Fredag den 5. april
|
Dagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: Hård Brexit vil ramme samhandel hårdest
Oprørere i Underhuset kaprede onsdag aften dagsordenen og sikrede sig seks timer til at gennemføre en lov, og på fem timer førte de loven gennem første-, anden- og tredjebehandling. Processen er enestående, og det samme er indholdet, idet loven fortæller premierminister Theresa May, hvad hun skal gøre. Loven siger, at hun skal søge en udsættelse af Brexit 12. april. 313 stemte for, 312 imod. Ifølge Berlingske bliver loven først lov, når Overhuset også har vedtaget den. Kritikere i Overhuset forsøgte i går at drukne den i tilføjelser og dagsordener men stemmetallene indikerer, at loven også bliver vedtaget i Overhuset. Det er dog de 27 andre EU-lande, som på et topmøde 10. april skal beslutte, om de vil give briterne en udsættelse - og hvor længe. Indtil videre har EU-ledernes krav været, at de kun vil give udsættelsen, hvis der er en eller anden form for politisk grøde i Storbritannien, og May vil formentlig pege på, at hun nu er i gang med forhandlinger med oppositionspartiet Labour. Berlingske skriver, at mens Labour foreslår en skilsmisseaftale, som rummer et medlemskab af EU's toldunion, en tilknytning til det indre marked og muligheden for en folkeafstemning om resultatet, er Mays udgangspunkt hendes egen aftale, som i en overgangsfase rummer både toldunion og indre marked.
Weekendavisen skriver, at en række vejledende afstemninger arrangeret af parlamentarikerne i sidste uge ikke har ført til flertal for noget alternativ, men de har ikke desto mindre indikeret, at der sandsynligvis kan findes flertal for en blødere Brexit med medlemskab af en toldunion og muligvis et tæt forhold til det indre marked. En blød Brexit ligger relativt tæt på Labours oprindelige forslag, men Theresa Mays fremstrakte hånd er langtfra uproblematisk for Labours Jeremy Corbyn. At lægge stemmer til det, Corbyn konsekvent har beskrevet som ”en Tory Brexit”, vil næppe være populært blandt partiets medlemmer, hvor 73 procent ønsker en ny folkeafstemning, og 88 procent ville stemme for at blive i EU, hvis de får en ny chance. Den tidligere britiske EU-ambassadør Ivan Rogers påpegede på et arrangement i Foreningen for Europæiske Journalister sidste fredag, at flere af de fremsatte løsninger ikke nødvendigvis er i landets bedste interesse. For eksempel mener han ikke, at en toldunion ”er særlig fornuftig, fordi vi vil ende som aftager af EU's handelspolitik ligesom Tyrkiet”, uden nogen form for indflydelse. Med kun få dage til onsdagens ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles er det ifølge Weekendavisen Mays chance for at levere Brexit. Mens de britiske partier har sat sig til forhandlingsbordet for i sidste øjeblik at forsøge at enes om en Brexit-plan, så øger EU dag for dag forberedelserne til, at det ikke lykkes.
Jyllands-Posten skriver, at i så fald at Storbritannien forlader EU uden nogen skilsmisseaftale overhovedet, vil Storbritannien blive et såkaldt tredjeland i forhold til de 27 EU-lande, og konsekvenserne er uforudsigelige. ”Et "no deal"-brud vil forgrene sig til mange områder,” sagde EU-kommissær Pierre Moscovici, da han i denne uge gennemgik konsekvenserne af "no deal" på sit eget område, told. Jyrki Katainen med ansvar for bl.a. sundhed og fødevaresikkerhed bakkede op og udtalte: ”Selv om Kommissionen og EU-landene gør alt, hvad de kan, for at tackle de mest forstyrrende konsekvenser, så vil et "no deal"-Brexit blive meget forstyrrende.” I alle 27 medlemslandes lufthavne er der udsigt til en ny hverdag fra lørdag den 13. april. Alle varer, der importeres fra Storbritannien, skal pålægges told i modsætning til i dag. Indførelse af tolden betyder, at både gods og passagerer omfattes af kontroltjek. Der er bebudet ansættelser af omkring 2.000 ekstra toldere i EU-landene, men ingen ved endnu, hvor kaotisk overgangen bliver. Endnu har EU ikke beregnet, hvor mange ekstra toldkroner Brexit fører til for medlemslande og EU's fælleskasse. Ifølge Jyllands-Posten har kontrollerne ikke kun sigte på told. Det handler i høj grad også om sundhed og fødevaresikkerhed. I tilfælde af "no deal"-Brexit bliver det ulovligt for rejsende at tage alle former for animalske fødevarer med fra Storbritannien til EU. "No deal" kan dog også ske ved et "uheld" som følge af det splittede britiske Underhus. En væsentlig del af det konservative regeringsparti håber på "no deal" for at få et klart, hårdt brud med EU.
Ifølge Kristeligt Dagblad er der er kun to muligheder, som helt kan udelukke den hårde vej ud af EU: At det britiske parlament vedtager Theresa Mays skilsmisseaftale, som alle de andre EU-lande har godkendt, men som det britiske parlament har nedstemt tre gange. Eller at briterne ensidigt ophæver deres udmeldelse, hvilket er ret utænkeligt. Alle andre løsninger kræver nye forhandlinger med EU. Den britiske premierminister Theresa May har meddelt, at hun kan være villig til at anmode EU om en kort udsættelse af Brexit. Men formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har gjort klart, at det ikke kommer til at ske, hvis ikke briterne senest 12. april har godkendt skilsmisseaftalen med EU. Poul Skytte Christoffersen, som i mange år har arbejdet som topembedsmand i Bruxelles, blandt andet som kabinetschef i EU-Kommissionen, gav tirsdag sit syn på Brexit. ”Jeg kunne beskrive det i ét ord: kaos," lød det fra Poul Skytte. Til Altinget siger Poul Skytte at han tror, at det mest sandsynlige scenarie lige nu er, at Theresa May vil anmode om at lade briterne deltage i valget til Europa-Parlamentet i maj. Skytte lægger dog ikke skjul på, at det vil være en ganske vanskelig, ubehagelig og ydmygende beslutning for både briterne og EU. Men han tvivler på, at de europæiske ledere vil lade den britiske premierminister tilbage med uforrettet sag. Kilder: Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 10; Altinget
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Arbejdsmarkedspolitik: EU godkender barsel til mænd
Flere medier skriver at forældre skal have ret til fire måneders betalt barselsorlov og to af dem skal være øremærket mænd. Det er den centrale del af et direktiv, som et stort flertal i EU-Parlamentet stemte for torsdag. Berlingske skriver, at målet for direktivet er at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv for EU-borgere og at modarbejde ulighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Ud over de to måneder indeholder direktivet også regler for, at arbejdende fædre skal have ret til ti dages orlov i tiden omkring fødslen, hvor de som minimum skal betales sygedagpengesats. Det ventes, at reglerne træder i kraft i EU-landene inden for tre år. Kilder: B.T. s, 13; Berlingske, s. 15; Børsen, s. 24
Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: Nej tak til Vestager på tung post i EU
Erik Schmidt fra Silkeborg skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten følgende: ”Margrethe Vestagers chancer for at få en tung post i EU-Kommissionen bliver for øjeblikket vendt og drejet i medierne. Mange synes at mene, at det er en fantastisk mulighed for Danmark. Personligt tror jeg ikke, at en sådan post til Vestager ville gavne flertallet af danskerne. […] Hvis hun får magt i EU, vil hun da selvfølgelig igen forsøge at gennemtrumfe sin egen udlændingepolitik, ligegyldigt hvad befolkningerne i EU ellers skulle mene om det emne. Hvis de borgerlige partier støtter Margrethe Vestagers kandidatur, har de faktisk selv bedt om problemer. Så hellere en anden dansk politiker på en lidt mere ydmyg post i EU-Kommissionen. Kilde: Jyllands-Posten, s. 19
Klima: Den nødvendige klimaomstilling skal i gang nu
