De samlede tal for indvandrere i EU

Den 1. januar 2021 var der

  • circle image 2 people with European flag

    447,2 millioner indbyggere i EU

 

  • inhibitants image icon 23,7 millioner var ikke-EU-borgere (5,3 % af EU's samlede befolkning)
  • inhibitants image icon 37,5 millioner personer var født uden for EU* (8,4 % af alle EU's indbyggere)

*Omfatter ikke personer, der er født i et andet medlemsland

Andelen af udenlandskfødte indbyggere i EU er mindre end i de fleste højindkomstlande.

Udenlandskfødte indbyggere pr. land

Kilde: Eurostat, UNDESA, data fra 2020
Bemærk: Personer født uden for EU i tilfælde af EU (dvs. dem, der er født i et andet medlemsland, er ikke omfattet). Hvis personer, der bevæger sig inden for EU, var omfattet, ville andelen være 12,4 %.

Grunde til at blive i Europa

Alle gyldige opholdstilladelser ved udgangen af 2020 efter årsag

Kilde: Eurostat (omfatter ikke Danmark) – "andet" omfatter tilladelser udstedt på grundlag af ophold alene, tilladelser udstedt til ofre for menneskehandel og til uledsagede mindreårige samt tilladelser udstedt af alle andre grunde til udstedelse af opholdstilladelse end dem, der er omfattet af de øvrige kategorier

Blandt de ikke-EU-borgere med bopæl i EU, som ved udgangen af 2020 var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, var de fleste i besiddelse af en tilladelse udstedt af familiemæssige eller arbejdsmæssige årsager.

Indvandrere i arbejde

I 2020 var 8,6 millioner ikke-EU-borgere i beskæftigelse på EU's arbejdsmarked, ud af 188,6 millioner personer mellem 20 og 64 år, hvilket svarer til 4,6 % af det samlede antal.

I 2020 var den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for personer i den erhvervsaktive alder højere for EU-borgere (73,1 %) end for ikke-EU-borgere (57,5 %).

Forhold, der bør indgå i billedet: Mange ikke-EU-borgere er "medarbejdere i kritiske funktioner".

Overrepræsenterede sektorer

I 2020 var ikke-EU-borgere overrepræsenteret i visse erhvervssektorer såsom:

Sektor Samlet beskæftigelsesfrekvens for ikke-EU-borgere Samlet beskæftigelsesfrekvens for EU-borgere
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomheder 11,4 % 3,8 %  
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 7,1 % 3,7 %
Arbejde i hjemmet 6,5 % 0,7 %
Bygge og anlæg 8,6 % 6,4 %

Overrepræsentation efter erhverv

Med hensyn til erhverv var ikke-EU-borgere overrepræsenteret inden for følgende:

Erhvervsgruppe Samlet beskæftigelsesfrekvens for ikke-EU-borgere Samlet beskæftigelsesfrekvens for EU-borgere
Rengøringsarbejde 11,9 %

3,1 %

Servicearbejde 9,0 % 4,2 %
Omsorgsarbejde 5,1 % 2,9 %
Bygningsarbejde 5,8 % 3,6 %
Manuelt arbejde inden for råstofudvinding, bygge- og anlægssektoren, produktion og transport 5,6 % 2,4 %
Manuelt arbejde med tilberedning af mad 2,7 % 0,5 %
Arbejde inden for landbrug og fiskeri 2,6 % 0,6 %

Underrepræsenterede sektorer

Ikke-EU-borgere var underrepræsenteret i andre økonomiske sektorer, herunder:

Sektor Samlet beskæftigelsesfrekvens for ikke-EU-borgere Samlet beskæftigelsesfrekvens for EU-borgere
Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring 1,2 % 7,5 %
Uddannelse 3,7 % 7,6 %
Sundhedsvæsen og socialt arbejde 7,6 % 10,9 %
Pengeinstitutter og forsikring 1,1 % 2,8 %

Underrepræsentation efter erhverv

Modsat var ikke-EU-borgere underrepræsenteret inden for følgende:

Erhvervsgruppe Samlet beskæftigelsesfrekvens for ikke-EU-borgere Samlet beskæftigelsesfrekvens for EU-borgere
Undervisning og pædagogisk arbejde 2,5 % 5,6 %
Arbejde på mellemniveau inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg 2,5 % 6,8 %
Almindeligt kontor- og sekretærarbejde 1,4 % 4,0 %
Arbejde på mellemniveau inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed 2,0% 4,1%
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg 2,1 % 4,2 %
Markedsorienterede faglærte arbejdere inden for landbrug 1,3% 3,1%

Kilde: Eurostat

Flygtninge i Europa

På grundlag af data fra UNHCR var der i hele verden:

  • 26,6 millioner flygtninge i midten af 2021
  • 48,0 millioner internt fordrevne personer (på grund af konflikter) ved udgangen af 2020.

