Oversigt

Den Europæiske Union er en vigtig producent af mælk og mejeriprodukter, og de indgår i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (CMO).

Mælkeproduktion finder sted i alle EU-lande og udgør en væsentlig del af værdien af EU's landbrugsproduktion. Det skønnes, at EU's samlede mælkeproduktion ligger på 155 mio. tons om året. De største producenter er Tyskland, Frankrig, Polen, Nederlandene, Italien og Spanien. De tegner sig tilsammen for næsten 70 % af EU's produktion.

EU's malkekvægsbesætning er blevet mindre i de seneste år, da mælkeydelsen pr. ko er steget. I 2018 var der ca. 21 mio. køer i EU og en gennemsnitlig produktion på 7 000 kg mælk pr. ko.

Størrelsen på landbrug og malkekvægsbesætninger varierer enormt meget, og det samme gør mælkeydelserne. I takt med at mælkesektoren udvikles i hele EU er forskellene i form af mælkeydelse og andre tekniske faktorer imidlertid blevet mindre — mindre udviklede mælkeproducenter haler hurtigt ind på dem, der omstrukturerede og moderniserede først.

Markedsintervention

EU gør brug af en række mekanismer for at beskytte mælkesektoren i tider med øgede markedsforstyrrelser. Især markedsintervention giver et sikkerhedsnet i tilfælde af alvorlige ubalancer på markedet i form af offentlig intervention og støtte til privat oplagring.

Offentlig intervention

Offentlig intervention består i, at offentlige myndigheder opkøber en vare, anbringer den i offentlig oplagring så længe det er nødvendigt, indtil markedsforholdene gør det muligt at sætte den tilbage på markedet. I mælkesektoren kan der foretages offentlig intervention for smør og skummetmælkspulver.

Mellem den 1. marts og den 30. september hvert år kan en mængde på højst 109 000 tons skummetmælkspulver og 50 000 tons smør, der opfylder specifikke krav, tilbydes af private aktører og købes til faste priser. Når disse mængder er nået, fortsætter interventionen i form af udbud indtil interventionsperiodens udløb.

Offentlige interventionslagre sælges tilbage til markedet gennem en udbudsprocedure, der iværksættes ved en kommissionsforordning.

EU-landenes betalingsorganer har ansvar for at forvalte og sikre kontrol med operationer vedrørende interventionsforanstaltninger i mælke- og mejerisektoren.

DownloadPDF - 355.8 KB

Støtte til privat oplagring

Støtte til privat oplagring er en anden mekanisme, gennem hvilken EU beskytter mejerisektoren mod markedsforstyrrelser. I mejerisektoren er denne støtte tilgængelig for smør, skummetmælkspulver og oste, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller beskyttet geografisk betegnelse (BGB). Denne støtter bidrager til en del af oplagringsomkostningerne, mens produkterne midlertidigt er trukket tilbage fra markedet. Åbning for støtte til privat oplagring sker ikke automatisk (i modsætning til offentlig intervention) og kræver, at der vedtages en kommissionsforordning.

Ordninger for privat oplagring for smør og skummetmælkspulver finansierer som regel oplagringsomkostninger for en periode på mindst 90 dage og højst 210 dage (dette er fastsat i Europa-Kommissionens forordning om indførsel af ordningen). Støtten består som regel i en fast sats pr. ton samt et dagsbeløb pr. ton.

Handel med ikke-EU-lande

EU er storproducent af mejeriprodukter og er den største eksportør af ost og skummetmælkspulver i verden.

Eksport af mejeriprodukter under visse kvoter, der åbnes af tredjelande, forudsætter, at der udstedes en eksportlicens.

Importen af mejeriprodukter til EU er omfattet af en importordning. Præferenceimport forudsætter, at der er udstedt importlicenser og mere generelt, at der betales en importafgift (told). Flere handelsaftaler, både multilaterale og bilaterale, har resulteret i præferenceimport til nedsat sats eller nulsats, for det i meste i form af importkontingenter.

Mælkepakken

Mælkepakken, der blev indført i 2012, bestod i en række instrumenter, der skulle forbedre forsyningskæden i mælkesektoren og øge dens modstandsdygtighed efter kvotesystemets udløb i 2015.