I en kronik i Politiken skriver Klimarådets medlemmer Peter Møllgaard (formand), Jørgen Elmeskov, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst og Katherine Richardson, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050. Men hvis det mål skal nås, skal omstillingen i gang med det samme. Medlemmerne skriver blandt andet: ”I den senere tid er der for alvor kommet opmærksomhed omkring klimaet, og det er efterhånden tydeligt for alle, at noget skal gøres. Den seneste rapport fra FN's klimapanel, der udkom i efteråret, gjorde det helt klart, at det haster mere end nogensinde med at stoppe de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Og kort før jul bekræftede den internationale klimakonference COP24, at hovedparten af verdens lande nu har forstået alvoren, og at der snarest skal noget mere konkret handling på bordet. Herhjemme er klimaforandringerne et centralt diskussionsemne, og der er ikke meget, der tyder på, at klimaet kommer til at fylde mindre i debatten i tiden fremover. […] I Danmark er der nedsat et Klimaråd, der ifølge klimaloven skal rådgive om, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres på omkostningseffektiv vis. […] Landbruget skal dog som alle andre skubbes lidt i ryggen, og der skal være betydelige incitamenter til at vælge klimavenlige produktionsformer. Klimarådet har længe anbefalet, at vi får sat tal på udledningen af drivhusgasser på den enkelte landbrugsbedrift i egentlige klimaregnskaber. […] Den grønne omstilling er en kæmpe opgave, der omfatter alle dele af samfundet, og hvis vi skal nå i mål i 2050 med et klimaneutralt samfund, skal vi handle nu.” Kilde: Politiken, s. 7-8
Udenrigspolitik: Nuttet og farlig magt
Politikens leder skriver, at man må huske bagsiden af Kinas pandadiplomati. Politiken skriver følgende: ”Selv et land, der er kendt for hygge, en fotogen kongefamilie og lyse sommernætter, kan blive endnu mere nuttet. Det skete for Danmark i går, da pandaerne Xing Er og Mao Sun landede i København. Bamserne er på udlån fra Kina som en del af det såkaldte pandadiplomati, og dyrenes ankomst markerer et politisk højdepunkt i forholdet mellem Danmark og den asiatiske supermagt. Kina har overhalet USA som Danmarks største handelspartner uden for EU, og derfor har både regenten, statsministeren og topdiplomatiets fremmeste hjerner kæmpet for at opnå den anerkendelse, som et lån af kinesiske pandaer cementerer.[…] Pandaerne er diplomatisk blændværk, og når nuttetheden truer med at overmande ministre, zoologer og tv-seere, bør vi huske, hvad Kina også står for: en ekspansionistisk udenrigspolitik baseret på rå økonomisk magt, systematisk undertrykkelse af mindretal, herunder en historisk modbydelig underkuelse af uighurerne i Xinjiang-provinsen, og en cybertrussel, som gør, at Center for Cybersikkerhed netop har udpeget Kina som en af få stater, der forsøger at udføre cyberspionage mod myndigheder og virksomheder - også i Danmark. Disse forhold har ikke fået vores frihedsglade udenrigsminister til at slå bak, så derfor må Danmark besinde sig på realismen: Kinas behov for miljø- og bæredygtighedsindsigt, viden om uddannelse og fødevarer bør kunne omsættes til en dansk gevinst, hvis ikke pandaernes ankomst skal indvarsle et nederlag, fordi vi glemte den kinesiske militærstrateg Sun Tzus ord: ”Vid, hvornår der skal kæmpes, og hvornår der ikke skal kæmpes.” Kilde: Politiken, s. 1
Institutionelle anliggender: EU-viden er vigtigere end nogensinde
Pia Kjærsgaard (DF), formand for Folketinget, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Det er svært ikke at føle med de britiske borgere, når man i disse tider følger begivenhederne omkring Brexit. Jeg har især savnet en ting, når jeg har fulgt med i debatten på den anden side af Nordsøen - og det er fakta. I stedet er misinformation og beskyldninger føget frem og tilbage mellem de politiske skyttegrave. Uanset hvad man mener om Brexit, er der ingen tvivl om, at debatten ville have haft gavn af noget saglighed. Det fortjener den britiske befolkning også. Jeg mener, at et af EU's helt store problemer er, at det virker fjernt og besværligt. Der er lange beslutningsveje, og man kan let fare vild i bureaukrati, regler og forordninger.[…] Vi lever i et frit land. Borgerne skal ikke tvinges til at interessere sig for EU, ligesom de ikke med vold og magt skal trækkes til stemmeurnerne for at vælge de danske kandidater til Europa-Parlamentet. Men ved det seneste valg var det kun halvdelen af de stemmeberettigede, som valgte at stemme - for unge var det under 40 procent. Det er et demokratisk problem. Der er mange træk ved EU, der kan få mit blodtryk op i det røde felt. […] Det handler ikke om for eller imod, om mere eller mindre EU, men om, at borgerne skal have mulighed for at indgå i kvalificerede diskussioner om EU og påvirke os politikere - både på Christiansborg og i Bruxelles. Det kræver både åbenhed og gennemsigtighed.
Inden så længe skal vi endnu engang til stemmeurnerne, når der den 26. maj i år er valg til Europa-Parlamentet i Danmark. Jeg forudser, at dette valg og den forudgående valgkamp ikke kommer til at adskille sig væsentligt fra tidligere valg og valgkampe, når det kommer til misinformation og halve sandheder. Netop derfor er det så vigtigt, at vi har en institution som Folketingets EU-Oplysning, der kan gøre saglig, neutral information om EU tilgængelig for borgere, for medier og for os politikere.” Kilde: Politiken, s. 9
Udenrigspolitik: Vesten er skyld i det meste
Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske, skriver i en kommentar følgende: ”Fra tid til anden deltager jeg i debatter om Rusland, og det slår næsten aldrig fejl: Før eller siden er der en i forsamlingen, som rejser sig op og siger, at det er Vesten, som er skyld i det dårlige forhold til Rusland. For efter Den Kolde Krig er NATO trængt helt frem til den russiske grænse. […] Men hverken Ruslands aggression eller disse års flygtningestrømme er vores skyld. Det er allerhøjst vores medansvar. Og det er udtryk for indbildsk selvoptagethed, at der ikke kan foregå noget som helst ondt i hele verden, uden at det er foranlediget af Vesten. De mennesker, der flygter til Vesten, flygter fra deres egne herskere og ikke fra os. Ellers ville det være absurd at søge tilflugt her. […] Undtagelsen er Libyen, hvor man så absolut kan hævde, at vi er den umiddelbare årsag til, at landet i dag befinder sig i et stort kaos med forskellige klaner, der kæmper om magten. Men nu er det altså ikke primært libyerne, der flygter til EU fra Afrika. Det er alle mulige andre landes indbyggere, der efter fjernelsen af Gaddafi har fået mulighed for at bruge Libyen som transitland på vej mod EU. Og selv hvis det var libyerne, som flygtede i stort tal, må man spørge, om kaosset i deres land virkelig forpligter os til at genbosætte hele Libyen permanent i EU? Ville det ikke være okay i stedet at tilbyde hjælp til stabilisering og genopbygning af landet, præcis som vi gør? Og så i fremtiden være mere varsomme med at tro, at vi gør andre lande en tjeneste ved at fjerne deres blodtørstige diktatorer? […] For som man måske har opdaget, er det som udgangspunkt umuligt for os i Vesten at gøre noget rigtigt: Hvis ikke vi bebrejder os selv, det vi gjorde, så bebrejder vi os selv det, vi ikke gjorde.” Kilde: Berlingske, s. 31
Konkurrence: EU “holder øje” med betalingsapps
Indførelsen af Apple Pay i en række danske banker kommer i en tid, hvor tech-giganter som Apple og Google er i et skarpt søgelys hos EU for muligt misbrug af deres dominerende positioner. Børsen skriver, at Google i forrige uge fik en bøde fra EU på 1,49 milliarder euro for at bryde EU's konkurrenceregler ved ulovligt at fremhæve sine egne annoncer. I sommer uddelte EU en bøde på 4,3 milliarder euro i en sag, hvor Google tvang brugere til at downloade Google-apps som f.eks. Chrome for at kunne bruge Googles app-butik. “Denne praksis har nægtet rivalerne en chance for at skabe innovation og konkurrere på evner,” sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager efterfølgende på et pressemøde. “Apple er dominerende i Danmark, men baggrunden for EU's bøde til Google er, at Google og Samsung begge er dominerende koncerner. Det er samme situation, vi har omkring Apple i Danmark, vi har det bare ikke omkring Apple i Europa,” lyder det fra vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe til Børsen. I et mailsvar skriver en talsperson for EU-Kommissionen om Apple Pay: “Kommissionen holder øje med mulig konkurrenceforvridende markedspraksis og markedsmisbrug. I denne kontekst holder Kommissionen aktivt øje med udviklingen inden for mobile betalingsløsninger og opførslen hos operatører inden for betalingssektoren, herunder mobile betalingstjenester.” Kilde: Børsen, s. 16
Klima: Bruxelles griber ikke ind mod farlig kemi
