Formålet med forgrønnelse

Omkring halvdelen af EU's areal består af landbrugsjord. Landbrugerne plejer og former landskaber og leverer gennem deres arbejde offentlige goder til gavn for alle. Men de er også afhængige af naturressourcer som jord og vand for at klare sig. Landbrugsaktiviteter påvirkes af vejrforholdene, miljøets og biodiversitetens tilstand og vandkvaliteten.

De "grønne direkte betalinger" (eller "forgrønnelse") støtter landbrugere, som indfører eller opretholder landbrugsmetoder, som hjælper med at opfylde miljø- og klimamål. Med forgrønnelse belønner EU landbrugere for at bevare naturressourcerne og levere offentlige goder, fordi disse er til gavn for befolkningen uden at det afspejles i markedspriserne.

EU-landene skal afsætte 30 % af deres indkomststøtte til "forgrønnelse".

Grønne betalinger i praksis

Landbrugerne får de grønne direkte betalinger, hvis de anvender tre obligatoriske landbrugsmetoder, der gavner miljøet (især jorden og biodiversiteten).

De tre metoder, som landbrugerne skal anvende, er:

  • afgrødediversificering: en større variation af afgrøder gør jorden og økosystemerne mere modstandsdygtige
  • bevarelse af permanente græsarealer: græsarealer hjælper med at binde kulstof og beskytte biodiversiteten (habitater)
  • afsættelse af 5 % af landbrugsjorden til områder, der er gavnlige for biodiversiteten: miljømæssige fokusområder som for eksempel træer, hække eller brakjord, som forbedrer biodiversiteten og habitaterne

Afgrødediversificering

Bedrifter med over 10 hektar landbrugsjord skal dyrke mindst to afgrøder, mens bedrifter med over 30 hektar skal dyrke mindst 3 afgrøder. Hovedafgrøden må højst dække 75 % af jorden. Der kan gøres undtagelser fra reglerne afhængig af den enkelte situation. For eksempel for landbrugere med store græsarealer, som i sig selv anses for at være til gavn for miljøet.

Bevarelse af permanente græsarealer

Forholdet mellem permanente græsarealer og landbrugsjord fastsættes af EU-landene på nationalt eller regionalt plan (med en fleksibilitetsmargin på 5 %). Derudover udpeger EU-landene også områder med miljømæssigt sårbare permanente græsarealer. Landbrugere må ikke pløje eller omlægge permanente græsarealer i disse områder.

Miljømæssige fokusområder

Landbrugere med over 15 hektar landbrugsjord skal sørge for, at mindst 5 % af deres jord er et miljømæssigt fokusområde for at beskytte og forbedre biodiversiteten på bedrifterne.

Undtagelser

Reglerne om forgrønnelse gælder af hensyn til administration og proportionalitet ikke for landbrugere, som har valgt at benytte ordningen for små landbrugere.

Økologiske landbrugere får automatisk en grøn betaling til deres bedrift, da de gennem deres arbejde anses for at gavne miljøet.

Der kan også gøres andre undtagelser afhængig af den enkelte landbrugers situation.

Alternativer til forgrønnelse

EU-landene kan vælge at lade landbrugerne overholde et eller flere af kravene om forgrønnelse ved hjælp af tilsvarende metoder. Tilsvarende metoder skal bygge på landbrugsmiljøordninger under EU-landenes programmer for udvikling af landdistrikterne eller nationale/regionale certificeringsordninger.

Hvert enkelt EU-land sikrer, at de landbrugere, som anvender alternative metoder, ikke modtager både indkomststøtte for obligatorisk forgrønnelse og støtte fra midlerne til landdistriktudvikling.

Se også

Udvikling af landdistrikterne

Sanktioner ved manglende overholdelse

Landbrugere, som ikke overholder reglerne om forgrønnelse, får færre penge. Reduktionerne afspejler det antal hektar, som ikke lever op til reglerne, og arten af kravene om forgrønnelse.

Siden 2017 har de nationale myndigheder haft mulighed for at pålægge administrative sanktioner oven i reduktionerne af de grønne betalinger. De administrative sanktioner skal stå i rimeligt forhold til, hvor alvorlig og omfanget den manglende overholdelse er.

Regler

Forgrønnelse reguleres af

Seneste