Lovgivningsforslag

Den 1. juni 2018 fremlagde Europa-Kommissionen forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2020. Forslagene skal gøre det muligt at tilpasse landbrugspolitikken bedre til nuværende og kommende udfordringer som klimaforandringerne og generationsfornyelsen, samtidig med at den fortsat støtter de europæiske landbrugere og dermed sikrer en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor.

EU har fastlagt et budget for en pragmatisk, moderne og langsigtet planlægning for perioden 2021-27, som skal skabe resultater inden for områder, som betyder noget for europæerne.

Se også

Lovgivningsforslag, faktablade og konsekvensanalyser

Det fremtidige EU-budget

EU's lovgivningsproces

Ni klare målsætninger

Den fremtidige landbrugspolitik vil tage udgangspunkt i ni målsætninger og fortsat sikre adgang til fødevarer af høj kvalitet og stærk støtte til den særlige europæiske landbrugsmodel.

De ni målsætninger for den fremtidige landbrugspolitik er

  • at sikre landbrugerne en rimelig indkomst
  • at øge konkurrenceevnen
  • at genskabe balancen i forhandlingspositionen i fødevarekæden
  • at gøre en indsats mod klimaforandringerne
  • at beskytte miljøet
  • at bevare landskaber og biodiversitet
  • at støtte generationsfornyelsen
  • at sikre dynamiske landdistrikter
  • at beskytte fødevarekvalitet og sundhed

Se også

Fakta om de ni målsætninger og deres politiske relevans

Udfordringer for landbruget og landdistrikterne

Vigtige aspekter af forslagene

Mere retfærdighed gennem målrettet støtte

For at sikre stabilitet og forudsigelighed vil indkomststøtten fortsat udgøre en væsentlig del af landbrugspolitikken. Som led heri vil de grundlæggende betalinger fortsat bygge på bedrifternes størrelse i hektar. Den fremtidige landbrugspolitik vil dog prioritere små og mellemstore bedrifter og tilskynde unge til at blive landbrugere. Derfor foreslår Kommissionen

  • et højere støtteniveau pr. hektar til små og mellemstore bedrifter
  • at mindske andelen af direkte betalinger på over 60 000 euro pr. bedrift og begrænse betalinger til 100 000 euro pr. bedrift med henblik på at sikre en mere rimelig fordeling af betalingerne
  • at mindst 2 % af de direkte betalinger, der tildeles hvert EU-land, afsættes til unge landbrugere, suppleret af økonomisk støtte til udvikling af landdistrikterne og tiltag til at fremme adgangen til jord og overdragelse af jord
  • at EU-landene skal sørge for, at kun rigtige landbrugere modtager støtte.

Større ambitioner på miljø- og klimaområdet

Landbrugerne spiller en vigtig rolle for bekæmpelsen af klimaændringerne, beskyttelsen af miljøet og bevarelsen af landskaber og biodiversitet. I sit forslag formulerer Europa-Kommissionen høje ambitioner på miljø- og klimaområdet. Der skal indføres obligatoriske krav, som omfatter

  • bevarelse af kulstofrige jorder gennem beskyttelse af vådområder og tørveområder
  • en obligatorisk database for næringsstoffer til forbedring af vandkvaliteten og nedbringelse af ammoniak- og dinitrogenoxidkoncentrationen
  • sædskifte i stedet for afgrødediversificering

Landbrugerne vil få mulighed for at bidrage endnu mere og blive belønnet, hvis de træffer foranstaltninger, som er mere vidtgående end de obligatoriske krav. EU-landene vil udarbejde frivillige økoordninger til at støtte og tilskynde landbrugerne til at anvende landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet.