Da EU's kemikalielovgivning endelig blev vedtaget, var det en stor sejr for forbrugerne og miljøbevægelserne. I dag ligger loven i ruiner og der er slet ikke styr på området i EU. Politiken skriver, at halvdelen af de kontrollerede kemikalier viser sig at være farlige. En rapport fra de europæiske miljøorganisationers fællesråd viser, at langt de fleste kemikalier stadig er på markedet, hvor de findes i alt fra legetøj og møbler til solcreme og parfumer, viser en rapport fra de europæiske miljøorganisationers fællesråd. ”Selv om det kan dokumenteres, at der er problemer, skal der nærmest lig på bordet. EU har svigtet big time ved ikke at få styr på det her,” siger europaparlamentariker, Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet. Ifølge kritikere, blandt dem miljøorganisationen Greenpeace, er titusindvis af kemikalier med vedtagelsen i 2006 blevet friholdt fra Reachlovgivningen af hensyn til den magtfulde tyske kemiindustri. ”Det er i sådan noget her, at EU kunne vise sin styrke. Det er pinligt for en som mig, der er tilhænger af samarbejdet, at det ikke er sket. Så jeg kan godt forstå, at folk er vrede over det. Det her kan være med til at rejse spørgsmålet: Hvorfor er vi med, når EU ikke får gjort noget ved tingene alligevel?,” lyder det desuden fra Schaldemose, som mener, at når EU ikke leverer, bør landene hver for sig gå i gang med at få løst problemet med de farlige kemikalier. Kilde: Politiken, s. 11
Klima: Europas konservatives spitzenkandidat: Jeg vil forsøge at bremse Nord Stream 2
Formanden i den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, Manfred Weber, der er gruppens topkandidat til at blive ny formand for EU-Kommissionen mener, at den russiske gasledning Nord Stream 2 er skidt nyt for Europa. "Jeg tror ikke, at Nord Stream 2 er et godt projekt for Europa. Derfor vil jeg undersøge mulighederne for at stoppe Nord Stream 2, hvis jeg bliver kommissionsformand," siger Weber til Altinget. Meldingen er opsigtvækkende grundet Manfred Webers tyske nationalitet og tilknytning til den tyske kansler, Angela Merkel, som flere gange har forsvaret den omstridte gasledning, som skal levere russisk gas til Tyskland og er ejet af det russisk statsejet selskab Gazprom. Rørledningen skal gå gennem finsk, svensk og dansk farvand. Både Finland og Sverige har givet den nødvendige tilladelse, men Danmark tøver stadig. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har efterspurgt en europæisk drøftelse af Nord Stream 2, fordi han mener, at det er et tysk indenrigsanliggende. Og det vinder genlyd hos Manfred Weber: "Sådan et projekt bør blive organiseret og drøftet på europæiskniveau. For der er både finske, svenske, danske og baltiske interesserer i projektet, og derfor skal vi have en fælles beslutning," siger Manfred Weber. Kilde: Altinget
Handel: Handelskrig rammer Tysklands vækst hårdt
Efter skuffende tal for ordreindgangen i den tyske industri er den tyske regering i al stilhed ved at forberede sig på, at det bliver nødvendigt at stimulere den økonomiske vækst senere på året. “Tyskland er fortsat tungt eksponeret overfor de globale faktorer, der forværres. Den indenlandske efterspørgsel kan vise sig utilstrækkelig som modvægt mod det mistede globale salg, tilliden midt i handelskrigen mellem USA og Kina, samt en truende amerikansk told på biler produceret i EU,” kommenterer Radu-Gabriel Cristea, specialist i europæisk økonomi i storbanken Barclays. Børsen skriver, at finansminister Olaf Scholz i denne uge udtalte i et interview, at han er parat til at anvende al den finanspolitiske ammunition, han har til rådighed i form af overskud på de tyske offentlige budgetter. Det er især ordreindgangen udenfor Tyskland og udenfor naboerne i eurozonen, der svigter. “Derfor lever recessionsfrygten i bedste velgående i Tyskland,” siger chefanalytiker Søren V. Kristensen fra Sydbank, der peger på, at den 10-årige tyske rente igen er i minus. Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse, at mange økonomer har undervurderet konsekvenserne for tysk industri grundet handelskrigen mellem USA og Kina. ”Faldet i indgangen af nye ordrer i februar er langt større end forhåndskonsensus blandt prognosemagerne tilsagde. Skylden for fejlskuddene lægges især på færre kinesiske ordrer i Tyskland. Fokus i Tyskland og resten af eurozonen må derfor igen være på det amerikansk-kinesiske opgør, der torsdag fortsætter i Washington. […] Taler rygterne sandt, nemlig at præsident Donald Trump vil mødes med Liu He, Kinas topforhandler, kan det tolkes positivt. Konsensus er, at både Trump og præsident Xi Jinping har brug for en aftale. Trump især til brug i den begyndende kamp om præsidentvalget i 2020. Og Xi, fordi han trods flere runder med penge- og finanspolitiske lempelser kæmper for at holde væksten oppe på det krævede niveau. Talrige beretninger fra bl.a. eurozonen viser, at investeringer, ansættelser og indkøb skaleres ned eller sættes helt i bero, indtil der er klarhed over, hvorvidt våbenhvilen mellem USA og Kina ændres til en form for fred. Imens er EU klemt i opgøret om geopolitisk og økonomisk dominans,” skiver Redder blandt andet. Kilde: Børsen, s. 25
Klima: Kød fra halalslagtede dyr må ikke få EU's økologimærke
Advokaterne Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen, som begge er specialiserede i EU-ret, skriver i Jyllands-Posten, at EU-Domstolen fastslår, at kød, der slagtes uden forudgående bedøvelse, som for eksempel i et led i en rituel slagtning, ikke opfylder betingelserne for EU-logoet for økologisk produktion. Dommen fra februar 2019, hvor EU-Domstolen har taget stilling til, hvorvidt EU-logoet for økologisk produktion kan anvendes på produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for rituel slagtning, slog fast, at sådanne produkter ikke kan påføres EU-logoet for økologisk produktion. EU-Domstolen bemærkede ligeledes, at EU-lovgiveren gentagne gange fremhævede sit ønske om at sikre et højt dyrevelfærdsniveau i forbindelse med økologisk produktion og at økologisk produktion var karakteriseret ved overholdelse af høje standarder på området for dyrevelfærd på ethvert område og enhver fase i produktionen. Kilde: Jyllands-Posten, s. 14
Det digitale indre marked: Facebook strammer kravene til politiske annoncer kort før valget
Med egne ord vil Facebook gerne beskytte integriteten af valg og fokuserer i Europa på det kommende valg til Europa-Parlamentet, der som bekendt som minimum kommer til at finde sted tæt på det kommende folketingsvalg. "Vi vil sikre, at folk, der reklamerer politisk i et land i forbindelse med et valg, har en legitim grund til at gøre det," siger Ella Fallows, manager for Politics og Government Outreach i Storbritannien, Irland og de nordiske lande. Altinget skriver, at i kølvandet på især det amerikanske præsidentvalg, hvor russisk aktivitet på Facebook kan have spillet en rolle i afgørelsen, har den amerikanske techgigant hanket op i sig selv. En del af opgaven bliver placeret på politikerne og partierne, som skal godkendes for at få lov at reklamere for deres sag i valgkampen. Facebook har arbejdet med blandt andre Eurobarometer for at lave den europæiske liste. Kravene er nye i Europa, men Facebook har allerede haft dem i brug i forbindelse med efterårets midtvejsvalg i USA og ved det seneste valg i Indien. Kilde: Altinget
Arbejdsmarkedspolitik: EU-Kompromis om vejpakke
