han blandt andet spurgt ind til, hvordan man skal forstå verdensøkonomien samt hvilken rolle Europa spiller i den nu. Her til svarer Tooze: ”Vi må ikke tænke den globale økonomi som én stor enhed. […] Hvis vi ser på finansiel integration, er centrum til dels stadig Atlanterhavet. Bankerne strækker sig mellem Europa og USA, og selv om Asien er ved at komme med, fungerer London stadig som centrum for asiatisk bankdrift. Kigger man derimod på industriproduktion, ser det helt anderledes ud: De sofistikerede techindustri-netværk løber over Stillehavet fra Californien til de gigantiske produktionshubs i Kina, Sydkorea, Taiwan og Vietnam, hvor smartphones laves med teknologi, der næsten kun kommer fra USA. Og ser du på mineraludvinding, får du et nyt kort og en ny politisk økonomi, og igen et andet, hvis du ser på olie.” Tooze understreger, at Europa stadig er et vigtigt eksportmarked for både Asien og USA, men at Europa hele tiden taber en lille smule indflydelse i verden, hvilket i højgrad er Europas egen skyld. Europa står derfor ifølge Tooze over for tre store udfordringer. Den første er naturlig og ret beset glædelig: at Kina er tilbage på verdensscenen. De to andre udfordringer skyldes vores egen ”afgrundsdybe irrationalitet,” siger han. Udfordring nummer to skyldes, at Europa siden finanskrisen har saboteret sig selv med en stram finanspolitik, som nu er ved at ødelægge vores globale konkurrenceevne. Den tredje udfordring er, at de europæiske lande ikke arbejder tæt nok sammen. Som løsningsforslag kommer han med følgende: ” Vi har brug for en bankunion med en stor økonomiskbuffer. Vi bør have en europæisk arbejdsløshedsforsikring- en eller anden version af det forslag, der kom fra Martin Schulz, tidligere formand for Europa-Parlamentet og de tyske socialdemokrater. Eurozonen har brug for et tilstrækkeligt stort budget. EU's budget skal øges, så det bliver proportionelt med dets opgave, og ikke kun være på én procent af landenes BNP som i dag, men meget større.” Information, lørdag, s. 24-26 (06.05.2019)
|
Link til hjemmesiden
|
|
Mandag den 6. maj
|
Tophistorier
Europæiske valg afgøres snart på alt andet end politiske idéer
Det kommende Europa-Parlamentsvalg fylder meget i weekendens og mandagens aviser. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at Frankrigs Macron og Italiens Salvini er enige om at gøre EU-parlamentsvalget til et opgør mellem globalister og nationalister. Derudover er fortællingen om denne nye kløft i europæisk politik blevet kernen i valgkampen mellem de EU-skeptiske nationalistiske partier, der hævder at repræsentere det rodfæstede Europa, og de pro-europæiske partier, der går til kamp for det åbne liberale Europa. "Vi observerer et stort antal svingvælgere. 69 procent af dem, der overvejer at stemme på pro- europæiske partier, siger, at de måske vil stemme på anti-europæiske partier i stedet. Og 58 procent af dem, der planlægger at stemme på anti-europæiske partier, vil måske stemme på pro- europæiske. Vælgerne stemmer på dem, der er i stand til at italesætte håbet om en bedre fremtid. Og her har det nationalistiske højre været bedre til at tale til følelserne," mener Susi Dennison, seniorforsker ved den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR. Det betyder ikke, understreger hun, at der ikke er nogen konservativ bølge i Europa: "Men den er mindre ideologisk, end det kunne se ud til, og især et udtryk for et ønske om at få løsninger på problemer, der skaber usikkerhed om fremtiden, uanset om det er migration eller klimaforandringer." Spørgsmålet er, om forestillingen om et Europa, der er splittet mellem nationalister og globalister, vil overleve i Europa-Parlamentet efter den 26. maj.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: ”Frans Timmermans kunne pludselig godt høre det selv. Midt under tvinterviewet afbrød han sig selv og slog en halvhøj latter op. EU-kommissionen s hollandske viceformand er også socialdemokratisk Spitzenkandidat til valget til EU-Parlamentet. Han blev foreholdt, at selv om socialisterne fik fin fremgang ved valget i Spanien forleden, så er europakortet fortsat solidt borgerligt. Spanien er en slags undtagelse, hævdede den tyske interviewer. Så gik Timmermans i gang med at opregne sine undtagelser: Finland, Sverige (trods historisk tilbagegang til sosserne) - og hér var det så allerede, at han gav op. Europa er ikke særligt rødt for tiden. Boblen af politikere og medier elsker at spotte tendenser efter valg. Rykker Europa til højre eller venstre? Men spørgsmålet er, om det efterhånden giver mening at opdatere europakortenes opdeling i blå og røde farver, underforstået: at det betyder en vældig politisk forskel.”
Information lørdag skriver, at da tiden var inde til at stille spidskandidater til årets europaparlamentsvalg, forholdt ALDE sig tavs. Først lang tid efter, at de store partifamilier, kristendemokraterne og socialdemokraterne, havde stillet deres kandidater annoncerede ALDE deres Team Europa. Team Europa er et opgør med spidskandidatproceduren. I stedet for at stille med én kandidat har ALDE stillet med et hold på syv kandidater. Holdet tæller prominente folk som den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager og den tidligere belgiske premierminister og spidskandidatfortaler Guy Verhofstad. Ikke nok med, at ALDE ikke opstiller en spidskandidat, de stiller sig nu også kritiske over for den procedure, som de ved sidste valg sidestillede med demokrati. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at det er fem år siden at der sidst var valg til Europa-Parlamentet og den mellemliggende periode har været en af de mest turbulente i EU’s historie. Avisen har kigget på seks områder, som har haft særlig betydning for udviklingen i Europa, og som tegner til at blive ved med at gøre det på den anden side af valget den 23. til 26. maj. Et af områderne er Rusland. Rusland har altid været en kilde til uro i EU i den forstand, at der er tale om en militær stormagt tæt på EU's ydre grænser mod øst, men i en årrække efter Murens fald følte EU-landene sig nogenlunde sikre på, at man havde opnået en vis modus vivendi, hvor parterne handlede og samarbejdede om det, de kunne. Sådan er det ikke længere. Krim har skabt en ny utryghed over, hvor grænsen går for Ruslands vilje til at bruge militær magt. Utrygheden bliver forstærket af bekymringen over Ruslands mulige påvirkning af de interne politiske forhold i de enkelte EU-lande gennem datahacking og en avanceret brug af de sociale medier. Blandt andet forsøgte Rusland at påvirke det franske præsidentvalg.
En ny måling foretaget af tyske TUI Foundation viser, at Europas ungdom anser migration, miljøet og økonomi som EU’s politiske nøgleproblemer. Det skriver Politico.eu. ifølge Jyllands-Posten mandag. Asyl og migration er det vigtigste for europæere mellem 16 og 26 år, der generelt er positivt indstillet over for EU. 43 pct. giver udtryk for, at EU's åbne grænser er »en mulighed« mod 27 pct., der ser dem som en ”trussel”. 8.000 unge fra 11 forskellige EU-lande, herunder Danmark, har deltaget i undersøgelsen. Jyllands-Posten skriver ligeledes mandag, at kampen om formandsposten i EU-Kommissionen stadig er åben efter større tv-debatter. Det mener professor på Københavns Universitet Marlene Wind. Jyllands-Posten søndag skriver, at alle de kommende debatter mellem spidskandidaterne til EU-Parlamentet kan streames på Youtube, og enkelte af dem bliver transmitteret på tv. Avisen skriver ifølge Reuters ydermere søndag, at både den østrigske kansler, Sebastian Kurz, og finansminister i den tyske delstat Bayern, Markus Soeder, afviser, at deres fælles EPP-gruppe i Europa-Parlamentet bør samarbejde med nationalistiske højrefløjspartier efter EU-valget. Det er Ungarns premierminister, Viktor Orban, der har opfordret EPP-gruppen til at opgive sin ”afsky” for de yderligtgående højrefløjspartier. Orbans eget Fidesz-parti er i øjeblikket suspenderet fra EPP-gruppen. EU's stats- og regeringschefer vil sandsynligvis blive indkaldt til et topmøde i Bruxelles den 28. maj, blot to dage efter valget til Europa-Parlamentet. Det siger unavngivne embedsmænd til Reuters ifølge Jyllands-Posten lørdag. Her vil lederne få chancen for at diskutere, hvem der skal overtage posten som kommissionsformand efter Jean-Claude Juncker. Den nye formand ventes formelt at blive nomineret til posten ved et topmøde i juni måned. Vedkommende skal derefter godkendes af EU-Parlamentet. Redaktør Jyllands-Posten, man, s. 8; Jyllands-Posten, søn, s. 8; Jyllands-Posten, lør, s. 8, 24; Kristeligt Dagblad, man, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, lør, s. 6; Information, lør, s. 23 (06.05.2019)
Klimaet fylder mere og mere i den europæiske valgkamp
Flere af lørdagens og mandagens aviser skriver om Europa-Parlementsvalget med fokus på klima. Berlingske lørdag og Information mandag skriver, at til DR1 ’s første tv-debat var klima et meget vigtig emne hos de fleste spidskandidater til Europa-Parlamentet. Kun Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance nævnte ikke klimaet i deres indledning. Information mandag skriver, at selv om klima ikke topper listen over EU-vælgernes bekymringer - det gør migration, arbejdsløshed og kriminalitet typisk - er klima lige nu det politikområde, som hurtigst bevæger sig opad på vælgernes dagsorden. Det viser data fra det store franske analyseinstitut Ipsos. Det er ikke kun i Danmark klima fylder meget. I Tyskland vokser De Grønne, i Frankrig taler alle EU-kandidater fra midten og ud mod venstre om klimakrisen, og når de politiske spidser i EU holder taler, fylder klimaet også overraskende meget. Information bringer mandag en artikel om netop partiet De Grønne i Tyskland. Partiet står til et rekordvalg ved europaparlamentsvalget, med en fordobling fra to procent i 2014 til knap 20 procent i 2019. Dermed kan partiet udbygge sin gruppe af nuværende 13 parlamentarikere ud af de i alt 96 tyske mandater markant.
Berlingske lørdag skriver, at klima- og miljøbeskyttelse også er ubetinget det vigtigste tema for danskerne forud for valget. 68 pct. af danskerne angiver ”klima” som det vigtigste tema, når man spørger dem, hvilke temaer, der bør prioriteres under valgkampen til EP. Til sammenligning er EU-gennemsnittet 43 pct. Det viser sidste måneds Eurobarometer, som er EP’s egen opinionsundersøgelse. Europa-Parlamentet har gennem tiden presset på for højere EU-standarder og mere ambitiøse klimamål end Rådet. Det bekræfter en ny analyse, Tænketanken EUROPA har foretaget. Analysen gennemgår ti klimasager, som det nuværende parlament har behandlet. Kun i ét pct. af tilfældene foreslog Parlamentet forud for trilogforhandlingerne (trepartsmøder mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, red.) direkte at forringe Kommissionens forslag. 12 pct. af ændringsforslagene handler om at styrke klimaambitionerne, mens de resterende forslag er neutrale. Omkring halvdelen af de forslag, som handler om at hæve klimaambitionerne, er enten helt eller delvis medtaget i den endelige lovgivning. Europa-Parlamentet er derved med til at højne EU's standarder på klimaområdet.
