Seneste

Hvad gør Kommissionen?

Europa-Kommissionen lægger vægt på at gennemføre politikker, der medvirker til at nå ambitionen i den europæiske grønne pagt om kulstofneutralitet senest i 2050. Politikkerne skal desuden booste det indre energimarked og gøre vores energi sikrere, mere bæredygtig og billigere. Det er op til hvert enkelt EU-land at vælge sammensætningen af sin egen energiforsyning, men der gælder fælles regler for EU's energimarked. Det er alt lige fra regler, der skal sikre, at energiforsyningskæden er så effektiv og sikker som muligt (også hvad angår atomenergi), til regler for energieffektivitet, vedvarende energi og grænseoverskridende sammenkoblinger. Også på forbrugerniveau har reglerne om miljøvenligt design og energimærkning vist sig at have stor indflydelse på investeringer i mere energieffektive teknologier. Energi spiller en central rolle i køreplanen for den europæiske grønne pagt, og Kommissionen offentliggjorde i 2020 en række nye initiativer og strategier, som skal bidrage til at fjerne CO2 fra energisektoren.

Det skal vi gøre

EU's energipolitik dækker mange forskellige emner, der generelt har til formål at fremskynde og lette overgangen fra fossile brændstoffer til rene energiteknologier på en måde, hvor ingen lades i stikken. Hidtil er politikken blevet til med udgangspunkt i målet om at opnå et sikrere, mere bæredygtigt og billigere energisystem i EU. Med den europæiske grønne pagt er Kommissionens hovedmål at opnå CO2-neutralitet inden 2050. Baseret på denne brede langsigtede ambition offentliggjorde Kommissionen i 2020 strategier for:

  • vedvarende offshoreenergi
  • renoveringsbølgen
  • energisystemintegration
  • brint
  • metan

Som opfølgning på den politiske forpligtelse til at reducere emissionerne med 55 % inden 2030, som nu er nedfældet i EU-lovgivningen, vil Kommissionen nu revidere EU-lovgivningen for at nå dette mål – på grundlag af den fremgangsmåde, der blev fastlagt i 2020. Den omfatter bl.a. lovgivningsforslag om revision af reglerne om vedvarende energi, energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne, og tiltag, der tilskynder til at dekarbonisere gasmarkedet, bl.a. ved hjælp af ren brint og bekæmpelse af metanudledning.

Mål

I overensstemmelse med den øgede ambition i den europæiske grønne pagt, som nu indeholder en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet (en stigning fra 40 %), overvejer EU nu følgende nye mål for 2030:

  • øge andelen af vedvarende energi til 40 % af EU's samlede energiforbrug (en stigning fra 32 %)
  • forbedre energieffektiviteten med 36 % (endeligt energiforbrug) og 39 % (primærenergiforbrug) i forhold til 2007-fremskrivningerne af forbrugsniveauerne uden energieffektivitetsforanstaltninger (en stigning fra 32,5 %). Dette svarer til en stigning på 9 % i forhold fremskrivningerne fra 2020.
Politiske prioriteterEmnerAfdelinger