Efter et lettere dramatisk forløb og flere forsøg på at bremse en regulering af godstransportsektoren er Europa-Parlamentet nået til enighed om et kompromis. Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at en koalition af østeuropæiske lande havde som mål at bremse EU's såkaldte vejpakke, men det mislykkedes. Man er i parlamentet nået til enighed om regler for udstationering, hviletid og cabotage. Det skal forhindre, at chauffører fra andre lande kører gods til en løn, der er langt lavere end i det pågældende land. ”Jeg synes, at vi kan være stolte af det resultat, vi er nået frem til,” siger parlamentariker Ole Christensen (S), som har været ordfører på den del af pakken, til Jyllands-Posten. Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag aften i et indlæg på Facebook skrev, at den danske model trænger til en ansigtsløftning, vidste han udmærket, at han ligeså godt kunne have bandet i kirken. Den model, han skrev om, er den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere frit forhandler løn- og arbejdsvilkår, hvor politikerne for det meste blander sig udenom, og hvor der ikke findes love om mindstelønninger. Alligevel lægger Lars Løkke Rasmussen op til en debat om at indføre en mindsteløn på nogle fagområder, for eksempel i transportbranchen, som er stærkt udfordret af, at især chauffører fra Østeuropa underbetales med timelønninger helt ned til 15-20 kroner i timen. […] Grundlæggende er Venstre og regeringen tilhængere af EU's åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed, og statsministeren er frustreret over, at arbejdsmarkedet ikke selv kan håndtere udfordringerne fra Østeuropa - sådan som de stillede i udsigt, da de østeuropæiske lande blev optaget i EU for 15 år siden. […] I går stemte et flertal i Europa-Parlamentet også for en ny såkaldt vejpakke, der ligeledes sætter langt skrappere regler for transport inden for EU og de vilkår, chaufførerne skal have.” Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 11
Interne anliggender: Frankrig taber 1-4 til Tyskland
Præsident Macron har iværksat et ambitiøst reformprogram, der skal skabe et mere dynamisk Frankrig. Berlingske skriver, at på en række af de traditionelle økonomiske målepunkter er Tyskland dog fortsat foran. Tyskland har de senere år været Europas vækstlokomotiv og især givet Frankrig baghjul. Når det gælder arbejdsmarkedet, fortsætter Tyskland med at banke Frankrig ud af banen. Præsident Macron har fremhævet de tyske arbejdsmarkedsreformer i et forsøg på at sparke gang i fransk økonomi, og de tyske Hartz-reformer har da også været en kæmpe succes. Det var især synligt under den finansielle krise, hvor ledigheden steg mere i Frankrig end i Tyskland. Ledigheden er i Tyskland nu faldet til 3,1 procent, mens den i Frankrig er på 8,8 procent. Erhvervslivet har givet positive ord til de seneste franske reformer af arbejdsmarkedet, mens Tyskland i høj grad har levet højt på tidligere reformlaurbær. Samlet set ligger Tyskland som nr. 3 i World Economic Forums sammenligning af konkurrenceevner, mens Frankrig får en 17. plads. Frankrig klarer sig dog bedre end Tyskland, når det gælder teknologiparathed og den finansielle sektor. På trods af reformer er Frankrig nr. 53 på arbejdsmarkedsdynamik, hvor Tyskland er nr. 21. Frankrigs ambassadør i Danmark, Caroline Ferrari, udtaler til Berlingske: ”Præsident Macron blev valgt på en reformdagsorden. Det begyndte uden forsinkelse med reformer af arbejdsmarkedet, der gav mere ”flexi-curity”, som det er kendt i Danmark, og styrkede den sociale dialog. Det går hånd i hånd med en permanent nedbringelse af arbejdsgivernes arbejdsrelaterede omkostninger, hvilket har styrket konkurrenceevnen og jobskabelsen. Desuden er faguddannelserne og lærlingesystemet blevet omlagt. Frankrig overholdt i 2017 og 2018 EU's budgetregler for første gang i over ti år.” Ambassadøren oplyser, at i de kommende måneder vil den franske regering lægge særlig vægt på dagpengesystemet og en reform af pensionssystemet, samt på at forbedre offentlig service og opbygge et tillidsbaseret uddannelsessystem. ”Regeringen er også villig til at investere mere i den grønne omstilling, faguddannelser, innovation og digitalisering. De positive økonomiske resultater af hidtil gennemførte reformer har opmuntret regeringen til at fortsætte i samme spor,” siger Ferrari. Kilder: Berlingske, s. 10, 11
Klima: Økologisk Landsforening: Fremtiden er økologisk - hvis politikerne vil
Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”I Økologisk Landsforening arbejder vi systematisk med FN's 17 verdensmål for bæredygtighed. […] Økologi bidrager med løsninger til verdensmål som rent drikkevand, biodiversitet og livet på land, sund mad uden pesticidrester eller overdrevet mange tilsætningsstoffer og bæredygtige produktion og forbrug. Økologi bidrager også med nye klimaløsninger. Og selv om klimaaftrykket ifølge forskere er det samme mellem konventionelle og økologiske fødevarer, så udleder økologisk landbrug færre klimagasser per hektar. Og fordi vi langtfra er i mål, så arbejder vi massivt videre for at indføre klimahandlingsplaner, klimaregnskaber og en klimamodel med et loft over udledninger for alle danske landbrug. Og med omlægningen af de offentlige køkkener arbejder vi målrettet for mere plantebaserede måltider med mindre kød og mindre spild. Mere for pengene, også klima. Det er derfor, vi siger, at fremtidens bæredygtige fødevarer er økologiske. […] Vi er parate til at udbygge samarbejdet i kæden fra jord til bord for at få os i mål. Det gælder også politikerne. EU's landbrugspolitik skal ændres til, at det er landmandens bæredygtige handlinger, der honoreres, frem for den nuværende passive arealstøtte. Og så skal den kommende regering, uanset farve, genopbygge den danske økologipolitik, den, som i 2018 fik FN's Future Policy Award i sølv for bidrag til bæredygtighed.” Kilde: Altinget
Migration: Parlamentets ønske om mindre grænsekontrol er allerede strandet
Onsdag sendte Europa-Parlamentet et tydeligt signal om, at de er meget utilfredse med Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrigs permanente forbrug af midlertidig grænsekontrol siden migrantionskrisens udspring i 2015. "Flere ulovlige og illegale kontroller ved de interne Schengen-grænser har fundet sted i mere end tre og et halvt år. Det er på tide, at det afsluttes," lyder det fra den slovenske socialdemokrat Tanja Fajon, der er Parlamentets ordfører i sagen. Ifølge Altinget mener Fajon, at de fem Schengen-lande befinder sig i en juridisk gråzone, når de bliver ved med at forlænge deres midlertidige grænsekontrol i det ellers grænseløse Schengen-samarbejde. Derfor vedtog Parlamentet onsdag deres holdning til, hvordan EU's fremtidige grænsekontrolpolitik bør udformes, når det nye Europa-Parlament mødes efter valget 26. maj. Hvis EU i fremtiden skal vedtage nye regler for grænsekontrol, kræver det et flertal blandt EU-landenes indenrigs- og integrationsministre i EU's Ministerråd. En kilde tæt på forhandlingerne siger, at der længe har været stor splittelse i spørgsmålet om den midlertidige grænsekontrol, hvorfor en samlet aftale stadig er langt væk. Margrete Auken fra SF og Morten Helveg Petersen fra Radikale stemte nej til Parlamentets forslag. Sidstnævnte mener, at grænsekontrollen i Europa er direkte skadelig for det indre marked og den frie bevægelighed i EU. Kilde: Altinget
|
Link til hjemmesiden
|
|
Torsdag den 4. april
|
Dagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: May har meget at vinde og mindre at tabe ved at samarbejde med Jeremy Corbyn
Flere af dagens aviser skriver om Brexit. Onsdag aften under en debat i Europa-Parlamentet sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Cluade Juncker, at Storbritannien stadig har en chance for at få en kort udskydelse af Brexit, men det kræver, at briterne godkender Brexit-aftalen med EU senest fredag næste uge. “Hvis ikke Underhuset har truffet en beslutning senest 12. april, vil en kort udsættelse ikke være mulig. At det ender med en afsked uden aftale 12. april, er blevet mere sandsynligt,” siger Juncker ifølge Børsen og fortsætter: “Jeg vil gøre alt for at undgå en kaotisk afsked med Storbritannien, og jeg forventer, at ledere i de øvrige EU-lande vil gøre det samme.” Politiken skriver, at den britiske premierminister tirsdag aften gik imod alle sine politiske instinkter, da hun inviterede Labour til forhandlingsbordet om Brexit. Nu er planen at gå efter et blødere Brexit. “Det er konsekvenserne for hendes parti over for konsekvenserne for hendes land, hun nu står over for. Men uanset hvor hun nu vender sig hen, splitter hun sit parti. Det er kun et spørgsmål om, hvordan og hvor stor splittelsen bliver,” siger Stuart Wilks-Heeg, leder af den politiske afdeling på University of Liverpool. Han peger på, at Corbyn, som tidligere gerne så Storbritannien forlade EU, nu går efter det blødest mulige Brexit. Labour vil have briterne med i en toldunion og i det indre marked, og hvis May og Corbyn ellers kan blive enige, og EU kan godkende det, kan en aftale ende med at blive stemt igennem parlamentet med Labour-stemmer.