Connie Hedegaard, tidligere EU-miljøkommissær og konservative minister og nu formand for den grønne tænketank Concito, mener ifølge Information mandag at vi aldrig havde fået Parisaftalen uden EU og at verden ikke kan redde klimaet uden EU. I årtier har det uofficielle EU-slogan været 'aldrig mere krig'. Men i fremtiden skal det bærende princip for Europas politiske samarbejde være at bekæmpe klimaforandringer. ”'Aldrig mere krig' var - og er - vigtigt, men jeg mener, at klimaet kan være en ny raison d'etre for EU,” siger Connie Hedegaard. Til spørgsmålet: Hvad kan Europa reelt gøre i kampen mod klimaforandringerne?, svarer hun: ”Hvis Europa ikke tager de næste skridt i den internationale klimakamp, kan jeg ikke se, hvem der skal gøre det. Der ville aldrig have været en Parisaftale uden Europa. Skiftende amerikanske regeringer havde jo ikke løftet en finger – USA og Kina legede i mange år den leg, jeg kalder after you, sir. Det var EU, der skubbede på og støbte kuglerne. Det er Europa, der har fået udviklingslandene til at forstå, at klimapolitik og udvikling kan gå hånd i hånd. Det er Europa, der har taget de høje omkostninger ved at investere i ny teknologi først, så de nye energiformerkunne komme ned i pris. Det er Europa, der lavede de første mål for 2020 og satte krav til biler. Når Europa optræder i enighed, taler med én stemme og har én position, kan man nå meget langt.” På Radikale Venstres valgprogram til Europa-Parlamentet står der klima, klima og atter klima og ifølge europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (V), er man nødt til at skrue bissen på over for de lande i især Østeuropa, som ikke leverer nok for kampen for et grønnere Europa. ”Vi skal smække EU-kassen i, hvis ikke medlemslandene lever op til de grønne målsætninger, som de selv har været med til at vedtage. Hvis man ikke yder en klimaindsats, skal man ikke kunne få nogen støttepenge,” siger han ifølge Berlingske lørdag. Information, mandag, s. 1, 8, 9; Berlingske, lørdag, s. 10, 26-27; Jyllands-Posten, lørdag, s. 25 (06.05.2019)
Prioritede historier
Skatteeksperter: Techgiganterne er ikke ofre for dobbeltbeskatning
Politiken skriver søndag, at der er politisk enighed om, at techgiganterne betaler for lidt i skat, og at reglerne skal ændres. Ifølge EU-Parlamentets rapport fra 2017, betalte Facebook i EU beskedne 0,03 procent af deres overskud i skat i 2015, mens det sociale medie til sammenligning betalte 28-34 procent i skat af overskuddet i resten af verden. Google betalte 0,82 procent af virksomhedens europæiske fortjenester og 6 procent i resten af verden. Og Apple nøjedes med at betale 0,005 procent i skat i EU, for hvilket de fik en 13 milliarder euro stor bøde for af Margrethe Vestager. På baggrund af tallene vurderes det, at de europæiske lande fra 2013 til 2015 har mistet op mod 5,4 milliarder euro, omtrent 40 milliarder kroner, i skatteindtægter. Et andet af de amerikanske techgiganters argumenter mod højere skatter i EU er, at de risikerer at blive dobbeltbeskattet, når de engang trækker deres profit hjem til USA. Spørger man kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, bør man på EU-niveau beslutte, at store multinationale selskaber fremover beskattes på deres omsætning frem for på profit. Ved at indføre en omsætningsskat på 3 procent, vil man kunne indbringe 4,8 milliarder euro, omtrent 36 milliarder kroner, i årlige skatteindtægter.
Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv og Stephen Brugger, executive director, Amcham Denmark, skriver i et debatindlæg i Børsen om digital skat. De skriver blandt andet: ”I EU har man, mens man venter på en OECD-løsning, sat debatten om en digital skat på pause. Desværre har det imidlertid ikke lukket debatten om en EU-skat eller en national skat. Senest har skatteminister Karsten Lauritzen 1. maj påtalt, at tech-giganterne skal udvise samfundssind og betale skat, hvor deres værdi skabes. Han påpeger også, at der kan være tale om at beskatte virksomhederne i enten EU eller Danmark. […] Et enkelt land eller EU kan ikke ensidigt beslutte at beskatte på en anden måde, uden at det enten må forventes at blive underkendt internationalt eller medføre modforanstaltninger fra de lande, som bliver ramt. Hvis Danmark eller EU lægger en skat på tech-giganterne, så kan man derfor både forvente, at der bliver anlagt sager i WTO-regi, men også at amerikanerne målretter skatter mod danske og europæiske virksomheder. Fortalerne for en digital skat bør derfor slå koldt vand i blodet. På en god dag, taler vi om, at Danmark kan få et ekstraprovenu på 500 mio. kr. ved en digital skat - dette skal sættes op mod, at eksempelvis Novo Nordisk betalte 7,7 mia. kr. i selskabsskat i 2017 - heraf stammer en stor del fra salg af lægemidler i USA. Har vi virkelig lyst til at sætte det over styr? ” Politiken, søndag, s. 10; Børsen, mandag, s. 2 (06.05.2019)
May og Corbyn straffet for Brexit-kaos
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Brexit. Jyllands-Posten og Information skriver begge lørdag om lokalvalgene i England og Nordirland. Mange mennesker i Storbritannien er rasende over det politiske kaos over Brexit. Torsdag ved lokalvalgene i England og Nordirland kunne vælgere for første gang komme af med deres frustrationer, og det har udløst syngende lussinger til premierminister Theresa Mays konservative regeringsparti, men også Labour, mens mindre partier og uafhængige kandidater er gået frem. Det skriver Jyllands-Posten. Konservative klarede sig dårligt stort set alle steder. I områder med flertal for at blive i EU knurrede vælgerne over partiets hårde Europa-kurs, og i områder for Brexit var der utilfredshed med, at der ikke er leveret et resultat. Labours tilbagegang var mere overraskende. Det mistede flere end 100 mandater i områder med mange brexittilhængere i det nordlige England og Midtengland. Labours leder, Jeremy Corbyn, erkendte, at resultatet var skuffende. Han synes at acceptere, at Brexit var en del af forklaringen, men fremhævede også lokale faktorer. Dette kan signalere ny vilje til at nå frem til en fælles Brexit-aftale.
Information bringer en analyse skrevet af Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”De konservative fik som ventet et katastrofalt lokalvalg i Storbritannien, hvilket øger presset på Theresa May. Men Jeremy Corbyns Labour fik også et skidt valg. […] Nu arbejdes der frem mod det besynderlige valg til Europa-Parlamentet, hvor de valgte muligvis aldrig kommer til at tage plads. Theresa May kæmper fortsat for at nå et kompromis med Labour om en Brexit-aftale før valget. Og så kæmper hun med næb og kløer om magten i eget parti. Fyringen af forsvarsministeren var et klart signal om, at hun ikke vil finde sig i mere, men den kom oven på måneders ydmygelser fra medlemmer af eget parti. Gavin Williamson bedyrer fortsat sin uskyld. Han har ovenikøbet sværget på sine børns liv og har budt en politiundersøgelse velkommen. Det hele kunne være del af en John le Carre-krimi med muldvarpe, politiske plots og lukkede magtcirkler. Meget tyder på, at den brede befolkning simpelthen ikke orker mere. Om dette virkelig er begyndelsen på enden for politik i Storbritannien, som vi kender det, ved vi mere om i løbet af nogle uger.”
Både Jyllands-Posten og Børsen skriver mandag, at efter et dårligt lokalvalg til både Det konservative Parti og Lobours, vil de i denne uge fortsætte forhandlingerne om et nationalt kompromis om Brexit. Jyllands-Posten mandag skriver, at premierminister Theresa May gør klar til at gå på kompromis med en af sine egne mærkesager for at få Brexit igennem med hjælp fra oppositionspartiet Labour, rapporterer britiske medier ifølge May vil tirsdag tilbyde Labour en ”midlertidig toldunion” frem til næste valg i 2022, skriver The Sunday Times. Det er opsigtsvækkende, da en af Mays "røde linjer" siden folkeafstemningen i 2016 har været, at briterne ikke skulle hænge fast i en toldunion med EU efter Brexit. Men Labour har krævet en permanent toldunion, og hun kan ikke få en Brexitaftale godkendt uden Labour-stemmer. Information, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 12, Børsen, mandag, s. 19; Information, mandag, s. 10-11 (06.05.2019)
Arbejdsmarkedspolitik
Arbejderforbund: Social dumping i Europa skaber utryghed
Palle Bisgaard, Jens-Olav Pedersen, Martin B. Hansen og Henrik W. Petersen, hhv. næstformand i 3F Byggegruppen, næstformand i Dansk El-Forbund, formand for Malerforbundet og formand for Blik- og Rørarbejderforbundet skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: ”EU's frie bevægelighed har en grim bagside i form af social dumping. Et stadig alvorligt problem, der kræver mere kontrol herhjemme og nye, skærpede regler i EU. […] Lad det kommende EP-valg være en kærkommen mulighed for vores politikere til at tage problemet seriøst og få indført langsigtede og holdbare løsninger. Både nationalt og på EU-plan. Sammen med de øvrige forbund i BAT-kartellet foreslår vi syv markante tiltag i kampen mod social dumping. Det er tiltag, der skal løftes i EU og herhjemme. Vi slår hårdt på, at der i EU’s traktater bliver indført en arbejdsmarkedsprotokol (også kaldet social protokol), der sikrer, at lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedet er ligestillede med de økonomiske friheder. Det vil betyde, at når en borger fra et andet EU-land tager arbejde i Danmark, så skal han eller hun arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår, og at disse rettigheder har forrang i forhold til de økonomiske rettigheder. […] Derudover hilser vi et obligatorisk EU id-kort velkommen. Og vi ønsker, at EU's udstationeringsdirektiv stadfæstes som et minimumsdirektiv, der giver de udstationerede medarbejdere minimumsrettigheder.” Altinget, mandag (06.05.2019)
DTL: Social dumping og lavtlønnede chauffører svækker tilliden til EU
Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL, Danske Vognmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussens refleksioner i begyndelsen af april om mindsteløn i nogle af de brancher, der er presset af social dumping, unfair konkurrence og nogle umulige regler for fri bevægelighed og udstationering i EU, var måske ikke den rigtige medicin. Men diagnosen for lidelsen stod skarpt: Godstransporterhvervet lider under lavtlønschauffører, enten fra Østeuropa eller fra 3.-land, som vi så det i Kurt Beier-skandalen. Det svækker tilliden til EU. Svækkelsen af tilliden til EU er da også til at tage at føle på. Et helt tumultarisk forløb omkring de såkaldte vejpakker, og en reelt fortsat stor usikkerhed om deres videre skæbne, har hensat mange af os i en betydelig måben over, hvordan så stort et apparat, både politisk og processuelt, kan spille fallit. I en helt særlig hovedrolle så vi Europa Parlamentet, og særligt dets transportudvalg, hvor langt over tusinde ændringsforslag fra østlandene til det sidste forsøgte at obstruere en vedtagelse. […] I lyset af vejpakkernes fortsat usikre skæbne - hvor der selv i det bedste scenarie vil gå flere år, før de politiske beslutninger vil begynde at have effekt ude på vejene - forudser jeg, at Danmark og en række andre nord- og vesteuropæiske lande må ty til nationale tiltag, der skal sikre nationalstaterne mod effekterne af lavtlønschauffører, unfair konkurrence og social dumping. […] Jeg synes, statsministerens refleksioner var både nuancerede, dialogsøgende og med et skarpt blik på reelle udfordringer. Og det fortjener Lars Løkke Rasmussen ros for. Og jeg deler statsministerens bekymring over, at der er en fare for øget mistillid til EU, når der er EU-regler, der ikke skaber rammer, som er brugbare for os som nation. Jeg glæder mig til en valgkamp, hvor denne dagsorden står centralt. For de danske vognmænd er det en dagsorden, der skiller får fra bukke, og hverken kandidaterne til Folketinget eller til Europa-Parlamentet bør kunne slippe afsted med at stikke hovedet i busken i disse spørgsmål. Man må dele sig efter anskuelser.” Altinget, søndag (06.05.2019)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Gratis togbilletter til unge i EU
