Behovet for bedre regulering
For at skabe bedre resultater arbejder Kommissionen på at gøre udformningen af politikker og lovgivning mere åben og lytte mere til de mennesker, der berøres. Bedre regulering afhænger af dokumentation og en gennemsigtig proces, som involverer borgere og interesserede parter (f.eks. virksomheder, offentlige myndigheder og forskere) hele vejen.
Kommissionen udpeger områder i den eksisterende EU-lovgivning, som kan forbedres. Og når den fremsætter forslag til nye politikker og love, sikrer den sig, at det virkelig er nødvendigt med en EU-indsats, og at alt gøres ordentligt.
Med disse principper kan Kommissionen nå sine mål med færrest mulige omkostninger og administrative byrder. Kommissionen reagerer også på spørgsmål, som rejses af EU's borgere.
Mål
Bedre regulering skal sikre:
- at beslutningsprocessen er åben og gennemsigtig
- at borgere og interesserede parter kan bidrage under hele beslutnings- og lovgivningsprocessen
- at EU-tiltag bygger på dokumentation og forståelse af, hvilken effekt de har
- at de lovgivningsmæssige byrder for virksomheder, borgere og offentlige myndigheder holdes på et minimum
Hvad gør Kommissionen?
Bedre forberedelse
Kommissionen vurderer den forventede og reelle virkning af tiltag på hvert enkelt trin i beslutningsprocessen. Før en foranstaltning træffes, gennemfører den omfattende planlægning og analyser, f.eks. inden den fremsætter et nyt lovforslag, eller når den evaluerer, hvordan eksisterende love fungerer.
Forbedring af høringer
Kommissionen forbedrer mulighederne for, at borgerne og andre interesserede parter kan bidrage til hele beslutnings- og lovgivningsprocessen. De kan give deres mening til kende om:
- køreplaner og indledende konsekvensanalyser, hvor Kommissionen skitserer sine idéer til nye politikker og love eller evaluerer eksisterende politikker.
- aspekter af konsekvensanalyser, hvor Kommissionen analyserer den potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige virkning af et forslag.
- lovforslag, når de er vedtaget af Kommissionen.
- udkast til delegerede retsakter, dvs. love, der supplerer eller ændrer aspekter af eksisterende love, og udkast til gennemførelsesretsakter, dvs. love, der fastlægger regler for at sikre, at alle EU-landene gennemfører lovene på samme måde. Del din mening om udkast til gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.
- elementer af evalueringer og kvalitetskontroller af eksisterende politikker og love.
- hvordan eksisterende EU-lovgivning kan forbedres.
Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) blev lanceret i 2012 for at gøre EU-lovgivningen enklere og mindske omkostningerne ved regulering, samtidig med at man opnår fordele. Kommissionen styrker REFIT ved at give interesserede parter og EU-landene flere muligheder for at bidrage til lovgivningsprocessen.
- REFIT-platformen, som ledes af førstenæstformand Frans Timmermans, indhenter forslag og kommer med henstillinger til, hvordan lovgivningen kan forenkles.
- Status for REFIT's initiativer for forenkling og mindskelse af den lovgivningsmæssige byrde offentliggøres i REFIT-resultattavlen.
- Evalueringer og kvalitetskontroller bruges til at vurdere, om EU's love, politikker og finansieringsprogrammer giver de forventede resultater med færrest mulige omkostninger.
Kvalitetssikring
Kommissionen har oprettet Udvalget for Forskriftskontrol, som er en uafhængig gruppe af tjenestemænd fra Kommissionen og en række eksterne eksperter. Det har til opgave at kontrollere kvaliteten af alle konsekvensanalyser og store evalueringer, som indgår i EU's beslutningsproces.
Retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering indeholder vejledning til Kommissionens afdelinger om, hvordan man effektivt indfører fælles standarder for bedre regulering i hvert trin i beslutnings- og lovgivningsprocessen.
Øget brug af nærheds- og proportionalitetsprincippet
Nærhedsprincippet anvendes for at identificere, hvilket niveau politikker bedst kan udarbejdes og gennemføres på. EU skal kun handle, hvor det er nødvendigt, og hvor det giver klare fordele i forhold til at træffe foranstaltninger på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Proportionalitetsprincippet fokuserer på de finansielle og administrative konsekvenser af den foreslåede lovgivning. Disse konsekvenser skal minimeres og stå i et rimeligt forhold til de politiske mål. For Kommissionen betyder dette, at den skal gennemføre sine ambitiøse politikker så enkelt og billigt som muligt og undgå unødvendigt bureaukrati.
Den 14. november 2017 oprettede Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker officielt en taskforce om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt", som skulle give henstillinger om, hvordan nærheds- og proportionalitetsprincippet kan anvendes bedre. Taskforcen afleverede sin endelige rapport den 10. juli 2018. Den 23. oktober 2018 fremlagde Kommissionen de ændringer, den ønsker at indføre i sin beslutningsproces som følge af taskforcens henstillinger.
Status
I slutningen af 2018 og begyndelsern af 2019 gjorde Kommissionen status over bedre regulering siden 2015. Formålet var at finde frem til, hvad der fungerer godt og mindre godt, og sætte en dagsorden for det fremtidige arbejde. Vi har gennemgået litteraturen på området og spurgt borgerne, ansatte fra de øvrige EU-institutioner Kommissionens egne medarbejdere om deres mening.
De eksterne og interne høringer har været kernen i denne statusopgørelse. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget, ikke mindst de 596 personer og organisationer, der deltog i den offentlige høring.
Den 15. april 2019 vedtog kommissærerne en meddelelse fra Kommissionen med en beskrivelse af dagsordenen for bedre regulering, hvor dens stærke og svage sider blev vurderet, og hvor forskellige fremtidsscenarier blev lagt frem. Denne meddelelse ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som opsummerer resultaterne af statusopgørelsen, navnlig fakta og tal fra de omfattende høringer.
Den 29. april 2019 afholdt Kommissionen en heldagskonference i Bruxelles, hvor der blev gjort status over dagsordenen for bedre regulering.
Bedre regulering: Vi gør status og fastholder engagementet
Tættere samarbejde mellem EU's institutioner
Det politiske ansvar for at forbedre kvaliteten af lovgivningen, evaluere eksisterende love og opdatere dem, når det er nødvendigt, ligger hos de tre vigtigste EU-institutioner: Kommissionen, Parlamentet og Rådet. I april 2016 indgik de en fælles aftale om bedre lovgivning.
Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
Interinstitutionelt register over delegerede retsakter
Internationalt lovgivningssamarbejde
Ved at holde hinanden informeret og samarbejde tidligt i processen kan lovgiverne og de kompetente myndigheder finde løsninger på lignende problemer og samtidig overholde deres respektive politiske mål og standarder. Det mindsker omkostningerne ved at drive virksomheder og skaber mere og retfærdigere konkurrence på tværs af grænserne.
Kommissionen arbejder tæt sammen med sine handelspartnere om regulering, både gennem multilateral dialog med f.eks. FN, OECD og Verdensbanken og gennem bilateral dialog.
Reguleringssamarbejdet er også en integreret del af bilaterale frihandelsaftaler såsom den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA).
Videoer
Vidste du, at alle kan bidrage til beslutningstagningen i EU? Se videoen, og find ud af, hvordan du kan blive hørt.
Bidrag fra borgere og interessenter kan reelt være med til at ændre EU's politikker. Find ud af, hvordan høringer har bidraget til udformningen af lovgivning på mange områder – se denne række videoer.