Landbrugere er kernen af Europas samfund

Landbrugerne udgør kernen i Europas landdistrikter, idet de leverer vigtige offentlige goder. Kommissionen foreslår, at den fremtidige landbrugspolitik skal sætte skub i udviklingen af landdistrikterne ved at

  • hjælpe nye generationer af landbrugere med at komme i gang med erhvervet gennem vejledning til unge landbrugere fra mere erfarne landbrugere, hvilket vil forbedre overdragelsen af viden fra en generation til en anden, eller gennem udarbejdelse af generationsskifteplaner
  • tilskynde EU-landene til at gøre mere på nationalt plan, f.eks. ved hjælp af mere fleksible regler om beskatning og arv, der forbedrer unge landbrugeres adgang til jord
  • fastsætte strengere krav til fødevaresikkerhed og -kvalitet for landbrugerne ved kun at yde økonomisk støtte, hvis de f.eks. overholder reglerne om reduktion af brugen af pesticider eller antibiotika.

Se også

DownloadPDF - 3 MB

En ny arbejdsmetode

Europa-Kommissionen foreslår et mere fleksibelt system, som forenkler og moderniserer den måde, landbrugspolitikken fungerer på. Vægten skal flyttes fra regler og overholdelse til resultater og performance.

Gennem strategiske planer skal landene fastlægge, hvordan de vil opfylde de ni fælles EU-målsætninger ved hjælp af ordninger under den fælles landbrugspolitik, samtidig med at de opfylder de specifikke behov blandt deres egne landbrugere og landdistrikter.

Den nye arbejdsmetode vil også omfatte

  • tilpasning af de administrative procedurer: landene skal indsende én samlet strategisk plan, som omfatter direkte betalinger, udvikling af landdistrikterne og sektorstrategier
  • lettere miljøbeskyttelse: med udgangspunkt i et sæt standarder og målsætninger på EU-plan tilpasser hvert land miljø- og klimaindsatsen til sin aktuelle situation
  • forenkling af støtten til unge landbrugere: en samlet strategisk plan vil gøre det muligt at sikre en konsekvent indsats for generationsfornyelsen, som omfatter både direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne. Desuden vil unge landbrugere få lettere adgang til supplerende indkomststøtte og etableringsstøtte, da EU-kriterierne for støtteberettigelse vil blive mindsket.

Se også

Kommissær Phil Hogans tale om forenkling og nærhedsprincippet på samlingen i Rådet for Landbrug og Fiskeri den 16. juli 2018

DownloadPDF - 2.6 MB
DownloadPDF - 7.5 MB

Skub i innovationen

Viden og innovation er afgørende for en intelligent, modstandsdygtig og bæredygtig landbrugssektor. Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil både tilskynde til flere investeringer i forskning og innovation og sikre, at landbrugerne og landdistrikterne får gavn heraf.

Derfor er det vigtigt at opbygge mere solide landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS) for at sætte skub i iværksættelsen og udviklingen af innovationsprojekter, udbrede deres resultater og anvende dem i så stort et omfang som muligt. Inddragelse af nationale AKIS-strategier i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som beskrevet i artikel 102 i forslaget til en forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik, vil skabe incitament for strukturering og organisering af de nationale innovationsøkosystemer. Ved at sikre velfungerende AKIS'er i hele EU kan man undgå dobbeltarbejde, skære ned på omkostningerne, øge effekten af europæisk og national/regional finansiering og sætte fart i innovationen.

Velfungerende AKIS-strategier omfatter fire overordnede indsatsområder

  1. forbedring af videnstrømmene og styrkelse af forbindelserne mellem forskning og praksis
  2. styrkelse af alle landbrugsrådgivningstjenester og fremme af deres indbyrdes forbindelse inden for AKIS
  3. forbedring af den interaktive innovation på tværs af områder og lande
  4. støtte af den digitale overgang i landbruget

Europa-Kommissionen har foreslået at afsætte 10 mia. euro fra Horisont Europa-programmet til forskning og innovation inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi. Landbrugskomponenten af Det Europæiske Innovationspartnerskab (EIP-AGRI) vil fortsat samle midler fra Horisont Europa og tildelingen til landdistriktsudvikling med henblik på at fremme et konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug og skovbrug.

Seneste