Europa-Parlamentet udlodder for anden gang 20.000 interrailbilletter til 18-åige, skriver Jylland-Posten lørdag. Sidste år søgte 180.000 unge om at få en af de 30.000 billetter i puljen, meddeler parlamentet, som tilføjer, at 5,4 mio. unge fyldte 18 år i 2018 og dermed havde mulighed for at søge. Ansøgningsrunden udløber den 16. maj. Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Jeanette Frank Nielsen, journalist, cand.mag. i internationale studier. Hun skriver blandt andet: ”EU uddeler 20.000 togbilletter og beskyldes for bestikkelse.” Sådan lød et Ritzau-nyhedstelegram i torsdags, da EU-Kommissionen meldte, at man for andet år i træk vil uddele togbilletter til unge EU-borgere til brug på en rundrejse i EU-landene. Mens nyheden bragte jubel frem hos flere unge europæere, der fluks gik i gang med den online ansøgningsproces, blev udmeldingen ikke just glædeligt modtaget af EU-parlamentarikeren Anders Vistisen (DF), der tværtimod mente, at der var tale om ”europopulisme af værste skuffe” - bestikkelse i form af en gratis ferie til de unge udelukkende med det formål at få dem til at bakke op om EU-samarbejdet. Det er selvfølgelig helt igennem legitimt at diskutere den økonomiske prioritering bag at bruge knap 120 mio. danske kr. på projektet alene i år - men for mig at se, er DiscoverEU, som ordningen hedder, faktisk et af de få initiativer, der reelt kan være et spædt skridt på vejen mod at tackle et af de helt store, grundlæggende problemer, EU stadig bøvler med: manglen på en reel fællesskabsfølelse på tværs af landegrænserne og et begrænset - hvis ikke decideret fraværende - kendskab borgerne imellem til hinandens lande, politiske situationer og kulturer.” Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (06.05.2019)
Metalboss vil have flere midler til EU-investeringsprogram
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, mener, at europæiske industrivirksomheder får svært ved at konkurrere med USA og Kina, hvis ikke EU's medlemslande øger investeringerne i fremtidens teknologier og teknisk forskning. Det skriver Børsen mandag. Claus Jensen efterlyser derfor flere midler til EU’s investeringsprogram Horizon Europe. I den kommende budgetperiode fra 2021 til og med 2027 har EU-Kommissionen foreslået, at programmet, hvor bl.a. forskere og iværksættere kan søge støttemidler, skal øges til ca. 100 mia. euro. Men det er langt fra nok, mener metalbossen. “EU afsætter nogenlunde samme mængde mia. frem mod 2025, som USA og Kina gør om året. Hvis vi skal leve af vores viden og produkter med højt vidensindhold, nytter det ikke, at vi investerer en sjettedel af, hvad Kina og USA gør,” siger han. Børsen, mandag, s. 1, 18 (06.05.2019)
Finansielle anliggender
Væksttempoet falder - men aktierne stiger
Jeppe Christiansen, Cand. Polit., Adm. Direktør i Maj Invest skriver i Berlingske mandag om nye væksttendenser. Han skriver blandt andet: ”Den globale økonomi har i første kvartal vist tydelige svaghedstegn. Væksten er aftagende i Europa og Asien. Alligevel stiger aktierne, og den negative stemning, som prægede det sidste kvartal af 2018, er erstattet af optimisme - særligt i USA, hvor mange har den opfattelse, at væksten kan fortsætte længe. […] I EU går udviklingen lidt langsommere med vækstrater tæt på en pct. Dette skal sammenholdes med væksten i Kina på omkring seks pct. og i USA på tre pct. Opsparingen i EU vokser stadig. Vi har verdens største handelsoverskud, stigende betalingsbalanceoverskud og flere EU-lande er endda tæt på at udvise overskud på statsfinanserne. Det eneste sted med uholdbare finanser er Italien. Men konsekvensen af denne nye sparsommelighed er, at efterspørgslen kun vokser langsomt, og det betyder, at europæiske virksomheders omsætning ikke vokser nær så hurtigt, som det man ser i USA og Kina. De virksomheder, som baserer sig på det europæiske hjemmemarked, har det svært, og også bankerne har det svært, fordi udlånene ikke vokser særlig hurtigt. Samtidig er renterne tæt på nul, og det giver bankerne udfordringer, fordi den såkaldte rentemarginal på indlån er forsvundet.” Berlingske, mandag, s. 10-11 (06.05.2019)
Handel
Kina ruller silkevejen ud i Europa
I marts underskrev Italiens premierminister, Giuseppe Conte, og Xi Jinping et "memorandum of understanding", en fælles forståelsesaftale, i Rom. Med underskriften følger betydelige kinesiske investeringer i Italiens infrastruktur, skriver Jyllands-Posten søndag. Aftalen, som binder Italien og Kina sammen, har mødt skarp international kritik, ikke mindst fra USA, fordi Italien er det første G7-land, som indgår en så tæt aftale med Kina. Den italienske regering har forsvaret sig med, at Italien ikke er ene om at nyde godt af kinesiske investeringer. Da Xi Jinping lettede fra Palermo, fløj han til Paris, hvor han mødtes med både den franske præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Angela Merkel, og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at diskutere handel, klima og kinesisk- europæiske relationer. Ifølge hjemmesiden Belt and Road Initiative, som den nye silkevej formelt kaldes, har 12 EU-lande undertegnet forståelsesaftaler med Kina og indgår dermed i projektet, som skal sikre transportkorridorer til og fra Kina til lands og til vands. De mange EU-landes engagement med Kina har fået især Tyskland til at bekymre sig om perspektivet. Før Xi Jingping fløj til Italien, gik Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, ud og advarede om konsekvenserne, hvis EU ikke står samlet over for Kina: ”Vi kan kun overleve, hvis vi står sammen i EU. Og hvis nogle lande tror, at de kan lave smarte forretninger med Kina, så bliver de overraskede, når de vågner op og finder ud af, at de er blevet afhængige,” sagde Heiko Maas til Die Welt og tilføjede: ”Kina er ikke et liberalt demokrati.” Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (06.05.2019)
Institutionelle anliggender
"Jeg kan sagtens se fordelene ved at stå udenfor på en ordnet måde
Politiken bringer søndag en artikel om Dansk Folkeparties Anders Vistisen. Vistisen genopstiller til EU-Parlamentet – et job i et system, der i hans øjne ikke fungerer. Der er de store huller i Schengen-samarbejdet, som aldrig er blevet fyldt ud. Og så er der migrant- og finanskriser, der aldrig rigtig er blevet løst. Men den største udfordring er uden sidestykke den voksende tillidskrise mellem EU og europæerne. Ser man på meningsmålingerne, har Brexit nemlig gjort to modsatrettede ting, påpeger Vistisen. For ganske vist er andelen af folk, der ønsker at blive i EU, historisk høj, men det samme er andelen af folk, der er utilfredse med den vej, EU er drejet ned ad. ”Og der har EU desværre valgt at se på det første og ignorere det sidste i stedet for at erkende, at det på mange måder ser ud til, at man bevæger sig længere og længere væk fra befolkningen,” siger Anders Vistisen og tilføjer: ”Brexit er for mig at se symptomet - ikke selve sygdommen. Går EU videre, som var intet var hændt, bliver Storbritannien ikke det sidste land, hvori den folkelige modstand får overhånd.” Ifølge ham skal man se på EU-samarbejdet som noget dynamisk mere end som noget statisk. Politiken, søndag, s. 12 (06.05.2019)
Det røde Europa
Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: ”Vi står midt i et folkeligt og demokratisk opbrud, vi forsøger at forstå, mens det forandrer vores samfund. For den nye tendens er, at de gamle fællesskabsorienterede og internationalt appellerende partier nok mister opbakning, men de vinder magten. […] Europa står ikke midt i et flashback til tidligere tiders homogene demokratier, hvor magten med nogenlunde afstemte intervaller svinger mellem borgerlige eller socialdemokratiske regeringer. Det demokratiske hus har sjældent været i større uorden. […] Vi har brug for et stærkt Europa, der ikke sætter kunstige skel op mellem national suverænitet og internationalt samarbejde. Mellem nødvendige klimatiltag og social lighed. Vi har brug for et Europa, der bæres af de brede fællesskabers interesser og ikke af yderliggående populister, der forsøger at rive samfundet ned og tænde op med stumperne. Vi har brug for at fortsætte den aktuelle modbevægelse til den indadvendte nationalisme. Det er mindst disse sæt af verdens- og samfundssyn, vi om et øjeblik skal stemme om til både EU-Parlamentet og Folketinget. Alle valg er vigtige, men i det danske dobbeltvalg er der mere end det dobbelte på spil.” Politiken, søndag, s. 1 (06.05.2019)
EU er lig Europas Undergang
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Lone Nørgaard cand.mag., forfatter blandt andet: ”EU er blevet synonymt med åbne grænser alias migration. EU styrer helt bevidst de europæiske nationalstater lige lukt i afgrunden. Magthaverne vil ikke standse migrantstrømmene. Alt for mange (herunder en række politikere) har ikke fattet den snævre sammenhæng mellem Lissabon-traktaten, Schengen-aftalens åbne grænser og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse tre er uløseligt sammenflettet, så hvis Folketinget og Danmark skal vinde sin suverænitet tilbage, hedder opskriften: daxit. Reformer er ikke muligt. Det vidste briterne, da et flertal stemte for "leave". De ville være herre i eget hus og ikke styres af EU-adelen og dens ridefogeder […] Derfor ved EU-aristokratiet også præcist, hvad de gør, når det ikke har villet give Storbritannien en ordentlig Brexitaftale. Det er EU's ledere magtpåliggende at gøre brexit til en så giga katastrofe for englænderne som overhovedet muligt. Tænk, hvis overgangen til status som ikke- EU-land viste sig at være en økonomisk gevinst for Storbritannien. Tænk, hvilke gode idéer det kunne sætte i de resterende EU-landes befolkningshoveder […] Europaparlamentsvalget venter lige om hjørnet. Det samme gør et folketingsvalg. Venstrefløjen og de politisk korrekte medier vil gøre alt for at holde udlændingepolitikken og den demografiske gyser ude af valgkampen. De vil tale klima, de vil tale sundhedspolitik, og de vil påstå, at indvandringen er under kontrol: Se bare, hvor få asylsøgere der kommer om året.” Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (06.05.2019)
