Om denne høring

Høringsperiode
26 oktober 2017 - 3 januar 2018
Emner
Beskatning, Den digitale økonomi og det digitale samfund

Resultater af høringen og næste skridt

 

Høringsperioden er forbi. Den offentlige høringer modtog 446 besvarelser. Nogle deltagere har også valgt at uploade et holdningsdokument for at uddybe deres holdninger. Der er indkommet i alt 121 holdningsdokumenter.

Du kan se den statistiske rapport, rådata og holdningsdokumenterne her.

 

Målgruppe

Alle EU-borgere, virksomheder og organisationer, der er interesseret i den digitale økonomis udvikling, er velkomne til at deltage i høringen. De svar, du giver til høringen, er et vigtigt bidrag til Kommissionens analyse og fremtidige forslag. Så her er din mulighed for at bidrage til den politiske beslutningstagning.

Kommissionen vil høre nationale skattemyndigheder, eksperter og andre interesserede parter separat. Men selv om du tilhører en af disse grupper, er du stadig velkommen til at bidrage til denne offentlige høring.

Formål med høringen

Målet med initiativet er at fastlægge en metode til beskatning af den digitale økonomi. Metoden skal opfylde målsætningerne om en mere fair og effektiv beskatning og samtidig støtte de offentlige finanser og ens spilleregler for erhvervslivet. Den skal også bane vejen for effektiv beskatning, understøtte væksten i EU og konkurrenceevnen gennem det digitale indre marked.

Sådan indsender du dit bidrag

Du kan deltage i undersøgelsen ved at klikke på "Besvar spørgeskemaet" nedenfor.

Det tager ca. 20 minutter at besvare spørgsmålene. Spørgeskemaet findes på alle EU's officielle sprog, men bemærk, at alle sprog (undtagen engelsk) på grund af oversættelsesprocessen først foreligger online 2 uger senere, fra det øjeblik høringen lanceres.

Visse spørgsmål kræver særligt kendskab, og du er velkommen til kun at svare på nogle af de spørgsmål, der stilles. I slutningen af spørgeskemaet er det også muligt at uploade f.eks. et holdningsdokument.

Når du har indsendt din besvarelse, kan du downloade en kopi af de spørgsmål, du har besvaret. Hvis du får problemer med at udfylde spørgeskemaet eller har brug for særlig assistance, kan du kontakte: TAXUD-DIGITAX@ec.europa.eu.

Beskyttelse af personoplysninger og erklæring om beskyttelse af privatlivets fred

Alle modtagne bidrag kan blive offentliggjort på internettet. Det er vigtigt at læse den særlige databeskyttelseserklæring for denne høring, som beskriver, hvordan alle personoplysninger og bidrag vil blive behandlet.

 

Se spørgeskemaet