Kommissærernes ugentlige møder

Kommissærkollegiet, der består af de 28 kommissærer, skal i henhold til Kommissionens interne regler mødes mindst én gang om ugen. Denne ugentlige beslutningsprocedure kaldes den mundtlige procedure.

I praksis holder kommissærerne møde hver onsdag morgen i Bruxelles. Når Europa-Parlamentet træder sammen i plenarmøder i Strasbourg, sker det dog om tirsdagen.

Udover de ugentlige møder kan Kommissionens formand også indkalde til Kommissionen til ekstraordinære møder, når omstændighederne kræver det. Disse møder afholdes for at drøfte særlige emner eller i forbindelse med særlige begivenheder. 

Dagsordenen for Kommissionens møder

Dagsordenen for hvert møde fastsættes af Kommissionens formand og er nært forbundet med Kommissionens årlige arbejdsprogram. Hvert punkt på dagsordenen forelægges af den kommissær, der er ansvarlig for det pågældende sagsområde. Samtlige tilstedeværende kommissærer træffer derefter en fælles beslutning om punktet.

Dagsorden for Kommissionens møder
Items foreseen for future Commission meetings

Fælles beslutningstagning

Kommissionen fungerer efter kollegialitetsprincippet. Beslutningerne træffes i fællesskab af kommissærkollegiet, og kollegiet er ansvarligt over for Europa-Parlamentet for de beslutninger, der træffes. Hver af de 28 kommissærer har samme stemmevægt i beslutningsprocessen, og de deler ansvaret for de trufne beslutninger ligeligt.

Kollegialiteten garanterer:

  • at de beslutninger, der træffet, er velfunderede, fordi hver kommissærer skal høres om hvert enkelt forslag
  • at Kommissionen er uafhængig , fordi beslutningerne træffes uden pres udefra
  • at alle kommissærerne deler det politiske ansvar, selv når beslutninger træffes ved flertal

Kollegiet kan også træffe beslutninger ved at stemme. Ved afstemninger kræves, at et flertal blandt medlemmerne af kollegiet (15 ud af 28) stemmer for forslaget, for at det kan vedtages. Hvert medlem af Kommissionen har én stemme, og kommissærerne kan kun stemme ved personlig tilstedeværelse.

Deltagelse i møder

Kommissærerne skal deltage i alle kollegiets møder. Hvis de er forsinket af den ene eller den anden grund, skal de meddele dette til Kommissionens formand i god tid. Fravær fra kollegiets møder skal begrænses til ekstraordinære omstændigheder og skal være begrundet. 

Referater af de ugentlige møder

Der udarbejdes et skriftligt referat af hvert møde i kollegiet. Referatet offentliggøres online. 

Referater af de ugentlige møder

Initiativer vedtaget af Kommissionen

Kommissionen har såkaldt "initiativret” i lovgivningsmæssige spørgsmål. Når kollegiet har truffet beslutning om et lovforslag, går forslaget videre til næste stadie i lovgivningsprocessen. I de fleste tilfælde sendes det videre til behandling og vedtagelse i Europa-Parlamentet (efter den almindelige lovgivningsprocedure, den såkaldte fælles beslutningsprocedure).

Samtidig opfordres det EU-medlemslandenes nationale parlamenter til at give deres mening til kende om forslaget og bekræfte, at det er mere effektivt at håndtere spørgsmålet på EU-plan end på regionalt eller lokalt plan.