Forhold, der bør indgå i billedet: 10 % af alle flygtninge i verden og kun en brøkdel af de internt fordrevne boede i EU.

Andelen af flygtninge i EU svarer til 0,6 % af den samlede befolkning.

Antal flygtninge i forhold til den samlede befolkning

Flere lande rundt om i verden huser en stor andel af flygtninge:

Kilde: UNHCR
Bemærk: Figuren viser de ti lande, der modtager det største antal flygtninge, og EU.

Forhold, der bør indgå i billedet: Størstedelen af flygtningene fra Afrika og Asien kommer ikke til Europa, men tager i stedet til nabolandene.

Migration til og fra EU

Migrationstal i 2020


  • 1,92 millioner
    menneskerindvandrede til EU

  • 0,96 millioner menneskerudvandrede fra EU

  • Samlet nettoindvandring til EU: 0,96 millioner mennesker

Forhold, der bør indgå i billedet: Uden migration ville den europæiske befolkning være skrumpet med en halv million i 2019, fordi der kun blev født 4,2 millioner børn, og der døde 4,7 millioner. I 2020 faldt EU's befolkning med 300.000 (fra 447,3 millioner den 1. januar 2020 til 447 millioner den 1. januar 2021) på grund af en kombination af færre fødsler, flere dødsfald og mindre nettoindvandring.

I 2020 blev der udstedt ca. 2,25 millioner førstegangsopholdstilladelser i EU sammenlignet med næsten 3,0 millioner i 2019. Faldet skyldtes de rejserestriktioner, som blev indført for at bremse spredningen af covid-19-virusset. Pandemien havde en særlig negativ indvirkning på uddannelsesrelaterede opholdstilladelser, og som følge heraf faldt deres andel fra 14 % i 2019 til 11 % i 2020. I 2020 blev der udstedt førstegangsopholdstilladelser i EU af følgende grunde:

Kilde: Eurostat; "andet" omfatter tilladelser udstedt på grundlag af ophold alene, tilladelser udstedt til ofre for menneskehandel og til uledsagede mindreårige samt tilladelser udstedt af alle andre grunde til udstedelse af opholdstilladelse end dem, der er omfattet af de øvrige kategorier

I 2020 blev der i medlemslandene udstedt flest førstegangsopholdstilladelser til personer med følgende ti nationaliteter

Kilde: Eurostat; Kina (inklusive Hongkong)

Asylansøgning i Europa

Førstegangsasylansøgninger i 2021 efter oprindelseskontinent

Kilde: Eurostat

Personer med følgende 15 nationaliteter indgav flest førstegangsasylansøgninger i 2021

Kilde: Eurostat

I 2021 kom asylansøgerne fra næsten 140 forskellige lande

Der blev indgivet 630.500 ansøgninger, herunder 535.000 førstegangsansøgninger, i EU, hvilket er en stigning på 33 % fra 2020, men et fald på 10 % i forhold til 2019 før pandemien.

En væsentlig andel af ansøgerne kommer fra visumfrie lande (15 % af førstegangsansøgerne i 2020, hvilket er en nedgang fra 25 % i 2020, som skyldes færre latinamerikanske ansøgere) og rejser lovligt ind i EU, hovedsagelig fra:

  • Venezuela (2,8 % af alle førstegangsansøgere)
  • Georgien (2,3 %)
  • Colombia (2,2 %)
  • Albanien (1,8 %)
  • Moldova (1,3 %)
  • asylum application icon

    Der blev indgivet flest førstegangsansøgninger i:

    • Tyskland (148.200)
    • Frankrig (103.800)
    • Spanien (62.100)
    • Italien (43.900)
    • Østrig (36.700)
  •  

    asylum application icon

    Set i forhold til befolkningstallet blev det højeste antal førstegangsasylansøgninger i 2021 indgivet i:

    • Cypern (1.480 pr. 100.000 indbyggere)
    • Østrig (411)
    • Slovenien (247)

     

Førstegangsasylansøgninger pr. 100.000 indbyggere i 2020:

Kilde: Eurostat

I 2021 ansøgte 183.600 personer under 18 år om asyl, og næsten 13 % af dem (23.200) var uledsagede mindreårige. De fleste uledsagede mindreårige kom fra Afghanistan, Syrien og Bangladesh.