EU-viceformand: Vi er ikke en pengemaskine
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU-Kommissionens viceformand, Jyrki Katainen, advarer Polen om, at det skal stoppe med at se på EU som et organ, der blot tilfører landet penge. ”EU er ikke bare en pengemaskine, en ko, som man kan malke,” sagde han på et pressemøde med landets journalister ifølge Reuters efter han i ugens løb gæstede den polske hovedstad, Warszawa. Katainen forventer et ”større bidrag fra Polens side til fremtidens Europa.” Siden Polen blev medlem af EU i 2004, har landet modtaget mere end 100 mia. euro i EU-støtte, langt mere end noget andet EU-land. Jyllands-Posten, søndag, s. 8 (06.05.2019)
Klima, migration og industri: Juncker har lavet et idékatalog til sin efterfølger
Altinget søndag skriver, at torsdag i næste uge mødes EU's stats- og regeringschefer til et uformelt rådsmøde i den rumænske by Sibiu. Her skal de første spadestik tages i den proces, som skal munde ud i en række overordnede politiske prioriteringer for den næste EU-Kommission, som ved udgangen af oktober indtager kontorerne Bruxelles. Ifølge EU’s traktater, så er det Det Europæiske Råd, der består af landenes stats- og regeringschefer, der har til opgave at sætte de overordnede politiske rammer for EU-Kommissionens arbejde. Formelt set har EU-Kommissionen intet at skulle have sagt, når det kommer til selve udarbejdelsen af den strategiske agenda. I tirsdags fremlagde Jean-Claude Juncker og resten af Kommissionen en række forslag til, hvordan han mener, Unionen skal udvikle sig i den kommende EU-cyklus, som løber fra 2019 til 2024. Blandt andet foreslår Juncker-Kommissionen, at den nye Kommission bliver ved med at kæmpe for et stærkere samarbejde på sikkerhedsområdet og i kampen mod terror. Kilder tæt på Det Europæiske Råd siger dog at der ikke er forventninger om opsigtvækkende resultater i Sibiu. Altinget, mandag (06.05.2019)
Konservativt flop kan koste Danmark dyrt i indflydelse
Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse af De Konservative, efter at partiets spidskandidat, Pernille Weiss, i Berlingske buldrede ud med muligheden for at åbne Europa for 10 mio. afrikanere. Der skrives blandt andet: ”Således er partidisciplinen rettet ind, men tilbage står, at den uheldige indledning på valgkampen kan koste ikke alene De Konservative, men også Danmark dyrt, hvis det ikke lykkes partiet at sætte sig på et af de danske mandater, når danskerne den 26. maj skal vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Det 14. mandat indtræder dog først, når Storbritannien er trådt ud af EU, og foreløbig er Brexit udskudt til den 31. oktober 2019. […] Det Konservative Folkeparti er nemlig det eneste danske parti, som er med i den store og magtfulde kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet (EPP). Den har historisk haft stor indflydelse og er en tung spiller i det komplicerede spil om fordelingen af EU's topposter. Italieneren Antonio Tajani, som er med i EPP og kommer fra Berlusconis Forza Italia-parti, er formand for Europa-Parlamentet. Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen og fra Luxembourg, er ligeledes konservativ. Selv om de europæiske konservative spås tilbagegang ved dette års valg til Europa-Parlamentet, ventes gruppen alligevel at beholde positionen som EU-Parlamentets største, fremgår det af meningsmålinger fra politico.eu.” Også forfatter Jens Christian Grøndahl kommenterer på sagen. Han skriver i en kommentar på Altinget søndag blandt andet: ” Der er al mulig grund til at fremme en udvikling i Afrika, der giver afrikanerne noget at blive og kæmpe for. Der er imidlertid også grund til at overveje, hvordan folkevandringer og demografisk foranderlighed gennem menneskehedens historie har skabt udvikling og fornyelse. Det særlige ved Europa er ikke, at vi ligner hinanden, men at vi trods vores indbyrdes forskelle har udviklet etdemokratisk menneskesyn, der ikke fokuserer på religiøs eller etnisk baggrund.Det er ikke i overensstemmelse med europæisk ånd at spørge den fremmede, hvor han eller hun kommer fra. Spørgsmålet er ikke relevant. Nok har vi europæere historien som fælles baggrund, men friheden er vores horisont, den enkeltes frihed til at vælge sit liv, og den frihed kan enhver uanset baggrund gribe og tilslutte sig. Vores europæiske fremtid kan derfor ikke knyttes til overvejelser om etnisk sammensætning, uden at Europa som idé går til grunde.” Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Altinget, søndag (06.05.2019)
Tech: Russere og højreradikale kæmper om vores valg
Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, skriver i avisens techklumme søndag om Ruslands indgriben i vestlige valg. ”Konklusionerne fra både Spanien og den tyske sikkerhedskonference er vigtige at have i erindring op til de næste ugers valgkamp til både EU-Parlamentet og Folketinget. Selv Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har nedtonet sine advarsler om russisk indblanding i de danske valg. ”Selv om Rusland har kapaciteten til at forsøge at påvirke det danske folketingsvalg med kort varsel, er det aktuelt vurderingen, at det er mindre sandsynligt, at Rusland vil gennemføre en forberedt og koordineret kampagne rettet mod det danske folketingsvalg,” skrev FE i en trusselsvurdering fra 14. april. Nogenlunde samme vurdering har man af den russiske interesse for at blande sig i det danske valg til EU-Parlamentet 26. maj. Tjenesten understreger dog, at det ikke behøver at være tilfældet i andre EU-lande: ”Det er meget sandsynligt, at Rusland vil forsøge at påvirke europaparlamentsvalget i udvalgte lande, som Ruslandprioriterer højere end Danmark, og hvor Ruslands påvirkningskapaciteter er bedre udbygget end i Danmark”. Så ingen grund til at tro, at alt nu er godt. Men al mulig grund til både at kigge til højre og til venstre,” skriver Jarlner blandt andet. Politiken, søndag, s. 10 (06.05.2019)
Interne anliggender
Estiske Jüri Türkei ser frem til at flytte til Barcelona uden stort bøvl
Siden Estland fik selvstændighed i 1991 er det både blevet medlem af EU og NATO, men Rusland og sovjettiden spøger stadig i det baltiske land skriver Kristeligt Dagblad mandag. EU’s frie bevægelighed spiller en ligeså stor rolle som fortidens sovjetiske besættelse for den 27-årige tjener Jüri Türkei. Han planlægger at flytte til Barcelona og den beslutning er blevet lettere på grund af EU. Begejstringen for nemt at kunne flytte til et andet EU-land er typisk for esterne. Det fremgår af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2018, at 74 procent af esterne ser den frie bevægelighed som den mest positive følgevirkning af medlemskabet af EU. Tallet for hele EU var noget lavere. Her var det 59 procent, som anså det for at være det bedste aspekt. Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (06.05.2019)
Klima
EU's udviklingsbistand skal være mere klimaorienteret
Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde (V), og Asger Christensen, landmand, kandidat til Europa-Parlamentet (V), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: ” Ikke siden Anden Verdenskrig har der været så mange mennesker på flugt i verden. Det mærker vi særligt i Europa i disse år, selv om der nu er kommet styr på tilstrømningen af asylsøgere både til Danmark og Europa. Men klimaforandringerne vil uden tvivl betyde nye flygtninge- og migrationsstrømme, også mod Europa, hvis ikke vi handler i tide. Ifølge FN ser vi allerede nu mennesker, der flytter sig som følge af klimaforandringerne. […] Venstre arbejder derfor for, at EU's udviklingsbistand til bl.a. Afrika i højere grad målrettes klima- og miljøindsatser. Vi ønsker, at EU's udviklingsbistand skal bidrage til grøn omstilling og øget energieffektivitet, så vi kommer i mål med vores klimaambitioner i Paris-aftalen. F.eks. arbejder vi for, at der på EU's kommende syvårige budget øremærkes en væsentlig del af EU's udviklingsmidler til klimarelevante aktiviteter. Kommissionen har lagt op til, at 25 pct. af udviklingsrammen skal være målrettet klimarelevant aktiviteter - den andel skal være højere, og det vil vi arbejde for. Samtidig ønsker vi, at investeringer i udviklingslandene, f.eks. anlæggelse af ny infrastruktur, som finansieres via EU's udviklingsmidler, fremover screenes ud fra miljø- og klimahensyn.” Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (06.05.2019)
Konkurrence
Virksomheder kan få to bøder for samme overtrædelse i EU
Hans Sønderby Christensen, advokat, specialiseret i EU-ret og Patrick Goerge, advokat, specialiseret i EU-ret, skriver i afsnittet ”Erhvervsjura” i Jyllands-Posten mandag blandt andet: ”EU-Domstolen har for nylig afsagt en vigtig dom om fortolkningen af princippet om forbud mod dobbeltstraf - og som jurister kalder ved sit rette navn "ne bis in idem". Princippet er en af de grundlæggende rettigheder i EU-chartret, der siden Lissabontraktatens vedtagelse i 2009 har været bindende for medlemsstaterne med samme juridiske værdi som EU's traktater. Det har den betydning, at i alle sager, hvor EU-retten finder anvendelse, må medlemsstaterne, som følge af EU-rettens forrang, ikke anvende nationale regler, der er i strid med EU-chartret. EU-Domstolen fastslog, at selv om princippet om forbud mod dobbeltstraf ikke er til hinder for, at en national konkurrencemyndighed inden for den samme beslutning kan pålægge en virksomhed to bøder for den samme overtrædelse, skal bøderne - samlet set - være rimelige i forhold til overtrædelsen. Det vil sige, at hvis virksomheden både har overtrådt en medlemsstats nationale konkurrenceregler og EU-konkurrencereglerne, kan det komme på tale at udstede to bødestraffe, men i en sådan situation skal myndigheden dog sikre sig, at bøderne samlet set er rimelige i forhold til overtrædelsen.” Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (06.05.2019)
Retlige anliggender
Din pensionsopsparing kan bidrage til, at bierne dør
Sidste år forbød EU en række af de såkaldte neonikotinoider, men alligevel har danske pensionsselskaber over en milliarder kroner investeret i selskaber, som producerer de pesticider, der ifølge forskning er til skade for bierne. Det skriver Information lørdag. EU har af flere omgange siden 2013 indført stærke begrænsninger på brugen af stofferne og senest i 2018 indførte EU yderligere begrænsninger, så brugen af tre typer af neonikotinoider nu kun må ske under kontrollerede forhold i drivhuse og ikke udendørs. Kemikaliegiganten Bayer har udfordret forbuddet ved EU-Domstolen - blandt andet med et argument om, at neonikotinoiderne ikke er skadelige for bier, hvis de bruges på den rigtige måde. Men selv om EU har begrænset brugen i Europa, er danske pensionsselskabers investeringer i industrien ifølge Christian Ege, der er seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, fortsat problematiske. ”Når vi ikke ønsker de her stoffer anvendt i EU, ønsker vi dem jo heller ikke produceret eller brugt i andre dele af verden. Så længe de bliver produceret i stor stil, er der også risiko for illegal anvendelse i EU, eller at lande som f.eks. Danmark bliver fristet til at dispensere fra forbuddet,” siger Christian Ege. Information, lørdag, s. 1, 8 (06.05.2019)