Kristeligt Dagblad skriver også om gårsdagens forhandlignsmøde mellem den konservative premierminister, Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn. “Der er et lille håb, og det er, fordi det er en så anderledes tilgang. Men de to parter har meget forskellige målsætninger. For mange konservative er Jeremy Corbyn fjenden, der kun er ude på at ødelægge landet. Og spørgsmålet er, om Labour er klar til at hjælpe regeringen. Labours mål er fortsat at vælte regeringen, og for mange er det vigtigere end at sikre Brexit," siger Simon Usherwood, der er vicedirektør i tænketanken UK in a Changing Europe (Storbritannien i et Europa under forandring). Under mødet bød Corbyn Mays nyfundne vilje til et kompromis velkommen, mens premierministeren slog på, at begge partier vil have en aftale om Brexit - en aftale, som stopper den frie bevægelighed fra EU ind i Storbritannien, og ikke mindst en aftale, der kan opnå flertal i parlamentet. Brexitminister Steve Barclay satte onsdag formiddag ord på situationen i Underhusets Brexit-komité. Han forklarede ifølge Jyllands-Posten, at spørgsmålet ikke er, om det ene eller andet udfald af Brexit er “tiltrækkende eller ej”. “Spørgsmålet er, hvad der vil være den mindst dårlige mulighed,” sagde han.
I en analyse i Information skriver Jakob llleborg, korrespondent i London, blandt andet: “Den britiske premierminister har som en bokser i tovene i månedsvis været presset op i et hjørne og har taget imod så mange slag, at det er et under, at hun stadig står på benene. Nu har hun valgt en højrisiko strategi. Samarbejdet med Labours leder, Jeremy Corbyn, vil med nogen sikkerhed gøre hende til et hadeobjekt og splitte hendes eget konservative parti. Det kan dog ende med, at hun får sin vilje, inden hun smækker med døren. […] Tænk, at vi skulle vente til langt inde i den forlængede spilletid, før den konservative premierminister indså, at hun ikke kan presse sin egen skilsmisseaftale gennem parlamentet. Samarbejdet med Jeremy Corbyn burde have været indledt, allerede efter at May mistede flertallet ved parlamentsvalget i 2017. Dengang stod det klart, at Brexit ikke kun ville blive et konservativt anliggende. Alligevel har premierministeren behandlet det som et sådant indtil nu.” Kilder: Børsen, s. 26; Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 8-9
Sikkerhedspolitik: Rusland forsøger at splitte, true og skræmme os - derfor er NATO vigtigere end nogensinde
Flere af dagens aviser skriver om NATO i forbindelse med dens 70 års fødselsdag. Kristeligt Dagblad skriver, at det ikke er stats- og regeringsledere, men derimod 29 udenrigsministre, som stik imod sædvanen samles i Washington for at markere militæralliancens jubilæum i dag. Stats- og regeringslederne venter helt til december med at fejre begivenheden, så stærkt svider mindet om panikstemningen ved NATO-ledernes seneste topmøde i Bruxelles sidste år, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, såede alvorlig tvivl om USA's fortsatte interesse for NATO, medmindre de europæiske lande bidrager til NATOs budget med to eller endog fire procent af deres bruttonationalindkomst. "Spørgsmålet om europæernes bidrag til Nato går helt tilbage til 1949 og er blevet diskuteret jævnligt i de seneste 70 år," siger Kristian Søby Kristensen, leder af center for militære studier ved Københavns Universitet. "Men det, der adskiller den nuværende debat fra de foregående, er, at Donald Trump har sat spørgsmålstegn ved, om NATO stadig er hovedhjørnestenen i USA's sikkerhedspolitik. Det har hidtil været en uantastet sandhed. At der kan rejses tvivl om det, har skabt en grundangst blandt de øvrige NATO-lande og kan udefra fortolkes som et svaghedstegn," mener Kristian Søby Kristensen. Han peger på, at spændinger og uenighed snarere har været reglen end undtagelsen i løbet af de seneste 70 år.
Leder i Kristeligt Dagblad skriver blandt andet: ”Det var den kolde krig og Sovjetunionens trussel mod Europa, der forenede i første omgang 12 lande på tværs af Atlanterhavet i et fælles forsvar mod det, man med rette frygtede. En ende fra øst, der – hvis ikke den blev mødt med beslutsomhed og overbevisende militær overmagt – kunne finde på at bevæge sig videre ind i Europa fra de østeuropæiske lande til Vesteuropa. […] Men i dag synes ringen sluttet, for med Putin i Kreml giver det atter mening at sikre grænsen mod øst. Rusland udgør den væsentligste trussel mod Danmark, der er helt afhængig af at indgå i den militære forsvarsalliance, NATO er. […] Alliancen har siden sin fødsel haft vokseværk, og det er et sikkert tegn på dens succes, at de østeuropæiske lande hurtigt e er Murens fald søgte i sikker havn hos NATO. Det 30. medlemsland, Nordmakedonien, bliver snart optaget. Men man må også erkende, at der er grænser for, hvor langt mod øst NATO kan gå for ikke at tirre Rusland unødigt. Her må man med andre midler forsøge at gøre Putin begribeligt, at han ikke skal annektere dele af sine nabolande.”
Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister, Venstre, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Netop i dag, 4. april, kan vi markere NATOs 70 års jubilæum. Derfor vil jeg også på Kastellet være med til at fejre og højtideligholde, at vi har en alliance forankret i en fælles historie, fælles værdier og fælles ønsker for fremtiden. En forsvarsalliance, hvor vi står last og brast med hinanden. Hvis betydning i forhold til at sikre fred og understøtte udviklingen af den demokratiske verdensorden ganske enkelt ikke kan underdrives. […] Med alliancens musketér-ed om, at et angreb mod én allieret er et angreb mod hele alliancen, etablerede NATOs grundlæggere et forpligtende fællesskab, der i dag er garanten for vores velstand og sikkerhed. Og som muliggør, at vi også i Danmark kan leve vores liv i frihed. Før NATO var Europas historie præget af krige. Vi glemmer det nogle gange. […] NATO er rammen for Europas alliance med USA og Storbritannien. Det er en alliance og et værdifællesskab, som fortsat i mange år fremover vil være afgørende for Danmarks sikkerhed. Mere relevant end nogensinde. Som forsvarsminister lægger jeg stor vægt på, at Danmark i rammen af NATO løfter sin del af ansvaret for europæisk sikkerhed.”