Anerkendelse af flygtninge

I 2021 traf EU-landene 522.400 afgørelser om asyl i første instans. 39 % af disse afgørelser var positive –

  • 111.700 fik flygtningestatus
  • 63.000 fik subsidiær beskyttelsesstatus
  • 27.100 fik humanitær status.

Der blev truffet yderligere 155.300 endelige afgørelser efter en appel, herunder:

  • 15.900 afgørelser om tildeling af flygtningestatus
  • 14.000 afgørelser om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus
  • 24.900 afgørelser om tildeling af humanitær status.  

Samlet set gav EU-landene beskyttelse til næsten 257.000 asylansøgere i 2021.

Asylsystemets effektivitet

  • Pukkel af varierende størrelse
    Ved udgangen af 2021 var 758.600 asylansøgninger i gang med at blive behandlet, hvilket var 1 % færre end året før (765.700). Efterslæbet faldt i årets første halvdel, og kom ned på 697.000 i slutningen af juli, hvilket var det laveste niveau siden midten af 2015, men derefter steg det igen. 
  • Forskelllige behandlingstider i EU-landene
    Andelen af ikke-færdigbehandlede sager og ansøgninger varierer kraftigt fra medlemsland til medlemsland, og det afspejler forskellene i behandlingstiden. Ifølge data fra EASO havde ca. 2/3 af de ikke-færdigbehandlede sager i første instans været under behandling i mere end seks måneder.

Antallet af ikke-færdigbehandlede ansøgninger sammenlignet med antallet af indgivne ansøgninger i en given måned

Kilde: Eurostat

  • Forskellige anerkendelsesprocenter i EU-landene
  • EU's asylsystem er fortsat undergravet på grund af betydelige forskelle i anerkendelsesprocenterne i EU-landene. F.eks. varierede anerkendelsesprocenten i første instans for afghanske statsborgere i 2021 fra 9 % i Bulgarien til 100 % i Spanien og Portugal (blandt medlemslande, der udstedte mindst 100 førsteinstansafgørelser vedrørende afghanske statsborgere).
  • Dublin-reglerne i praksisI 2020 indberettede EU-landene 94.600 udgående anmodninger i henhold til Dublinreglerne, som var indgivet til andre medlemslande og lande, der deltager i Dublin-systemet, om overtagelse af ansvaret for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse. Ud af 85.700 afgørelser om sådanne anmodninger, blev 50.400 (59 %) accepteret, og 12.500 udgående overførsler blev gennemført, hvilket svarer til 25 % af de godkendte anmodninger.

Genbosætning

I 2020 blev ca. 9.100 personer, der havde brug for international beskyttelse, genbosat fra et tredjeland til et EU-land, hvilket er 59 % færre end i 2019.

Langt den største gruppe var syrere, som tegnede sig for 55 % af de genbosatte personer.

Siden 2015 har over 96.000 personer fået beskyttelse i EU takket være den fælles EU-ordning for genbosætning. Medlemslandene modtager støtte fra EU's budget til disse genbosætninger.

Ulovlige grænsepassager

Samlede tal

Irregulære grænsepassager i EU i 2021 efter nationalitet

Kilde: Frontex

2021
 
localisation 199.900 irregulære grænsepassager
En stigning på 60 % sammenlignet med 2020.

Tallet omfatter:

  •  

    crossing boat

    112.600 søgrænsepassager i 2021

    En stigning på 30 % sammenlignet med 2020.

  • crossing map

    87.300 landgrænsepassager i 2021

    En stigning på 125 % sammenlignet med 2020.

