EU-Kommissionens forslag

Den 1. juni 2018 fremlagde Kommissionen en række lovforslag om den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27. På grund af de igangværende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet er den foreløbige startdato for den foreslåede reform af den fælles landbrugspolitik blevet flyttet til den 1. januar 2023.

Efter tildelingen af midler under den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 fra EU's langsigtede er der opnået enighed om en overgangsforordning for perioden 2021-2022. Denne overgangsforordning vil forlænge de fleste af de regler for den fælles landbrugspolitik, som gjaldt for perioden 2014-2020, og samtidig indeholder den nye elementer vedrørende en stærkere grøn ambition og en gnidningsløs overgang til den fremtidige ramme for den fælles landbrugspolitik som beskrevet i Kommissionens forslag.

Kommissionens forslag skal føre til en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor, der virkelig kan bidrage til realiseringen af den europæiske grønne pagt, ikke mindst med hensyn til fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien. Kommissionen har i forslaget især fokus på:

  • at sikre en retfærdig og stabil økonomisk fremtid for landbruget
  • at hæve ambitionsniveauet på miljø- og klimaområdet
  • at sikre landbrugets centrale stilling i Europa.

For at nå disse overordnede mål har Kommissionen opstillet ni specifikke mål:

  • At sikre landbrugerne en rimelig indkomst

  • At øge konkurrenceevnen

  • At genskabe balancen i fødevarekæden

  • At yde en indsats mod klimaændringer

  • At yde en indsats for miljøet

  • At bevare landskaber og biodiversitet

  • At støtte generationsskifte

  • At fremme levende landdistrikter

  • At beskytte fødevarekvalitet og sundhed

Se også

Lovgivningsforslag, faktablade og konsekvensanalyser

Meddelelse fra Europa-Kommissionen om "Fremtiden for fødevarer og landbrug"

EU's lovgivningsproces

DownloadPDF - 2 MB
DownloadPDF - 494.1 KB

Mere retfærdighed gennem målrettet støtte

For at sikre stabilitet og forudsigelighed vil indkomststøtten fortsat udgøre en væsentlig del af landbrugspolitikken. Desuden skal de grundlæggende betalinger fortsat være baseret på bedrifternes størrelse i hektar. Den fremtidige fælles landbrugspolitik skal dog prioritere små og mellemstore bedrifter og motivere unge mennesker til at blive landmænd.

Derfor foreslår Kommissionen

  • et højere støtteniveau pr. hektar for små og mellemstore bedrifter
  • at reducere andelen af modtagne direkte betalinger på over 60.000 EUR pr. bedrift og at begrænse betalingerne til 100.000 EUR pr. bedrift for at sikre en mere retfærdig fordeling af betalingerne
  • mindst 2 % af de direkte støttebetalinger til hvert enkelt EU-land skal være øremærket unge landbrugere og suppleres af finansiel støtte til udvikling af landdistrikterne og foranstaltninger, der letter adgangen til jord og overførslen af jord
  • EU-landene skal sikre, at det kun er egentlige landbrugere, der modtager støtte.
DownloadPDF - 1.4 MB

Højere grønne ambitioner

Landbrugerne spiller en vigtig rolle for bekæmpelsen af klimaforandringerne, beskyttelsen af miljøet og bevarelsen af naturområder og biodiversiteten. Kommissionen ønsker at fremme landbrugets rolle ved at sikre, at den fælles landbrugspolitik:

  • bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og fremmer bæredygtig energi
  • fremmer bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft
  • bidrager til beskyttelsen af biodiversiteten, forbedrer økosystemtjenesterne og bevarer levesteder og landskaber.

En ny grøn arkitektur

Kommissionen etablerer med sine forslag en ny grøn arkitektur for den fælles landbrugspolitik med skærpede obligatoriske krav og øgede finansieringsmuligheder for et grønt landbrug. Foranstaltningerne i forslagene omfatter:

  • bevarelse af jordbunden gennem krav om beskyttelse af kulstofrige vådområder og brug af vekseldrift
  • et obligatorisk værktøj til forvaltning af næringsstoffer, der skal hjælpe landmændene med at forbedre vandkvaliteten og reducere udledningen af ammoniak og dinitrogenoxid på deres bedrifter
  • tilførsel af midler fra budgettet for direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik til "økoordninger", som skal støtte og tilskynde landbrugerne til at anvende landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet, biodiversiteten og miljøet.

Gennem sådanne foranstaltninger vil den fælles landbrugspolitik sætte landbruget i centrum for den europæiske grønne pagt og EU's ambitiøse strategi for biodiversitet og jord til bord

DownloadPDF - 2.4 MB
DownloadPDF - 973.9 KB
DownloadPDF - 3 MB

Landbruget som central aktør i de europæiske samfund

Landbruget har en helt central position i Europa, da det forsyner de europæiske samfund med vigtige offentlige goder. Den fremtidige fælles landbrugspolitik foreslår at udvikle, støtte og investere i vores landdistrikter ved at:

  • hjælpe nye generationer af landbrugere med at blive en del af erhvervet ved at tilskynde til overførsel af viden fra generation til generation og forbedre unge landbrugeres adgang til jord
  • fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug
  • forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild og dyrevelfærd
  • yde fortsat støtte til landdistrikterne gennem initiativet om intelligente landsbyer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet under Leader-programmet.
DownloadPDF - 1.4 MB

En ny måde at arbejde på

Kommissionen foreslår at forenkle og modernisere den måde, den fælles landbrugspolitik fungerer på, og flytte fokus fra regler til resultater og ydelse.