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Samuelsen, udenrigsminister, Liberal Alliance: ”Med NATO i ryggen har vi siden 1949 kunnet leve i fred og frihed i den vestlige verden. Så fredeligt har der været i Vesteuropa siden Den Kolde Krigs afslutning, at vi måske er kommet til at tage vores sikkerhed lidt for givet. […] Jeg har som udenrigsminister arbejdet for, at Danmark fører en resolut udenrigspolitik og lader vores stemme høre, når der skal træffes beslutninger på den internationale scene. Det skal også gælde i NATO, hvor vi skal yde vores, og hvor vi skal stille op militært, når det er nødvendigt - som det har været fra Baltikum over Østersøen til Irak og Afghanistan. Vi må for alt i verden ikke forfalde til tidligere tiders katastrofale fodnotepolitik. Det er ikke i Danmarks interesse at gemme sig og bare lade verden gå sin gang,” skriver Samuelsen blandt andet. Kilde: Berlingske, s. 28-29; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5, 10; Altinget
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Handel: Frankrig bremser EU-forhandlinger med USA
Frankrig vil fortsat ikke godkende det udkast, som de øvrige medlemslande er nået frem til, og derfor kan EU-Kommission ikke få det nødvendige forhandlingsmandat fra medlemslandene til at starte forhandlingerne om bedre handelsvilkår mellem EU og USA. Det skriver Børsen. Amerikanerne vil gerne udvide forhandlingerne, så det foruden at reducere toldbarrierer på industrielle varer og ensrette regulering i flere sektorer også inkluderer landbruget og fødevaresektoren. EU-Kommissionen har hidtil afvist, og Frankrig vil strække sig langt for at sikre, at Kommissionen holder den kurs. Ifølge Børsens oplysninger ønsker franskmændene at tilføje en annullering af det gamle mandat til den transatlantiske handelsaftale TTIP, fordi det gamle mandat inkluderede landbrug. 11. April mødes ambassadørerne igen, og det ventes, at EU's fiskeri- og landbrugsministre vil vedtage en kompromistekst 15. april, hvis altså Frankrig enten giver sig eller får sin vilje. At forhandlingerne ikke er startet er alvorlig, understreger flere danske erhvervsorganisationer. "Det er da bekymrende. Vi ville hellere være i den situation, at forhandlingerne var startet. Vi ved godt, det er svært, og jeg forstår godt den franske logik, men vi vil til enhver tid foretrække at sidde ved forhandlingsbordet frem for det modsatte, der kan være med at til at eskalere told og andre handelshindringer, der er til skade for både USA og EU," siger Kenneth Lindharth Madsen, handelspolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer.
Hakon Redder, udenrigsredaktør, skriver i en analyse blandt andet: ”I midten af februar fik Trump fra handelsministeriet en analyse af sammenhængen mellem USA's bilimport og den sikkerhedspolitiske trussel. Og de mange Mercedes'er og Porscher. Trump har 90 dage til at agere på sin trussel om en told på 25 pct. Indtil da er den ikke-offentliggjorte rapport en tidsindstillet bombe under især tysk bilindustri. Det er derfor EU's handelskommissær, Cecilia Malström, så gerne vil i gang med at forhandle en handelsaftale med USA. For at kunne stille Trump i udsigt, at f.eks. EU's told på amerikanske biler, der er højere end USA's tilsvarende told, kan reduceres. Men billedet kompliceres af handelskrigen mellem USA og Kina. […] Hvis Trump og præsident Xi slutter fred om få uger, får Trump så brug for en ny ekstern fjende til at holde op foran sine vælgere? I givet fald står EU først i køen. Eller er USA's økonomi trods fortsat mange positive signaler så meget på vej ned i tempo, at Trump vil vælge at tro på, at genopblussen af en handelskrig med EU har økonomiske omkostninger, der vil skade hans valgkampagne inden 2020?” Kilder: Børsen, s. 1, 26-27
Andre EU-historier
Retlige anliggender: Kommissionen vil skrue bissen på over for EU's problembørn
EU-Kommissionen har sat gang i en omfattende debat, der i juni 2019 skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan EU kan stoppe angrebet på de uafhængige retssystemer, som hærger i blandt andet Polen, Ungarn og Rumænien, skriver Altinget. De gode råd skal komme fra EU's medlemslande, Europa-Parlamentet og de europæiske civilsamfundsorganisationer. Ved et pressemøde onsdag sagde EU-Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans: “Det handler om vores fundamentale rettigheder. Det handler om, 'hvem vi er.' Vi er nødt til at kunne stole på vores retssystemer. Det er altafgørende for det indre marked, vores investeringer på tværs af landegrænser og det juridiske samarbejde i hele Unionen.” I forbindelse med onsdagens pressemøde kom det også frem, at EU-Kommissionen har åbnet en ny såkaldt traktatbrudsprocedure mod Polen. Kilde: Altinget
Retlige anliggender: Dagpengedrama i EU ser ud til at ende uden slutning
Altinget skriver, at i fredags blokerede Danmark og en række andre lande for den aftale, formandskabet havde indgået på deres vegne med EU-Parlamentet om koordinering af social sikring på tværs af grænserne. Opdateringen af reglerne for vandrende EU-borgeres pensioner, børnepenge, sygesikring med mere, der i Danmark mest er blevet kendt for at give hurtigere adgang til danske dagpenge for EU-borgere og forlænge den periode, dagpenge kan tages ud af landet, blev nemlig ikke bare blokeret af lande som Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, der frygter for adgang til deres velfærdssystemer. Også østlande som Ungarn, Polen og Tjekkiet valgte at træde på bremsen, fordi de omvendt mener, at der indføres for mange restriktioner på den frie bevægelighed. Dermed er der ikke nogen åbenlys måde at få parterne til at mødes, som ikke også samtidig ødelægger det skrøbelige kompromis, som formandskabet har indgået med deres medlovgivere i Europa-Parlamentet. Rumænerne prøver stadig at få landene til at rykke sig, men chancerne for, at det kan nås og derefter forhandles på plads med Parlamentet her på falderebet, inden de folkevalgte lukker ned forud for EU-valgkampen i midten af april, er virkelig små. Dermed er forslaget formodentlig udskudt på ubestemt tid. Kilde: Altinget
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Forsinkelser kan koste Femern-forbindelse milliardstøtte fra EU
Altinget skriver, at EU bevilligede over fire milliarder kroner til byggeriet af en tunnel under Fermen Bæltet. Men det er nu usikkert, om Danmark får fuld glæde af milliarderne, da den oprindelige EU-bevilling fra 2015 skulle udmøntes inden udgangen af 2019, i takt med at byggeriet skred frem. Den deadline er siden forlænget med et år, efter den afgørende tyske myndighedsgodkendelse af projektet har trukket i langdrag. Ved årsskiftet kom godkendelsen endelig. Men inden det er lykkedes at få sat så meget som en spade i jorden, truer en retssag om den tyske myndighedsgodkendelse nu med at blokere byggeriet på tysk side indtil 2021. Tidspresset for at få udnyttet så meget af EU-støtten som muligt spillede derfor en væsentlig rolle, da partierne bag Femern-forliget i sidste uge besluttede at give grønt lys til at påbegynde anlægsarbejde på Lolland. Af den politiske aftale om at igangsætte byggeri på dansk jord fremgår det da også, at de konkrete projekter vil sikre, at Danmark får udnyttet "en væsentlig del" af de 4,4 milliarder kroner i EU-støtte. Samlet set forventes projekterne at koste omkring seks milliarder kroner. Men da EU-støtten udgør 20 procent af anlægsudgifterne, oplyser Transportministeriet, at sidste uges aftale kun vil kunne udløse EU-støtte for op mod 1,5 milliarder kroner. For at udnytte de resterende to-tredjedele på knap tre milliarder støttekroner kræves der tilstrækkelig fremdrift i byggeri for yderligere mindst 15 milliarder kroner. Allerede i februar 2016 såede Femern Bælt A/S i en analyse tvivl om realismen i at få udnyttet den tildelte EU-støtte fuldt ud. Den gang var ambitionen, at det kunne opnås med intensiv anlægsaktivitet i 2017 til 2019. Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Danmark er blandt de mindst Brexit-sårbare
