Målsætninger for økologisk landbrug

Økologisk landbrug er en landbrugsmetode, der har til formål at producere fødevarer ved hjælp af naturlige stoffer og processer. Det betyder, at økologisk landbrug har en tendens til at have en begrænset miljøpåvirkning, fordi det tilskynder til:

  • ansvarlig udnyttelse af energi og naturressourcer
  • bevarelse af den biologiske mangfoldighed
  • bevarelse af regionale økologiske balancer
  • forbedring af jordens frugtbarhed
  • opretholdelse af vandkvaliteten.

Desuden tilskynder reglerne for økologisk landbrug til en høj standard for dyrevelfærd og kræver, at landbrugerne opfylder dyrenes specifikke adfærdsbehov.

EU's regler om økologisk landbrug er udformet med henblik på at skabe en klar struktur for produktion af økologiske varer i hele EU. Målet er at tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel efter pålidelige økologiske produkter og samtidig skabe et retfærdigt marked for producenter, distributører og handlende.

Tillid til økologisk landbrug

For at landbrugerne kan drage fordel af økologiske produktionsmetoder, skal forbrugerne have tillid til, at bestemmelserne om økologisk produktion følges. Derfor fastholder EU følgende strenge kontrol- og håndhævelsessystem for at sikre, at reglerne for økologisk landbrug følges. Da økologisk landbrug indgår i en større forsyningskæde, der omfatter fødevareforarbejdning, distribution og detailhandel, er disse led også underlagt kontrol

  • Hvert EU-land nedsætter "kontrolorganer eller -myndigheder", som skal kontrollere de erhvervsdrivende i den økologiske fødevarekæde. Producenter, distributører og forhandlere af økologiske produkter skal lade sig registrere hos deres lokale kontrolorgan, før de kan markedsføre deres fødevarer som økologiske.
  • Efter at de er blevet inspiceret og kontrolleret, får de tildelt et certifikat for at bekræfte, at deres produkter opfylder de økologiske standarder.
  • Alle operatører kontrolleres mindst en gang om året for at sikre, at de fortsat følger reglerne.
  • Importerede økologiske fødevarer er også underlagt kontrolprocedurer for at sikre, at de også er fremstillet og overført i overensstemmelse med økologiske principper.

Økomærket giver økologiske produkter, der fremstilles og sælges i EU, en ensartet visuel identitet. Dermed bliver det lettere for EU's forbrugere at identificere økologiske produkter, og det hjælper landbrugere med at markedsføre dem i alle EU-lande.

Økomærket må kun anvendes på produkter, der er certificeret som økologiske af et godkendt kontrolagentur eller -organ. Det betyder, at de har opfyldt strenge betingelser for fremstilling, transport og oplagring.

The organic logo

Økologisk landbrug efter 2021

Økologisk landbrug er en hurtigt voksende del af landbruget i EU, og det er et direkte resultat af øget forbrugerinteresse i økologiske produkter. Som reaktion på de udfordringer, der er forbundet med denne hurtige ekspansion, og for at skabe et effektivt retsgrundlag for industrien har EU vedtaget ny lovgivning, der træder i kraft den 1. januar 2021.

Blandt de ændringerne kan nævnes:

  • en styrkelse af kontrolsystemet, der bidrager til at styrke forbrugernes tillid til EU's økologiske system
  • nye regler for producenter, som vil gøre det lettere for mindre landbrugere at omlægge til økologisk produktion
  • nye regler for importerede økologiske produkter, som skal sikre, at alle økologiske produkter, der sælges i EU, er af samme standard
  • en bredere vifte af produkter, der kan markedsføres som økologiske.

Se også

Fremtiden for økologisk landbrug

Lovgivning

EU fastsætter en række regler og bestemmelser for fremstilling, distribution og markedsføring af økologiske produkter i EU. Der er specifikke bestemmelser vedrørende bestemte produkter.

EU hører de berørte parter og offentligheden for at forbedre kvaliteten af sin lovgivning, og samarbejdet omfatter også den økologiske sektor.

Se også

Lovgivning for den økologiske sektor

Samarbejde og ekspertrådgivning

Seneste

Dokumenter

DownloadPDF - 58.4 KB
DownloadPDF - 489.7 KB