Derfor evaluerer Kommissionen

Kommissionen evaluerer, om specifikke love, politikker og udgiftsaktiviteter opfylder formålet og har givet de ønskede ændringer for europæiske virksomheder og borgere med den lavest mulige omkostning.

Evalueringsresultaterne hjælper Kommissionen med at afgøre, om EU's forskellige indsatser skal køre videre eller ændres.


Evaluering eller kvalitetskontrol

Ved en evaluering vurderes det, om specifikke EU-love, -politikker og -støtteprogrammer:

  • har opfyldt de opstillede mål
  • er omkostningseffektive
  • er relevante for opfyldelsen af interessenternes behov
  • hænger godt sammen med andre EU-tiltag
  • med fordel kan gennemføres på EU-plan (frem for nationalt eller regionalt)

En kvalitetskontrol er en form for evaluering, hvor man vurderer flere indbyrdes sammenhængende tiltag. Her lægges der vægt på at finde ud af, hvordan forskellige love, politikker og programmer spiller sammen, om der er uoverensstemmelser eller synergier imellem dem, og hvad deres samlede effekt er.

Kommende evalueringer

Offentligheden informeres om evalueringerne via evalueringskøreplaner, og de planlægges flere år frem i tiden.

Sådan bidrager du

Alle kan give feedback om planerne for evalueringer og kvalitetskontroller og deltage i offentlige høringer om igangværende evalueringer.

Bidrag til lovgivningsprocessen

Kvalitetssikring

Retningslinjerne for bedre regulering og den tilhørende værktøjskasse (2015) fastsætter fælles kvalitetsstandarder, som Kommissionen bruger til at vurdere gennemførelsen af sine tiltag.

Retningslinjer for bedre regulering – Retningslinjer for evaluering, kapitel 6
Værktøjskasse til bedre regulering – Evalueringer og kvalitetskontrol, kapitel 6

Udvalget for Forskriftskontrol gennemgår og kommer med udtalelser om kvaliteten af de vigtigste evalueringer og kvalitetskontroller.

Evalueringsresultater

De vigtigste evalueringsresultater sammenfattes i arbejdsdokumenter, som offentliggøres på EUR-Lex. De er meget ofte baseret på evalueringsrapporter udarbejdet for Kommissionen af eksterne leverandører. Arbejdsdokumenterne kan findes i EU Bookshop.