Jyllands-Posten skriver, at kreditvurderingskoncernen S&P Global Ratings offentliggjorde den 9. juni 2016 - to uger før folkeafstemningen - et Brexit Sensitivity Index, der målte en snes EU- og EØS-landes følsomhed på områder som migration, investeringer, eksport og finansiel eksponering. Koncernen har nu, der tidligere hed Standard & Poor's, udarbejdet et nyt "Brexit Følsomheds Indeks", og det viser, at 9 af de 10 lande, der var mest udsatte i 2016, fortsat er det i dag. Indekset viser blandt andet at Holland de forløbne tre år er rykket fire pladser op, og nu er det tredjemest Brexit-følsomme land. Danmark ligger som nr. 11 blandt de 21 lande side om side med Tyskland. Norge er som nr. 9 det mest Brexit-følsomme land i Norden, men her snyder opgørelsen lidt, da placeringen på top-10-listen i al væsentligt skyldes den norske eksport af naturgas til Storbritannien. Trækker man energi ud af ligningen, er Danmark det mest Brexit-følsomme land i Norden, da Sverige ligger på en plads som nr. 13 og Finland nede som nr. 21 af de 21 lande, der indgår i indekset. “Følsomheden skyldes fortrinsvis risiko for en svækkelse af pundet, hvis Storbritannien den 12. april må forlade EU gennem en såkaldt hård Brexit. En sådan udvikling vil svække konkurrenceevnen hos eksporttunge lande som Danmark og Sverige,” konstaterer Frank Gill, seniordirektør i S&P Global Ratings. S&P Global Ratings understreger, at Brexit Sensitivity Index ikke afspejler de potentielle politiske eller markedsmæssige efterchok af Brexit. Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13
Det digitale indre marked: Brancheforening for blockchain lanceres med dansk repræsentant
EU-Kommission skriver i en pressemeddelelse ifølge Altinget, at de 3. april lancerer International Association of Trusted Blockchain Applications (INATBA), som har til formål at bringe industri, start-ups, SMV'er, politikere, organisationer og civilsamfund sammen for at støtte blockchain og Distributed Ledger Technology (DLT) til at blive mere almindeligt og større i flere sektorer. Til lanceringen af INATBA vil kommissæren for digital økonomi og samfund, Mariya Gabriel blandt andre afholde tale. Kilde: Altinget, onsdag
Handel: Når WTO sander til, bør vi bruge EU mere
Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, international handel, Dansk Erhverv, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: ”Verdenshandelsorganisationen WTO er i dyb krise. […] Ét er, at medlemslandene hverken kan blive enige om at modernisere eksisterende WTO-regler eller indgå nye aftaler om f.eks. e-handel, liberalisering af servicehandel eller om statsstyrede handelsvirksomheder. Noget andet er, at USA som det toneangivende medlem i dag direkte saboterer WTO's evne til at bilægge handelskonflikter. […] Gode kræfter såsom EU, Canada, Australien, Schweiz m.fl. arbejder på højtryk for at bringe WTO ud af dødvandet med fornuftige reformforslag. De gode intentioner fører imidlertid ikke noget med sig, så længe USA og delvist Kina fastholder deres lidet konstruktive positioner. […] Set fra vores stol i Dansk Erhverv er det afgørende, at den danske regering ikke sidder med hænderne i skødet, men begynder at presse på i EU, for at EU-Kommissionen kommer til at spille en anderledes robust rolle i WTO's fravær til gavn for europæiske virksomheder over for EU's handelspartnere. Adgangen for danske virksomheder til eksportmarkederne uden for Europaleverer et vigtigt vækstbidrag til dansk økonomi. Ligesom det er tilfældet for andre EU-lande. Derfor bør EU-Kommissionen blive en mere proaktiv og direkte samarbejdspartner for europæiske virksomheder ude på eksportmarkederne.” Kilde: Børsen, s. 4
Det digitale indre marked: Facebooks hykleri
Politikens leder skriver: “Der er ingen grund til at tro, at Mark Zuckerberg pludselig er kommet på bedre tanker. I årevis har han nægtet ethvert ansvar for indhold bragt på Facebook. […] Vi taler om en mand, der har ladet politiske kampagner for Brexit og Trump misbruge millioner af brugeres personlige oplysninger. Han har tilbageholdt oplysninger over for den amerikanske Kongres om sin konkrete viden om russernes påvirkning af det amerikanske præsidentvalg. Og han har ladet militærregimet Myanmar bruge Facebook som nyttigt redskab til massakren på rohingyaer. […] Heldigvis er tålmodigheden med Facebook - og andre techgiganter - langt om længe ved at være opbrugt i både USA, Europa og Australien og New Zealand. […] I EU er der netop indgået forlig om et nyt regelsæt, der langt om længe gør techgiganterne ansvarlige for indhold offentliggjort i strid med ophavsretten. Det manglede bare.” Kilde: Politiken, s. 1
Finansielle anliggender: Smilet er vendt tilbage i Kina
Peter Lundgreen, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, skriver i en risikokommentar i Jyllands-Posten blandt andet: ”Optimismen synes at være vendt tilbage i kinesiske virksomheder. Den positive stemning har på det seneste også fundet vej til de globale aktiemarkeder. […] Min opfattelse af forbrugerne i eurozonen er også generelt, at de hænger pænt i. Sågar er den årlige ændring i detailsalget endda let stigende for hele eurozonen og nåede 2,8 pct. i februar, hvilket er det højeste niveau gennem længere tid. Det er ikke sprudlende, men når Den Europæiske Centralbank (ECB) skal vurdere rigets tilstand, så er det mere med fokus på erhvervsvirksomheder, specielt industrien, og den finansielle sektor i Sydeuropa. ECB er mere end villig til at øge brugen af de monetære værktøjer igen, men jeg argumenterer, at det ikke hjælper erhvervslivet og væksten i nævneværdig grad. Tilbage er så, at den billige og rigelige likviditet holder den sydeuropæiske finanssektor oven vande, så man undgår en ny krise lige nu, men heller ikke dette giver fornyet økonomisk stabilitet i eurozonen.” Kilde: Jyllands-Posten, s. 15
Institutionelle anliggender: To måneder før EP-valget har DF endnu ikke besluttet, om de vil samarbejde med Le Pen
Den hidtidige magtalliance mellem Europa-Parlamentets største grupper står til at miste sit flertal med valget i maj, og dermed kan en supergruppe på højrefløjen for første gang nogensinde blive en reel magtfaktor i EU, skriver Information. Ifølge Peter Kofod, Dansk Folkepartis spidskandidat til valget, vil DF gerne være med i en større gruppe. Men her mindre end to måneder før valget, har han og DF endnu ikke lagt sig fast på, hvilke partier de kan samarbejde med og hvilke de ikke vil indgå i en gruppe med. ”Vores egen forventning er to mandater. Andre partier i Europa vil jo komme derned med måske 20 mandater - i Legas tilfælde bliver det måske næsten 30 mandater. Så vi er bare dværgene i det der puslespil,” siger Kofod. Nogle af de partier, som Peter Kofod gerne vil danne gruppe med, er netop italienske Lega, som i øjeblikket er i gruppen ENF sammen med Le Pens Rassemblement National. Hvis Dansk Folkeparti sammen med andre højrenationalister formår at få reel indflydelse i parlamentet, skal den bruges til at styrke grænsekontrollen ved EU's ydre grænser, siger Peter Kofod. Det er det eneste, Peter Kofod synes, EU er godt for. ”Jeg vil have lukkede grænser. Der skal være kontrol, der skal være hegn, der skal være pigtråd. Skibe skal trækkes tilbage til udgangspunktet i Afrika, kontrol på havet, hegn på landjorden. Jeg vil have hele pakken,” siger Peter Kofod. Kilde: Information, s. 4-5