Udvidelse
Nordmakedonien var tænkt som et forbillede for Balkan - nu kan de ende som skræmmebillede
I en analyse i Information lørdag skriver sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, blandt andet: ” En lille retningsangivelse i navnet mod nord skulle løse op for årtiers konflikt og fjerne alle blokeringer på vejen mod Europa. Men der er ingen tvivl om, at navneskiftet fra Makedonien til Nordmakedonien har været smertefuld for det lille Balkan-land. Det har fuldstændigt domineret den politiske diskussion frem mod søndagens præsidentvalg - og nu er der ovenikøbet tegn på, at selve guleroden, medlemskabet af EU, som ventede for enden af navneskiftet, og som Nordmakedonien satser sin fremtid på, er ved at fordufte i EU-landenes nervøsitet over endnu en udvidelse af unionen. Navneændringen bilagde en årtier lang betændt strid med Grækenland, som på grund af navnet har blokeret for Makedoniens adgang til både EU og NATO. […] Et nordmakedonsk medlemskab af NATO ses som et vigtigt skridt for at bekæmpe russisk indflydelse i området. Og ligeledes ses et medlemskab af EU som et potentielt bolværk mod et stadig mere massivt kinesisk økonomisk indtog på Balkan. Midt i al rosen og de løfterige perspektiver for Balkan, så lader EU dog nu alligevel til at ryste på hånden. Bruxelles har ellers længe lagt op til at give medlemskab til adskillige lande på Balkan for at skabe økonomiskfremgang og forbedre den regionale sikkerhedssituation. Men ved et møde i Berlin i denne uge lagde flere EU-ledere op til, at Nordmakedonien og fem andre Balkan-lande godt kan komme til at kigge langt efter at blive indlemmet i unionen.” Information, lørdag, s. 13 (06.05.2019)
Økonomi
Sydeuropa trækker EU's økonomi ud af sølet
Information skriver lørdag, at udviklingen i Spanien og Italien er med til at vende den generelle udvikling for eurozonen, hvor en opbremsning i væksten førte til forudsigelser om, at en recession var på trapperne. Tirsdag kom EU's statistikbureau, Eurostat, kom med tal, der viser, at væksten i zonens 19 lande i første kvartal lå på 0,4 procent, hvilket er en fordobling af raten i sidste kvartal af 2018. I tredje kvartal af 2018 var væksten helt nede på 0,1 procent. På trods af fremgangen er væksten i Italien alligevel så beskeden, at den ikke synderligt forbedrer landets evne til at reducere sin gigantiske statsgæld, der svarer til 132 procent af BNP. Gælden var netop en af årsagerne til, at EU-Kommissionen sidste år blokerede for et budgetudspil fra den populistiske italienske regering, som ifølge Bruxelles lod hånt om landets pligt til at reducere sit budgetunderskud og landets gæld. Information, lørdag, s. 14 (06.05.2019)
”Europæisk føderalisme er svaret. Der er ingen vej tilbage”
Information bringer lørdag et interview med den britiske økonomihistorier, Adam Tooze, som i 2008 udgav den meget omtalte bog, Crashed, om finanskrisen. I interviewet bliver han blandt andet spurgt ind til, hvordan man skal forstå verdensøkonomien samt hvilken rolle Europa spiller i den nu. Her til svarer Tooze: ”Vi må ikke tænke den globale økonomi som én stor enhed. […] Hvis vi ser på finansiel integration, er centrum til dels stadig Atlanterhavet. Bankerne strækker sig mellem Europa og USA, og selv om Asien er ved at komme med, fungerer London stadig som centrum for asiatisk bankdrift. Kigger man derimod på industriproduktion, ser det helt anderledes ud: De sofistikerede techindustri-netværk løber over Stillehavet fra Californien til de gigantiske produktionshubs i Kina, Sydkorea, Taiwan og Vietnam, hvor smartphones laves med teknologi, der næsten kun kommer fra USA. Og ser du på mineraludvinding, får du et nyt kort og en ny politisk økonomi, og igen et andet, hvis du ser på olie.” Tooze understreger, at Europa stadig er et vigtigt eksportmarked for både Asien og USA, men at Europa hele tiden taber en lille smule indflydelse i verden, hvilket i højgrad er Europas egen skyld. Europa står derfor ifølge Tooze over for tre store udfordringer. Den første er naturlig og ret beset glædelig: at Kina er tilbage på verdensscenen. De to andre udfordringer skyldes vores egen ”afgrundsdybe irrationalitet,” siger han. Udfordring nummer to skyldes, at Europa siden finanskrisen har saboteret sig selv med en stram finanspolitik, som nu er ved at ødelægge vores globale konkurrenceevne. Den tredje udfordring er, at de europæiske lande ikke arbejder tæt nok sammen. Som løsningsforslag kommer han med følgende: ” Vi har brug for en bankunion med en stor økonomiskbuffer. Vi bør have en europæisk arbejdsløshedsforsikring- en eller anden version af det forslag, der kom fra Martin Schulz, tidligere formand for Europa-Parlamentet og de tyske socialdemokrater. Eurozonen har brug for et tilstrækkeligt stort budget. EU's budget skal øges, så det bliver proportionelt med dets opgave, og ikke kun være på én procent af landenes BNP som i dag, men meget større.” Information, lørdag, s. 24-26 (06.05.2019)
|
Link til hjemmesiden
|
|
Fredag den 3. maj
|
Dagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentsvalget
Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig. Danskerne skal den 26. maj vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Det 14. mandat indtræder dog først, når Storbritannien er trådt ud af EU. Jyllands-Posten har stillet 10 spørgsmål til de 10 spidskandidater til Europaparlamentsvalget. Rasmus Nordqvist, Alternativets spidskandidat svarer til spørgsmålet: 'Hvordan kommer du helt sikkert til at gøre en forskel for danskerne, hvis du bliver valgt til EP?' følgende: “Jeg går ikke til valget med en dansk EU- politik, men med en europæisk EU- politik. Jeg vil gøre en forskel for europæere på tværs af EU. Jeg stiller op sammen med kandidater fra hele Europa på et fælles politisk program, og centralt i det er en Green New Deal, der skal realisere den grønne omstilling fra dag ét. Så hvis danskerne stemmer mig ind i Europa-Parlamentet, så vil jeg blive ved med at kæmpe for klimaet. For al politik er klimapolitik.” Rasmus Nordqvist mener at der skal skabe et europæisk samarbejde, der bygger på et fundament af radikal, rationel og international humanisme. Nordqvist oplyser til Jyllands-Posten at klimakrisen kalder på fælles ansvar, og at det skal løse den strukturelt og politisk. “Vi skal gøre det let og billigt at gøre det rigtige for vores klima. Vi er alle sammen en del af løsningen, men ingen kan løse det alene,” siger han.
At trække Danmark ud af EU er en af de vigtigste mærkesager for den 34-årige Rina Ronja Kari, der for anden gang stiller op som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til valget om tre uger. “Danmark skal ud af EU, og vi er klar til en folkeafstemning i morgen. Den skal udskrives nu, men bør først afholdes om et år. Der er brug for et år til en grundig debat om alternativerne til et medlemskab, og vi mener, at borgerne skal involveres i dette ved en række borgerhøringer,” siger Rina Ronja Kari til Jyllands-Posten. Hun lader sig ikke skræmme af, at flere meningsmålinger efter Brexit balladen viser en historisk høj opbakning til det danske EU-medlemskab. “Jeg ser det som udtryk for, at danskerne er blevet forskrækket over den proces, der har været i Storbritannien. Det kan jeg godt forstå. Men grundlæggende skal man passe på med at tro, at man ved, hvad borgerne mener, før man spørger dem ved en folkeafstemning,” siger hun. En anden vigtig mærkesag for Kari er, at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed om, hvad der foregår i EU og sikre en bedre kontrol med, hvad EU bruger penge på. Rina Ronja Kari oplyser, at den største udfordring ved at være EU-modstander i EU-systemet er, at fastholde den kritiske sans. “Man bevæger sig rundt i et system, som er besat af ekstremt EU-begejstrede mennesker, som hele tiden vil fortælle, hvor fantastisk det hele er,” siger hun.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver den pensionerede gymnasielærer Bo Fink at den lave interesse for EU afspejler en sund skepsis over for en organisation, der iklæder sig demokratiske gevandter, men som i bund og grund er et teknokrati. Bo Fink opfordrer alle til at stemme og skriver blandt andet: “Ved seneste valg lå stemmeprocenten i hele EU pænt under 50, og fra valg til valg er tallet bare faldet og faldet. På EU-plan mangler parlamentet derfor demokratisk legitimitet. I Danmark går det dog en anelse bedre, men der er stadig langt op til de høje stemmeprocenter fra folketings- og kommunalvalg. Den lave interesse afspejler en sund skepsis over for en organisation, der iklæder sig demokratiske gevandter, men som i bund og grund er et teknokrati. [...] Dette er ikke ensbetydende med, at tilværelsen for en europarlamentariker er kedelig. Bestemt ikke. Der laves masser af politik i det lukkede rum, der defineres af EU-Kommissionen- Ministerrådet- EU-Parlamentet samt lobbyisterne. Men vi - vælgerne - er ligesom ikke med til festen. Det har ingen konsekvens, hvad vi diskuterer på vælgermøderne. EU-Kommissionens lovgivningskatalog afspejler ikke valgkampen, og vores repræsentanter har ikke mandat til at sætte dagsordenen. Dette er fastslået i EU'sgrundlov. [...] Jeg vil alligevel opfordre alle til at stemme. [...] Der er brug for det stærkest mulige beredskab til værn for EU-forbeholdene. Der kommer flere folkeafstemninger. Der er brug for at vælge øjne og ører i Bruxelles, der rettidigt kan sætte spotlys på planerne for dybere integration i EU.”
Information har ligeledes spurgt de danske spidskandidater til Europa-Parlamentets om hvad blandt andet den vigtigste opgave bliver for dem selv. Den vigtigste opgave i det kommende Europa-Parlament bliver for Enhedslistens Nikolaj Villumsen, at få sat turbo på den grønne omstilling i EU, hvor den vedtagne klimapolitik slet ikke er tilstrækkelig. Han mener, at målet for CO2-reduktioner skal hæves markant. Pernille Weiss fra De Konservative mener ligeledes at det er klimaet. “Det handler om grøn omstilling, energieffektivisering inklusive udnyttelse af overskudsvarme, cirkulær økonomi, kloge afgifter bl.a. med afgift på flybrændstof,” siger Weiss blandt andet. Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne mener, at den vigtigste opgave i det kommende Europa-Parlament for han er, at fortsætte kampen mod international skatteunddragelse og hvidvask og udtaler: “Især at få tøjlet internetgiganter som Facebook, Google og Amazon, som tjener svimlende summer, men nærmest ingenting betaler i skat i Europa, herunder i Danmark.” De Radikales Morten Helveg siger til Information: “EU skal gå forrest og satse på 100 pct. vedvarende energi og markant bedre energieffektivitet, samtidig med at vi omstiller transportsektoren til elbiler og elektriske tog. Jeg foreslår konkret at, vi gør EU-støtten afhængig af, at man overholder de aftalte klimamål.”
