Oversigt

Den Europæiske Union er verdens førende vinproducent. Mellem 2014 og 2018 var den gennemsnitlige årlige produktion 167 mio. hektoliter. EU tegner sig for 45 % af verdens vindyrkningsarealer, 65 % af produktionen, 60 % af det globale forbrug og 70 % af eksporten.

Siden den første fælles markedsordning fra 1962 har vinmarkedet udviklet sig meget. Den seneste vinreform, der blev vedtaget i 2008 og revideret og indarbejdet i fusionsmarkedsordningen fra 2013, havde tre mål:

  • at gøre EU's vinproducenter endnu mere konkurrencedygtige ved at forbedre europæiske vines omdømme og genvinde markedsandele både i og uden for EU
  • at gøre markedsforvaltningsreglerne enklere, klarere og mere effektive for at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel
  • at bevare den europæiske vinavls bedste traditioner og styrke dens sociale og miljømæssige rolle i landdistrikterne.

Ud over de generelle mål om at harmonisere, strømline og forenkle lovgivningen erstattede EU-regulering i 2015 ordningen for plantningsrettigheder med en tilladelsesordning for plantning af vinstokke i perioden 2016-2030, der giver konkurrencedygtige producenter mulighed for at øge produktionen inden for visse grænser.

Reform af EU's vinmarkeder

EU's markedsordning for vin startede som en meget åben ordning uden begrænsninger af plantningerne og meget få instrumenter til styring af markedet. Formålet var at undgå de årlige produktionsændringer. Senere blev friheden med hensyn til plantning begrænset og koblet sammen med den stort set garanterede omsætning, og dette skabte et stort strukturelt overskud.

  • 2013

    Den reform, som EU vedtog, tog sigte på at harmonisere, strømline og forenkle bestemmelserne i den fælles landbrugspolitik, der blev vedtaget i forbindelse med de tidligere reformer

  • 2008

    Den reform, der blev vedtaget af EU, omfattede mål om forbedring af konkurrenceevnen og forbedring af de europæiske vines omdømme, forenkling af markedsforvaltningsreglerne og bevarelse af den bedste tradition for dyrkning af vin i EU, samt fremme af dens sociale og miljømæssige rolle i landdistrikterne.

  • 1999

    Reformen styrkede målet om at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel og give producenterne mulighed for at tilpasse produktionen til et marked, der kræver en højere kvalitet, og forbedre konkurrenceevnen på lang sigt — især i lyset af den øgede globale konkurrence efter forhandlingerne om internationale handelsaftaler – ved at finansiere omstruktureringen af en stor del af de nuværende vinmarker.

  • 1980'er

    Hen imod slutningen af 1980'erne blev der givet større økonomiske incitamenter til at lukke vinmarker med henblik på at reducere produktionen.

  • 1976-78

    Markedsordningen er blevet meget interventionistisk med nyplantningsforbuddet og forpligtelsen til at destillere overskuddet

  • 1962

    Den første fælles markedsordning

Vinstøtteprogrammer

De vinstøtteprogrammer, der blev indført i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for vin i 2008, omfattede oprindelig 13 foranstaltninger. Reformen af den fælles markedsordning i 2013 satte en stopper for støtten til destillation af konsumalkohol, krisedestillation og tilsætning af koncentreret most.

Som kompensation blev der som en ny foranstaltning indført innovation inden for vinsektoren med henblik på udvikling af nye produkter, processer og teknologier vedrørende vinprodukter. Desuden blev salgsfremmende foranstaltninger i EU-landene udvidet med henblik på at orientere forbrugerne om et ansvarligt vinforbrug og om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer blev tillige udvidet til at omfatte genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager.

Vinproducerende EU-lande kan i øjeblikket yde støtte til følgende foranstaltninger:

  • salgsfremstød i tredjelande
  • orientering af forbrugerne om ansvarligt forbrug og EU's kvalitetsordninger
  • omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, herunder genplantning af sundheds- eller plantesundhedsårsager
  • grøn høst
  • gensidige fonde
  • høstforsikring
  • investeringer i virksomheder
  • innovation, der sigter mod udvikling af nye produkter, processer og teknologier
  • destillation af biprodukter.

De årlige tildelinger fra EU's budget er fastsat pr. EU-land under hensyntagen til overførslen for nogle EU-landes vedkommende til enkeltbetalingsordningen.

Årlig EU-støtte til vinsektoren (mio. EUR)
2009 2010 2011 2012 2013 2014-16 Fra 2017
Bulgarien 16 21 22 27 27 27 27
Tjekkiet 3 4 4 5 5 5 5
Tyskland 23 31 32 39 39 39 39
Grækenland 14 19 20 24 24 24 24
Spanien 214 284 279 358 353 210 210
Frankrig 172 227 224 284 280 281 281
Kroatien 12 11
Italien 238 298 294 341 337 337 337
Cypern 3 4 4 5 5 5 5
Litauen 0,03 0,04 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05
Luxembourg 0,3 0,5 0,5 0,6 0,6
Ungarn 17 23 24 29 29 29 29
Malta 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4
Østrig 8 11 11 14 14 14 14
Portugal 38 52 53 66 65 65 65
Rumænien 42 42 42 42 42 48 48
Slovenien 4 5 5 6 6 6 6
Slovakiet 3 4 4 5 5 5 5
UK 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3

Handelsaftaler

For at lette handelen mellem EU og tredjelande fører EU-Kommissionen på grundlag af et forhandlingsmandat fra Det Europæiske Råd bilaterale og multilaterale forhandlinger, som munder ud i bilaterale aftaler og frihandelsaftaler

Beskyttede vinbetegnelser

eAmbrosia-databasen består af registret over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet i EU, og lister over tredjelandes geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, der er beskyttet i EU i overensstemmelse med bilaterale aftaler om handel med vin.

Se også

Kvalitetsordninger

Retsgrundlag

Vinsektoren reguleres af en række forskrifter bestående af en grundforordning, delegerede forordninger og gennemførelsesforordninger og suppleret med retningslinjer og juridiske fortolkninger.

Vinlister er tabeller, der indeholder:

  • kontaktoplysninger om officielle ansvarlige organer og myndigheder i vinsektoren
  • oplysninger om vindyrkningsarealer og register
  • druesorter, der er tilladt til produktion og mærkning.

Disse lister skal offentliggøres i henhold til EU-lovgivningen og henvender sig til interessenter i og uden for EU.

Se også

Vinlovgivning

EU's vinliste

DownloadPDF - 125.5 KB

Markedsovervågning

Observatoriet for vinmarkedet indeholder den seneste markedsovervågning af produktion, lagre, handel, områder og forbrug. Det indeholder også oplysninger om EU's og medlemsstaternes vinstøtteprogrammer til analyse og evaluering.

Udvalg

Sektorforvaltningskomitéerne er blevet erstattet af en enkelt forvaltningskomité, nemlig Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter.

Grupperne for civil dialog bistår Kommissionen og bidrager til en regelmæssig dialog med interessenter om alle spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder udvikling af landdistrikter, og dens gennemførelse.

Seneste