Finansielle anliggender: Skatterådgivere skal indberette mistanke om skattesnyd
Information bringer et debatindlæg af Michael Eriksen, elektroniktekniker og frivillig i Oxfam Ibis. Han skriver blandt andet: ”Alt tyder på, at både jurister, revisorer og skatterådgivere er dybt engageret i kriminel eller stærkt uetisk skatteplanlægning. Vi så det ved den helt groteske historie om svindel med tilbagebetaling af udbytteskat, hvor kendte banker og advokater havde en helt central rolle i skattefidusen, som kostede EU-landene mindst 410 mia. kr. Derfor er det underligt, at ingen i debatten om bekæmpelse af skattesnyd har nævnt, at EU i marts 2018 vedtog en indberetningspligt for rådgivere ved mistænkelige skattearrangementer. Direktivet indeholder et temmelig detaljeret katalog over, hvad EU og regeringerne betragter som mistænkelig skatteadfærd og slår fast, at selskaberne ikke blot skal følge lovens bogstav, men også lovens ånd og hensigt. […] EU-Rådet ser dette direktiv 2011/16/EU som et led i bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning. Og med beskrivelserne af de såkaldte kendetegn i direktivets bilag 4, gives der en ret klar beskrivelse af, hvad der skal indberettes til de respektive regeringer som mistænkelig skatteadfærd. Denne indberetningspligt træder i kraft den 1. juli 2020, og EU-landene pålægges at implementere nationale regler inden den 31. december 2019.” Kilde: Information, s. 15
Retlige anliggender: Et udvalg i EU vil bestemme hvad der er en rigtig pølse
Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: ”Med direktiver, forordninger og påbud om alt fra indhold, størrelse og selv navnet på mine madvarer spreder EU sine fangearme i mit private hjem. Ja, du hørt rigtigt. Et ud udvalg i EU har gudhjælpemig fundet på, at de vil bestemme, hvad der er en 'rigtig pølse'. Samtidig har de bureaukratiske bordherrer afgjort, hvad der i hvert fald ikke må kaldes for en pølse. Grøntsager er no-go, og danske butikker skal måske snart i gang med at fjerne 'forkerte' pølser fra kølediske over hele landet. Producerne må bøje nakken, mens vi andre bare skal rette ind og spise op. Eller hvad? EU-Parlamentsvalget 26. maj er en oplagt anledning til at spørge os selv og hinanden, om vi virkelig ønsker mere eller mindre af den slags detailstyring af vores hverdag. […] Harmoniseret lovgivning på fødevareområdet har allerede nu kedelige konsekvenser for vores tryghed. EU-regler betyder eksempelvis, at Danmark skal give det røde Ø-økomærke til æbler og æg fra andre EU-lande, selvom de ikke lever op til samme krav som de danskproducerede. Derfor mener jeg ikke, at EU skal lave bordplanen eller bestemme ingredienserne, når vi mødes med vores kære. Det kan vi gøre bedre selv.” Kilde: Ekstra Bladet, s. 12
Institutionelle anliggender: Myndigheder skal forklare EU om vildsvinehegn
EU-Kommissionen har bedt om en forklaring vedrørende vildsvinehegnet fra de danske myndigheder. Det skiver Berlingske. Myndighederne skal komme med en ”detaljeret vurdering” af vildsvinehegnet, der er under opførelse ved grænsen til Tyskland, og som skal bekæmpe afrikansk svinepest. EU-Kommissionen stiller sig dog skeptisk over for, om hegnet udgør et effektivt værn mod den frygtede svinesygdom. Kilde: Berlingske, s. 18
Retlige anliggender: EU åbner ny sag mod Polen om dommere
EU-Kommissionen mener, at en ny polsk lov, der åbner for disciplinære undersøgelser af kritiske dommere og i sidste ende sanktioner, undergraver domstolenes uafhængighed. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Kommissionen skriver i en åbningsskrivelse til Polen, det første skrift i en sag om traktatbrud, at dommerne ikke er godt nok beskyttet mod politisk kontrol. De polske dommere, som har ytret sig i den offentlige debat om omstridte retsreformer, har ifølge EU-kommissær Frans Timmermans været udsat for disciplinære undersøgelser. Det kan påvirke dommerne og deres handlinger, mener EU-kommissæren. Kilder: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 11
Handel: Trump-effekten: EU omfavner Kina
I Signatur i Politiken skriver Flemming Ytzen blandt andet: ”Næste uges topmøde mellem EU og Kina vil forhåbentlig give os mange flere detaljer, men det store billede står klart: Huawei-software eller ej, de betydende europæiske økonomier er parat til at blive partnere i Kinas gigantiske kompleks af silkevejsprojekter, kendt som Belt and Road. […] Det afgørende øjeblik under sidste uges møder mellem den kinesiske parti- og statschef Xi Jinping og Frankrigs præsident Macron, Tysklands Merkel og EU-chef Jean-Claude Juncker kom, da Macron udtalte følgende: “Ved fælles vilje kan vi undgå nye handelskonflikter og isolationistisk politik”. Fulgt op af Merkels beskrivelse af silkevejskonceptet som udtryk for 'samspil, forbundethed og gensidig afhængighed', men med den nødvendige tilføjelse, at Kina skal give flere indrømmelser i form af europæisk adgang til det kinesiske marked. I umiddelbart forlængelse af topmødet blev det Italien, som blev det første G7land til at indgå en aftale om partnerskab i silkevejskonceptet. Men lignende rammeaftaler med Kina er allerede indgået af 12 andre EU-lande. […] De aktuelle udfordringer i Europa gør, at EU-Kina-topmødet 9. april kan blive en helt afgørende markør for, hvor verdensøkonomien og de dertil knyttede samarbejdsrelationer er på vej hen. Aldrig tidligere i historien er det sket, at de europæiske demokratier har strakt hånden ud til en ikke-demokratisk stormagt og dermed har trodset ønskerne hos den vestlige alliances største og vigtigste aktør, USA.” Kilde: Politiken, s. 9
Institutionelle anliggender: Konservativ EU-topkandidat: Stort problem for Danmark, hvis K mister sin plads i Europa-Parlamentet
Den konservative EU-topkandidat Manfred Weber, som kandiderer til at blive ny formand for EU-Kommissionen efter europaparlamentsvalget, siger, at Danmark vil miste en vigtig stemme i Europa-Parlamentet, hvis Konservative ikke genvinder sit eget mandat. Weber er lige nu formand for Europa-Parlamentets konservative partigruppe, EPP, hvor Konservatives Bendt Bendtsen er det eneste danske medlem. Gruppen er den største i Parlamentet med 215 ud af 751 pladser. "Det ville være et stort problem for Danmark og danske interesser, fordi det i Europa-Parlamentet er ligesom i alle andre parlamenter: Når du er en del af en lille gruppe, har du mindre indflydelse, mens når du er medlem af en stor gruppe - i det tilfælde den største i Europa - så har du mere indflydelse," siger Manfred Weber til Altinget. Kilde: Altinget
Klima: Socialdemokratiet erkender: Bliver svært at nå EU-mål for vandmiljøet
Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen mener, at en S-ledet regering kan være nødsaget til at bede EU om seks år mere til at rette op på vandmiljøets ve og vel, hvis magten skifter ved det nært forestående folketingsvalg. Det skriver Altinget. Partiet vil ikke garantere, at der kan skabes god økologisk tilstand i vandet i 2027. Et mål, som Danmark ellers i øjeblikket har forpligtet sig til at nå i EU-regi. Socialdemokratiet mener, at Danmarks EU-forpligtelser er blevet forhindret af, at kvælstofudledningen er steget som følge af regeringens politik. Regeringen gjorde i marts måned det klart over for EU-Kommissionen, at der er behov for mere tid for at nå målsætningen. Kilde: Altinget
|
Link til hjemmesiden
|
|
|
|