Om denne høring

Høringsperiode
4 juli 2018 - 16 august 2018
Emner
Transport

Se høringssvarene

Målgruppe

Kommissionen ønsker at indhente synspunkter fra EU's borgere, stakeholdere og medlemslande om eventuelle ændringer af den nuværende sommertidsordning.  

Formål med høringen

Efter en række henvendelser fra borgerne, EU-Parlamentet og visse medlemslande har Kommissionen besluttet at undersøge, hvordan EU's nuværende sommertidsordning fungerer og vurdere, om den eventuelt skal ændres.

I denne sammenhæng er Kommissionen interesseret i at høre fra EU-borgere, stakeholdere og de enkelte lande om EU's nuværende sommertidsordning og om eventuelle ændringer af denne ordning.

Sådan indsender du dit bidrag

Onlinespørgeundersøgelsen findes på alle de officielle EU-sprog (undtagen irsk), og du kan besvare den på et hvilket som helst EU-sprog, men vi opfordrer dig til at besvare den på engelsk, hvis det er muligt.

Du kan til enhver tid holde en pause og fortsætte igen senere. Når du har indsendt din besvarelse, kan du downloade en kopi af de spørgsmål, du har besvaret.

Du kan også uploade dokumenter, f.eks. holdningsdokumenter, eller du kan sende dem pr. e-mail til kontaktadressen.

Alle bidrag vil blive offentliggjort her på siden. Hvis du ikke er indforstået med, at dine personlige oplysninger offentliggøres, bliver din besvarelse offentliggjort anonymt. Hvis du uploader et dokument i forbindelse med din besvarelse, vil dette blive offentliggjort uændret sammen med besvarelsen.

Af hensyn til åbenheden bedes organisationer, der ønsker at fremsætte bemærkninger i forbindelse med offentlige høringer, give Kommissionen og offentligheden oplysninger om, hvem og hvilke interesser de repræsenterer, ved at lade sig registrere i åbenhedsregistret og tilslutte sig adfærdskodekset. Hvis en organisation vælger ikke at afgive disse oplysninger, er det Kommissionens faste politik at betragte besvarelsen som et individuelt bidrag (hvad angår høringsstandarder, se COM(2002) 704, og hvad angår meddelelsen om opfølgning af det europæiske åbenhedsinitiativ, se COM(2007) 127 af 21.3.2007).

Hvis din organisation er registreret i åbenhedsregistret, bedes du angive registreringsnummeret i åbenhedsregistret, når du besvarer spørgeskemaet. Dit bidrag vil derefter blive anset for at repræsentere organisationens holdning.

Hvis din organisation ikke er registreret, kan du registrere den nu. Gå derefter tilbage til denne side, og indsend din besvarelse på vegne af en registreret organisation.

Systemet bruger lokal lagring til at gemme kopier af dine svar på en spørgeundersøgelse, så der findes en sikkerhedskopi, hvis serveren ikke er tilgængelig, når besvarelsen sendes, hvis din computer slukkes ved en fejl, eller hvis der opstår et andet problem. Det lokale lager indeholder registreringsnummeret på spørgsmålene og svarudkastene. Når spørgeskemaet er korrekt indsendt til serveren, eller der er gemt et udkast på serveren, fjernes data fra det lokale lager. Øverst i spørgeundersøgelsen kan du slå sikkerhedskopiering fra ved hjælp af afkrydsningsfeltet "Gem en sikkerhedskopi lokalt på din computer (fjern markeringen, hvis du anvender en offentlig/delt computer)". Hvis du gør det, vil der ikke blive gemt noget på computeren.

Se også: Hjælpeside for deltagere

Yderligere oplysninger

EU's sommertidsordning: Hvad går det ud på?

EU's sommertidsordning betyder, at urene stilles henholdsvis frem og tilbage to gange om året for at tage højde for skiftende dagslys og drage fordel af det dagslys, der er i en given periode.

De fleste EU-lande har en mangeårig tradition for sommertid. I de fleste tilfælde går den helt tilbage til første og anden verdenskrig eller til oliekrisen i 1970'erne. Dengang brugte man mest sommertid for at spare energi. Der har imidlertid også været andre hensyn, f.eks. trafiksikkerhed, bedre muligheder for fritidsaktiviteter på grund af længere dagslys om aftenen eller blot for at tilpasse den nationale praksis til naboerne eller de vigtigste handelspartnere.

Der har eksisteret en sommertidsordning i EU siden 1980'erne, og den falder i øjeblikket ind under direktiv 2000/84/EF. Direktiver forpligter EU-landene til at skifte til sommertid den sidste søndag i marts og skifte tilbage til vintertid den sidste søndag i oktober. Formålet med EU's lovgivning om sommertid var at samle de enkelte landes forskellige sommertidsordninger, så der kom en harmoniseret tilgang til at skifte tid inden for det indre marked.