Skriftlige kontrakter mellem mælkeproducenter og forarbejdningsvirksomheder

EU-lande kan gøre kontrakter mellem mælkeproducenter og forarbejdningsvirksomheder bindende og forpligte opkøbere af mælk til at tilbyde landbrugere kontrakter med en minimumsvarighed. Kontrakterne skal udarbejdes forud for levering og indeholde specifikke elementer, f.eks. pris, mængde, varighed, detaljer vedrørende betaling, indsamling og regler vedrørende omstændigheder udenfor kontrol. Alle disse elementer bør forhandles frit mellem parterne, og landbrugerne kan afvise et tilbud om minimumsvarighed i kontrakter.

Kollektiv forhandling gennem producentorganisationer

Landbrugere kan gå sammen i producentorganisationer, som kan forhandle kollektive kontraktvilkår (inden for visse kvantitative grænser, så konkurrencen ikke forvrides), bl.a. prisen på råmælk.

Se også

Offentliggørelse af produktionsmængder for råmælk

Regler for brancheorganisationer

Specifikke EU-regler for brancheorganisationer i mælkesektoren giver aktører i forsyningskæden i mælkesektoren mulighed for at gå i dialog og gennemføre en række fælles tiltag. Disse tiltag vedrører bl.a. slagsfremstød, forskning, innovation og kvalitetsforbedring med henblik på øget gennemsigtighed og en bedre forståelse af produktion og markedet.

Regulering af udbuddet af oste med BOB/BGB

EU-lande kan på visse betingelser anvende regler, der skal regulere udbuddet af oste med BOB/BGB efter anmodning fra en producentorganisation, en brancheorganisation eller BOB/BGB-sammenslutning. Dette tiltag har til formål at sikre merværdien af kvalitetsoste med en BOB eller BGB, som er særlig vigtige for sårbare landdistrikter.

Dette instrument finder på nuværende tidspunkt anvendelse på følgende oste:

  • Asiago (IT)
  • Beaufort (FR)
  • Comté (FR)
  • Grana Padano (IT)
  • Gruyère (FR)
  • Parmigiano Reggiano (IT)
  • Pecorino Romano (IT)
  • Reblochon (FR)
  • Morbier (FR)
  • Abondance (FR)
  • Emmental de Savoie (FR)
  • Tomme de Savoie (FR).

Se også

EU-kvalitetsordninger

2016-rapporten om mælkepakken

Flere oplysninger

DownloadPDF - 326.3 KB

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for mælke- og mejerisektoren i EU findes i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og i følgende forordninger:

Ekstraordinære foranstaltninger

Der kan anvendes ekstraordinære ad hoc-foranstaltninger i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Retsgrundlaget herfor er fastsat i artikel 219-222 i forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Nedenfor følger to eksempler på ekstraordinære foranstaltninger i mælkesektoren, der blev gennemført i 2016 i henhold til artikel 219 i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter:

Handelsnormer

Foruden handelsnormerne for smørbare fedtstoffer anvendes der særlige definitioner, betegnelser og salgsbeskrivelser for følgende produkter:

Markedsovervågning

EU's markedsobservatorium for mælk leverer data og oplysninger om mælkesektoren. Det følger og analyserer tidligere og nuværende tendenser på globalt og europæisk plan på områder såsom produktion, balancen mellem udbud og efterspørgsel, produktionsomkostninger og markedsperspektiver.

Udvalg

Forskellige udvalg bestående af regeringsrepræsentanter og med en repræsentant for Kommissionen som formand mødes regelmæssigt for at sikre, at Kommissionens ansvar for at vedtage gennemførelsesretsakter udøves under EU-landenes kontrol.

Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter mødes regelmæssigt for at drøfte emner som f.eks. udviklingen i markedspriser, produktion og handel i EU og ikke-EU-lande. 

Seneste

Dokumenter

DownloadPDF - 70.5 KB
DownloadPDF - 928.3 KB
DownloadPDF - 641.1 KB
DownloadPDF - 149.9 KB
DownloadPDF - 167.8 KB
DownloadPDF - 246.1 KB
DownloadPDF - 11.1 KB
DownloadPDF - 646 KB
DownloadPDF - 1.1 MB
DownloadPDF - 252 KB
DownloadPDF - 365.1 KB
DownloadPDF - 365.9 KB