Politiken bringer ligeledes en artikel om valget til Europa-Parlamentet, hvor de bringer et interview med Morten Helveg som gerne ser, at der blev mere EU, mere fællesskab og mere føderalisme. Til spørgsmålet 'Du har før sagt, at fremtidens EU skal have Macron som pennefører. Hvorfor?' svarer Helveg følgende: “Min gamle chef i Dansk Industri sagde altid, at skulle man tænke store tanker, så skulle man have luft til fusserne. Macron er et eksempel på en statsleder - desværre også en efterhånden ensom en af slagsen - der virkelig vil det fælles Europa. Der er nogle ting, vi europæere skal slås for, hvis vi vil bevare vores livsform i den fremtid, vi kigger ind i. Putin gør på daglig basis alt, hvad han kan, for at destabilisere Europa. Samtidig trækker Trump sig ud af de multilaterale aftaler, alt imens vi blot står og kigger på os selv. Det er vi fandengaleme nødt til at være bevidste om - også i Danmark, hvor vi slæber rundt på nogle håbløse forbehold.” Helveg mener at Europa skal være stærkere, på nogle punkter mere føderalt, og at de danske forbehold skal dø. Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 11, 12-13, 21; Information, s. 7-9; Politiken, s. 6
Andre EU-tophistorier: Prioriterede emner
Klima: Flydende amerikansk naturgas strømmer ind i Europa
Trods at naturgas er et fossilt brændstof, der udleder CO2, og miljøorganisationer har advaret mod den fracking, der bruges til at udvinde gassen fra USA's undergrund holder de europæiske kunder sig ikke tilbage. Faktisk er Europas import af amerikansk naturgas de seneste ni måneder eksploderet. Det skriver Jyllands-Posten. Gassen omdannes efter udvinding i USA til flydende form og sendes herefter blandt andet til Europa. Med til at sætte fart i den transatlantiske gashandel var et topmøde i sommer mellem USA's præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der skulle udglatte en tilspidsende handelskonflikt mellem de to store markeder. På mødet blev det aftalt at EU-landene blandt andet skal købe mere flydende gas (LNG) af USA, og selv om handelskrigen fortsat truer, er forbrødringen indtruffet på gasområdet, viser nye tal fra EU-Kommissionen. ”Man troede, vi havde fundet al den olie og gas, der er i verden. Men innovation har ændret den konventionelle visdom,” siger den amerikanske energiminister, Rick Perry, der glæder sig over, at USA i dag er blevet nettoeksportør af naturgas, ikke mindst takket være Europa. Europæerne er interesserede, selv om den amerikanske gas er dyrere end den russiske, der leveres direkte via rørledninger til Europa. Rick Perry mener at det er fordi det er mere stabilt og trygt at handle med USA end Rusland. Perry oplyser også, at Europa af en anden grund bør være glad for amerikansk gas. “Vi driver prisen ned. Hvis amerikansk gas ikke var på markedet, så vil jeg gætte på, at I ville betale det dobbelte for den russiske gas,” sagde Perry torsdag på et møde i Bruxelles. EU-kommissær for energi Miguel Canete understreger, at naturgas vil være vigtig for EU's grønne omstilling, fordi den er renere end olie og kul. Børsen skriver at energiminister, Rick Perry, torsdag kom til Europa for at sælge naturgas til EU, der har Rusland som storleverandør. Russisk gas er billigere end den flydende gas som kommer fra USA. Men prisen er ikke alt, mener Perry. “Man får, hvad man betaler for. Hvis prisen er det eneste, man tænker på, så køber man måske heller ikke en BMW, en Mercedes eller en af de fine biler, der kommer fra EU. Så vælger man måske et billigere alternativ, som ikke er så pålideligt,” siger han og fortsætter: “Pointen er den samme med russisk gas. Spørg bare vores venner i Ukraine, hvad de siger til forsyningssikkerhed og pålidelighed. Den eksisterer måske ikke.” Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 24
Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: Tryghed, rimelighed og ordnede forhold
I en kronik i Berlingske skriver Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V), Søren Pape Poulsen, justitsminister (K), og Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA) følgende: ”Onsdag 10. april måtte det rumænske EU-formandskab opgive at få lempet reglerne for adgang til andre landes velfærdsydelser. Danmark havde sammen med en gruppe af lande blokeret for vedtagelsen. Det er meget positivt, at det er lykkedes at stoppe en aftale, der ellers ville åbne for lettere adgang til danske dagpenge. Det var en sag, hvor Danmark først stod alene. Men hvor vi nu er en gruppe af allierede lande, der trækker i samme retning. Det tegner godt for samarbejdet fremover i spørgsmål om velfærdsydelser. Og det er en positiv indgang til den rimelighedspolitik, som regeringen præsenterer fredag - 63 tiltag, der tilsammen skal sikre tryghed, rimelighed og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. En del er allerede gennemført, andet er helt nyt. Vi skylder danskerne at arbejde for rimelighed i det europæiske samarbejde - ikke mindst for at opretholde den stærke opbakning til EU. Danmark har enorme fordele af samarbejdet i Europa. Det ved danskerne. Når de bliver spurgt, om EU-medlemskabet er en fordel for Danmark, svarer otte ud af ti ja. EU-samarbejdet gavner os alle sammen. Her hører Danmark hjemme. EUs Indre Marked betyder, at varer og tjenesteydelser kan handles frit over grænserne uden told og bureaukratisk bøvl. Det Indre Marked understøtter mere end 500.000 danske arbejdspladser. Og det betyder, at en almindelig dansk familie har 65.000 kr. mere i lønningsposen hvert år. Det Indre Marked er uløseligt koblet til arbejdskraftens fri bevægelighed. Med den fri bevægelighed har alle EU-borgere ret til at finde arbejde i de andre medlemslande. Det giver Danmark kæmpe fordele. Sidste år bidrog medarbejdere fra andre EU-lande med 70 mia. kr. til den danske økonomi. [...] Det europæiske fællesskab har aldrig været vigtigere. I en urolig verden har Danmark brug for et stabilt internationalt samarbejde. Vi må insistere på, at større udsyn giver mere indsigt og gør os klogere på den verden, som vi er helt afhængige af. Og netop derfor må vi også holde fast i, at fælles regler skal hvile på sund fornuft og håndhæves ens i alle lande. Samarbejdet i Europa skal fungere efter hensigten: At skabe en bedre fremtid for os alle sammen.” Kilde: Berlingske, s. 32-33
Økonomi: Dansk økonomi dikteres fra EU
Rina Ronja Kari medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og spidskandidat til EP-valg skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: ”Kære Mette Frederiksen. Vil du love danskerne bedre velfærd eller blive i EU's stramme greb? Velfærden er presset, og folk går på gaden og protesterer: Forældre, pædagoger, sygeplejersker og lærere råber op. Dansk økonomi dikteres fra EU. Danmark er en del af finanspagten, som lægger stramme rammer for, hvad vi må, både hvad angår finansloven, kommunerne og regionernes budgetter. Vil du og socialdemokraterne noget med velfærden, skal vi udtræde af finanspagten og få magten tilbage over vores egen økonomi. Det er muligt at træde ud, og jeg opfordrer dig til at love danskerne et brud med EU's greb om dansk økonomi. Den budgetlov, som mange protesterer imod i øjeblikket, er en konsekvens af EU-lov. På den måde har EU's politik stor indflydelse på forældrenes, pædagogernes, sygeplejerskernes og lærernes kamp for bedre velfærd. Traktaten gælder for alle eurolande, men da vi har en euroundtagelse, var der ikke noget krav om, at Danmark skulle gå med.” Kilde: Jyllands-Posten, s. 22
Institutionelle anliggender: EU er ingenting uden dig og mig
Dina Raabjerg, kandidat til EU for Det Konservative Folkeparti, skriver i et debattinlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: “Kærligheden til fædrelandet og den lokale identitet er stærk. Så stærk, at folk i generationer har valgt at dø i kampen for at beskytte deres hjem. Den kærlighed er også skyld i, at vi i dag har EU. Vi har lavet et tilvalg af EU i erkendelsen af, at det er her, vi bedst bevarer det, vi har kært: fred, velfærd, velstand og beskyttelse af vores natur og miljø. Ting, vi ikke kan klare selv, fordi vores liv og vores egn konstant påvirkes af andre. Men på samme måde, som at ønsket om at beskytte vores land er EU's fundament, er det også samarbejdets største svaghed. For det øjeblik, vi føler, at de andres interesser truer vores lokale dna, vil vi sætte hælene i. Og det vil vi også, hvis samarbejdet ikke kan levere på det, vi forventer. Vi så det netop med Brexit. En befolkning, der i stigende grad følte, at østeuropæeres og flygtninges rettigheder kom til at stå over deres egne. En følelse af, at netop de grupper truede deres kultur, velstand og identitet. Vi skal bruge Brexit som en anledning til at drøfte, hvordan vi leverer på det fælles. Og hvordan vi samtidig kan styrke det lokale ansvar og selvbestemmelse og den nationale identitet. Mit bud er, at vi skal begynde med at skrælle alle de opgaver væk, som landene selv kan klare, hvis de ellers vil.” Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8
Interne anliggender: Marine Le Pen er - fortsat - en uhyrlig populist
Politikens journalist Peter Wivel skriver i en signatur følgende: ”Ingen så englevinger vokse ud på ryggen af franske Marine Le Pen, da hun i juni i fjor omdøbte sit stærkt belastede parti Front National til Rassemblement National - National Samling. Navneskiftet var intet sindelagsskifte, hvad Dansk Folkepartis Søren Espersen ellers gav udtryk for i medierne, da han for en uge siden modtog en hvidskuret Le Pen på Christiansborg. Sindelagsskiftet er helt på vores side. Nu kan vi modtage lederen af et af Europas mest rabiate nationalistiske og autoritære partier med åbne arme i de sale, hvor dansk folkestyre har hjemme. Le Pens besøg i København var endnu et bevidst og givetvis vellykket forsøg på at tilvænne os yderligere til en uhyrlig populisme og skubbe grænserne for det antagelige endnu længere ud over kanten. [...] Le Pen kræver folkeafstemning om landets EU-medlemskab. Hun vil ud af euroen, opsige Schengen-aftalen og internationale handelsaftaler, forlade Natosfælleskommando og øge forsvarsudgifterne til 3 pct. af landets bnp ( Trump kræver kun 2 pct.!). [...] Søren Espersen lod for en uge siden forstå, at DF aldrig vil samarbejde med antisemitter. Le Pen er da heller ikke udtalt antisemit som sin far. Men ved Espersen, at Marine Le Pen stadig er uønsket i Israel? Ved han, at Le Pen kræver 'patriotisk økonomi' og gør op med 'spekulationskapital', 'fremmede investeringer', 'pengemagt', 'feudal finans', 'ågerrenter' osv.? Når partilederen skal konkretisere disse uskarpe begreber, hjælper hun sine vælgere på vej med navne som Dominique Strauss-Kahn, Éduard de Rotschild eller Mathieu Pigasse, alle af velkendt jødisk oprindelse.” Kilde: Politiken, s. 7