En opdateret EU-ramme

Rammerne for politikken vil blive baseret på ni specifikke mål med fokus på den fælles landbrugspolitiks sociale, økonomiske og miljømæssige mål.

For at nå disse mål vil Kommissionen stille en række brede politiske foranstaltninger til rådighed, som EU-landene kan tilpasse deres egne behov og muligheder.

Kommissionen vil også udarbejde et fælles sæt resultatindikatorer som led i en ny ramme for performance, overvågning og evaluering, som vil blive brugt til at vurdere EU-landenes fremskridt med hensyn til at nå målene i den fælles landbrugspolitik.

Den fælles landbrugspolitiks strategiske planer

Hvert EU-land udarbejder sin egen strategiske plan for den fælles landbrugspolitik, hvor det redegør for, hvordan det vil fordele midlerne fra den fælles landbrugspolitik til de specifikke mål, og hvordan disse mål bidrager til EU's overordnede målsætninger.

Hvert land vil ved udarbejdelsen af sine planer samarbejde med Kommissionen, afholde høringer med eksperter og interessenter og gennemføre en omfattende SWOT-analyse (styrker, svagheder, muligheder, trusler) af de specifikke behov.

Alle strategiplaner forelægges Kommissionen til evaluering og godkendelse, inden de gennemføres. Derudover vil EU-landene fremlægge en årlig rapport over de fremskridt, man har gjort.

Fordele ved den nye måde at arbejde på

  • En mere effektiv gennemførelsesmodel

Den nye tilgang kombinerer detaljeret planlægning og klare mål med brugbare foranstaltninger og omfattende overvågning for at sikre, at resultaterne kan nås.

  • Større fleksibilitet

I den fremtidige fælles landbrugspolitik vil EU-landene have større frihed til at udforme regler og tildele midler til landbrugerne og landdistrikterne ud fra deres behov, så længe de er i overensstemmelse med EU's standarder og målsætninger.

  • Strømlinet administration

Landene må kun indsende én strategisk plan, der dækker indkomststøtte, sektorstrategier og udvikling af landdistrikterne, og som letter gennemførelsen og reducerer det administrative arbejde.

  • Bedre miljøbeskyttelse

Når landene fremlægger deres strategiske planer, vil de være forpligtet til at udvise miljømæssige ambitioner, der er større end de nuværende. Den nye måde at arbejde på vil gøre det muligt for landene at forvandle standarder og målsætninger for hele EU til foranstaltninger, der har konkret relevans.

Se også

Specifikke mål for den fælles landbrugspolitik pr. land

DownloadPDF - 3 MB

Skub i innovationen

Viden og innovation er afgørende for en intelligent, modstandsdygtig og bæredygtig landbrugssektor. Den fremtidige fælles landbrugspolitik skal både tilskynde til flere investeringer i forskning og innovation til gavn for landbrugerne og landdistrikterne.

Det er derfor af afgørende betydning, at der opbygges stærkere landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS), som kan sætte skub i igangsættelsen og udviklingen af innovationsprojekter, formidle resultaterne af dette arbejde og anvende dem så bredt som muligt. Inkludering af nationale AKIS-strategier i de fælles landbrugspolitiks strategiske planer skal tilskynde til strukturering og organisering af det nationale innovationsøkosystem. Ved at sikre velfungerende AKIS'er i hele EU kan man undgå dobbeltarbejde, skære ned på omkostningerne, øge effekten af europæisk og national/regional finansiering og sætte fart på innovationen.

Vellykkede AKIS-strategier omfatter fire hovedindsatsområder:

  1. fremme af videnstrømme og styrkelse af forbindelserne mellem forskning og praksis
  2. styrkelse af alle bedriftsrådgivningstjenester og fremme af deres sammenkobling inden for rammerne af AKIS
  3. styrkelse af tværtematisk og grænseoverskridende interaktiv innovation
  4. støtte af den digitale omstilling i landbruget.

Kommissionen har foreslået at afsætte 10 mia. euro fra Horisont Europa-programmet til forskning og innovation i fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi. Det Europæiske Innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed vil fortsat samle finansieringskilder fra Horisont Europa og landdistriktsudvikling med henblik på at fremme konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug og skovbrug.

DownloadPDF - 770.6 KB
DownloadPDF - 13.4 MB

Et stærkt budget

Efter vedtagelsen af EU's langsigtede budget for 2021-2027 vil den fremtidige fælles landbrugspolitik få en stærk finansiering.

  • 387 mia. euro

    i støtte under den fælles landbrugspolitik

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) under den fælles landbrugspolitik er fastsat til 291,1 mia. euro (i løbende priser), mens Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), herunder Next Generation EU-midler, beløber sig til 95,5 mia. euro.

  • Op til 8 mia. euro

    fra Next Generation EU

Next Generation EU vil styrke budgettet for ELFUL med 8 mia. euro for at hjælpe landdistrikterne med at foretage de strukturelle ændringer, der er nødvendige for at nå målene i den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling.

  • Op til 25 %

    overførsel mellem indkomststøtte og udvikling af landdistrikterne

For at give EU-landene mulighed for bedre at tilpasse politikken til deres landbrugssektorers prioriteter får de mulighed for at overføre op til 25 % af deres midler under den fælles landbrugspolitik mellem indkomststøtte og udvikling af landdistrikterne. EU-landene kan desuden øge fleksibiliteten inden for støtte til miljø- og klimamål, til unge landbrugere og til lande, hvor de direkte betalinger ligger under gennemsnittet.

Se også

Det fremtidige EU-budget

Seneste