Hvis du ikke kan læse denne besked, kan du se den online ved at klikke her
Januar 2015

Kære IMI-bruger

Med dette nyhedsbrev vil vi gerne holde dig underrettet om de fremskridt, vi har gjort med IMI-netværket i løbet af 2014 – endnu et år med flotte resultater!

STORE BEGIVENHEDER I 2014 » « TOP

September:

  • Lanceringen af meddelelser på området erhvervsmæssige kvalifikationer betyder, at medlemslandene nu kan bruge IMI til at give meddelelse om nye eksamensbeviser for arkitekter og sundhedserhverv (læger, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre og dyrlæger).


  • På området lokomotivførerlicenser er der startet et pilotprojekt, hvor medlemslandene kan tjekke lokoførernes registrering og sende meddelelser om deres licenser.

  • "Svarene kommer meget hurtigt. Jeg sendte en forespørgsel i morges og fik svar i løbet af en time," Yves Bosmans, den belgiske nationale sikkerhedsmyndighed.


November:

  • Dit Europa – Råd og vink eller SOLVIT? Borgere og virksomheder er ofte usikre på, hvilken myndighed de skal gå til med spørgsmål og problemer. En ny onlineformular skal hjælpe dem med at træffe det rette valg. Trin for trin leder den borgere og virksomheder hen til den rette tjeneste.

  • Hvis du har spørgsmål om eller problemer med dine EU-rettigheder, kan du fortælle om det i den nye onlineformular og give folk adgang til det på din hjemmeside.

FORBEDRINGER » « TOP

  • Forvaltningen af IMI-brugere og -myndigheder blev forenklet. Det blev især gjort enklere og mere brugervenligt at registrere og klassificere myndigheder.

  • I forbindelse med disse ændringer blev der udgivet nye manualer og vejledninger på alle EU-sprog. Læs mere på IMI-websitet.

SENESTE TAL OG FAKTA » « TOP

  • Det samlede antal forespørgsler gennem IMI er nået op på næsten 25 000.

  • Alene i 2014 blev der sendt næsten 7.600 forespørgsler.

  • På området lokomotivførerlicenser blev 7 af de 14 forespørgsler besvaret og afsluttet i løbet af 1 dag. De andre blev besvaret inden for højst 10 dage.

  • Siden lanceringen af meddelelser om erhvervsmæssige kvalifikationer i september har myndighederne sendt 38 meddelelser om eksamensbeviser i arkitektur.

Se de interaktive statistikker på vores website!

SKER I 2015 » « TOP

  • I april udvides IMI med et nyt pilotprojekt i offentlige indkøb. Her får myndighederne mulighed for at tjekke certifikater og dokumenter fra europæiske tilbudsgivere.

  • I december vil det nye område kulturgoder blive tilføjet for at hjælpe myndigheder, der leder efter ulovligt fjernede kulturgoder.

Du kan se videoen om IMI på dit eget sprog. Den viser sjovt og præcist, hvordan IMI virker.

Europa-Kommissionens IMI-team, imi-helpdesk@ec.europa.eu

IMI's website: http://ec.europa.eu/imi-net
Hvis du har nogen bemærkninger, er du velkommen til at sende os en mail! imi-helpdesk@ec.europa.eu