Migration: Franske ngo'er vil stoppe både til Libyens kystvagt
Otte franske og italienske humanitære organisationer har henvendt sig til en domstol i Paris for at tvinge den franske regering til at suspendere leverancen af seks fartøjer til den libyske flåde. Gummibådene skal bidrage til ”kampen mod den illegale indvandring”, hed det i februar, da det franske forsvarsministerium bekræftede aftalen. Ifølge Politiken mener de otte organisationer, at det giver kystvagten mulighed for i endnu højere grad end i dag at opbringe migranter på havet og føre dem tilbage til Libyen. “Med kampene i Libyen er migranterne endnu mere udsatte”, siger Jean-François Dubost, ansvarlig for programmet for beskyttelse af befolkninger i Amnesty Internationals franske afdeling, som er en af de otte organisationer. Det franske forsvarsministerium bekræftede franske mediers omtale af aftalen mellem Frankrig og Libyen 21. februar som er en forlængelse af EU's beslutning om at lade den libyske kystvagt overtage noget af overvågningen i en såkaldt ”eftersøgnings- og hjælpezone”, der tidligere blev koordineret fra Italien. EU bidrager blandt andet med infrastrukturer i Libyen, som skal effektivisere kystvagtens indsats. Erfaringerne viser, at den libyske kystvagt har begået en række fejl med tab af menneskeliv samt at behandlingen af migranter og flygtninge i lejre i Libyen er i modstrid med regler om menneskerettigheder. FN's mission i Libyen har derfor givet EU og EU's medlemslande følgende anbefaling. ”Vær sikre på, at hjælp eller samarbejde med den libyske kystvagt ikke indebærer tilbageføring af skibbrudne migranter eller flygtninge til libysk territorium.” Kilde: Politiken, s. 13
Klima: Broen til fremtiden: Ny grøn alliance kræver klimahandling nu
Klimaindsatsen skal fylde mere på de danske arbejdspladser. Det mener en ny alliance bestående af nogle af Danmarks største fagforbund, forskernetværk og grønne organisationer som nu efterlyser politisk handling. I et debatindlæg i Politiken skriver Camilla Gregersen, formand for Danske Magisterforening, Reiner Burgwald, sektorformand i FOA, Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden og Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA følgende: ”Fagforbund, grønne organisationer og forskernetværk er fra i dag samlet i en alliance, vi har valgt at kalde Broen til Fremtiden. For undervisere, ingeniører, forskere og tekniske serviceassistenter har det tilfælles, at de dagligt færdes ude på de danske arbejdspladser og repræsenterer de danske arbejdstageres involvering i klimakampen. Løsningen på klimaproblemerne kræver nemlig nytænkning og samarbejde. Vi har fået nok af tom klimasnak, underordnede politiske diskussioner og manglende prioriteringer. Vi har efterhånden fået manet den mindste tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, i jorden. I den Jord, vi skal sikre, at fremtidige generationer kan leve på. For klimaforandringernes påvirkning af miljøet sker med alarmerende høj hastighed og ændrer menneskers livsgrundlag og udviklingsmuligheder. […] Vores udgangspunkt er, at det haster med at få skabt fælles løsninger med baggrund i en god dansk tradition for at samarbejde på tværs. Klimaforandringerne påvirker ikke alene klima og miljø - de har også store konsekvenser økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. De rækker så langt ind i alle grene af samfundet, at alle brancher og sektorer skal med på den grønne vogn. I Broen til fremtiden har vi tilsammen den viden, der skal til for at understøtte ambitiøse klimamål. Derfor vil vi presse på for handling alle vegne. Vi tager udgangspunkt i FN's 17 Verdensmål og Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigningen til 1,5 grad. […] Et CO2-neutralt Danmark i 2040. Der skal være bindende delmål hvert femte år. Målsætningen om en nul-emissions-samfund er helt nødvendig, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens hensigter om, at temperaturstigningerne skal begrænses til 1,5 grader. Lige nu lægger regeringen op til, at Danmark skal følge EU-Kommissionens anbefalinger om et nulemissions-samfund i 2050. Med den nuværende danske udledning - og hvis vi ser ud på resten af verden - er 2040 et mere ansvarligt bud på, hvornår Danmark skal være CO2-neutral.” Indtil videre består Broen til Fremtiden af 11 faglige organisationer og 5 grønne ngo'er og forskernetværk.” Kilde: Politiken, s. 5
Udenrigspolitik: De væltede en diktator. Men kan de modstå Saudi-Arabien pres?
I fem måneder har hundredtusinder af sudanere besat gader og pladser over hele landet. De er blevet beskudt, anholdt og tortureret, men har ikke fraveget deres principper om ikke at anvende vold. Med den strategi er det lykkedes at tvinge militæret til at afsætte diktatoren Omar al-Bashir, som havde ledet landet gennem 30 år. Men Politiken skriver at den junta, som er trådt til i stedet, har ikke vundet demonstranternes tillid. Juntaen lover demokratiske valg og politiske reformer, men vil ikke lade civile politikere styre overgangsprocessen. Sara Abdelgalil, som er talskvinde for Den Sudanske Forening af Professionelle oplyser til Politiken, at “tonen har ændret sig i Europa. Man er ikke længere bekymrede over udviklingen, men bakker op om vores krav om, at det er civile, som skal lede regeringen i en overgangsperiode. Denne moralske støtte er vigtig for os, men vi har brug for mere end det.” Både USA og EU har meldt ud, at de mener, militærjuntaen bør overlade magten til civile. Der er dog intet der tyder på, at vestlige nationer er villige til at engagere sig i samme omfang, som de tidligere har gjort i forbindelse med fredsforhandlinger i Sudan. I de senere år har både Europa og USA plejet forbindelser til regimet i Khartoum. For Europa handler det primært om migration. Sudan er blevet en vigtig partner i EU's forsøg på at bremse menneskesmugling i Afrika, og det har mindsket villigheden til at kritisere regimet. Kilde: Politiken, s. 10
Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU uddeler togbilletter
Europa-Kommissionen meddelte i går, at den udbyder 20.000 rejsekort som sker ved lodtrækning. Ekstra Bladet skriver at unge indtil den 16. maj 2019 kan søge om et rejsekort, der giver adgang til 30 dages rejse i Europa i en periode på et halvt år fra 1. august 2019. Rejserne skal fortrinsvis foregå med tog, men det er også muligt at tage færge og bus. B.T. Metro skriver at det koster 120 millioner kroner, og at kritikere kalder det for 'bestikkelse' for at få nye EU-tilhængere. Kilde: Ekstra Bladet, s. 10; Politiken, s. 9 B.T. Metro, s. 17
Det digitale indre marked: IT-giganter presses til ny praksis om privatliv - milliardbøder truer
De amerikanske teknologigiganter kæmper fortsat med voldsommere kritik, stribevis af lækager af personlige data og ikke mindst politiske trusler om indgreb og bøder i milliardklassen. Med Google og Facebook i spidsen har giganterne travlt med at vise, hvilke personlige data de samler ind om både brugere og ikke-brugere, samt at de behandler dem ordentligt. “Der er tegn på, at en bevægelse er i gang, hvor politikere, regulatorer og forbrugere ikke vil finde sig i dette mere. Det er rigtigt fint, at Google og Facebook bevæger sig i en god retning og gør noget, men det er slet ikke nok,” siger Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og medstifter af DataEthics.eu til Berlingske. EU's indførelse i maj 2018 af skrappere databeskyttelsesregler har også sat skub i udviklingen. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har slået hårdt ned på teknologigiganternes dominans og indsamlingen af viden om brugerne. Blandt andet gav det franske datatilsyn i januar i år Google den første store bøde på 50 millioner euro for overtrædelse af EUs opstrammede databeskyttelsesregler på grund af mangel på gyldigt samtykke til indsamling og brug af data. Kilde: Berlingske, s. 10-11
Retlige anliggender: Ellemann-Jensen sover i timen
Både Børsen og Berlingske bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: ”Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har fuldstændig ret, når han siger, at EU er alt for langsom, når det kommer til at beskytte os mod skadelig kemi, i dette tilfælde i børnelegetøj. Det har jeg og Folkebevægelsen mod EU sagt igen og igen. Og nu gør jeg det gerne endnu en gang. Jakob Ellemanns løsning på problemet er at skrive et brev til en EU- kommissær for Industri- og Indre Marked, hvor han beder hende gøre det bedre fremover. [...] Danmark kan ikke vente på EU. Vi kan ikke spille hasard med vores helbred, og vi bliver nødt til at bestemme selv, når EU ikke kan beskytte borgerne. Sandheden er jo, at vi er bundet på hænder og fødder af EUsregler. Regler, der er lavet for at tage hensyn til kemikalieindustrien og dens mange lobbyister, snarere end for at beskytte folkesundheden. EU-Kommissionen har siden 2014 godkendt samtlige 82 ansøgninger fra virksomheder, der har ønsket at anvende ellers forbudte kemikalier fra EU'skandidatliste over særligt problematiske stoffer. EU-Domstolen har fastslået, at Kommissionen systematisk har undladt at undersøge, om der findes bedre alternativer, inden man gav grøn lys til virksomhederne. Det er selvsamme EU-Kommission, som Jakob Ellemann-Jensen nu henvender sig til i håb om en løsning for danske børnefamilier. [...] Så kære Jakob Ellemann-Jensen: Vågn op! Danmark kan og skal gå forrest, alt andet er uansvarligt.” Kilde: Berlingske, s. 35; Børsen, s. 2
Det digitale indre marked: Aktører: Nej, Rina Ronja Kari, vi er ikke gamle mænd, der ikke forstår nettet
I et debatindlæg på Altinget skriver Anna Lidell, Louise-Marie Törnqvist og Lena Brostrøm, henholdsvis formand for DJBFA – Danske Komponister og Sangskrivere, medlem af bestyrelsen for Musikforlæggerne i Danmark og formand for Dansk Artist Forbund følgende: ”Før påske havde Rina Ronja Kari, europaparlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU, et debatindlæg i Altinget om det nyligt vedtagne copyrightdirektiv. De nye regler for onlineplatformes ansvar for ophavsretskrænkelser får betydning for techgiganter som Google, der ejer Youtube, og Facebook. Rina Ronja Kari skriver, at reglerne vil medføre censur, og hendes hovedpointe i indlægget synes at være, at direktivet er vedtaget, fordi "gamle mænd i jakkesæt" ikke forstår, hvilken betydning internettet har for demokratiet. Dette er et besynderligt argument. Hvad har alder og køn med sagen at gøre? Rina Ronja Kari synes at ligge under for forældede stereotype forestillinger. [...] Vi er nu på vej til at gøre op med denne historiske uretfærdighed, der har bidraget til at skabe fundamentet for nogle af verdens største firmaer. Google og Facebook skal fremover i højere grad end i dag respektere kunstnernes ophavsret. Det, synes vi, er godt for vores medlemmer og for samfundet. Det er et demokratisk fremskridt, fordi internetvirksomhederne nu skal følge den lovgivning, som folkevalgte politikere har vedtaget, og ikke bare virksomhedernes egne, skjulte retningslinjer. Det nye direktiv går ikke ud over borgerne, tværtimod. Hvor det i dag er borgernes eget ansvar, hvis de uploader noget indhold på en platform, som viser sig at krænke andre ophavsrettigheder - det vil sige, at de risikerer sagsanlæg - bliver det fremover onlineplatformenes ansvar.” Kilde: Altinget