Sideløbende med og uafhængigt af EU's sommertidsordning befinder EU-landene sig i tre forskellige tidszoner og har således tre forskellige slags standardtid. Beslutningen om standardtid påvirkes i sig selv ikke af EU's regler for sommertid (eller ændringer af disse regler). (EU-landene strækker sig over tre tidszoner: Vesteuropæisk tid eller Greenwich Mean Time (GMT), centraleuropæisk tid (GMT + 1) og østeuropæisk tid (GMT +2). Otte EU-lande (Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Letland, Litauen og Rumænien) bruger GMT + 2 som deres standardtid. 17 EU-lande (Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig) bruger GMT+1, og tre lande (Irland, Portugal og Storbritannien) bruger GMT.) Tidszoner beregnes ud fra GMT eller "universaltid".

Det skal bemærkes, at antallet af lyse timer varierer efter EU-landenes geografiske beliggenhed. I de nordlige EU-lande svinger antallet af lyse timer meget i løbet af året. Vintrene er mørke uden meget dagslys, mens somrene er lyse med korte nætter. I de sydligste EU-lande svinger antallet af lyse timer meget mindre i løbet af året (se tabel over soltimer i EU-landene).

Fungerer EU's nuværende sommertidsordning efter hensigten?

Der er gennem årene gennemført en række undersøgelser for at vurdere EU's sommertidsordning. Det tilgængelige materiale tyder på følgende (hvis du vil have yderligere detaljer, findes der en liste over de vigtigste referencedokumenter i slutningen. Den henviser til Kommissionens officielle dokumenter og rapporter samt de seneste metastudier, der analyserer tilgængelige videnskabelige rapporter og undersøgelser af emnet):

  • Det indre marked: I øjeblikket er beviserne kun afgørende på ét punkt: det vil være til skade for det indre marked at have ukoordinerede tidsændringer blandt EU-landene, da det vil føre til øgede udgifter til grænseoverskridende handel, ulemper inden for transport, kommunikation og rejseaktivitet samt lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser.
  • Energi: Selv om energibesparelser var en af de væsentligste bevæggrunde for at indføre det nuværende system, tyder undersøgelserne på, at de samlede besparelser på grund af sommertidsordningen er minimale. Resultaterne varierer også afhængigt af bl.a. geografisk beliggenhed.
  • Sundhed: Det vurderes, at sommertidsordninger har en positiv virkning, fordi de giver anledning til flere udendørs fritidsaktiviteter. Omvendt tyder kronobiologisk forskning på, at konsekvenserne for den menneskelige biorytme kan være alvorligere end hidtil antaget. Den samlede sundhedsmæssige virkning (dvs. positive over for negative konsekvenser) er fortsat uafklaret.
  • Færdselssikkerhed: Det står fortsat ikke klart, hvad forholdet er mellem sommertid og trafikulykker. I princippet kan manglende søvn, der skyldes, at urene skal stilles frem i foråret, øge risikoen for ulykker. Samtidig vurderes det, at det øgede antal lyse aftentimer om sommeren har en positiv indvirkning på trafiksikkerheden. Imidlertid er det generelt vanskeligt at drage en direkte linje mellem sommertid og ulykkesstatistikker, når der også tages højde for andre faktorer.
  • Landbrug: Tidligere betænkeligheder forstyrrelser af dyrs biorytme og ændrede tidsplaner for malkning lader stort set til at være forsvundet på grund af nyt udstyr, kunstig belysning og automatiserede teknologier. En yderligere times dagslys i sommermånederne kan også være en fordel, fordi der bliver mulighed for at bruge mere arbejdstid udendørs, f.eks. til markarbejde og høst.

Kommissionen modtager regelmæssigt feedback fra borgerne om sommertiden, og de henviser ofte til, hvad de opfatter som negative virkninger for deres sundhed, som skyldes forstyrrende tidsomstilling, og som medfører søvnmangel og andre uheldige konsekvenser. Andre igen opfordrer til, at den gældende ordning opretholdes, fordi de mener, at den har positive virkninger.

Visse EU-lande har for nyligt skrevet til Kommissionen om emnet. Finland har konkret anmodet om, at den nuværende ordning med tidsskifte to gange årligt skal fjernes, og Litauen har efterlyst en revision af det gældende system for at tage hensyn til regionale og geografiske forskelle.

I februar 2018 vedtog EU-Parlamentet en beslutning, hvori den bad Kommissionen gennemføre en grundig undersøgelse af direktivet og om nødvendigt stille forslag om en revision. Samtidig bekræftede beslutningen, at det er afgørende at bevare en samlet EU-tidsordning, selv om de halvårlige tidsskifter skulle stoppe.

Næste skridt?

De foreliggende beviser tyder på, at det er afgørende med fælles regler på dette område, hvis det indre marked skal fungere ordentligt. Dette støttes også af Europa-Parlamentet, som i sin beslutning anførte, at det er meget vigtigt at beholde en fælles tidsordning i EU.

Som svar på Parlamentets beslutning har Kommissionen derfor påtaget sig at vurdere de to centrale muligheder for at sikre et sådant harmoniseret system:

  1. At beholde EU's nuværende sommertidsordning i henhold til direktiv 2000/84/EF eller
  2. At stoppe med de halvårlige tidsændringer for alle EU-lande og forbyder regelmæssige ændringer. Dette ikke påvirke valget af tidszone, og de enkelte lande kan fortsat vælge, om de vil have permanent sommer- eller vintertid (eller en anden tid).