Health security and infectious diseases

Overvågning og tidlig varsling

I de seneste årtier er forekomsten af smitsomme sygdomme generelt faldet eller forblevet stabil i EU. Hovedparten af dødsfald i EU skyldes nu ikkesmitsomme sygdomme som f.eks. kræft og hjerte-kar-sygdomme. De smitsomme sygdomme kan dog fortsat udgøre en alvorlig trussel mod folkesundheden, hvilket coronaviruspandemien tydeligt har vist. I en globaliseret verden kan sygdomme spredes hurtigt fra et land til et andet.

For at kunne påvise sundhedstrusler tidligt skal man have en løbende og effektiv overvågning samt mekanismer, der muliggør tidlig varsling og reaktion. EU har etableret strukturer, der gør det muligt hurtigt at udveksle oplysninger mellem medlemslandenes sundhedsmyndigheder og globale organer som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen, så man kan identificere trusler så hurtigt som muligt.

Overvågning af smitsomme sygdomme og andre sundhedstrusler

Overvågningssystemer bruges til indsamling af oplysninger om smitsomme sygdomme for at afdække risikofaktorer og indsatsområder. Oplysningerne danner grundlag for prioritering, planlægning, gennemførelse og tildeling af ressourcer til forebyggelsesprogrammer samt til evaluering af forebyggende programmer og kontrolforanstaltninger.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2119/98/EF omhandlede oprindeligt etablering af netværket for epidemiologisk overvågning samt kontrol med smitsomme sygdomme.

Afgørelse nr. 2119/98/EF blev ophævet og erstattet med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Med den nye afgørelse blev netværket for epidemiologisk overvågning af smitsomme sygdomme og særlige sundhedsproblemer i relation hertil genetableret. Netværket består af repræsentanter for Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og de kompetente myndigheder på nationalt niveau med ansvar for overvågning af epidemier. Netværket drives og koordineres af ECDC.

Med afgørelse nr. 1082/2013/EU får Kommissionen beføjelse til at fastlægge og opdatere listen over smitsomme sygdomme og relevante sundhedsproblemer, som f.eks. antimikrobiel resistens, for at sikre, at det epidemiologiske overvågningsnetværk dækker dem. Kommissionen fastsætter desuden case-definitioner for de smitsomme sygdomme, som EU-landene skal bruge i forbindelse med deres overvågning og indberetning til ECDC, så man sikrer, at de indsamlede data er sammenlignelige og kompatible med hinanden på EU-niveau.

Ajourført liste over smitsomme sygdomme

Kommission vedtog en gennemførelsesafgørelse i juni 2018 om at opdatere listen på omkring 50 smitsomme sygdomme, som overvåges af EU's epidemiologiske overvågningsnetværk. Den opdaterede liste omfatter smitsomme sygdomme, der for nylig er opstået eller dukket op igen, herunder chikungunyavirus, denguefeber, Lyme-neuroborreliose og zikavirus. I sin afgørelse reviderede Kommissionen case-definitionerne for en række andre smitsomme sygdomme og særlige sundhedsproblemer i relation hertil, som f.eks. antimikrobiel resistens (AMR) og infektioner, der sker inden for sundhedssektoren. Listen er afstemt med de nyeste forskningsdata, der er indsamlet med hjælp og ekspertbistand fra ECDC, og er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) klassifikationer.

Ved andre trusler skal man bruge andre metoder i sin overvågning for at identificere trends og ændringer i risikoprofilen. Kommissionen er i løbende kontakt med de relevante EU-agenturer og myndigheder i EU-landene for at sikre, at de tilpasser deres beredskabsplaner i forhold til det ændrede trusselsbillede.

Systemet for tidlig varsling og reaktion

Systemet for tidlig varsling og reaktion er et system på EU-niveau til hurtig varsling af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som beskrevet i artikel 8 i afgørelse 1082/2013/EU. Med dette fortrolige, webbaserede system har Europa-Kommissionen og de ansvarlige nationale myndigheder mulighed for at kommunikere med hinanden permanent. EU-landene kan udsende varsler, udveksle oplysninger og koordinere de nationale reaktioner på alvorlige grænseoverskridende trusler rettidigt og sikkert.

Europa-Kommissionen ejer systemet og den IT-platform, som ECDC driver systemet på. Systemet for tidlig varsling og reaktion er med gode resultater blevet brugt til at varsle, udveksle oplysninger og koordinere tiltag som reaktion på tidligere udbrud, herunder SARS, pandemisk influenza A(H1N1), ebolavirus, zikavirus, covid-19 og andre grænseoverskridende udbrud af smitsomme sygdomme.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/253 af 13. februar 2017 fastsætter procedurer for udsendelse af varsling via systemet til tidlig varsling og reaktion samt for informationsudveksling, konsultationer og koordinering af reaktionen på grænseoverskridende sundhedstrusler.

Hvornår og hvordan bliver systemet til tidlig varsling og reaktion aktiveret?

De kompetente myndigheder for systemet for tidlig varsling og reaktion eller Europa-Kommissionen foretager en varsling, når en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel

  • forekommer usædvanlig eller uventet på det pågældende sted og tidspunkt
  • forårsager signifikant sygelighed eller dødelighed eller hurtigt tiltager i omfang 
  • overstiger den nationale responskapacitet og påvirker mere end ét EU-land 
  • kan kræve en koordineret indsats på EU-niveau.

Varslingerne udsendes, senest 24 timer efter at det pågældende EU-land eller Kommissionen bliver opmærksom på truslen første gang For eksempel blev den første varsling vedrørende det, der senere blev benævnt SARS-CoV-2 (virus, der forårsager covid-19), udsendt af Kommissionen allerede den 9. januar 2020, få dage efter at Kina udsendte meddelelse om en ukendt virus.

Varsling via systemet for tidlig varsling og reaktion kan indebære udveksling af personoplysninger, der er nødvendige for at identificere smittede personer og personer, der kan være udsat for smittefare (benævnt "kontaktopsporingsdata"). Det sker i overensstemmelse med den gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger (forordning (EU) nr. 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725). Derudover vedtog Kommissionen i juni 2017 sin henstilling (EU) 2017/1140 om personoplysninger der kan udveksles via systemet for tidlig varsling og reaktion.

Forbedringer af systemet for tidlig varsling og reaktion

Systemet for tidlig varsling og reaktion er blevet tilpasset for at sikre et øget situationskendskab ved grænseoverskridende sundhedstrusler, og den nye version har været i drift siden november 2019.

Følgende nye moduler og funktioner er blevet tilføjet til platformen:

  • Et kommunikationsmodul vedrørende beredskab og risiko til udveksling af relevant dokumentation, nationale planer og strategier
  • Et situationskendskabsmodul med situationsoplysninger om særlige hændelser og en listefunktion, hvor EU-landene i et bestemt format kan udveksle oplysninger om antal tilfælde og andre relevante informationer.

En vigtig målsætning for omstruktureringen af systemet er integration med andre EU-varslingssystemer. Aktuelt er systemet for tidlig varsling og reaktion knyttet til to andre varslingssystemer: 

Der er planer om at tilknytte yderligere EU-systemer for varsling og information i de kommende år, og målet er at muliggøre direkte kommunikation og samarbejde mellem forskellige sektorer.