Klima: Nord Stream 2 klager over Energistyrelsen
Energistyrelsen afkrævede i april Nord Stream 2 en ny ansøgning om en linjeføring sydøst om Bornholm, inden styrelsen vil tage stilling til selskabets eksisterende ansøgning om en linjeføring nordvest om øen. ”Denne appel siger, at beslutningen er ugyldig. Den skal derfor annulleres, så Energistyrelsen uden forsinkelse fortsætter med at behandle tilladelsen til den nordvestlige rute,” skriver Nord Stream 2 i en mail. Jyllands-Posten skriver, at gasledningen oprindelig skulle være færdig ved udgangen af 2019, men den afventer stadig grønt lys fra Danmark. Sikkerhedspolitikken står centralt i sagen, da rørledningen kan styrke Ruslands indflydelse i Europa. Den lange sagsbehandling i København vækker dog glæde i både Washington og Bruxelles. Præsident Donald Trump har flere gange kritiseret europæernes accept af Nord Stream 2, fordi den kan styrke Rusland. Torsdag besøgte Trumps energiminister, Rick Perry, Bruxelles, og han udtalte at han var særdeles godt tilfreds med Danmarks håndtering af Nord Stream 2. EU har også noteret den danske ageren. På et offentligt møde i april fortalte EU-Kommissionens vicegeneraldirektør for energi, Klaus-Dieter Borchardt, om Ukraines forhandlinger med Rusland om prisen for at sende gas gennem Ukraine. Nord Stream 2 skal hjælpe Rusland til at sende gas til EU uden om Ukraine. “Forsinkelsen betyder, at Ruslands Gazprom får brug for at sende gas via Ukraine for at møde sine forsyningsforpligtelser til kunder i EU efter 2019,” sagde Borchardt blandt andet. Kilde: Jyllands-Posten, s. 4
Institutionelle anliggender: Britisk vækkelse
Weekendavisen skriver at mange briter har udviklet stærke holdninger til Brexit og Europa siden folkeafstemningen i 2016. Faktisk er der ikke længere blot tale om en holdning, vurderer professor Sara Hobolt fra London School of Economics, der forsker i valg, folkeafstemninger og politiske holdninger. Siden EU- afstemningen har Brexit indtaget så vigtig en plads i mange briters liv, at ”folk nu identificerer sig selv på den måde, de stemte i 2016”, fortæller hun. Desuden er antallet af briter, der identificerer sig med et politisk parti, faldet. Kun én ud af 16 briter har i dag ikke en Brexit-identitet, mens flere end hver femte brite siger, at de ikke har en parti-identitet. En udvikling, der har skabt dyb bekymring hos de to store partier, det konservative regeringsparti og Labour-partiet, forud for denne uges lokalvalg i store dele af Storbritannien og europaparlamentsvalget den 23. maj. ”Lige nu er Brexit-identiteten en skillelinje, som er vigtigere end skillelinjen mellem De Konservative og Labour. Det betyder mere for folk, hvordan partierne forholder sig til EU-spørgsmålet, end hvordan de forholder sig til noget andet spørgsmål. Og det vil vi komme til at se i europaparlamentsvalget, hvor der helt sikkert vil være mange, som flytter sig fra de partier, de normalt stemmer på,” siger Sara Hobolt. Nigel Farages Brexit-parti på højrefløjen, ser ifølge den seneste YouGov-måling ud til at kunne ende som vinder af europaparlamentsvalget med 28 procent af stemmerne. Ikke mindst fordi det nye remain-parti Change UK vil bidrage yderligere til splittelsen af remainfløjen, der også tæller Liberaldemokraterne og De Grønne. Samlet set står de til at få 27 procent af stemmerne.
Labour - der officielt støtter en ny folkeafstemning, men kun hvis partiet ikke kan få en blød Brexit igennem, står til at få 22 procent, kan De Konservative se frem til et katastrofalt valg, hvor målingen forudser, at de kun får 13 procent af stemmerne.
Professor Hobolt forklarer, hvor dybe følelserne er blevet blandt de britiske vælgere: “For at der skal være tale om en social identitet og ikke bare en holdning, skal man selv identificere sig med en gruppe. Man skal sige, at 'Jeg føler mig som remainer eller leaver'. Og man skal være villig til at tale om 'dem' og 'os'. Begge dele finder vi i vores forskning,” siger Hobolt om et helt nyt fænomen i britisk politik: den proeuropæiske vælger. Storbritannien er ofte blevet omtalt for sin lunkne tilgang til det europæiske samarbejde. Men Weekendavisen skriver at hvad der er helt nyt i Storbritannien, er eksistensen af en proeuropæisk bevægelse og partier, hvis medlemmer åbent og passioneret taler om det positive, som medlemskabet af EU har bragt med sig. ”Der har aldrig været en europæisk bevægelse i dette land; der var aldrig europæiske flag i gaderne eller nogen oprigtig entusiasme - ud over det vi har set i de seneste tre år,” siger den tidligere britiske EU-ambassadør Ivan Rogers, som tilbage i januar 2017 sagde op i protest mod regeringens manglende vilje til at lytte til hans mangeårige ekspertise. Kilde: Weekendavisen, s. 9
Institutionelle anliggender: Viktor Orbáns Ungarn
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, mener, at Europa-Parlamentets konservative EPP-gruppe bør skabe en alliance med populistiske og nationalistiske grupper efter EU-valget. “EPP er ved at begå selvmord og binde sig selv til venstrefløjen,” siger han i et interview med den italienske avis La Stampa. Jyllands-Posten skriver at Orbáns eget Fidesz-parti i marts blev suspenderet fra EPP-gruppen grundet flere stridigheder, blandt andet at har han indskrænket ytringsfriheden i Ungarn og gjort det ulovligt at hjælpe flygtninge og migranter. Jyllands-Posten skriver at ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager har Ungarn problemer med akademisk frihed, pressefrihed og måden, domstolene fungerer på. Sådan sagde Margrethe Vestager, inden hun onsdag gik på talerstolen til en proeuropæisk march i Ungarns hovedstad, Budapest. Ifølge EU-Kommissionen og EU-Parlamentet udgør en række reformer direkte brud på de løfter, man afgiver, når man bliver medlem af unionen. Det er ifølge Vestager “afgørende” at yde et bidrag til landets liberale opposition, der bekæmper reformerne og EU-kritik “der ikke har rod i sandheden.” Kilde: Jyllands-Posten, s. 11, 14
Institutionelle anliggender: ”Europa-Parlamentet er absolut ikke længere et Mickey Mouse-Parlament”
”Mickey Mouse-parlamentet.” Så nedladende skal den britiske premierminister Margaret Thatcher have betegnet Europa-Parlamentets magt i starten af 1980'erne. Det skriver Information. I dag er parlamentet ”medlovgiver” på omkring 90 procent af al ny EU-lovgivning, herunder områder som asylret, forbruger- og miljøbeskyttelse. Det foregår i øjenhøjde med Rådet for den Europæiske Union, som parlamentet også vedtager EU-budgetterne sammen med. EU-budgetterne lyder på flere hundrede milliarder kroner og sætter rammerne for afgørende områder som Europas landbrugs og miljøpolitik. Der bliver dog påpeget fra flere sider at der er et demokratisk underskud i det EU, der siden grundlæggelsen især har været drevet af økonomi. En af dem er den tyske sociologiprofessor og mangeårige leder af Max Planck-Instituttet for socialforskning, Wolfgang Streeck, som blandt andet angriber den manglende tredeling af magten i EU. “Vi har et Europa-Parlament uden lovgivende initiativret (den ligger ved Det Europæiske Råd), uden bestemmelsesret over forfatningen (den består af ufatteligt komplekse mellemstatslige traktater og præcedensdomme fra EU-domstolen), og uden mulighed for at vælte regeringen (som ligeledes består af Det Europæiske Råd). Den udøvende og den lovgivende magt er altså samlet på ét sted,” skrev Streeck for nylig i avisen Die ZEIT. Moritz Fessler, der forsker i europæisk integration ved Europa-Universitet Viadrina i Frankfurt an der Oder er dog ikke enig. Han mener at Europa-Parlamentet allerede spiller en meget stor lovgivende rolle. Moritz Fessler peger på aktuelle tiltag som beskatning af digitale koncerner og parlamentets stramning af CO2-grænseværdierne for bilindustrien. Derfor mener han heller ikke, at Europa-Parlamentet skal lade sig skræmme af Dansk Folkepartis nye EU-alliancepartnere i tyske Alternative für Deutschland, franske Rassemblement National, italienske Lega og polske PiS. Tværtimod bør parlamentet styrkes. ”Vi må tilpasse magtdelingen mellem EU-institutionerne. En mulighed kunne på sigt være at give Europa-Parlamentet en fuld lovgivende initiativret,” siger Moritz Fessler. Lederen af den europæiske tænketank European Council of Foreign Relations (ECFR) i Berlin, Josef Janning afviser ideen om at udvide Europa-Parlamentetskompetencer. ”Men Europa-Parlamentet kunne være bedre til med debatter og høringer at åbne for nye politiske emner og vise Europa-Kommissionen og Europa-Rådet, at her er et behov for politisk handling - altså en stærkere initiativfunktion. Parlamentet kan i praksis ikke vælte Europa-Kommissionen, men de kunne kigge Europa-Kommissionen mere kritisk i kortene. I dag hedder det, at vi under ingen omstændigheder må beskadige eller svække EU og unionens institutioner - det er en taktisk position i Europa-Parlamentet, som man med god ret kan kritisere,” siger Josef Janning som mener, at Europa-Parlamentet er et yderst magtfuldt organ. Kilde: Information, s. 6-9
Interne anliggender: "Viktor Orbán har større ambitioner end at være premierminister i et mellemstort EU-land"
Ungarns kontroversielle premierminister, Viktor Orbán, står til endnu en storsejr ved det kommende europaparlamentsvalg, som han selv kalder for et afgørende slag om kontinentets sjæl og fremtid. Altinget skriver at Katalin Cseh er Ungarns spidskandidat til europaparlamentsvalget for det nye ungarske oppositionsparti Momentum, en pro-europæisk, progressiv og socialliberal bevægelse, der kæmper for bedre forhold til migranter og stærkere demokratiske institutioner i et land, der har en regering, som i de senere år har udmærket sig ved at føre en politik med det kategorisk modsatte formål. Spørgsmålet er om det nye progressive hipsterparti kan drille Europas stærke mand? Kilde: Altinget
|
Link til hjemmesiden
|
|
![](https://ec.europa.eu/newsroom/templates/generic-newsletter/images/shadow2.png) |
|