Geografisk fordeling

2021

 

  • Stigning i antallet af passager langs den vestlige Middelhavsrute (herunder Atlanterhavsruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer) (+1 %, 40.800) og den centrale Middelhavsrute (+90 %, 67.700), de østlige Middelhavsruter (+ 1 %, 20.600) og de østlige grænseruter (+1.217 %, 8.100).
  • 36 % stigning i antallet af dødsfald på havet: Der blev indberettet 3.157 døde eller savnede i 2021 på de tre hovedruter sammenlignet med 2.326 i 2020.

Tilbagesendelser

Samlede tal

  •  
    2020

    396.400 ikke-EU-borgere fik besked på at forlade EU

    Et fald på 19 % i forhold til 2019

  •  

     
    2019

    491.200 ikke-EU-borgere fik besked på at forlade EU

     

Navnlig statsborgere fra følgende lande fik besked på at forlade EU

  • Algeriet (8,6 % af det samlede antal)
  • Marokko (8,5 %)
  • Albanien (5,8 %)
  • Ukraine (5,4 %)
  • Pakistan (4,8 %)

Tilbagesendelsessystemets effektivitet

I 2020 blev 70.200 ikke-EU-borgere sendt tilbage til et tredjeland. Det svarer til en reel tilbagesendelsesrate på 18 %, et fald fra 29 % i 2019. Rejserestriktionerne, der blev indført i forbindelse med pandemien, og det begrænsende antal flyafgange gjorde det vanskeligt at gennemføre tilbagesendelser i 2020.

Navnlig personer fra følgende oprindelseslande blev sendt tilbage til lande uden for EU i 2020:

  • Albanien (13,9 % af alle tilbagesendelser)
  • Georgien (8,2 %)
  • Ukraine (7,9 %)

Blandt nationaliteter med mindst 5.000 afgørelser om tilbagesendelse var tilbagesendelsesraten særlig lav for personer fra følgende lande:

  • Elfenbenskysten (2,0 %)
  • Mali (2,1 %)
  • Guinea (2,5 %)
  • Senegal (3,2 %)
  • Algeriet (4,8 %)

Blandt de 17 medlemslande, der indberettede disse rater i 2020, var 25 % af tilbagesendelserne støttede tilbagesendelser, hvilket vil sige, at de personer, der blev sendt tilbage, modtog logistisk, økonomisk og/eller anden materiel bistand.

Andelen af støttede tilbagesendelser var særlig høj i:

  • Ungarn (90 %)
  • Luxembourg (66 %)
  • Østrig (62 %)

Visum til kortvarigt ophold

I 2020 behandlede mere end 1.700 af medlemslandenes konsulater næsten 2,9 millioner visumansøgninger til kortvarigt ophold indgivet af ikke-EU-borgere, hvilket er 83 % færre end i 2019.

Der blev samlet set udstedt 2,5 millioner visa til kortvarigt ophold, og der blev givet afslag på 0,47 millioner, hvilket svarer til en afslagsprocent på 13,6 % i hele EU (sammenlignet med 9,9 % i 2019).

Der blev indgivet flest ansøgninger i

  • Rusland (654.000) 
  • Tyrkiet (229.000)
  • Kina (209.000)
  • Marokko (180.000)
  • Indien (168.000).

Der blev behandlet flest visumansøgninger i

  • Frankrig (658.000)
  • Tyskland (412.000)
  • Spanien (340.000)
  • Italien (294.000)
  • Tjekkiet (177.000)

62 % af alle visa blev udstedt til flere indrejser. Kortvarige visa omfatter rejser i de 26 Schengenlande i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Atlas over migration

Atlasset over migration fra Kommissionens videncenter om migration og demografi er en interaktiv ressource med harmoniserede, opdaterede og gyldige data om status for migration og demografi i 27 EU-lande og 171 tredjelande og territorier.

Europæisk statistik over migration og asyl

Opdateret statistik over

og relateret information findes på Eurostats website.

Eurostat indsamler data fra EU-landenes og EFTA-landenes nationale statistikmyndigheder på grundlag af forordninger om statistik, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget. Dataene og de tilknyttede metadata er kvalitetssikrede i overensstemmelse med adfærdskodeksen for europæiske statistikker og opdateres regelmæssigt i takt med dataindsamlingen. De statistiske resultater offentliggøres i artikler i Statistics Explained og andre publikationer.

Ansvarsfraskrivelse: Ovenstående data er baseret på de seneste tilgængelige oplysninger, der ajourføres kvartalsvis. Seneste ajourføring: 25. april 2022